Spørg Scientariet: Drejer alle stjerner og planeter samme vej rundt om sig selv?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Drejer alle stjerner og planeter samme vej rundt om sig selv?

Vores læser Frida har sendt en lang række spørgsmål, hvorfra vi har udvalgt:

Drejer alle stjerner og planeter samme retning rundt om sig selv, dvs. også planeterne uden for vores solsystem og galakse?

Har vi overhovedet redskaber til at få noget at vide omkring dette?

Jeg kan læse mig frem til, at universet for så vidt intet centrum har, men der bliver faktisk også på et tidspunkt sagt, at vi må være i centrum af universet?

Og jeg tænker da også umiddelbart, at der må være et centrum, hvis alle stjerner og alle planeter i udgangspunkt drejer samme vej rundt om deres egen akse?

Læs også: Nyt katalog over Mælkevejen vil blive mere nøjagtigt med årene

Det er måske bare os, der ikke kan se langt nok ud til at sige noget om dette endnu, lidt ligesom det var med solsystemet i sin tid?

Ifølge analogien med overfladen af en ballon, der udvider sig, så vil det vel sige, at der bliver skabt mere rum hele tiden, ikke sandt?

Og jeg kan godt følge, at der ikke er noget centrum vis a vis, men det forklarer vel stadig ikke, hvis alle stjerner og planeter drejer samme vej rundt om sig selv?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor vender Månen altid den samme side til Jorden?

Kjartan Kinch, post.doc. på Niels Bohr Institutet, svarer:

Nej, stjernerne og planeterne drejer ikke i samme retning om sig selv.

Jorden, Solen og de fleste af planeterne drejer nogenlunde rundt i samme retning om samme akse. Som også er samme retning, planeterne roterer rundt om Solen i.

Men ikke præcist. Jordens rotationsakse hælder for eksempel med 23,4 grader, hvilket er grunden til årstiderne.

Læs også: Årets videnskabelige højdepunkter: Gravitationsbølger, den nærmeste exoplanet og en artikel fra Barack Obama

Det skyldes, at både planeternes og Solens rotation er nedarvet fra den roterende sky, som dannede Solsystemet.

Men det gælder ikke for alle. Venus drejer for eksempel meget langsomt baglæns, og Uranus drejer om en akse, som næsten ligger ned i forhold til. Det skyldes formentlig nogle store sammenstød tidligt i Solsystemets historie.

Om stjernerne ved vi kun i begrænset grad, i hvilken retning de roterer, men deres rotation formodes at være rimeligt tilfældigt orienteret.

På (spiral-)galakser kan man jo umiddelbart se deres rotationsakse af deres form, og de er mig bekendt også orienteret i alle mulige retninger.

Læs også: Redaktionens favoritter: Hvis der er liv i rummet, hvordan ser det så ud?

Hvad angår universets centrum, så hersker der nogle gange en vis forvirring om, hvorvidt der tales om ’hel universet’ eller ’det synlige univers’ (den del, vi kan se. Der er en grænse for, hvor langt væk, vi kan se).

Hvad angår hele universet, så formodes det ikke at have et centrum, fordi vi ikke kan se nogen indikation af, at en retning er foretrukket frem for en anden på de allerstørste skalaer.

Men det er jo ikke rigtigt noget, vi ved. Det synlige univers, derimod, har helt oplagt Jorden i centrum, fordi vi kan se lige langt i alle retninger – men det er jo ikke anderledes, end at du, hvis du sidder i en båd på havet, er i centrum for den cirkel, som horisonten udgør.

På samme måde ville det synlige univers set et andet sted fra have et andet sted i centrum. Så det er jo ikke et centrum i nogen fundamental forstand.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej
Men hvorfor er der altid rotation. Uden rotation ville solsystemer formentlig ikke være opstået, da støvskyerne bare ville falde sammen i store klumper, for igen at explodere. Hvor kommer rotationerne fra?

  • 1
  • 0

Om en galakse drejer højre eller venstre om, må vel afhænge af, om man ser på den nede fra eller oppe fra.

