Spørg Scientariet: Er dårlig forbrænding skyld i de farlige partikler fra brændeovne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Er dårlig forbrænding skyld i de farlige partikler fra brændeovne?

Illustration: PEXELS

Vores læser N. Bækgaard spørger:

De der farlige partikler, der tales om, som fremkommer ved brændeovnsfyring. Hvor kommer de fra?

Er de i træet, opstår de ved 'dårlig' forbrænding, eller stammer de fra affald såsom avis-tryksværte/mælkekartoner/reklametryksager /fyldte støvsugerposer, osv.?

Modstandere af brændeovnsfyring taler om brændeovnslugt i området. Lugter røg fra korrekt fyring ikke (vindstille, diset vejr)? Hvad er der tilbage i asken efter korrekt forbrænding af rent træ?

Og hvor kommer storby-smog om sommeren fra? Hvad indeholder den?Jeg kan jo forstå, at bil-os jo næsten kan betegnes som værende økologisk, i disse biobrændstof-tider.

Ole Schleicher, projektleder i Force Technology, svarer:

De sundhedsskadelige partikler dannes ved forbrændingen, og der dannes altid partikler ved forbrænding af faste materialer, som dem der nævnes.

Mængden og størrelsesfordelingen af partikler i røgen, og hvor farlige de er, afhænger dels af materialet, der brændes, og dels af forbrændingsforholdene, dvs. om det er en god eller dårlig forbrænding, og her betyder brændeovnens kvalitet meget.

Nyere brændeovne brænder generelt meget bedre end ældre og udleder derfor en mindre mængde partikler. Dårligere forbrænding giver typisk større partikel-emission rent vægtmæssigt, men ofte et mindre antal små partikler.

Dårlig forbrænding giver normalt også flere sundhedsskadelige stoffer, som dels findes i partiklerne og dels som gasser i røgen. God forbrænding giver typisk mindre partikelemission rent vægtmæssigt, men kan godt give et større antal små partikler, fordi der ikke er store partikler, de kan sætte sig på.

Indholdet af sundhedsskadelige stoffer vil generelt være meget mindre, fordi forbrændingen er mere effektiv, så der slipper en meget mindre mængde uforbrændte gasser og partikler ud med røgen.

Hvad angår lugt, så lugter røg fra brændefyring altid uanset fyringsforholdene, men korrekt fyring med en god forbrænding vil altid udlede mindre lugt end ukorrekt fyring og dårlig forbrænding. Vejrforholdene betyder kun noget for spredning af røgen, så ved vindstille og diset vejr spredes røgen typisk dårligt, og det kan nemt medføre mere lugt i omgivelserne.

Asken fra træforbrænding består dels af forskellige metaller og salte af grundstoffer, som ikke fordamper eller indgår i gasformige komponenter, som forsvinder med røgen. Desuden vil der være et varierende indhold af uforbrændte eller delvist forbrændte trærester, som typisk er forkullede partikler.

Hvad angår storbysmoggen, så går jeg ud fra, at du mener den smog, man i perioder har i mange storbyer ude i verden, men ikke rigtigt har her i Danmark. Vi har i de senere år hørt meget om den kraftige smog, man ofte har i Beijing i Kina og for nyligt også hørt om i London og Oslo.

Smog er primært partikler i luften, som kan klumpe sammen og skygge for solens stråler, så det virker som dis eller tåge. Smog indeholder typisk også høje koncentrationer af ozon, NOX og VOC.

Smog kommer primært fra lokale forureningskilder og opstår, når luften ikke udskiftes, ofte i forbindelse med stillestående vejr. Byer i dale er ekstra udsatte for smog, fordi der nemt dannes et inversionslag, som ligesom lægger låg på forureningen i byen, så den ikke blæser væk!

Smog består dels af partikler, der er udledt fra de lokale kilder og dels af sekundære partikler, som dannes ved reaktioner mellem gasformige luftforureningskomponenter fra lokale kilder under påvirkning af sollys (fotokemisk smog).

Lysindfald danner – især under sydlige himmelstrøg – ozon i udeluften, og ozon kan starte en række kædereaktioner, når der samtidig er høje emissioner fra trafik og andre kilder til f.eks. VOC og NOX. Dette fører til smogdannelse, som det er tilfældet i Beijing.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... og tak for en gang for alle, at fortælle brændeovnsfolket, at uanset deres brændeovnstype, så er afbrændingen ophav til en lang række uhensigtsmæssige og sundhedsskadelige konsekvenser - alt i alt understøtter svaret en regulering af brændeovne fx ved indføring af en afgift på ovn eller på brændsel (sidstnævnte er at foretrække) samt regulering af, hvor det kan tillades at fyre i brændeovn.

Brændeovnen som vi kender den er ikke tænkt som hovedopvarmningskilde i byerne - det er den desværre blevet for alt for mange i navnlig tæt bebyggede områder, hvor det er til stor gene - især på dage med koldt stille vejr ..

  • 9
  • 15

Måske lidt tal for hvor meget en ældre brændeovn udleder af skadelige partikler kontra en ny brændeovn.
Jeg er af den mening at hvis vores politikere virkelig vil trykke folk på maven på dette emne, så skal der indføres en lov som udfaser alle brændeovne som ikke er f.eks svanemærket - eller har en anden mærkning, som kan retfærdiggøre en vis form for kvalitet. Giv alle nuværende eksisterende brændeovne 5 år at leve i, og hvis de ikke opfylder visse krav, så skal der pålægges en afgift, eller også skal den sløjfes.
Man kommer ikke udenom de mennesker som brænder deres kulørte blade af, men sund fornuft og vejledning til disse individer må kunne findes og indlæres.
Jeg har selv en brændeovn som vil falde under denne kategori, hvor den skal udskiftes.
Offtopic.
Jeg er ved at være træt af den diskussion der er omkring skadelig brændeovnsrøg. Os ejere af disse killermashines bliver sat til udstilling for at gøre uoprettelig skade på miljøet og andre mennesker, lav en lovgivning som giver et incitament til at gøre tingene bedre.
Hvis der endelig skal indføres en skat på at bruge en brændeovn eller fastbrændselsfyr - så vil jeg gerne have en samme skat på diverse flisværker herhjemme - de må også tilføre atmosfæren skadelige stoffer, så skal der afgift på - så bør det være ens for alle.

