Der er lavet forsøg som viser at man ikke kan høre forskel. http://blogs.discovermagazine.com/notrocke...

Og det minder mig om en kritiker der - for snart 100 år siden tror jeg - skrev om en berømt violinist, at årsagen til at han var så berømt var den gode lyd fra hans Stradivarius.

Ved den næste koncert afbrød violinisten koncerten efter det første bifald ved at smadre sin violin ... Så forklarede han det chokerede publikum at han lige havde købt violinen hos en marskandiser. Og tog sin Stradivarius frem og spillede videre.

Men hvorom alting er så koster et godt instrument mange penge under alle omstændigheder. Og det handler meget om kemien mellem musikeren og instrumentet.

Hvis nogen har lyst til virkeligt at nørde igennem, så bragte Omega Tau podcast i 2013 en episode, hvor professor Jim Woodhouse fra Cambridge University fortæller om violin-lyd ud fra et fysik-perspektiv.

Det er en af den slags lejligheder, hvor man med glæde kan opdage, at bare nogen ved nok om et-eller-andet totalt obskurt emne, så kan alt være fascinerende.

Podcasten kan findes på: http://omegataupodcast.net/130-violin-phys...

/Bo

Men hvorom alting er så koster et godt instrument mange penge

Og det er nok en del af forklaringen på hvorfor de ikke kan høre forskel. De er kun blevet udsat for gode instrumenter.

En af de ting der fascinerer mig mest ved de gamle violiner er, at man i 1600-tallet formåede at bygge relativt sarte instrumenter, som stadig holder til hyppig brug 400 år senere (men de har nok heller ikek været udsat for lige så meget øl og spillemandsmusik som min egen...). Det er nogle dygtige håndværkere der har formået det.

Haha :o)

Efter flere års praktisk opbygget erfaring omkring hifi, måling, akustik os. Så trækker det et stort smil over mine læber at læse dette. Ingen tvivl om at man skal bygge tingene ordenligt, men deri bør også ligge forståelsen af hvad der rent faktisk er vigtigt. Og der er ingen tvivl om at det er fjollet at bruge alt for mange penge, på noget vi ikke kan høre. Floyd E. Toole fremføre en glimrende præsentation - godt nok om hifi - men jeg vil mene at princippet langt hen af vejen er det samme. Netop at vores evne til at lytte til en musikgengivelse, er stærkt styret af det vi tror - grænsende til religion. https://www.youtube.com/watch?v=zrpUDuUtxPM

Hvad gør en en given violin til en Stradivarius-kopi? Specielle mål? Speciel lakering? Hvad skal der tilsvarende til, for at det er en Amati eller Guarneri?

......har lige haft undomskomsammen hvor de spillede deres yndlingsrap på hans fars dyre HI FI anlæg. Jeg håber at Ortofonen og Lansingene overlevede for det de spillede var larm for mig , men givet musik for dem......men i den støj ville lyden fra en Stradivarius ikke kunne skelnes fra en musiksav.

Jeg spiller ikke violin, men guitar, en Levin som jeg holder meget af lydmæssigt, men når jeg får en Martin guitar i hånden, er det tydeligt hvorfor Martin lukkede Levin, efter de havde købt Levin i slutningen af 1970 erne og hvorfor Martin stadig lever. Det er ikke bare lyden, men også resten af Martin guitaren der er anderledes. Men hører man guitarmusik er der guitarer, som er Martin guitarerne langt overlegne.

Jeg kan forestille mig, at det også den oplevelse mange violinister har, når de får en Stradivarius i hånden, det er ikke bare lyden men en rcerbil.

Hvad gør en en given violin til en Stradivarius-kopi? Specielle mål? Speciel lakering?

Jeg skal overhovedet ikke gøre mig til mere ekspert end den smule viden jeg har opsnappet som far til en 11 år datter der spiller violin.

Det er så vidt jeg forstår designet der adskiller de forskellige modeller. Så når en violin er en stradivarius kopi, er der tale om et bestemt design.

Der er ikke noget specielt i at det er en kopi. Der er bygget mange violiner i forskellig kvalitet i flere hundrede år. De bedste lyder efter sigende meget tæt på originalen, men mangler lige det sidste udefinerbare "DET" for at være der. De dårligste lyder til gengæld forfærdeligt.

Min datter har spillet på en begynder violin til 200€ i 4 år. For et år siden skiftede hun lærer. Det var tydeligt at den stakkels dame krummede tæer hver gang den kom ud af kassen, så vi fik hurtigt et hint om at vores datter altså var dygtig nok til at få noget bedre.

Så for et par måneder siden pakkede min kone datter og violinlærer i bilen, og kørte ind til Bruxelles, til en åbenbart meget anerkendt violinbygger. De blev præsenteret for 3 stk 100 år gamle renoverede Stradivarius modeller af ukendt tysk fabrikat. Da læreren testede dem, var det tydeligt for min kone at der var en af dem der bare lød meget bedre end de andre 2, til trods for at de skulle repræsentere den samme værdi (2000€).

Min kone er absolut ikke lyd nørd som mig selv (HiFi og musik), men oplevede fuldt ud at der kan være endog meget stor forskel på instrumenterne.

Datteren og læreren blev glade. Min kone en oplevelse rigere og jeg selv 2000€ fattigere. (Det er ifølge læreren det absolut mindste man kan være heldig at finde et fornuftigt instrument til. Om få år skal jeg nok op med det 10 dobbelte. - Jeg trækker det fra i arven)