... men begreberne 'højre' og 'venstre', 'oppe' og 'nede' giver jo ingen mening ude i rummet ;)

  • 6
  • 0

Lidt i samme skuffe: Neptun's måne Triton, der har ca. samme størrelse som vor egen måne, har retrograd omløbsretning. Altså den kredser i modsat retning om planeten Neptun. Den er den eneste af vort solsystems større måner, der har retrograd omløbsretning .

  • 0
  • 0

Hvis universet ikke har noget centrum, i en eller anden forstand, hvor var så punktet, hvor the Big Bang fandt sted?
Det ville da være naturligt at udnævne dette sted til universets midtpunkt. Men det kræver selvfølgelig at man tror på Big Bang teorien.

  • 3
  • 10

Hvis universet ikke har noget centrum, i en eller anden forstand, hvor var så punktet, hvor the Big Bang fandt sted?
Det ville da være naturligt at udnævne dette sted til universets midtpunkt. Men det kræver selvfølgelig at man tror på Big Bang teorien.

Du har desværre komplet misforstået Big Bang teorien. Det er ikke sådan at der sker en eksplosion et sted i universet. Ved Big Bang er det hele universet der pludselig udvider sig (vel egentlig opstår) fra et punkt til efter 13,7 mia år at have den størrelse, vi ser idag.

Og så siger du, det punkt som universet udvider sig fra må vel befinde sig et sted. Men her er svaret nej. For at punktet kan findes et sted kræves nemlig rum (3 rumlige dimensioner) og tid. Rum og tid opstår først ved Big Bang.
Er det svært at forstille sig intet, altså virkelig intet...ikke bare et vakuum, men fravær af rum og tid? Ja gu' er det så. Men det er altså sådan det er.

  • 13
  • 2

På (spiral-)galakser kan man jo umiddelbart se deres rotationsakse af deres form, og de er mig bekendt også orienteret i alle mulige retninger.

Når jeg ser det galakse-billede der følger artiklen, ville jeg umiddelbart tro at den galakse roterede imod uret (venstre om). Jeg har imidlertid set en video-animation hvor man så galakser med dette udseende rotere med uret. Hvilken vej roterer den?

  • 0
  • 0

......det gælder ikke for alle. Venus drejer for eksempel meget langsomt baglæns, og Uranus drejer om en akse, som næsten ligger ned i forhold til omløbsretningen. Det skyldes formentlig nogle store sammenstød tidligt i Solsystemets historie.

  • 2
  • 2

Piet Hein har en evig pointe med sin gruk;
At Jeg er universets midte,
er ingen hasarderet dom,
Jeg slutter mig rent logisk til det,
for resten er jo udenom.

Det er i virkeligheden Alle levende væseners (livs-enheder) evige skæbne, at se virkeligheden i/fra sit eget aktuelle perspektiv.

Hold nu fast, - Jeg'et er trods sin evige imaterielle natur, den faktor med største objektiv status, Jeg'et er i virkeligheden tilværelsens eneste absolut 'faste punkt'.
Alt det der er 'udenom', er samlet set 'Bevægelses-oceanet'.

  • 5
  • 0

"Men det gælder ikke for alle. Venus drejer for eksempel meget langsomt baglæns,"

Tjahe. Venus rotationsakse hælder 2,64 grader i forhold til ekliptika. Man kunne også hævde, at den drejer forlæns, men at den har en aksehældning på 92,64 grader.

  • 1
  • 2

Men hvorfor er der altid rotation. Uden rotation ville solsystemer formentlig ikke være opstået, da støvskyerne bare ville falde sammen i store klumper, for igen at explodere. Hvor kommer rotationerne fra?

Der er sådan set ikke andre muligheder! To legemer der mødes kan enten indfange hinanden (og begynde at rotere om hinanden) eller blot påvirke hinandens retninger, men tidevandskræfterne vil i begge tilfælde give begge legemer en rotation. Kun hvis legemerne smasker lige ind i hinanden, centrum mod centrum, kan sammenstødet ske uden at der kommer en rotation ud af det.