  • 7
  • 1

Den helt korte konklusion på artiklens udsagn, blandt andet
> De sundhedsskadelige partikler dannes ved forbrændingen, og der dannes altid
> partikler ved forbrænding af faste materialer, som dem der nævnes.
er at selv de bedste ovne, med rent tørt træ og korrekt fyring altid forurener med partikler. Måske mange meget små partikler, måske færre men meget større partikler.
I grunden kan det ikke overraske, når træ er sammensat af 10.000-vis af stoffer (jvf EU sagen om forbud mod trætjære) og varierer meget ligesom fugtindhold, forbrændingstemperatur og ilttilførsel. Derfor KAN træ ikke forbrændes rent, uanset hvor mange svaner, der er på ovnmærket. Selv bilmotorer, har vi erfaret, ikke brænder rent trods anvendelse af raffineret brændstoffet med relativt kendt kemisk sammensætning og afbrænding under kendt temperatur og tryk, med computerstyret ilt- og brændstoftilførsel reguleret af en lambda sonde i udstødningen som renses i en katalysator... Hvordan skulle brændeovne kunne andet end forurene? - og ja, afgive billig varme.

  • 7
  • 7

Kære Ole,
det hører da vel med til historien, at nogle forureningskomponenter i røgen ikke såvidt vides kan optimeres sammen med de andre. Gælder dette ikke både dioxin og NOx. Det sidste blev offentliggjort i en DCE-rapport fra august 2015, det andet er Du vel selv den bedste kilde til - siden rapporten fra 2002 om Jeres eksperimentelle målinger, hvor det også fremgår, at fyring med træ uden bark giver en lavere dioxin-emission.

  • 1
  • 2

Ole Schleicher danser lidt omkring emnet, men egentlig kommer der ikke nogen enkel konklusion om hvilken forbrænding der er værst. Den ene type lugter slemt og giver større partikler, den anden type lugter mindre, men giver flere og mindre partikler.
Det kan jo godt være at det er vidensniveauet om brændefyring.

  • 8
  • 1

Nu er brændefyring jo ikke nogen ny opfindelse.
Her i Nordeuropa har det foregået siden før homo sapiens ankom.
Så mon ikke vores egne forsvarsmekanismer har udviklet vores sanser til at skelne lidt imellem godt og skidt ?
En dårlig forbrænding giver bl.a. PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner) som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Det lugter slemt, og de fleste mennesker med sund fornuft forsøger at undgå det.
Der er næppe tilsat nye stoffer i rent træ i det tidsspand hvor vi har brugt det (altid), så man kan vel undre sig, hvis vi ikke på samme måde skulle have udviklet sanser til at undgå disse "nye farlige" partikler, som en ren forbrænding påstås at afgive.
En ren forbrænding er ikke en ny opfindelse. Det har man kunnet lang tid før svanemærket blev opfundet.

Ja, Ole Schleicher "danser lidt om emnet".
Det er man vel som videnskabsmand nødt til, når man mangler evidens ?
Der skal rigtig mange videnskabelige rapporter til, for at hamle op med 400.000 års erfaring.
Erfaringer, som enten har udviklet resistens imod noget farligt, eller en sans/evne til at undgå det.

I brænderøgssager er det den sorte røg (PAHerne) der klages over, men i byretten kommer det hurtigt til at handle om de farlige små partikler som videnskaben skriver om, og som der bliver dømt efter. Stadig med manglende evidens.

En god gammel ven, Steen Møller, sagde engang:
"Vi smider gode gamle erfaringer væk, hurtigere end vi tilegner os ny viden, men vi tror ensidigt på det sidste". Jeg vil tilføje; "endda før der foreligger en endelig konklussion fra videnskaben."

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne lidt med "Kampen om hampen".
Cannabis har været brugt medicinsk i tusinder af år, og kun været forbudt siden Anslingers kampagne i 50erne, for at bevare de amerikanske arbejdspladser i hans departement, som opstod under spiritusforbuddet.
Der var absolut ingen evidens for dette forbud, og nu siger lægerne, at der mangler evidens for at ophæve det.
Det er vel ikke sært, at folk bliver forvirrede ?

  • 16
  • 1

Det specielle ved håndtering af røgen fra brændeovne forekommer mig at være, at der ikke synes at stilles krav til slutkvaliteten af luften i boligkvartererne.

Ved industri sættes der oftest både en grænse for hvor meget forurening, der må komme ud af skorstenene (emission) OG en grænse for, hvor meget der må være i en vis afstand, fx ved skel til et boligområde (imission). Ud fra begge beregner man skorstenshøjden ved miljøgodkendelserne. (Sig gerne til, hvis noget er ukorrekt - dette er fritidslæsning).

Spørgsmålet er: er der nogen sundhedsmæssig / miljøteknisk fornuftig forklaring på, at der ikke er imissionsværdier for brænderøg i boligkvarterer? Eller er det 'det plejer man'/juridiske/erhvervsfremme/EU handelstekniske årsager, der er baggrunden for røggenerne?

  • 1
  • 15

Lone

Det specielle ved håndtering af røgen fra brændeovne forekommer mig at være, at der ikke synes at stilles krav til slutkvaliteten af luften i boligkvartererne.

Hvis du læser: https://ing.dk/artikel/forskere-tvivler-ik... vil du se, at brændeovnenes indflydelse - trods utallige forsøg på at overbevise os om det modsatte er endda meget marginal i det billede.

Bruger du nogensinde stearinlys Lone, eller brødrister, eller ukrudtsbrænder - eller gud forbyde det: Ryger du?

Kører du ICE bil, tog eller flyver du endda på ferie en gang imellem. Har du fjernvarme baseret på kulafbrænding?

Måske bridrager du i virkeligheden lige så meget som mig til til partikelforureningen, selvom jeg dagligt fyrer op i min svanemærkede brændeovn med knastørt bøgetræ.

Hvor nobel du end synes, din sag er, er den bare overhovedet ikke saglig - - - men tilsyneladende giver den dig et "meningsfyldt" indhold i livet, og så er det jo ikke helt spildt at jeg bruger brændeovn ;o))

mvh Flemming

  • 17
  • 3

@ Henrik

Pas på med at undervurdere leveforhold, arbejdsmiljø, vaccinationer, insulin og penicillins indflydelse på levealderen.

Min Farmor født i 1880 blev 97 og døde af kræft. Min morfar fra samme år blev 86. Alle hans 11 søskende blev over halvfems. Min far blev 91. Min mor og hendes søster fik kræft som 60 årige. Min mor blev 59 og søsteren 93.

Min farmor havde 10 graviditeter kun 6 ovelevede fødslen og blev voksne og hun overlevede 4 af sine børn.

Så personer kunne sagtens nå en høj alder tidligere....hvis de var heldige.