  • 2
  • 0

Re: Hvor var centrum for Big Bang?

Hvis universet ikke har noget centrum, i en eller anden forstand, hvor var så punktet, hvor the Big Bang fandt sted?

@Niels,
centrum i Big Bang er da let at finde, det er overalt.
Gå udenfor, så er du lige i øjet af Big Bang!

Det er da noget vrøvl. Enhver kugle / sphere, har da et centrum. Badebolden har et centrum, som du ikke står i midten af, og det samme gælder universet. Universet udvider sig - og det må jo udvide sig fra et bestemt punkt (som man godt nok sandsynligvis ikke kan måle sig til, fordi afstandene er for store) - I stil med at badeboldens centrum forbliver det samme, efterhånden som den pustes større. Alt andet er filosofisk snak, vil jeg umiddelbart mene.

  • 1
  • 9

Universet er ikke en kugle eller sphere. At centrum er alle steder fortæller at universet besidder en dimension vi ikke kan forestille os. Lidt som en 2D-verden heller ikke kan forstå en 3D-verden.

Ok - jeg er med på din pointe. Men det er der vel ret beset ikke nogen der ved. Så universet kan lige så godt have form som en kugle, som noget andet. Big Bang må jo være startet et sted. Hvis man forestiller sig at alt materialet i universet var presset sammen i én stor klump - der eksploderede pga. overtryk - så er centrum af denne oprindelige "klump" jo centrum for universet. Ligesom der altid er et centrum for en eksplosion fra en bombe. Så nej, jeg er ikke med på at "universets centrum er alle vegne". :-)

  • 1
  • 7

Det er da klart - der er forskellige afstande til alle himmelobjekter, så man kan ikke få to himmelobjekter i fokus på samme tid. At det set fra jorden ser ud som om jorden er universets centrum, har ikke noget at gøre med hvor universets centrum faktisk er.

  • 1
  • 3

Det er da noget vrøvl. Enhver kugle / sphere, har da et centrum. Badebolden har et centrum, som du ikke står i midten af, og det samme gælder universet.

Det er nok en rigtig god ide for at komme videre, at du begynder at bide mærke i hvad der skrives.
Jeg var meget eksplicit i at gøre opmærksom på, at det ikke var badebolden vi betragtede men udelukkende badeboldens overflade. Jeg prøver om jeg kan gøre det endnu mere eksplicit og tydeligt. Altså...
Badebolden er udelukkende et forsøg på at gøre det mere forståeligt i en model vi lettere kan forstå. Hvad badebolden viser er et 2-dimensionelt univers (vores er 3-dimensionelt), der udelukkende består af badeboldens overflade. Alt hvad der er inde i badebolden eksisterer altså ikke i dette 2-dimensionelle univers. Det er et univers hvor vi er myrer der kravler rundt på badeboldens overfalde, og alt hvad vi kender er badeboldens overfalde, da badeboldens overfalde er hele universet. Badeboldens overfalde er det eneste der eksisterer. Er det på plads? Ok så.

Bemærk nu, at når vi som myrer kravler rundt på badeboldens overflade, så er der ingen kant. Vi kan heller ikke udpege et bestemt sted på overfladen og sige, at dette er centrum for overfladen.
Hvis badebolden nu startede med at være meget, meget lille...faktisk så lille at den var et punkt...og derefter blev blæst mere og mere op, så ville punkter på overfalden (forestil dig at badebolden er plettet) fjerne sig fra hinanden (afstanden mellem pletterne bliver større). Men der et intet sted på overfalden der skiller sig ud fra andre som en slags centrum.

Nuvel vores univers er ikke 2-dimensionelt men 3 dimensionelt. Det er bare lettere at forstå hvad der sker når vi tænker på et 2-dimensionelt univers, da vi har svært ved at forestille os et 3-dimensionelt univers, der krummer på samme måde som overfladen på badebolden, men bare i 3 dimensioner.
Og her er det så at du siger. Man aha, hvis vores 3-dimensionelle univers krummer sig lige som overfladen på badebolden bare i 3 dimensioner i stedet for 2, så må der være en 4. dimension som vores univers krummer sig igennem, lige som det 2 dimensionelle badeboldsoverflade univers krummede sig gennem en 3 dimension. Og i denne 4. dimension findes så centrum for universet. Men det er ikke tilfældet. Man kan ikke tage badeboldsmodellen så bogstaveligt. Krumningen af universet er en egenskab ved selve vores 3 dimensionelle univers. Der kræves ingen yderligere dimensioner som det kan krumme igennem. Sært, men sandt.

Hvordan observeret? Jeg ved at man antager (eller ved) at universet udvider sig. Det må jo derfor udvide sig et sted fra.

Nej, det må det ikke (nødvendigvis). Det er det hele der udvider sig, lige som overfladen på badebolden.
Der er intet centrum, og det kan man faktisk måle. Hvis der var et centrum, så ville det vise sig ved en systematisk inhomogenitet i baggrundsstrålingen. Men når vi måler på baggrundsstrålingen, så ser universet ens ud i alle retninger. Målinger understøtter altså at universet er uden centrum.
Der findes faktisk modeller for Big Bang, der giver et univers med et centrum. Men alle hidtil udførte målinger viser altså, at disse modeller ikke beskriver vores univers. Vores univers er uden et centrum.

Jeg ved ikke om denne egenskab ved universet gør, at universet ikke er i overensstemmelse med hvordan du mener, at universet bør være. Uanset, så er universet som det er, og er helt ligeglad med, hvordan vi mener det burde være.
Vi har en "debatør" her, der regelmæssigt fortæller universet hvodan det bør være. Ham har universet heller ikke været lydhør for endnu.

  • 6
  • 1

"Det er da noget vrøvl. Enhver kugle / sphere, har da et centrum. Badebolden har et centrum, som du ikke står i midten af, og det samme gælder universet. Universet udvider sig - og det må jo udvide sig fra et bestemt punkt (som man godt nok sandsynligvis ikke kan måle sig til, fordi afstandene er for store) - I stil med at badeboldens centrum forbliver det samme, efterhånden som den pustes større. Alt andet er filosofisk snak, vil jeg umiddelbart mene."

Der er ikke noget vrøvl. The Big Bang er ikke en normal eksplosion. Det er en udvidelse af rum og tid, og det er stadig i gang. Istedet for at forestille dig en stor eksplosion, skal du forestille dig, at der på magisk vis kommer mere rum imellem himmellegemerne. Det lyder syret og magisk, men det er sådan det er. Det viser talrige observationer. Logisk tankegang og realisme kan du hælde ned i sort hul når vi taler om universets mysterier. Universet er syret og magisk.

  • 0
  • 1

Som jeg har forstået det er Curioliskraften ikke rigtig en kraft. Den er nærmere en effekt der opstår når noget bevæger sig i forhold til et koordinatsystem, der selv er i bevægelse.
Man kan beskrive bevægelsen uden at involvere koordinatsystemets bevægelse ved at tilføje en slags fiktiv kraft, der får banen til at til at krumme.
Når man ser på det koordinatsystem der følger med klodens rotation, så er effekten ganske lille ved små bevægelser, men ved vindsystemer, som kan være mange kilometre i diameter er effekten tydelig: I stedet for at strømme direkte fra områder med højt tryk til områder med lavt tryk, så afbøjes vinden hele tiden, fordi trykområderne flytter sig med klodens rotation, så man i stedet får roterende vindsystemer der bevæger sig rundt om lavtrykket.
Effekten er der vel også i astronomisk skala: Næsten ingenting falder lige ned mod et tiltrækkende legme. I stedet ser man overalt systemer der er i rotation om fælles tyngdepunkter.

  • 0
  • 0

@ Lars G. P.