  • 5
  • 0

Fra forhistorisk tid indtil ca 100 år siden, var den gennemsnitlige levealder kun omkring 30 år. Herefter er der en kraftig stigning i gennemsnitlig levealder, og børn født i dag, kan forvente at leve mindst 90 år.

Der er mage årsager til at vores levealder er blevet øget. Det tre vigtigste er:
- rent vand og hygiejne
- vaccination
- penicillin.

Men listen er meget længere:
- arbejdsmiljø
- sygehusvæsen
- variete føde
- bedre beklædning
- medicin
- opvarmede huse
- osv

et sted (lang nede) på listen over ting der har indflydelse på vores levealder er der også partikler fra brændeovne. Også er vi tilbage til den aktuelle debat, hvis vi ønsker at vores børn skal leve længere end os, så skal vi (også) gøre noget ved forureningen fra brændeovne.

  • 4
  • 7

Henrik
Der er rigtig mange ting nede i den ende af listen.
Mon ikke biler rangerer noget højere.
Troen på det evige liv er i sig selv sejlivet, men skulle det lykkedes, så har vi slet ikke brug for børn :-0

  • 7
  • 1

Meget relevant og enkelt spørgsmål, men svaret er desværre ret komplekst. Som du så rigtigt bemærker er der ikke en immissionsværdi og det kommer der heller ikke. Man kan sagtens stille en måler ud i haven og den vil også vise et tal, men hvad er det og hvor stammer det fra ? Betyder vindretning og vindstyrke noget, hvad er baggrunds niveauet og er det konstant over døgnet, ugen og året ? Hvilke andre kilder bidrager til partikler i villakvartererne ? Griller, røgeovne, bål i haven eller på terrassen, plæneklippere, udledning fra emhætter - fortsæt selv. Listen er uden ende.

  • 7
  • 0

Jeg giver ikke meget for den rapport. For ca 65 år siden var jeg dreng og så hver morgen røgen vælte op af skorstenene, både på de små huse overfor mit vindue. Det samme gjaldt de store fabriks skorstene. Det havde vidst været tilfældet i 50 år, så hvordan kan rapporten sige at levetiden falder pga partikler. Det er der vist ikke andre end djøffer og læger som kan forstå.

  • 2
  • 2

Jes Sig Andersen:

Hvad jeg mener er, at man ud fra standardværdier i brændeovnenes præstationsmålinger (de der bl.a. kan udløser svanemærker), eftertunet ud fra diverse målinger ude i virkeligheden, kan beregne, hvad slutresultatet bliver i skel i 10-20 meters afstand for relevante stofgrupper. Overholder disse de sundhedsmæssige grænseværdier = imissionværdierne, ja/nej? Hvis nej, ingen accept af denne type brændeovn.

Først for helt nylig har jeg opdaget, at dette - næsten - er gjort for 10 år siden. FORCE udarbejdede en rapport fra 2007 om skorstenes kvalitet og højde. Deri præsenteredes resultatet af OML spredningsberegninger over deres egne lugtmålinger fra ældre brændefyr samt en nyere brændeovn. Desuden regnede de på spredning af tjærestoffer ud fra Gundsømaglemålingernes resultater.

Beregningerne viste, at brændeovnene lugtede i 100 meters afstand (1 lugtenhed=lugttærsklen i 100 m), og at grænseværdien for tjærestoffer (målt i benz(a)pyren-ækvivalenter) ville være overskredet i 40-80 meters afstand, altså langt inde på naboernes grunde. Også selv om man brugte de laveste værdier for PAH'erne i Gundsømagle-målingerne. (Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Nr. 1192, 2007).

Helt nye brændeovne har sikkert en del bedre præstationer end de, FORCE brugte i 2007-beregningerne. Til gengæld er man jo nødt til at regne med flere brændeovne i kvarteret, og muligvis også at disse kører i flere timer. Desuden mener FORCE selv, at OML-versionen dengang undervurderede forureningen. Mit gæt er, at faldet i udledning pr. nyere ovne pr. tidsenhed derfor ikke kan kompensere for disse ting.

Jeg tænker derfor, at manglen på imissionsværdier for brænderøg muligvis ikke skyldes, at dette er svært at beregne/måle/vurdere. Manglen skyldes, at beregninger sammenholdt med konkrete imissonsværdier ville have peget på 'mission impossible'. At brændeovne i boligkvartererne ville være sundhedsmæssigt set kikset i en overskuelig årrække, og i øvrigt unfair mod de mange industrier/varmeformer, der kan og skal præstere væsentligt bedre. Og at i det mindste dele af disse beregninger kunne være udført for 10-15 år siden. Miljøministeriet burde have haft politisk og faglig ledelse, der den gang kunne fremdrage og debattere dette perspektiv i 00'erne, så tydeligt, at alle kunne høre det.

  • 1
  • 11

Det bliver det samme, og der er flere grunde. Noget af det væsentligste er SOA og POA. Partikler i brænderøg begynder at transformere sig, fra det øjeblik de dannes. Den proces der foregår ude i miljøet, dvs efter skorstenspiben, afhænger stærkt at forskellige faktorer, som luftfugtighed, tilstedeværelsen af andre gasser, partikler og støv, graden af UV-stråling osv, så resultatet er meget variabelt. Og hvordan vil du rent måleteknisk adskille partiklerne fra trafikken og alle de andre kilder jeg nævner ovenfor ? Og hvad vil du gerne have grænseværdi for: er det partikel antal, størrelse, masse eller sammensætning ?
Jeg har såmænd længe tumlet med tanken om at der må kunne opstilles objektive kriterier, men det er ikke muligt. Der kommer ikke en immissionsværdi for partikler.

  • 7
  • 0

Tak til ingeniøren for at belyse emnet omkring forurening fra brændeovne, på trods af at i får en del krasse kommentarer med på vejen, hvor der i høj grad bliver gået efter manden/budbringeren i stedet for at gå efter bolden.

Og tak til de bloggere der går efter bolden for at blive klogere eller for at prøve deres argumenter/holdninger af.

  • 3
  • 3

Mekanismer, der ændrer røgens sammensætning efter udledningen må vel også gælde for udledningen fra fx el-, fjernvarmeværker mm, sålænge deres produktion er baseret på forbrænding. Hvis man slet ikke bruger imissions-grænseværdier i miljøvurderingerne af disse, hvordan er man egentlig kommet frem til de klækkelige skorstenshøjder ved samme anlæg? Spiller man terning, gæt et tal - eller?

Jeg mener, at man fra litteraturens mange analyser af brænderøg udmærket vil kunne komme med et eller flere bud. Hvis variationen af sammensætningen er enorm, skal man vel tage ud gangspunkt i en art gennemsnitlige worst case sammensætninger af en række nøglestoffer/parametre, herunder tildele en given partikelmængde/partikelantal nogle forventelige standard-koncentrationer af de, det kunne være mest relevant at regne på. Fx ville tjærestofferne være indlysende at inddrage.

Når der alligevel ikke kommer imissionsgrænseværdier for partikler fra brændeovne, som du fast konkluderer, kunne det måske skyldes, at det finder brændeovnsindustrien uønskværdigt? Fordi de og deres rådgivere har nået samme konklusion som jeg, at sundhedsmæssigt begrundede værdier sandsynligvis ikke vil kunne overholdes, og slet ikke, hvis der er flere brændeovne i et kvarter. Miljøstyrelsens rolle i den sammenhæng har tilsyneladende været vedholdende at rette ind, og undlade at sætte spørgsmål ved dette, uanset hvad miljø-udfaldet bliver. Hvordan er det egentligt kommet der til?

  • 2
  • 9

Der burde være tydelige signaler fra Bornholm nær silderøgerierne i deres storhedstid.
Ilden blev med vilje holdt nede, så det mest var røg, så folk må jo være faldet om i hobetal nær disse røgerier. Kan et røgeri svanemærkes?

  • 7
  • 2

Lars Helbro:

               "..Dette er ikke noget politisk forum."

Njaa, Igeniørens debatfora er nok mest tænkt som tekniske fora for fagfolk. Og ja, jeg amatøren, der har vovet mig herind, har svært ved helt at holde mig helt fra det politiske, også. Men jeg har gjort den iagttagelse, at Ingeniøren er en rummelig virksomhed, der gerne over tid tolererer emneskift, snakken udenom, mandsopdækkende latterliggørelse af enkeltpersoner, ja, sågar lejlighedsvise små karaktermord på både tilstedeværende og ikke tilstedeværende kritikere af brænderøg i sine debatfora. Så mon ikke også Ingeniøren tolererer mine små digressioner.

Der kunne - teoretisk set - være en sammenhæng imellem brænderøgsgenerne i villakvartererne, og det at brændeovsindustrien (eller dele heraf) tilsyneladende har haft mulighed for at bruge mere tid på at moppe kritikerne af brænderøgen end at dygtiggøre sig og udvikle sine produkter. Og det at Miljøstyrelsen løbende synes at have puslet særligt ukritisk om og reklameret for netop brændeovnene.

Hvis kraftvarmeværker, vindmøllebranchen, solcelleindustrien, varmepumpe-, jordvarme- og brændselscelle-industrierne mm. har fået lige så meget opmærksomhed fra miljøforvaltningen, må det være sket meget mere diskret.

Håndteringen af brændeovns-området over tid får Miljøministeriet til at tage sig noget "Arne"-agtig ud. (I ved, socialpædagogen i Jul på Vesterbro).

  • 1
  • 11

Lone:

Der kunne - teoretisk set - være en sammenhæng imellem brænderøgsgenerne i villakvartererne, og det at brændeovsindustrien (eller dele heraf) tilsyneladende har haft mulighed for at bruge mere tid på at moppe kritikerne af brænderøgen end at dygtiggøre sig og udvikle sine produkter. Og det at Miljøstyrelsen løbende synes at have puslet særligt ukritisk om og reklameret for netop brændeovnene

Der kunne - også rent teoretisk selvfølgelig - være en sammenhæng mellem det primært af fossilindustrien sponserede Økologiske "Råd",s massive hetz mod brændeovne og den deraf store eksponering på herværende site.

Det der stadig mangler fra anti siden, er noget substantiel dokumentation. Alt der er præsenteret indtil nu, taler rent faktisk imod brændeovnen som den rygende pistol. Der kan kun tales om mindre svært målelige bidrag i det store billede.

Fint nok, at du vil bruge dit liv, på at jagte en så mikroskopisk del af de problemer vi har med partikelforurening, problemet er blot - her i vores postfaktuelle samfund - at når små detaljer stjæler al opmærksomheden, har de store syndere lettere ved at slippe usete forbi.

Lad nu for en gangs skyld sund fornuft styre, hvor vi skal sætte ind for at forbedre vores miljø - det er ikke (i første omgang) ved at forbyde / regulere mere på brændeovne, end vi allerede gør.

mvh Flemming

PS: Du har vel ikke tilfældigvis en tilknytning til samme "Råd" Lone? - blot en strøtanke - - -

  • 13
  • 1

Lige som du er jeg ikke ingeniør. Jeg har en lægelig baggrund og er - som du - bekymret for den sundhedsskadelige virkning ved især de mindre partikler. De findes i vores mindste hulrum i lungerne, i karvæggen i vores pulsåre og giver utvivlsomt en eller anden form for skade på vores krop.

Men problemet i dag er, at vi ikke evner at skelne de enkelte partikler fra hinanden når de først er havnet i vores krop. Vi ved ikke om partikler fra afbrænding af træ, olie, kul eller andet fossilt er forbundet med den samme risiko. Ydermere er mange af de sygdomme som disse partikler formentlig medfører også sygdomme som skyldes vores kost, vores levevis (motion f.eks.) og vores "valg" af forældre (=arvebetinget).

Formentlig stammer 75% af luftens partikler fra kilder som ikke er danske. Altså kilder vi ikke har nogen særlig indflydelse på. Resten kommer fra trafik, fjernvarmeanlæg, forbrændingsanlæg, dæk- & asfaltrester, oliefyring, tobak og fyring med brænde.

Så skal vi reducere indholdet af partikler - ja så skal vi se på hvor vi får den største effekt for den mindste indsats.

Forbud mod tobaksrygning vil givet resultere i den største sundhedsmæssige effekt.

Omstilling af togdrift til eltog på hovedstrækningerne, eldrevne bybusser og udfasning over 10-15 år af dieseldrevne personbiler vil tilsvarende betyde en målelig reduktion af partiklerne i luften.

Afgift på brændefyring. Nogle vil givet stoppe med brændefyring, men varmen skal jo skaffes på anden vis.
Andre vil givet fyre med dårligere træ / papir / pap etc.

Men træet er der jo fortsat.

Meget af det vil blive omdannet til biomasse og brændt i fjernvarmeværker.
Det betyder mere afbrænding af olie til kørsel, flisproduktion og mange af partiklerne vil alligevel ende i luften over os. Ydermere er der et varmespild i rørene til forbrugeren - så samlet set kan man risikere at reduktionen af partikler er meget beskeden.
Læg dertil at mange i dag får en masse motion ved træfældning, stabling og flytning af træ indendørs til brændeovnen. Motion som de pågældende ikke nødvendigvis får erstattet på anden måde.
Så er den sundhedsmæssige værdi derfor ringe!

Så er din bekymring helbredet - ja så får du givet mindst for pengene og indsatsen ved at gå efter brændefolket.

Ejere af de 800.000 brændeovne udgør dertil en betydelig vælgerskare - så kampen er også af den årsag en tabt kamp.

Gå hellere efter en reduktion i elafgiften, at få indført tilskud på varmepumper / el-patroner og lad os få flere eltog / elbusser.
Så får du givet reduceret bræderøgen en del og et samlet lavere partikelniveau i luften over Danmark.

  • 13
  • 0

Torben Bauer
Jeg måtte give dig en "thumbs up" for din ganske fine redegørelse, men jeg synes nu alligevel at du modsiger dig selv lidt.
Et øget el-forbrug medfører også partikler af de grunde du selv nævner.
Tab i distributionen, procesenergiforbrug ved fremstillingen, unødig produktion p.g.a. manglende kobling imellem behov og produktion, er noget vi ikke har ved individuel fyring, hvorfor vi samlet set har en højere virkningsgrad og dermed et mindre forbrug af træ.
Den trillebørfuld jeg bruger pr. dag til at holde mit gamle utætte hus dejlig varmt, ville ikke batte meget i et kraft/varmeværk, så selv med en varmepumpe ville jeg næppe kunne holde varmen med den samme energimængde.
Kvaliteten af varmen spiller også ind.
Når jeg ikke er hjemme fyres der selvsagt ikke.
Det gør ikke noget, da det kun tager få timer at få en god behagelig varme igen når jeg kommer hjem.
En varmepumpe ville nok få lov at køre videre i mit fravær, da den slet ikke på samme måde vil kunne give mig en "comfortzone" indenfor rimelig tid når jeg kommer hjem.

Min hund og mit stenkomfur sørger for, at jeg kommer op om morgenen og holder mig igang trods en træls sygdom (som intet har med partikler at gøre).
En politik som vil lægge os alle sammen i en offentlig kuvøse vil næppe gavne sundheden, men blot gøre os passive, og måske agressive når forsyningerne ikke når frem.
Så både fysisk og psykisk er der god grund til at lade dem der gerne vil tage hånd om egne fornødenheder gøre det, men selvfølgelig skal de gøre det ordentligt.

  • 8
  • 0

Modsiger mig selv - ja du har ret så længe vi herhjemme producerer elektricitet udelukkende ved vedvarende energikilder.

Og som du skriver - varme som alene hentes ud fra enten elstik, gasfyr eller fjernvarme - medfører ikke samme grad af individuel tilpasning. Langt fra alle orker eller har lyst til at sætte sig ind i de funktionaliteter som mange moderne opvarmningsformer trods alt har. Så resultatet er givet 22-23 grader konstant hos langt de fleste.

Men hele debatten går jo mest på at hvad du ikke kan se, lugte eller mærke (her: partiklerne) - ja så er det OK!
Var hensynet til sundheden det bærende element i debatten, så ville kampen givet blive ført på andre fronter.

  • 3
  • 1

Læg dertil at mange i dag får en masse motion ved træfældning, stabling og flytning af træ indendørs til brændeovnen. Motion som de pågældende ikke nødvendigvis får erstattet på anden måde.
Så er den sundhedsmæssige værdi derfor ringe!


@Torben, meget god pointe.

Den times lette motion ugenligt der samlet set opnås med at hente brænde i skuret, rejse sig fra sofaen og fylde på.
Plus de dage med mange timers kraftig motion når brændet skal hjemtages og sættes i skuret.

Med det vi gennem mange år har fået tudet ørene fulde af omkring motion, så tror jeg du har ganske ret.
Den samlede sundhedsmæssigeværdi må være ganske ringe, måske endda tangerende til den negative side?

Det kunne været interessant at få belyst hvilken positiv betydning denne lette motion 1 time ugentligt x 700.000 personer har.

  • 3
  • 0

Er du helt svimmel mand, de er jo fyldt med fenoler, og helt galt går det, hvis man begynder at stege eller grille kødvarerne. Mennesket får jo som bekendt dækket 95% af sit 'behov' for PAH'er gennem kosten.

  • 4
  • 0

Hvortil jo skal lægges motionsværdien af alle os der går i skoven med motorsaven, hver week-end fra nytår til påske, og derefter skubber det hele gennem en brændekløver (ja, yngre hardliners bruger ligefrem kløvehammer) stakker brændet op til vejring i det fri, kører det i hus i august, og derfra trillebør for trillebør ind til brændeovnen, igennem fyringssæson'en. Det skæpper altsammen.

  • 3
  • 0

At man ikke kan brænde træ af uden røg og lugt problemer. Se på You Tube under Camping Wood Gasification stoves. Min ældre broder har købt den første der vises der på e-ba . Den er dobbelt vægget, yderst med et rør ca. 150 mm høj, og ca. 120mm i diameter, der har 10mm høje firkantede luftindtags huller lige over bunden. Inderdelen består af et bæger ca. 105 mm i diameter forsynet med lufthulller i bunden der er hævet ca. 8 mm over gulvet. Bægeret er forlænget med en ring af næsten samme diameter til ca. 10 mm over yderrøret. Dette er i toppen forsynet med radielle lufthuller til den forvarmede sekundærluft, idet inder og yderrør her er forsynet med en ring der lukker af mellem inderdelene og yderrøret. Min broder fyldte ovnen op med ca. 3/4 L 6 mm træpiller og tændte den op oven fra med en smule sprit, hvorefter den næsten øjeblikkeligt, brændte fuldstændigt rent med ca. 300 mm lange flammer over ovnen. Til vores overraskelse brændte den helt uden røg og fuldstændigt uden lugt, selv om vi kort holdt hovedet hen overovnen i 1 m højde over cementgulvet, og dette fortsatte indtil den var brændt ud.

  • 2
  • 0

Torben Sahlholdt Gørtz:

Det er ikke korrekt.
At man ikke kan brænde træ af uden røg og lugt problemer

Interessant tip! Jeg har vist set dem før, men vidste ikke, at de var så gode (mange billeder på nettet af disse campingovne). Søgte videre og faldt over denne rapport - måske er det lignende metoder: "Micro-gasification: Cooking with gas from biomass. 2011, GIZ HERA"

En bred vifte af pyrolyse-ovne fra den 3. verden, vist mest til madlavning. Mere eller mindre hjemmelavede. Der er en figur med sammenligning imellem de forskellige forbrændingsteknikkers udledning side 21 (vist angivet som udslip under kogning af x liter vand). Der er da synlig forskel på metoderne.

Nogle af ovnene producerer desuden biokul, som de bruger til jordforbedring med påstand om klimaforbedrende virkning. Andre brænder kullene af som en del af afbrændingen.

Jeg vil egentlig gerne tro, at det kan lade sig gøre - højt avancerede pyrolyse-ovne helt uden udslip af luftforurening overhovedet, med disse teknikker finpudset. Men jeg har slet ikke tiltro, at det bliver i Danmark.

Erfaringen viser, at der ikke er vilje, mod eller kyndighed hos politikere, myndigheder og deres rådgivere, til via knivskarpe krav til dokumentationen for udledningens art (immissionen) at drive noget sådant frem inden for en tilfredsstillende kort periode i dette land.

Jeg har ikke lyst til at skulle vente på ren luft i mit kvarter endnu 20 år. Dette må vi kunne forvente anno 2017, uanset hvilken opvarmningsform naboen har. Også selv om han (m/k) er træt, har en dårlig lugtesans, holder 'fest' langt til ud på natten osv. Røgen skal ikke kunne sive ind hos naboen om natten i weekenden, alt imens evt. kommunale tilsyn er i hverdags-dagtimerne (med skorstensfejere som rådgivere, ej 100 % uvildige i disse sager)

Det er nok bedre, at biomasse til evt. forbrænding håndteres af de få, større, der er så professionelle, at de kan acceptere skrappe immisionsgrænser for deres udledning, uden at gribe til shitstorms. På den helt lange bane skal overskydende biomasse udover byggemateriale måske primært bruges til kulbrinte-råstof via lignende pyrolyseteknikker (?).

  • 0
  • 4

Jeg har ikke lyst til at skulle vente på ren luft i mit kvarter endnu 20 år. Dette må vi kunne forvente anno 2017, uanset hvilken opvarmningsform naboen har.

Fair nok - det er din og ligesindedes kamp.
Men så må man også forvente at andre med en anden opfattelse gør opmærksom på at man ville opnå mere ved at se på andre kilder til partikelforurening end blot brændefyring i forhold til den sundhedsmæssige værdi.
Blot ensidigt at lægge afgift på fyring med brænde gavner ikke meget på den samlede partikelforurening.

Så forleden en artikel og en stribe foto omkring Kul og Koks anvendt til fyring i perioden fra slut 1880-erne frem til omkring midten af 1960'erne.
Lidt interessant i forhold til at de fleste sygdomme fremkaldt af luftforurening tager mellem 20-40 år at udvikle sig.
Fra min barndom på Islands Brygge i 50'erne var kul og koks det fremherskende opvarmningsmiddel. Antallet af biler var få. Men om vinteren var sneen i løbet af en dag altid sort af kulstøv.
Det må - alt andet lige - give en bias i tolkningen af data omkring sygelig og død i de befolkningsgrupper vi i dag ser er ramt af lungelidelser, åreforkalkning og blodprop.

Der er desværre ingen gode målinger af luftforureningen fra f.eks. København fra 1950'erne. Men alt andet lige er luften i Hovedstaden i dag langt bedre end for 50 år siden.

  • 2
  • 0

Kære Lone Bech
Nej det er de ikke, og de har et helt andet formål, nemlig madlavning.

Teknikken du har læst om, er gammelkendt og stammer mig bekendt ikke fra d 3. verden.
Lige nu er nogle af mine kolleger fra ovnbyggerfaget på vej til Guatemala på "Masons on a mission", for at lære folk dér at bygge deres egne komfurer med ren forbrænding.
Det er ikke nogen svær opgave, da udgangspunktet er et åbent ildsted indendøre.

"Global alliance for clean cookstoves" har samlet milliarder af USD sammen, men så vidt jeg kan se, mest for at øge eksporten for vestlige producenter.
Jeg spurgte for vel 5 år siden, om de ville sponsere flybilletten til en kvinde fra Kenya, som meget gerne ville på work-shop hos mig for at lære hvordan de selv kunne bygge effektive komfurer. Hun var leder af en kvindegruppe, som netop ønskede at klare tingene selv, istedet for dyr import af "sager" de ikke selv ville kunne reparere, eller bygge op fra grunden.
Det er ikke den rustfri stål som skaber en god forbrænding. Det kan ligeså vel laves af ler og chamotte.
Jeg sponserede hendes deltagelse (værdi 7.500 dkkr) Global alliance svarede ikke.
Så du har ret i at der mangler politisk vilje og indsigt.

Det betyder dog ikke, at der ikke sker nogen udvikling i Danmark. Der er sket rigtig meget indenfor de sidste 20-30 år.
Der hvor der ikke er sket så meget, er i den alm. befolknings viden om træfyring. Derfor bliver selv ganske avancerede ovne brugt forkert, simpelthen p.g.a. gamle dårlige vaner.

Jeg bliver lidt trist når jeg læser, at du tror mere på en reklame "helt uden forurening", end på en af vores fremmeste eksperter på området, Jes Sig Andersen fra DTI, som har fortalt dig, at den slags findes ikke. Træ er ikke kun rent kulstof, og luft er ikke kun ren ilt.
Vi er ikke så dumme i Danmark, at kun eksperter på store værker kan finde ud af det. De er faktisk belemret med, at det tager lang tid at implementere nye idéer i et stort setup, i.f.t. de mindre ovne vi andre beskæftiger sig med. Selv er jeg i den heldige situation, at enhver ovn giver mig mulighed for forbedringer (stenovne.dk), derved kan udviklingen selvfølgelig ske hurtigere, også hurtigere end på en fabrik af jernovne.

Det du oplever som en shitstorm, er for mig at se en umådelig træthed over, at folk uden synderlig indsigt blander sig med udelukkende holdningsbaserede meninger.
Du lufter lidt om din nabos dårlige vaner, men skyder skylden på alle andre, politikere, fabrikanter, ovnbyggere. Det er du slet ikke ene om. Det har stået på i årevis, og vi er altså nogle, som er grundigt trætte af det, når vi nu gør det bedste vi kan, og faktisk gør det rigtig godt.

Du kan også gøre noget selv.
Som læge kunne du måske forklare mig, hvorfor folk med muskelsygdomme, astma, diverse allergier, gigt, blærebetændelse (den er nem) m.v. oplever en kraftig kvalitetsforbedring med varmen fra en stenovn i.f.t. til radiatorvarme eller jernovne ?

M.h.t. kontrol, har jeg flere gange slået til lyd for, at når vi nu har skorstensfejerne på jævnligt besøg (efter behov siger loven), så kunne man vel lovmæssigt sige, at hvis der er behov for mere end 2 årlige fejninger, så skal der falde en advarsel, og derefter fyringsforbud.
Vi skal "oserne" til livs, og det kommer vi ikke ved at skyde på fabrikanterne/ovnbyggerne.

M.v.h. Lars Helbro
Uofficiel verdensmester i ren forbrænding af træ og høj effektivitet.

  • 6
  • 0

Torben Bauer:

...opnå mere ved at se på andre kilder til partikelforurening end blot brændefyring i forhold til den sundhedsmæssige værdi.

Min opfattelse summerer jeg i overskriften: det er den udvikling, der er sket på luftforureningsområdet over en lille generation.

Der er masser af partikler og kilder dertil, det kan vi blive enige om. Men de er ikke lige ubehagelige. Der er forsket i partikler i årevis. Jeg mener ikke, at det er helt tidssvarende, at de forskellige partikeltyper fortsat ligestilles sundhedsmæssigt set.

Brænderøg er i dag den mest primitive, den mest heterogene med det mindst raffinerede brændsel, blandt de mest udbredte, mest bolignære luftforureningskilder. Derfor opleves den af mange som værre end andre forureningsformer. Deraf debatten.

De andre partikelkilder stammer enten fra mere raffineret brændsel (fx biler), de er ofte mere lokale, af kortere varighed eller man kan fravælge disse i sin egen husførelse. Resten ligger i særlige industriområder eller sejler rundt på havet.

(Og ak ja, det var meget værre i gamle dage både ved slaget på Dybbøl og ikke mindst under Københavns brand...Lånte i øvrigt Jens Engbergs "Det heles vel" 1999 - Forureningsbekæmpelsen fra 1850'erne til den første miljøbeskyttelseslov. Den er så god og evig aktuel. Vil anskaffe mit eget eksemplar med plads til doodles i margenen.

Embedslægerne kritiserede dengang kraftigt dansk sundhedsvæsen for at befinde sig på et 1700 tals stade (mht. manglende sundhedsbetydende miljøregulering). Et embedslægecitat: "...at den frie afbenyttelse af huse og grundstykker...bør indskrænkes så vidt, at ikke den enkeltes vilkårlighed eller egennytte kan gribe ind i det heles vel". Men Orla Lehmann & co. bekæmpede forsøg på regulering så ihærdigt, at flere kommuner fortsat ikke havde sundhedsvedtægter efter 2. verdenskrig. Orla ønskede nemlig ikke at "prisgive den individuelle frihed, ejendomsretten...de goder, der er fuldt så hellige og vigtige som renlighed og sundhed, til ubunden vilkårlighed..")

  • 1
  • 2

Lone, jeg synes det er trist, at du som fagperson (læge siger du), slynger om dig med ubegrundede påstande.
Din overskrift er lodret forkert og det har du allerede fået at vide adskillige gange i denne tråd.

Hvad er din begrundelse for at antage, at heterogene røgpartikler skulle være mere skadelige, end homogene ?
Er du bekendt med Jennica Kjällstrands, Chalmers university, doktorafhandling om phenolic amtioxidants in wood smoke (ISBN 91-7291-169-7) ?
Her siges det netop, at der er visse stoffer i brænderøg, som modvirker skadevirkningen af andre.
Den "rene vare" er altså åbenbart ikke altid at foretrække !

Jeg tror ikke, at der er mange der vil være uenig med dig i, at det ikke er tidssvarende at sidestille alle partikelformer. Det er ikke desdomindre hvad der sker, når man bare tæller eller vejer.
En god sammenligning er tælleapparatet ved indgangen til Tivoli. Det siger ikke noget om hvorvidt det er børn eller terrorister der går igennem.
Er det brændeovnsfabrikanter, ovnsættere, eller læger der har mulighed for at studere partiklernes forskellighed og indvirken på vores sundhed ?

Du er nabo til en "oser". Synd for dig.
Måske er du også nabo til mange andre som fyrer ordentligt. Det har du af gode grunde bare ikke opdaget. Deraf din kraftige bias.

Er trafik af kortere varighed ???
Biler kører året rundt, dag og nat.
Er katalysatorer en reel forbedring, eller brænder de bare større partikler til ultrafine partikler, og hvad er værst ?

Raffinerede brændsler. John Johansen nævner petrokoks, som er slamkagen fra bunden af raffinaderitanken, værre end heavy fuel som "sejler rundt ude på havet", eller bruges i særlige industriområder.
Forurening er altså o.k. for dig, bare det ikke sker i din baghave ?

Jeg synes det er rigtig trist, at du som læge ikke bruger dit krudt på at finde ud af hvad der er op og ned i denne sag, istedet for at vælge en syndebuk udfra totalt subjektive kriterier forårsaget af en træls nabo.
Jeg går ud fra, at du aldrig steger en bøf, eller rister et stykke brød, for så har du netop ikke fravalgt hovedkilden til de mest kendte skadelige partikler.

Nå, jeg havde lige 10min. tilovers. Jeg havde ellers besluttet mig for ikke at debattere med dig mere. Det nytter jo ikke noget.

  • 5
  • 1

En læge må som udgangspunkt betragtes som sundhedsfaglig ekspert. Lakmusprøven består i hvornår lægen erkender det er nødvendigt at hente assistance fra en specialist. At specialisterne ikke siger det eksperten vil hører ændrer ikke på fakta.

Holdninger behøves ikke at begrundes i fakta da de er af emotionelle karakter. Emotionelle følelser giver selvfølgelig ikke forrang for fakta, da fakta nødvendigvis må gælde når der bringes argumenter til torvs forklædt som fakta der berører alle.

  • 0
  • 0

Derfor opleves den af mange som værre end andre forureningsformer. Deraf debatten.


Det er måske netop dette med "opleves". Der er meget psykologi i dette, som blandt andet afhænger af samfundets syn på det og nogle højtråbende debattører. Mange har jo fået den opfattelse, at de næsten dør ved passiv rygning, selvom der ingen fakta findes for det, medmindre du stiller dig ind i en rigtig dårligt ventileret rygekabine.
Sådanne offentlige aversioner kan fremkalde en selvretfærdighed/selvhævdelse helt ude af proportioner.
Jeg læste om to lærere på svenske skoler. Den ene blev bortvist uden nåde for at ryge. Den anden havde forulempet en pige, men blev ansat igen efter udstået straf. Han havde jo ikke røget.
Eksemplet er ekstremt, men viser noget af det absurde.

  • 0
  • 0

Helbro m.fl.:

...jeg synes det er trist, at du som fagperson (læge siger du), ...

Næh - det gør I andre, og endda op til flere gange. Dette må altså stå for jeres egen regning :-)

...Gasifications Stoves...Teknikken du har læst om, er gammelkendt

Debattøren, der gjorde opmærksom på denne, var selv fascineret pga. den manglende lugt. Hvis den herres lugtesans er intakt, kan disse små tingester måske noget, danske brændeovne ikke kan(?). Ifølge rapportens figur s21, jeg henviste til, viser disse ovne som sagt væsentligt bedre præstationer end andre forbrændingstyper, incl. en brændeovn, de sammenligner med. Det mest interessante er dog, at de I princippet skulle tilbageholde både kulbrinter og CO2 - det sidste kan vel ikke siges om danske ovne ?

Det betyder dog ikke, at der ikke sker nogen udvikling i Danmark. Der er sket rigtig meget indenfor de sidste 20-30 år. Der hvor der ikke er sket så meget, er i den alm. befolknings viden om træfyring. Derfor bliver selv ganske avancerede ovne brugt forkert, simpelthen p.g.a. gamle dårlige vaner.

Jeg vil gerne tro, at der er udviklet meget på de danske ovne. Men hvis de nyeste er en garanti mod røggener, vil jeg gerne se dokumentationen for dette.

Hvor jeg bor, giver 3-4 ud af 4 vindretninger tydelig røglugt i fyringssæsonen, fra om eftermiddagen og ikke sjældent til ud på morgenen. Det gjorde det også, hvor jeg boede før. Røglugten er der også, når man færdes andre steder i villakvartererne . Så enten har i det store og hele alle danske brændeovnsejere gamle ovne eller dårlige fyringsvaner, eller også udleder alle ovnene potentielt generende røg, uanset alder og type?
Det sidste stemmer med Forces artikel: "Hvad angår lugt, så lugter røg fra brændefyring altid uanset fyringsforholdene..". Kobler man dette sammen med en lugtgrænse for brænderøg på omkring 30 mikrogram PM10/m3 jf. forskere fra Wien (ref. andetsteds), så kunne det måske tyde på, at når man kan lugte røg, så er der også betydende røgkoncentrationer.

Miljøstyrelsen anbefaler i sin lugtvejledning fra 1985, at den maksimale lugtkoncentration i et minut er 5-10 LE. Der skulle jo være en logaritmisk sammenhæng imellem lugt og koncentration. Hvis 1 LE kan være 30 myg/m3, hvad vil 5 LE'er da være beregningsmæssigt set: 30^5 myg/m3 - eller?

  • 0
  • 3

@Lone Bech

At fyring med træ er forbundet med lugtgener er et faktum. Og nogle dage kan de meteorologiske forhold betyde at generne er større end andre dage. Og lugter det mere er der givet flere partikler i luften. Men hvad betyder det så reelt for vores sundhed og kan vi reelt gøre så meget ved det??

Organisationer som DØR og tilsvarende bringer meget præcise tal omkring antallet af døde forårsaget af brændefyring. Tal som på ingen måde kan verificeres.

De sygdomme og dødsårsager som kan kobles til fyring med træ kræver min. 20 år og formentlig 40 år eller mere FØR vi ser skaderne.

Vi mangler data for om de ultrafine partikler, vi finder i pulsårer og i de mindste hulrum i lungerne primært stammer fra træfyring. Ligesom de målinger vi har er relative få og måler typisk kun mængden af partikler men ikke deres oprindelse.

Mange af de samme sygdomme som tilskrives fyring med træ, kommer ydermere fra vores kost, levevis og vores gener.

Læg dertil at min. 75% af luftens ultrafine partikler stammer fra afbrænding udenfor landets grænser – ja så bliver det efterhånden svært at udpege en årsag til disse sygdomme og dødsfald.

Benyt f.eks. denne side over antallet af kræfttilfælde i luftvejene pr. 100.000 borgere i årene 2009-2015.
http://www.esundhed.dk/sundhedsregistre/CA...

Her ligger Århus i gennemsnit med 67 tilfælde pr. 100.000 borgere pr år.
Herlev – en forstadskommune til København med meget gennemgående trafik, har i perioden et gennemsnit på 97.
Lollands kommune har i gennemsnit i samme periode 151 kræfttilfælde pr. 100.000 borger pr. år.

I Lollands kommune er der ikke meget gennemgående trafik og antallet af brændeovne må være spredte og få.
Derimod må der være meget trafik og brændeovnsfyring i Århus.

Alligevel er det ”sundere” at bo der end i den fri luft på Lolland.

Så hvad er så årsagen? Er det kosten eller radon eller mere sandsynligt antallet af ultrafine partikler fra Tyskland som er årsagen til disse forskelle. Problemet her sidstnævnte teori er bare at man kan forvente at leve lidt længere som tysker end som dansker!

Så ingen bør være i tvivl om at fyring med træ er forbundet med en risiko. Spørgsmålet er bare hvor stor og om afgifter på fyring på træ reelt betyder noget.
Men tager man ovenstående tal som udgangspunkt bør man da alvorlig overveje at flytte til Århus for at bosætte sig - måske!
Men prøv selv at "lege" lidt med tallene over de en kommuner.

  • 5
  • 0

Det mest interessante er dog, at de I princippet skulle tilbageholde både kulbrinter og CO2 -


Dette er dog det mest vrøvlede jeg længe har læst i disse spalter.

Jeg tvivler ærlig talt på, at du er læge.
Vi, mennesker og dyr, indtager kulstof i.f.a. mad, og indånder ilt.
C + O2 -> CO2 hvilket vi udånder.
I fotosyntesen har du den modsatte reaktion, hvilket er hele grundlaget for vores eksistens.
Om det sker i en menneskekrop, eller i en brændefyret ovn, så er det det samme.
Ingen forbrænding er fuldstændig ren, medmindre brændslet er ren brint.
I menneskekroppen frigives også bl.a. svovlbrinter og methan, hvilke dog oftest kommer ud den anden vej, og kan have et betragteligt antal LE (lugtenheder)

Hvis du vil have dokumentation, så læs her http://www.skoven-i-skolen.dk/content/foto... jeg vil gætte på, at det er pensum for de små klasser i folkeskolen.

Din argumentation er ved at være ret så pinlig, så stop nu.

  • 3
  • 0