Corioliskraftens effekter kan foruden at indvirke på vejrfænomener som høj og lavtryk og granatbaner også ses som slid på jernbane skinner .
På baner der går lige nord/syd vil den vestlige skinne slides mere end den østlige da Jorden som bekendt roterer mod øst.

  • 0
  • 2

Corioliskraftens effekter kan foruden at indvirke på vejrfænomener som høj og lavtryk og granatbaner også ses som slid på jernbane skinner .
På baner der går lige nord/syd vil den vestlige skinne slides mere end den østlige da Jorden som bekendt roterer mod øst.

Nej. På den nordlige halvkugle vil granaten eller toget synes at blive afbøjet mod højre af corioliskraften uanset bevægelsens retning (så længe den er horisontal!).
At det kan registreres som uens slid på skinnerne er vistnok en myte. Men hvis en af skinnerne skulle slides mest måtte det altså være den højre.

  • 0
  • 1

Du plejer at være skarpere!

Hvis Jorden har en rotation mod øst.......hvilken skinne er så hårdest belastet....det lærte jeg i mellemskolen :)

  • 0
  • 1

All right - jeg giver mig. Det er helt korrekt for syret og for magisk til mig. Men hvis man kan måle det er sådan, så giver jeg mig - det troede jeg bare ikke man kunne. Men jeg er trods alt videnskabsmand. Der var engang i skolen, hvor jeg ikke accepterede at 2+2 = 4 (husker ikke lige det præcise eksempel, mega lang tid siden).... :-) :-) Jeg er blevet en del klogere siden da. Men godt jeg ikke valgte at blive fysiker / astronom - det ville nok alligevel have været for syret.... :-) Men verdensrummet er ellers meget interessant og jeg har da også nogle af Stephen Hawkings bøger.

  • 1
  • 0

Hvis Jorden har en rotation mod øst.......hvilken skinne er så hårdest belastet....det lærte jeg i mellemskolen :)


Min erfaring er, at hvis man lærer at forstå noget i stedet for blot at lære det, så hænger det bedre ved.

Der er meget mystik om corioliseffekten, men den handler i bund og grund om noget så simpelt som inerti - et legeme vil forsøge at bevare sin hastighed i et roterende system.

I tilfældet med toget:
Toget står stille på skinnnerne et sted på den nordlige halvkugle. Skinnerne går i retning nord-syd, og tog og skinner bevæger sig på grund af Jordens rotation mod øst med samme hastighed.

Nu begynder toget så at køre mod nord og bevæger sig dermed tættere på Jordens rotationscentrum. Toget vil forsøge at bevare sin hastighed mod øst, men skinnerne mod nord bevæger sig ikke mod øst med samme hastighed som toget. Derfor vil skinnerne påføre toget en kraft mod vest for at nedbremse togets hastighed i østretningen. Det vil sige, at skinnerne vil presse toget mod venstre i kørselsretningen, og toget vil forsøge at køre af skinnerne mod højre i kørselsretningen.

Hvis toget i stedet begynder at køre mod syd, sker der modsatte. Toget bevæger sig væk fra Jordens rotationscentrum. Skinnernes hastighed mod øst er højere end togets, og skinnerne vil derfor påføre toget en kraft mod øst for at accelerere toget i østretningen. Det vil sige, at skinnerne vil presse toget mod venstre i kørselsretningen, og toget vil forsøge at køre af skinnerne mod højre i kørselsretningen.

Så uanset, hvad du mener at have lært i mellemskolen, har de andre altså ret: Uanset om toget kører mod syd eller nord, vil toget forsøge at komme mod højre, og skinnerne vil påføre toget en kraft mod venstre for at forhindre det.

  • 1
  • 0

Når jeg ser det galakse-billede der følger artiklen, ville jeg umiddelbart tro at den galakse roterede imod uret (venstre om). Jeg har imidlertid set en video-animation hvor man så galakser med dette udseende rotere med uret. Hvilken vej roterer den?


Spiralarmene drejer ganske vist samme vej, men hver stjerne har en individuel omløbstid.
Det betyder, at nogle stjerner bevæger sig hurtigere, andre landsommeren end selve spiralarmen!
Det forhold har i øvrigt haft en stor betydning for vor klode, idet Solsystemets ophold i områder med mange stjerner har påvirket klimaet på jordkloden. I områder med få stjerner giver varmere klima end ophold i spiralarme med stor stjernetæthed. Her er der større mængder kosmisk stråling, der har betydning fir skydannelsen.

  • 0
  • 3

Dokumentation?
Klima og Kosmos af Henrik Svensmark og
Nigel Calder, 2007 – oversat af Jan Teuber.
264 sider, hæftet og illustreret. Udgivet på
Gads forlag. Pris: 199 kr. ISBN: 978-87-12-04350-8

        OK, jeg skulle bare lige have bekræftet, at det var et religiøst indlæg.  

Jeg tror faktisk, at Svensmark har fat i noget rigtig, men jeg kan ikke se, at der er belæg for unden videre at konkludere, at solens ophold i områder med mange stjerne har haft stor betydning for jordens klima begrundet i forøget kosmisk stråling.

  • 0
  • 0

"All right - jeg giver mig. Det er helt korrekt for syret og for magisk til mig. Men hvis man kan måle det er sådan, så giver jeg mig - det troede jeg bare ikke man kunne. Men jeg er trods alt videnskabsmand. Der var engang i skolen, hvor jeg ikke accepterede at 2+2 = 4 (husker ikke lige det præcise eksempel, mega lang tid siden).... :-) :-) Jeg er blevet en del klogere siden da. Men godt jeg ikke valgte at blive fysiker / astronom - det ville nok alligevel have været for syret.... :-) Men verdensrummet er ellers meget interessant og jeg har da også nogle af Stephen Hawkings bøger."

Det er også helt fair.

Jeg er heller ikke astronom, jeg er ingeniør, men jeg har læst og hørt meget om det såkaldte BigBang, og jeg er også glad for at jeg ikke er professionel fysiker. Der er ikke noget at sige til at mange af dem bliver lidt underlige med tiden ... Undskyld til fysikerne ;-)

Om det er virkeligt at 2 + 2 = 4. Det er der stadig diskussion om. Min mening er at det kommer an på hvordan man ser på det. Her er en interessant debat om emnet:

http://lesswrong.com/lw/jr/how_to_convince...

  • 0
  • 0

Jeg tror faktisk, at Svensmark har fat i noget rigtig, men jeg kan ikke se, at der er belæg for unden videre at konkludere, at solens ophold i områder med mange stjerne har haft stor betydning for jordens klima begrundet i forøget kosmisk stråling.


@Bjarne,
det er en fysisk kendsgerning.
En del af den kosmiske stråling danner aerosoler i atmosfæren, hvilket faktisk er dokumenteret.
Faktisk kan man datere Solsystemets beliggenhed med ret stor sikkerhed, og det falder sammen med
mange af de forhistoriske klimaforeteelser såsom de gange, Jorden har været en frosset planet.
Man skal ikke affeje teorien, men den skal selvfølgelig gerne kunne eftervises.

  • 0
  • 4

Om det er virkeligt at 2 + 2 = 4. Det er der stadig diskussion om.


Hmm. Forleden dokumenterede B. Larsen at 7*12 var 21.
Derefter at 21:7 var 12, hvilket var den ultimative test!

At centrum for BigBang findes overalt, uden for vor egen dør - ja overalt, har bla. S. Hawkins nævnt i en TV-udsendelse. Hvor ellers? Et punkt ved Bog Bang udvider sig i alle retninger.
Det man strides en del om, er om der er tale om et enkelt univers, eller der er tale om et multivers, hvor der findes et utal af universer som vort eget, med en struktur som en klynge sæbebobler.
Man arbejder med et bevis, men måske skal vi først have styr på den "sorte energi", som man ikke ved, hvad er for noget. Kun at den er der.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten