Spørg Scientariet: Bruger en Tesla uforholdsmæssigt meget strøm, når den bliver presset?

Teslas nye model 3. Illustration: Tesla Motors

Vores læser Lars Balslev Andersen har spurgt:

Jeg har undret mig over, at hver dag, når jeg kører på Køge Bugt Motorvejen og passerer et par Tesla'er, ligger de næsten altid i inderbanen typisk omkring 100-110 km/t, hvor man må køre 130 km/t.

Bilen har jo imponerende præstationer, men jeg ser dem aldrig 'fyre den af'?

Læs også: Elbiler: Danmark står stille, mens resten af Norden spurter derudad

En teori: Bruger elbiler generelt uforholdsmæssigt meget strøm, når de presses set i forhold til benzin- eller dieselbiler?

Jeg kan huske en Topgear-episode, hvor en BMW I8 tappes for strøm på under 30 min. ved hård kørsel. Det ville jo aldrig være sket for en benzinbil, at den løb tør så hurtigt.

Ivan Loncarevic, forretningsudvikler i Industrial Electric Vehicle Distribution, svarer:

Læs også: Redder Tesla Model 3 elbilen?

Observationen må være subjektiv, for jeg har set Tesla'er med norske, svenske og hollandske nummerplader på tyske motorveje, der overhalede mig med mindst 160-170 km/t.

Men det er rigtigt, at jo hurtigere en bil kører, desto hurtigere drænes den for brændstof - uanset om det er en el-, benzin- eller dieseldrevet bil.

Topmodellen kan køre ca. 300 km pr. opladning på motorvejen med en hastighed på 130 km/t og et gennemsnitligt energiforbrug på omkring 250 Wh pr. kilometer. Disse tal har jeg fået af folk, som har Tesla-bilen, og som bruger den dagligt.

Læs også: Tesla skaber Apple-hype med ny Model 3

Den største fordel vel elbiler er naturligvis, at de er billigere at køre i pr. km. Hvis man omregner en Teslas forbrug af el til benzin, så bruger den under 2 liter benzin (20 kWh) pr. 100 km. En moderne benzinbil bruger 8 liter. Til gengæld kan de ikke køre lige så langt på en opladning, da batteriet kun kan indeholde op mod 90 kWh.

Når den kører hurtigt, bruger den mere energi, og ligesom med benzinbiler, stiger energiforbruget voldsomt med hastigheden.

Energiforbruget i benzin/diesel-biler stiger næsten 20 procent fra 100 km/t til 130 km/t. Og det gør det også hos elbiler. Det er, fordi luftmodstanden stiger voldsomt ved højere hastigheder.

Læs også: Brandfarlige og giftige batterier kan snart høre fortiden til

Generelt bruger man ca. 25 procent mindre brændstof, når man kører på motorvejen med 80-90 km/t i forhold til 110 km/t på motorvejen.

Energiforbruget ved kørslen stiger også ved lavere temperaturer, men hvor en diesel- eller benzinbil bruger 200 procent mere brændstof ved 0 grader C, når motoren er kold, er det ikke tilfældet for elbilerne.

Yderligere kan energiforbruget variere meget, i forhold til om der er en bakke, eller om man kører i modvind eller medvind.

Så svaret er, at jo hurtigere kører du din Tesla, desto hurtigere dræner du den for el i batterierne. Om det så er svaret på, hvorfor du har observeret 'langsomt' kørende Tesla'er, skal jeg ikke kunne sige.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan huske en Topgear-episode, hvor en BMW I8 tappes for strøm på under 30 min. ved hård kørsel. Det ville jo aldrig være sket for en benzinbil, at den løb tør så hurtigt.

Når jeg kører som en idiot i min bil, så viser den da 1km/l. Med en 45 liters tank, så kan vel nok godt tømme den på en halv time hvis man vil.

Derudover har Top Gear i al almindelighed, og Jeremy Clarkson i særdeleshed, aldrig behandlet elbiler særlig pænt i det program.

En af hans klagemål til den i8'er var at han skulle trække opladningskablet henover kølerhjelmen for at sætte den til opladning. Faktisk nøjagtig det samme problem som hvis du holder med benzin-standeren til den forkerte side...

  • 37
  • 3

Gearudvekslingen i en Tesla er konstrueret til at motoren bagi har max. power op til omkring 80-90 km/t, hvorefter effektiviteten falder ret drastisk.

Det har hjulpet på energiforbruget at have AWD, da den forreste motor skulle være gearet lidt højere, og det giver bilen nogle få procent mere rækkevidde.

Det ville hjælpe med en gearkasse, men dem vil Tesla nok ikke ud i. Alternativet er en endnu højere gearing på bekostning af acceleration.

  • 7
  • 12

Henrik Den store motor i en duel motor-udgave sidder bagi. Den lille kører ved lave hastigheder. Ved højere kører de enten begge eller kun med den store.

Jeg selv en duel motor-Tesla. Og den kører fint ved både 130 og 110

Ved 110 er der meget få overhalinger, hvilket gør at der stort set Intet arbejde er ved at køre, når fart- og retning styres af bilen

  • 15
  • 0

[quote]Den største fordel vel elbiler er naturligvis, at de er billigere at køre i pr. km. Hvis man omregner en Teslas forbrug af el til benzin, så bruger den under 2 liter benzin (20 kWh) pr. 100 km. En moderne benzinbil bruger 8 liter. Til gengæld kan de ikke køre lige så langt på en opladning, da batteriet kun kan indeholde op mod 90 kWh. [/qoute]

300 km på 85 kWh a' 2.30 ~ 0.65 kr/km

Min ikke særligt økonomiske VW Touran TDI 170 kører i gennemsnit 16.5 km på en liter diesel a' 8,- det giver 0.48 kr/km - så meget billigere pr. km ???

I den sidste ende er energipriser jo planøkonomisk bestemte, men som det ser ud i Danmark i øjeblikket skal det i hvert fald ikke være brændstofbesparelse, der skal være argumentet for en Tesla..

mvh Flemming

  • 12
  • 3

Jeg har lige haft en prøvetur i en Tesla. De vildeste 30 minutter, kun sammenlignelig med take-off eller Bakkens rutschebane. Og så gav jeg endda ikke helt los, for aftalen var, at fartbøder faldt på mit bord.

Men en af de ting, jeg bed mærke i, var sælgerens argument om at man som Tesla-ejer også ændrer personlighed og dermed kørestil. Drengerøven forsvinder lige så stille og behovet for at blære sig i trafikken samt begejstringen ved at larme som en udboret knallert også lige så stille viger for en mere fornuftig kørestil og værdsættelse af dét at overholde trafikreglerne.

Det lød faktisk meget sympatisk og til dem, der synes det lyder som noget pjat.... prøv lige at lægge fra i en Tesla... Jeg savner ikke noget fra den gamle verden, siger jeg bare. Og slet ikke at ligge bag en eller anden knøs, der lige skal give den gas lige op i hovedet på alle andre...

  • 25
  • 2

Derudover har Top Gear i al almindelighed, og Jeremy Clarkson i særdeleshed, aldrig behandlet elbiler særlig pænt i det program.

Top Gear er et program for den øldrikkende britiske underklasse og Jeremy Clarkson er deres store helt. Et fjols som dem selv, bare rig.

Som alt andet i Top Gear er deres test af elbiler ren scriptet fiktion. Da de testede en Nissan Leaf kørte de den ned til 40% opladning inden de startede, og alligevel måtte de køre byen rundt tre gang i den lille by, hvor der i manuskriftet stod, at den skulle løbe tør for strøm. I udsendelsen gav de udtryk for at den var opladet til 100% og spontant løb tør for strøm hvor den gjorde.

Tror folk at hvad de ser i Top Gear er rigtigt? Ja garanteret, der er jo også masser der tror at American Wrestling ikke er skuespil. Top Gear og American Wrestling er på samme intellektuelle niveau.

  • 28
  • 6

var sælgerens argument om at man som Tesla-ejer også ændrer personlighed og dermed kørestil. Drengerøven forsvinder lige så stille og behovet for at blære sig i trafikken samt begejstringen ved at larme som en udboret knallert også lige så stille viger for en mere fornuftig kørestil og værdsættelse af dét at overholde trafikreglerne.

Det er fuldstændig korrekt. Nu er min elbil ganske vist ikke en Tesla, men alligevel kommer jeg hurtigere fra rødt end stort set enhver anden bil hvis jeg vil. Men behovet forsvinder når man kører elbil. At accelerationen er stille og glidende uden gearskift gør, at den ikke på samme måde appellerer til at give den pedal. Man ved at man har kraften hvis man har lyst, men den viden gør også at man ikke bruger den. Og så indbyder den stille glidende kørsel i en elbil automatisk til ophøjet, moden ro. Man glider af sted så roligt som muligt. Det at man kan se på % hvor meget energi man bruger gør også at der automatisk går ecco-ræs i den. Hvor lidt energi kan der bruges? Det er næsten umuligt at lade være også selv når det er helt fjollet, og man har flere gange mere strøm på batteriet end man har brug for. Man skal nærmest tvinge sig selv, hvis der ikke skal køre ecco-ræs.

  • 16
  • 2

Et par ting falder lidt øjnene fx:

"En moderne benzinbil bruger 8 liter" (pr 100km) , - det er vist ikke helt så grelt mere.

Og så noget som muligvis er formuleret lidt uklart: "Energiforbruget i benzin/diesel-biler stiger næsten 20 procent fra 100 km/t til 130 km/t". Det synes jo at være en god forretning, men meningen er vel at 20% forøgelsen er en "ekstra omkostning" udover de "naturlige" 30%. Men hvis man betragter energiforbruget som ½mv2 så giver forøgelsen fra 100km/t til 130 kmt en 70% forøgelse af energibehovet + at vindmodstanden også vokser og dermed er den (kompenserede) forøgelse mindst 40% uden vindmodstanden medregnet (eller også tager jeg fejl :-\ ).

At en elbil også skulle være uafhængig af kolde morgener er vist heller ikke den fulde sandhed , - eller hvad?

  • 6
  • 2

Jeg har lige haft en prøvetur i en Tesla. De vildeste 30 minutter, kun sammenlignelig med take-off eller Bakkens rutschebane. Og så gav jeg endda ikke helt los, for aftalen var, at fartbøder faldt på mit bord. . . prøv lige at lægge fra i en Tesla... Jeg savner ikke noget fra den gamle verden, siger jeg bare. Og slet ikke at ligge bag en eller anden knøs, der lige skal give den gas lige op i hovedet på alle andre...

Jeg har også haft en køretur i en vens P85D og det er SÅ fed en oplevelse. Få batteriet og motorene varmet godt op, holde stille og så bare trykke speederen i bund og tælle...1....2....3...3,3-5 og så kører man 100 km/t i ÉN lang acceleration uden ryk af nogen art. Og så det at den er SÅ nem at styre og selv om den har så mange kræfter kan man styre den 110% stille og roligt rundt på en parkeringsplads. Hvis jeg havde 1 million der stod "bil og kun bil" på så havde jeg nok købt en Tesla P85D :-)

  • 14
  • 1

Jeg er med ret kort mellemrum blevet overhalet af to Teslaer, som begge kørte i dagslys, uden kørelys. Er det en strømspareforanstaltning, eller er Teslaen født uden automatisk kørelys? (det kunne også være en fejl, men mon ikke man kan se bort fra det?)

  • 4
  • 0

Helt klart. Jeg holder liv i min gamle diesel indtil jeg kan få råd til en el-bil, gerne brugt. For det er vejen frem... aldrig mere fossil. Og så lige en Smart Flower i baghaven, så er den ged barberet...!

  • 6
  • 0

Mon ikke det snarere er fordi almindelige benzin og især diesel-biler er ret dårlige til at sende besparelsen ved lavere hastighed videre til forbrugeren.

Vi ved at en masse af modstanden ved at køre stærkt stiger med kvadratet eller mere på hastigheden, så hvorfor kan moderne biler så køre relativt langt ved en konstant hastighed på 160km/t? Altså uden at man kunne køre 4 gange så langt pr. liter ved 80.

Mit gæt er at biler er optimeret til bestemte hastigheder, og at optimere til 80km/t ville have for store konsekvenser på resten af performance. Teslaen er derimod kontant til at afregne tryk på speederen med mindre rækkevidde, næsten uden straf for lavlast-kørsel. Og de 110 lyder som et fint kompromis imellem antal overhalinger af lastbiler og rækkevidde.

  • 3
  • 0

300 km på 85 kWh a' 2.30 ~ 0.65 kr/km

Min ikke særligt økonomiske VW Touran TDI 170 kører i gennemsnit 16.5 km på en liter diesel a' 8,- det giver 0.48 kr/km - så meget billigere pr. km ???

I følge Raymond van Wonterghem, så har han haft et gennemsnitsforbrug på 223Wh/km: https://ing.dk/artikel/tesla-singapore-udr...

svarende til ca. 51 øre/km.

Men sammenligningen viser jo bare at beskatningen herhjemme er helt i skoven, for hvis vi ser rent energimæssigt på det, så benytter din dieselhørmer alt andet lige 3 gange så meget energi som Raymonds Tesla - mao. hvis der var en fornuftig sammenhæng burde strømmen enten koste ca. 80 øre/kWh, eller dieselen 24 kr/l (hvilket den burde!).

  • 19
  • 1

Men sammenligningen viser jo bare at beskatningen herhjemme er helt i skoven, for hvis vi ser rent energimæssigt på det, så benytter din dieselhørmer alt andet lige 3 gange så meget energi som Raymonds Tesla - mao. hvis der var en fornuftig sammenhæng burde strømmen enten koste ca. 80 øre/kWh, eller dieselen 24 kr/l (hvilket den burde!).

Helt enig i, at elbilen er (langt) mere energiøkonomisk end fossilbrænderen, men det var ligesom ikke det, svarerens argumentation gik på ;o) - og som jeg skrev, er energipriser i Danmark jo indhyllet i et kæmpe planøkonomisk spin.

mvh Flemming

  • 6
  • 0

I dette tilfælde kan der jo spille mange andre ting ind? Er ejerne af teslaen mennesker der kan nøjes med at køre 110`? De har måske ikke så travlt som andre? Eller måske er de bare så voksne at de ikke har et behov for at "fyre den af"? (hvorfor skulle man også det hver dag bare fordi man rammer en mortorvej? det sætter vel bare de andre bilister i fare for ens fartliderlighed?) Eller kunne det være at Køge bugt motorvejen er notorisk for fartkontrol eftersom at der sidste år blev givet mange bøder af på den strækning?

  • 2
  • 0

Ja, man ændrer kørestil! Når først man har ædt alt hvad der hedder hurtige biler uanset mærke, så gider man det ikke mere - så bliver det mere end sport at køre så langt som muligt på kWh - og det uanset at det er meget billigt på den ellers relative dyre el(i forhold til benzin/diesel). Og det er dejligt at sætte bilen i AP(Autopilot), gerne i inderbanen bag en eller anden bil og så bare slappe af, læse lidt nyheder o.s.v. Mao, det har intet med spørgerens forlag om at Teslaen bruger forholdsvis meget strøm, når den presses - den bruger forholdsvis mindre, når den presses end fossilbiler(min oplevelse).

  • 6
  • 4

Mao, det har intet med spørgerens forlag om at Teslaen for forholdsvis meget strøm, når den presses - den bruger forholdsvis mindre, når den presses end fossilbiler(min oplevelse).

Nu har du jo hand-on erfaring med den, så hvor mange Wh/km bruger den ved f.eks. 160km/h (sådan noget kan jo lovligt testes i Tyskland)?

Og har du et tal for jævn kørsel ved f.eks. 80, 90, 100, 110, samt bykørsel i snit?

  • 2
  • 0

Nu har du jo hand-on erfaring med den, så hvor mange Wh/km bruger den ved f.eks. 160km/h (sådan noget kan jo lovligt testes i Tyskland)? Og har du et tal for jævn kørsel ved f.eks. 80, 90, 100, 110, samt bykørsel i snit?

Jeg burde have de data, men jeg har det ikke (jeg har ikke brugt logningen i over et år) og har slettet de gamle data. I begyndelsen logger man alt, men også den sport forsvinder med tiden. Der er dog andre Tesla ejere som logger, jeg kan prøve at spørge dem.

  • 1
  • 0

Mine erfaringer med forbruget i en Tesla 70D er at den bruger ca 250wh/km om vinteren og 200Wh om sommeren ved blandet kørsel. Der giver et gennemsnit på 225Wh/km som jo passer glimrende med Raymonds målinger. Angående pris. Du kan som elbils ejer få sat en måler op så du kan få refunderet 1kr/Kwh du bruger til bilen. Det koster lidt penge at få sat denne måler op og ordningen er ikke permanent, dvs. den fornys med et år af gangen. Jeg tanker bare hjemme hvor jeg har varmepumpe rabat på strømmen. Det koster så ca 1,6kr/Kwh. Det giver en gennemsnitlig udgift på 0,36kr/km. Jeg anslår at vi kommer til at supercharge 25% af vores kørsel i år. Mest på grund at nogle lange ferie ture. Jeg kan derfor trække 25% fra km prisen da supercharging er med i prisen for bilen. Det giver så en udgift på 0,27 Kr/km. Skal ret være ret er der vist et ladetab på 10% som skal lægges til. Hvis jer gør det, ender vi på 0,30kr/km. Ved en dieselpris på 8,0Kr/L skal en dieselbil køre 26,6 km/l for at ramme samme km pris. Erkendt - fossil brændstof er alt for billigt.

  • 15
  • 1

Mellem rhuden og malsfeld var snit forbrug 367wh/km. Det er 180-200 km/t over kasselbakkerne. 124w/km på 582km i slipstrøm af lastbiler fra Jylland ned i Tyskland 85-90km/timen.

  • 8
  • 0

Svaret på spørgsmålet til Scientariet afhænger alene af, hvad man lægger i ordene "uforholdsmæssigt" og "presset". Men det er et fint svar fra Scientariet, og jeg deler læserens observation om, at der ikke er specielt mange Teslaer i overhalingbanen. Peter Kjærsgaard har videodokumenteret alt, hvad man kunne ønske sig at vide om en Teslas forbrug under (meget) forskellige kørselsforhold. Ved 90km/t og slipstreaming kører han 582km på 72kWh i en Tesla 85D og springer otte superchargere over på vejen til Hannover. På vej hjem bider han skeer ved 200+ med BMW og Audi i yderbanen og SuperCharger efter behov. Han får nok både moret sig og tisset flere gange på hjemvejen, men han sparer kun 42 minutter ved at køre stærkt og så til gengæld skulle lade flere gange. Bemærk at der er to versioner af videoen: Full story (32min): youtube.com/watch?v=DsNbwFXkwwQ For petrolheads (11min): youtube.com/watch?v=BtVnkUjfFyE

  • 5
  • 1

Når vi kører på motorvej holder vi os tit i inderbanen i teslaen, men ikke for at spare strøm. Ved at holde sig i inderbanen, sætte farten til maks 110 og afstanden til to billængder, kan man køre med autopilot fra motorvejstilkørsel til motorvejsafkørsel, uden at føle noget behov for at overhale, og uden at røre rat eller speeder. Det er lækkert.

  • 13
  • 1

Forklaring på grafen som jeg forstår det:

For een af motorvarianterne, f.eks. Model S85 (de to grønne grafer) ses at momentet er konstant fra 0 til ca. 50 mph. Effekten stiger selvfølgelig proportionalt med omdrejningerne indtil da. Ved 50 mph er effekten oppe på hvad batteriet maksimalt kan levere, derfor neddrosles momentet ved stigende omdrejninger således at effekten nu holdes konstant indtil ca. 80 mph. Hvad der derfra får effekten til at falde ved jeg ikke. Det skal man måske have fat i en AC motor ekspert for at udrede.

  • 4
  • 1

Hvad der derfra får effekten til at falde ved jeg ikke. Det skal man måske have fat i en AC motor ekspert for at udrede

Ved høje omdrejninger begynder motoren at virke som generator. Dvs. den modarbejder sig selv ved at skabe ekstra strømme i ledningerne. Motorens maksimale effekt er begrænset af strømstyrken på grund af Ohms lov: jo højere strømstyrke jo mere tab og dermed mere varme. Det er ikke tabet i sig selv men varmen der medfører at man må begrænse effekten.

  • 4
  • 0

Så effektforbnuget er det samme ved 50 mph og 80 mph mener du?

Spar venligst lidt på ekstra tegn. Det hører ikke hjemme i en sofistikeret debat.

Motorens effekt er konstant fordi den er elektronisk begrænset. Da effekt er lig med moment gange omdrejninger, så må momentet naturligvis falde efterhånden som omdrejningerne stiger.

Fra 0 og op til en vis hastighed er effekten begrænset af motorens maksimale moment. Herfra og op er effekten begrænset til det batteriet kan levere indtil at vi når en hastighed, hvor varmeudvikling i motoren medfører at man må skrue ned for effekten (ved at skrue ned for momentet).

  • 8
  • 0

Så effektforbnuget er det samme ved 50 mph og 80 mph mener du?

Spar venligst lidt på ekstra tegn. Det hører ikke hjemme i en sofistikeret debat.

Når jeg får at vide, at motoren arbejder med samme effekt (effekt måles i watt=joule/sekund) om man kører 50 mph eller 80 mph så bliver jeg mindst lige så forbavset, som de mange spørgsmålstegn er udtryk for. Så vil jeg foretrække at køre med 80 mph, da jeg så kommer 60% længere på den samme mængde strøm i forhold til 50 mph.

Motorens effekt er konstant fordi den er elektronisk begrænset. Da effekt er lig med moment gange omdrejninger, så må momentet naturligvis falde efterhånden som omdrejningerne stiger.

Mon ikke motoren lever præcis det moment der skal til for at overvinde kraften fra vind-og anden modstand ved en given fart? Ellers ville bilen jo accelerere eller decelererer. Hvis man har en gearkasse så kan man veksle høje omdrejninger til en højt moment, ved at køre i et lavt gear. Men nu har en Tesla da vist præcis lige så mange forskellige gear som min elbil. Nemlig et.

At det maksimale moment som motoren kan yde har en afhænigihhed af omdrejningstallet lyder sandsynligt.

  • 1
  • 6

Jeg tror der er lidt forvirring omkring effekt og effektivitet. Ja momentet falder og effekten stagnere efter 40-50 m/h. Men effektiviten er jo en anden ting. Når man "presser" en Tesla, eller andre elbiler for den sags skyld, stiger strømforbruget hvilket føre til mere modstand. Det øgede forbrug ligge bare på måske 5%. Det er blandet andet det der er det fede ved elbiler. uanset om du køre langsomt, hurtigt, eller accelererer kraftig, ligger du med en effektivitet på 90%+. At du så skal bruge mere energi pr kørt km når du køre 160km/h end 80km/h, sige jo ligesom sig selv.

  • 6
  • 0

3,5 sekunder fra 0 til 100? Det er ret pænt. Næsten lige så hurtigt som min 350 kubik MC jeg havde i 90'erne ;-)

Når de bliver hurtigere end en MC må jeg nok også til at skifte. Om ikke andet så fordi min Mitsubishi ikke længere kan være med til den tid.

  • 1
  • 6

Kan ikke få følgende Citat til at passe: "Energiforbruget ved kørslen stiger også ved lavere temperaturer, men hvor en diesel- eller benzinbil bruger 200 procent mere brændstof ved 0 grader C, når motoren er kold, er det ikke tilfældet for elbilerne."

Syntes 200% ekstra lyder lige voldsomt nok, får det selv til omkring 20% ekstra ved minus grader.

En Norsk Tesla kører lavede en kulde test på hans bil, den holdt stille i en uge om vinteren i et parkeringshus, den tabte omkring 50km ladning på batteriet. En forbrændingsmotor er immun overfor længere tids parkering i frost, så længe der er strøm til at tænde den igen selvfølgelig.

  • 1
  • 2

@Jens Olsen

Når jeg får at vide, at motoren arbejder med samme effekt

Det er ikke det der bliver sagt. Det er hvor meget effekt motoren kan levere med speederen i bund. IKKE konstant hastighed. Den kurve der blev linket til er en kurve over den maksimale effekt og moment motoren kan levere som funktion af hastighed. Her er linket en gang til: http://i.imgur.com/uYOqWtF.png

Motoren kan ikke levere maksimalt effekt ved 5 km/t med speederen i bund da effekten er begrænset af motorens maksimale moment i den situation. Et sted mellem 40 og 50 mph topper maks effekten og maks momentet begynder at falde. Et sted mellem 65 og 80 mph begynder maks effekten at falde og momentkurven tager endnu et knæk.

  • 5
  • 0

Det at man kan se på % hvor meget energi man bruger gør også at der automatisk går ecco-ræs i den. Hvor lidt energi kan der bruges? Det er næsten umuligt at lade være også selv når det er helt fjollet, og man har flere gange mere strøm på batteriet end man har brug for. Man skal nærmest tvinge sig selv, hvis der ikke skal køre ecco-ræs.

Her har vi nok svaret på, at på nær to tilfælde, så har alle de Teslaer, jeg har mødt på motorvejene kørt i inderste bane. Det må også være bekymrende at se hvor hurtigt rækkevidden falder, hvis man kører som i en almindelig bil. To gange er jeg blevet overhalet af Teslaer. Først ved Randers, næste gang ved Odense. Begge steder hvor der er 110 km/t og begge tilfælde kørte de 140 eller mere, men begge gange kørte de også kun en kort strækning, før de igen kørte fra.

  • 0
  • 6

Når jeg får at vide, at motoren arbejder med samme effekt (effekt måles i watt=joule/sekund) om man kører 50 mph eller 80 mph så bliver jeg mindst lige så forbavset, som de mange spørgsmålstegn er udtryk for. Så vil jeg foretrække at køre med 80 mph, da jeg så kommer 60% længere på den samme mængde strøm i forhold til 50 mph.

I er fandme en dygtig flok. 4 nedadvendte fingre for dette. Hvis det skal forstås som, at I synes det lyder logisk, at motoren arbejder med samme effekt (effekt måles i watt=joule/sekund) om man kører 50 mph eller 80 mph så forklar det venligst i stedet.

  • 1
  • 7

Hvis det skal forstås som, at I synes det lyder logisk, at motoren arbejder med samme effekt (effekt måles i watt=joule/sekund) om man kører 50 mph eller 80 mph så forklar det venligst i stedet.

Jeg har allerede forklaret det for dig. Motoren udvikler samme effekt ved 50 mph med speederen i bund som ved 80 mph med speederen i bund (hvis vi taler om power udgaven). Men den accelerer noget kraftigere ved 50 mph (med speederen i bund!) pgr af Ekin = m*v^2.

DU bliver ved med at antage at kurven viser den nødvendige effekt for at holde konstant hastighed, men det er jo slet ikke det der tales om. Det er effekt under kraftig (max) acceleration vi taler om. Jeg vil tro du slet ikke er uenig i konklusionen her, du har bare misset at det er en kurve der viser hvad bilen kan og ikke noget med nødvendigt effekt for at holde en konstant hastighed.

  • 7
  • 0

Du har ret, jeg så dem kun bagfra, og det var nok til at overraske mig betydeligt..

Lars, prøv at se på alle andre bilmærker også. Næsten alle nye - eller ret nye - biler har slukkede baglygter om dagen - for at spare en lille smule energi. Men alt tæller tilsyneladende.

Problemet er, at mange bilister glemmer at tænde baglygterne i skumring, tåge eller regn, hvis man da ikke - som i min bil - har en lyssensor og automatik til at gøre det.

  • 0
  • 0

Lars, prøv at se på alle andre bilmærker også. Næsten alle nye - eller ret nye - biler har slukkede baglygter om dagen - for at spare en lille smule energi. Men alt tæller tilsyneladende.

Problemet er, at mange bilister glemmer at tænde baglygterne i skumring, tåge eller regn, hvis man da ikke - som i min bil - har en lyssensor og automatik til at gøre det.

Nyere biler som min har kørelys og slukkede baglygter. Jeg kan tænde nærlyset og dermed også baglygterne, men så dæmpes lyset i instrumentpanelet og info skærmen. Irriterende.

EU indførte loven om kørelys. Jeg skal ikke kunne sige om de kræver slukkede baglygter, men alle bilmærker indførte det, så det er egentlig også lige meget om det var et formelt krav.

Nu er EU heldigvis kommet til fornuft, så fremover er lyssensor også blevet lovkrav, således at baglygterne tænder automatisk. En lyssensor kan ikke koste mange kr, så det skulle bare have været med fra starten af.

Men nu har vi altså biler fra en bestemt periode som har det der med slukkede baglygter i mørke. Dog mest de billigere modeller, da bilfabrikkerne brugte lyssensoren som opgraderingsmulighed for at få folk til at købe en større udstyrspakke.

  • 2
  • 1

Jeg har allerede forklaret det for dig. Motoren udvikler samme effekt ved 50 mph med speederen i bund som ved 80 mph med speederen i bund (hvis vi taler om power udgaven). Men den accelerer noget kraftigere ved 50 mph (med speederen i bund!) pgr af Ekin = m*v^2.

DU bliver ved med at antage at kurven viser den nødvendige effekt for at holde konstant hastighed, men det er jo slet ikke det der tales om. Det er effekt under kraftig (max) acceleration vi taler om. Jeg vil tro du slet ikke er uenig i konklusionen her, du har bare misset at det er en kurve der viser hvad bilen kan og ikke noget med nødvendigt effekt for at holde en konstant hastighed.

Jeg har sådan set bare forholdt mig til hvad der blev skrevet. Nemlig at motorens effekt var den samme ved 50 mph og 80 mph. Det lød i mine øre absolut usandsynligt. At den maksimale effekt motoren kan yde er forskellig ved forskellige omdrejningstal synes jeg derimod lyder rimeligt.

Det viser nok vigtigheden af ikke at bruge begreberne løst og dermed forkert når man skriver om fysiske begreber. Man risikere at folk rent faktisk tror, at man mener hvad man skriver! Det havde jo været noget simplere, at det oprindelig indlæg havde brugt korrekte begreber. Godt havde det nok også været med en overskrift på grafen, der fortalte hvad den viste. En graf uden forklaring af hvad den viser er temmelig værdiløs.

  • 2
  • 6

Her har vi nok svaret på, at på nær to tilfælde, så har alle de Teslaer, jeg har mødt på motorvejene kørt i inderste bane. Det må også være bekymrende at se hvor hurtigt rækkevidden falder, hvis man kører som i en almindelig bil.

Sikke dog noget vrøvl. Selv den mindste Tesla kan køre 320 km på en opladning, og der er hurtigladere ved alle større motorveje. Der er ikke nogen tesla-ejere der er tvunget til at køre langsomt, og jeg kan love dig at man ikke føler noget "range-anxiety".

  • 8
  • 0

I det daglige er rækkevidde ikke noget issue i en Tesla så det er ikke det der står i vejen for at 'fyre den af'. Det er bare mere afslappende at følge trafikken og nyde stilheden og one-foot-driving, hvis man da ikke har autopilot til at klare det.

Der er heller ikke rigtig nogen udfordring ved at køre stærkt, ikke noget med at lave et tilfredsstillende gearskifte, finde de rigtige omdrejninger hvor momentet er godt eller motoren lyder godt. Det er bare at strække storetåen så er der mere end rigelig kraft. På den måde er det lidt 'kedeligere'.

Hvis man er på langtur, d.v.s. med motorvejsstræk på > 300-350 km eller 250-300 km om vinteren så kan der være tidspunkter hvor man sænker hastigheden for at øge rækkevidden. Hvis der f.eks. er 50 km til næste supercharger og bilen fortæller at man når derhen med -8% ladning (d.v.s. man ikke når derhen), så sænker man hastigheden 10-15 km/t og så står der et øjeblik efter at man når den med +5% ladning.

Andre gange kan man måske springe en supercharger over hvis man til gengæld ligger og 'strækker' elektronerne. Hvad man vælger afhænger af temperament og om man lige har lyst til en pause.

  • 6
  • 0

Der er heller ikke rigtig nogen udfordring ved at køre stærkt, ikke noget med at lave et tilfredsstillende gearskifte, finde de rigtige omdrejninger hvor momentet er godt eller motoren lyder godt. Det er bare at strække storetåen så er der mere end rigelig kraft. På den måde er det lidt 'kedeligere'.

Lige præcis. Og det er i endnu højere grad det samme der gør sig gældende ved acceleration med en elbil. Ikke noget med motoren der i hvert gear brøler op gennem omdrejningerne, og gearskifter der skal ligge helt rigtigt. Det er bare at trykke højrefoden ned, og så skubbes man i en jævn, flydende, lydløs bevægelse hurtigere frem end bilen ved siden af. Man ved at man kan, hvis man har lyst, men hvorfor dog gøre det. Jeg vil ikke sige at det er kedeligere. Det virker bare helt forkert og imod den ro en elbil indbyder til.

  • 5
  • 0

Ved typisk vektor på motor- og landeveje observerer jeg et væsentligt større antal trafikanter der kører med anden hastighed end den typiske, end forholdet mellem typisk og atypisk førte køretøjer tilskriver.

(Kønne kvinder og velholdte veteranbiler, uden sammenligning iøvrigt, skævvrider observationerne en anelse i een retning, biler som Multipla, Picasso og i3 i den stik modsatte)

På størstedelen af vognparken kan man ikke i forbifarten se hvad der er under motorhjelmen, men nogle modeller - eks. Tesla's - vil springe i øjnene med velkendte og entydige karakteristika.

Måske kunne det forklare spørgerens bagvedliggende undren, efter at vi nu næsten er blevet enige om at den afledte tekniske hypotese ikke kan forklare hans "langsomme tesla'er" ?

  • 2
  • 0
  • 4
  • 0

Læse nyheder og slippe for at holde på rattet? Tesla Auto-pilot/Autosteer er ikke tiltænkt at man laver "andre ting". Sætter I jer også om på bagsædet, nu I er i gang?

  • 0
  • 0

Hvis en Tesla var optimeret til bedste energiforbrug ved 135 km/t frem for meget hurtig akserelations evne hvor stor ville besparelsen så være i wh/km ? ( kan det beregnes?) Som flere nævner er behovet for at være i "blærerøvs mode" ( hurtig akserelation: ) jo ikke et behov i dagligdagen ;o) Det er jo at håbe at model 3 skal sælges på lavere købspris og mere effektiv enrgiforbrug

  • 0
  • 0

Hvad er energiforbruget ved 115 km/t og henholdsvis 135 km/t** målt i wh/km ? Jeg er nysgærrig på om energiforbruget er markant højere ved + 20 km/t **Jeg har valgt ovenstående tal ud fra tesen om at de fleste vel gerne vil hurtigst mulig frem på lovlig vis( ingen bøde :o)

  • 0
  • 0

Man kan vel med lige så stor fordel sætte AP på 135 som på 110 ? Det er vel lige så behageligt at følge trafikken i venstre spor ? Kan en Tesla selv skifte fra venstre spor til højre spor hvis der kommer en bil bagfra som køre hurtigere ? og vende tilbage til venstre spor helt automatisk ?( Altså på samme måde som vi trafikanter vil gøre det )

  • 0
  • 3

En benzinbil der køre + 16 km/l ** er billigere i "brændstof omk" end en Model S Det er uforståeligt at der politisk ikke bliver lavet incitamenter til at fylde el på "tanken" om natten og når der ellers er overproduktion af VE el.

** Benzinpris 10.- / l VE = sol og vind el

  • 1
  • 0

Det er uforståeligt at der politisk ikke bliver lavet incitamenter til at fylde el på "tanken" om natten og når der ellers er overproduktion af VE el.

Fordi politikerne i Danmark har besluttet at en fornødenhed som elektricitet skal være genstand for en fuldstændig absurd brandbeskatning, hvorfor den variable del, som er den rene el pris, kun udgør en brøkdel af den samlede regning.

Husk på at i Danmark ser hierarkiet således ud:

Skat Gud (Dronning, men kun af navn) Ministerier og styrelser (godt hjulpet på vej af mørklægningsloven) Folketing (noget af det, godt hjulpet på vej af mørklægningsloven) Regering (absolut godt hjulpet på vej af mørklægningsloven) Banker, forsikringsselskaber, Dong og andre banditter. Pøblen, dvs. dig og mig, som skal betale hele gildet.

  • 3
  • 0

Man kan vel med lige så stor fordel sætte AP på 135 som på 110 ? Det er vel lige så behageligt at følge trafikken i venstre spor ? Kan en Tesla selv skifte fra venstre spor til højre spor hvis der kommer en bil bagfra som køre hurtigere ? og vende tilbage til venstre spor helt automatisk ?( Altså på samme måde som vi trafikanter vil gøre det )

Hvorfor skulle du sænke farten og trække til højre, fordi der kommer en, der overtræder hastighedsgrænsen?

Du skal trække til højre, når du er kommet forbi, og kan trække til højre.

Hvis en bil kommer bagfra og blinker, mens jeg er ved at overhale, bliver jeg jo nødt til at sænke farten, så jeg kan trække ind. Jeg skal jo ikke lade mig presse til at overskride hastighedsgrænserne.

Det er selvfølgelig anderledes, hvis den bagvedkørende blinker blåt ;-)

  • 3
  • 0

Man kan vel med lige så stor fordel sætte AP på 135 som på 110 ? Det er vel lige så behageligt at følge trafikken i venstre spor ?

Hvis du kontinuert skal ligge og følge trafikken i venstre spor, kræver det en ubrudt række biler i højre spor under hele turen. Den forudsætning er sjældent opfyldt - med undtagelse af situationer, hvor trafikken er så tæt, at der alligevel ikke køres 130 i nogen af sporene. Så man har valget mellem at skifte mellem højre og venstre bane en gang i mellem eller holde sig inde til højre og følge trafikken der.

Jeg vælger ofte selv at holde mig i højre spor af samme grund. Så skal jeg ikke bøvle med vognbaneskift, men kan bare lade den adaptive fartpilot gøre sit arbejde.

  • 0
  • 0

[quote id=741574] hvis en Tesla var optimeret til bedste energiforbrug ved 135 km/t frem for meget hurtig akserelations evne hvor stor ville besparelsen så være i wh/km ? ( kan det beregnes?) Som flere nævner er behovet for at være i "blærerøvs mode" ( hurtig akserelation: ) jo ikke et behov i dagligdagen ;o) Det er jo at håbe at model 3 skal sælges på lavere købspris og mere effektiv energiforbrug.

Det er jo en af de smukke ting ved en elbilmotor. blærerøvs mode koster (næsten)ingenting. Der er ikke særlig stor forskel på virkningsgraden, om den får kniven, eller den bare luller afsted. Måske et pr %. Derfor koster en stor motor ikke på virkningsgraden. Den er selvfølgelig lidt dyrere at bygge og vejer en lille smule mere, men i brug vil den være mere effektiv end en lille elmotor, da den kan optage en større effekt ved nedbremsning ( generator drift) Fart koster, så hvis du vil køre 130km/h istedet for 80km/h, så er det bare at betale ved kasse 1. Det er der ikke så meget at gøre ved, andet end at optimere Cw værdien eller formindske frontarealet. Begge dele koster så på andre parametre. En Tesla har en batteripakke der er stor, da man vil have en stor rækkevidde. En sidegevinst fra dette, er at man motormæssigt kan lave en bil med super præstationer for reelt set små penge. Hvormange Teslaer tror du der var blevet solgt, hvis en Tesla havde præstationer som en Citroën C4 Picasso? Da det er vigtigt for Tesla med rækkevidden, vil model 3 også have en stor batteripakke efter dagens målestok, og derfor vil der også ligge en saftig motor selv i basis model 3. Så vidt jeg husker, vil den mindste Model 3 gå til 100km/h på under 6sek. Jeg tror faktisk at det vil være normen, når vi kikker 10 år frem. Det er et helt nyt mindset, der kommer frem når elbilen for alvor får fat. Man har en batteripakke der har en vis størrelse på grund af ønske om rækkevidde, og denne batteripakke kan nemt levere effekten, til hvad der svare til 200hk. Man begrænser tophastigheden i softwaren, så bremser og øvige komponenter ikke behøver at have størrelse som på en Porshe, og så du har en lille økobil til morfar. Der er jo ingen der siger at du skal bruge kræfterne

Da model 3 skal laves i stål og Tesla S for en stor del er lavet i aluminium, er jeg ikke så sikker på der bliver særlig stor forskel på hvorlangt de 2 biler kører på en kWh. Men hvad gør det, Tesla S kører i praksis meget længere på en kWh en nogen anden sammenlignelig fossilbil, og model 3 vil gøre ligesådan. Jeg ved godt at der er nogen der vil sige at en Tesla S ikke køre meget længere på en kWh end end fossilbil, men jeg mangler stadig at se det i praksis. Det er en kendt sag at km/l tallet fra EU normen er misvisende, Citroën/ peugeot har være fremme med at, man skulle regne med at trække 60% fra normtallet for at få det rigtige billede for deres super optimerede små dieselmotore. Jeg har en BMW 320D, og jeg ved at med en driftvarm motor, en sommerdag, kan jeg køre 24km/l på, landevej hvis jeg køre pænt. Jeg ved også at når jeg starter med kold motor(sommer) så køre jeg ca 19km/l målt over de første 10km. Laver jeg nogle kraftige accelerationer, enten som overhalninger eller for at komme væk når jeg køre ud fra en sidevej, ja så koster det også pænt på økometeret når det står på 24km/l. i praksis ligger jeg vel på omkring de 20km/l. Det svare til ca 2km/ kWh. En Tesla S med samme kørsel vil ikke køre under 5km/kWh. Min BMW i3 ligger på 7-8 km/kWh. Som en sidebemærkning kan jeg så også sige, at min i3 er noget mere rapfodet end min 320D. Jeg mener at have læst at man skulle op i en BMW 340 for at kunne følge med en i3 i mellem accelleration. Det er på landevej vel at mærke. i3 stopper ved 150km/h, og noget motorvejs lokomotiv bliver den aldrig. Der skal man nok op i en Tesla.

  • 3
  • 0

Hvad er energiforbruget ved 115 km/t og henholdsvis 135 km/t** målt i wh/km ? Jeg er nysgærrig på om energiforbruget er markant højere ved + 20 km/t

Det har været efterlyst tidligere i tråden, men der kom vist ikke nogle tal på bordet.

Men vi kan jo gribe det halvteoretisk an og starte med at kigge på netto-energiforbruget, som er uafhængigt af motortype. Det er væsentligt højere ved 135 km/h. Det er simpel aerodynamik: Luftmodstanden stiger med kvadratet på hastigheden. Så hvis du f.eks. kører 10% hurtigere, bliver netto-energiforbruget til overvindelse af luftmodstanden 21% højere, målt i Joule pr. kilometer. Der går dog også noget energi til overvindelse af rullemodstanden, og dette energiforbrug vokser ikke lige så hurtigt, så den samlede stigning i netto-energiforbruget bliver noget mindre.

Brutto-energiforbruget afhænger af en kombination af netto-energiforbruget og motorens og transmissionens virkningsgrad. Kører man i en benzinbil med lidt for stor motor, vil virkningsgraden ofte være meget lav, når motoren ikke belastes. Når man øger hastigheden og dermed belastningen på motoren, stiger virkningsgraden. Det modvirker til en vis grad stigningen i netto-energiforbrug, så man ikke straffes så hårdt på benzinforbruget ved at øge hastigheden.

I en elbil har man altid ret god virkningsgrad ved alle hastigheder. Det betyder, at man mærker den fulde straf ved at køre hurtigere uden nogen "rabat" i form af en virkningsgradsforbedring. Dermed skal en hastighedsforøgelse slå meget hårdere igennem på forbruget i en elbil.

Vi ejer en dieselbil. Den har cirka samme gennemsnitlige brændstofomkostning som en Tesla. Dieselbiler udmærker sig ved at have mere konstant virkningsgrad end en benzinbil, men mindre konstant virkningsgrad end en elbil. I vores dieselbil er besparelsen ved at køre 110 km/h i stedet for 130 km/h allerede så stor, at jeg kan holde en rimelig timeløn ved at vælge den lave hastighed og lade turen tage nogle minutter mere. I en elbil ville jeg kunne spare endnu mere. Så jeg er ikke overrasket over at se elbiler køre 110 km/h.

  • 4
  • 0

Så hvis du f.eks. kører 10% hurtigere, bliver netto-energiforbruget til overvindelse af luftmodstanden 21% højere,

Så en hastighedsforøgelse fra 115 til 135 betyder at energiforbruget stiger med ca 35 % + rullemodstanden som ca er hvad ? ( % pr 100 kg så kan vi hverisær regne ud efter egen bilvægt)

I vores Citigo ( som jo er en lille bil) er det min oplevelse at benzinforbruget stiger ca fra 5 til 6 l / 100 km ved at øge hastigheden fra 115 til 135 altså kun 20 % . Forbavsende lidt har jeg tænkt.

  • 0
  • 0

skal være genstand for en fuldstændig absurd brandbeskatning

Jeg er som udgangspunkt tilhænger at høj afgift på el (incitament til ikke at bruge unødigt el og foretage energibesparende foranstaldinger ) Dertil kommer at vi jo har en fælleskasse skal have penge i kassen hvis den ikke skal falde helt sammen. Når det er sagt så er det vel oplagt at el brugt /optanket når der er overskud af el har en laver afgift. Det vil jo være en måde at minske miljøforureningen på. Der er efter min mening behov for / mulighed for konkret at udvikle en ny måle enhed. En enhed der består af både kr og miljøbelastnig. Vi må snart være der hvor der kan sættes tal på miljøbelastnig. Er der nogen der har et bud på hvordan sådan målemetode kan laves i praksis ?

  • 1
  • 3

I vores Citigo ( som jo er en lille bil) er det min oplevelse at benzinforbruget stiger ca fra 5 til 6 l / 100 km ved at øge hastigheden fra 115 til 135 altså kun 20 % . Forbavsende lidt har jeg tænkt.

Du skal køre 776,25 km for at have sparet nøjagtigt 1 time ved at køre 135 km/h i stedet for 115 km/h. Her medregner jeg endda ikke den ekstra tid, du skal bruge på tankning, når du bruger mere benzin.

Hvis dit forbrug stiger fra 5 til 6 l / 100 km, har du altså brugt 7,76 liter ekstra benzin for at spare den time. Det vil sige, at du betaler cirka 70-75 kr i timen for at spare tid på turen. Eller omvendt kan du tjene 70-75 ubeskattede kr i timen ved at vælge den lave hastighed.

Det er ikke en timeløn, jeg ville være tilfreds med i en arbejdssituation. Men i min fritid er det nu en meget fin løn for ikke at lave noget.

  • 2
  • 0

så den samlede stigning i netto-energiforbruget bliver noget mindr

Jeg forstår åbenbart ikke helt din beregning :o) TEORI: Der er vindmodstanden som forøger brændstofforbruget med % *2 ikk? ( 34% fra 115 til 135) + rullemodstanden bliver vel også større ved højere hastighed eller hvad?

= Så derfor tænker jeg at de 2 merforbrugende tal skal lægges sammen.

I praksis beskriver :Raymond van Wonterghem

130/140km = 240-250Wh/km for en P85D, 21" dæk

85 km/t = 140Wh/km i en 70D, 19" dæk 110 km/t = 190Wh/km i en 70D, 19" dæk PRAKSIS: altså i praksis kun + 20 % mere elforbrug ( derfor tænker jeg "hummelbieffekt")

  • 0
  • 0

= Så derfor tænker jeg at de 2 merforbrugende tal skal lægges sammen.

Tirsdag d. 16. november 1999 gjorde DF's Aase Madsen sig godt og grundigt til grin med følgende bemærkning fra Folketingets talerstol:

" Og med hensyn til, hvem der kommer på bibliotekerne, og hvem der ikke kommer, er der en tabel 18 med en gruppe delt ind efter alder, og dér står, at 39 pct. af den mandlige del af befolkningen aldrig kommer på bibliotekerne, og at 30 pct. af den kvindelige del af befolkningen, altså fordelt gennemsnitligt over alder, aldrig kommer der. Og når jeg lægger mænd og kvinder sammen - det skal man være lidt forsigtig med, men på det her område tør jeg godt - så giver 39 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne befolkningen tilsammen, og det må være 69 pct. Tager jeg fejl?"

Tænk over, om du er ved at begå samme fejl.

  • 2
  • 0

tilsammen, og det må være 69 pct

Ja hvis jeg forstår dig rigtigt så er luftmodstand og rullemodstand to sider af samme sag ? Så teoretisk hvad anslår du så at forbruget er steget fra 115 til 135 for en Tesla

Praksis viser i følge Raymond et merforbrug på ca 20 %

Ja det er muligt at jeg er ved at gøre mig til grin , men jeg vil enlig bare gerne forstå det ( så min beskrivelse ovenfor er KUN et forsøg på at forstå mellemregningerne ;o)

  • 0
  • 0

Ja hvis jeg forstår dig rigtigt så er luftmodstand og rullemodstand to sider af samme sag ?

Det er to forskellige modstande, som til sammen giver den samlede modstand, der skal overvindes af bilen.

Forestil dig, at du vil lave en æggekage med bacon. Æggene koster 50 kr, og baconen koster 50 kr. Til sammen bliver det 100 kr.

Nu stiger bacon så med 35%, og æg stiger med 5%. Vil det få æggekagens samlede pris til at stige med 40% eller med 20%?

  • 1
  • 0

Ja det er muligt at det er mig der skal have mine skolepengene tilbage ;o) Som du fremstiller eksemplet med æggekagen er jeg helt med på at det er 20 % men men vindmodstanden og rullemodstanden er jo 2 forskellige belastinger (ikke en del af den samme "ingrediens") hvoraf allene vindmodstanden i den teoretiske beregning er 34 % ( % x 2) måske det vil være bedre at regne det i wh/km hvordan bliver regnestykket så ?

Det der stadig står tilbage for mig at få afklaret er hvor stor er forbruget wh/km ved henholdsvis 115 og 135. ( teroretisk beregning) Har du et bud på det ? Ligeledes synes jeg det er interessant at praksis jf Raymond at der er merforbruget på kun ca 20 % ( ja her forudsætter jeg så at jeg har ret i ovenstående ellers er forklaringen jo = æggekage beskrivelsen :o)

70-75 kr besparelse pr time : I øvrigt får jeg det kun til at være 13,5 kr / time :o) Der skal køres 776 km med en fart på 135 km/ t før man har sparet en times kørsel. Merforbrug på 7,76 liter benzin men at køre 776 km tager 5,7 time at køre ved 135km /t -> 7,76 : 5,7 = 13,5 kr besparelse / time

Holdt da op sikke da en teoretisk gang regnegymnastik jeg/ vi har rodet os ud i :o)

Glæder mig til i praksis at få en prøvetur i en Tesla på onsdag i Århus ( Åben hus arrangement). Har prøvekørt Tesla flere gange og glæder mig især til at se hvor godt den performer i at køre selv. Ligeledes bliver det interessant at høre om vindstøjen er blevet mindre. ( og larmen andre biler :o)

  • 0
  • 0

130/140km = 240-250Wh/km for en P85D, 21" dæk

85 km/t = 140Wh/km i en 70D, 19" dæk 110 km/t = 190Wh/km i en 70D, 19" dæk

Blandet alm. sommerkørsel inkl. AC. 180Wh/km, 90D, 19" dæk.

Er 21" dækkene bredere end 19" dækkene ?

Er der ikke mulighed for at udlæse det absolut aktuelle energiforbrug i sådan en el-bil. Det kunne være interessant at vide hvor meget dæk bredden har indflydelse ved 110 og 130 km/t.

  • 0
  • 0

men vindmodstanden og rullemodstanden er jo 2 forskellige belastinger

...som til sammen udgør den samlede belastning, ligesom rullemodstand og vindmodstand til sammen udgør den samlede belastning.

måske det vil være bedre at regne det i wh/km hvordan bliver regnestykket så ?

Forestil dig følgende tænkte tal: Rullemodstanden udgør 250 Newton, og vindmodstanden udgør 250 N. Til sammen bliver det 500 N.

Nu stiger vindmodstanden så med 35%, og rullemodstanden stiger med 5%. Vil det få den samlede rullemodstand til at stige med 40% eller med 20%?

Det der stadig står tilbage for mig at få afklaret er hvor stor er forbruget wh/km ved henholdsvis 115 og 135. ( teroretisk beregning) Har du et bud på det ?

Nej, for jeg kender ikke de faktiske tal. Jeg forsøger at forklare dig de teoretiske sammenhænge - og lidt basal procentregning.

Men jeg tror, at det store problem i vores diskussion er, at jeg betragter en 20% stigning som en stor stigning, mens du betragter det som en lille stigning.

70-75 kr besparelse pr time : I øvrigt får jeg det kun til at være 13,5 kr / time :o) Der skal køres 776 km med en fart på 135 km/ t før man har sparet en times kørsel. Merforbrug på 7,76 liter benzin men at køre 776 km tager 5,7 time at køre ved 135km /t -> 7,76 : 5,7 = 13,5 kr besparelse / time

Den samlede køretid er ligegyldig. Det er besparelsen i tidsforbrug, der er interessant. Du bruger 70-75 kr på at spare 1 times køretid.

  • 1
  • 0

@ Allan Der er nogle diskutioner ( afklaringer der er bedst at gøre live) Det er min oplevelse at denne udregnings forsøg er et af dem :o)

Du bruger 70-75 kr på at spare 1 times køretid. ja og det giver en besparelse på 13,5 kr / time og ikke som du skrev: Det vil sige, at du betaler cirka 70-75 kr i timen for at spare tid på turen. Eller omvendt kan du tjene 70-75 ubeskattede kr i timen ved at vælge den lave hastighed.

Nå nok om det og go søndag !!

  • 0
  • 0

Kan ikke få følgende Citat til at passe: "Energiforbruget ved kørslen stiger også ved lavere temperaturer, men hvor en diesel- eller benzinbil bruger 200 procent mere brændstof ved 0 grader C, når motoren er kold, er det ikke tilfældet for elbilerne." Syntes 200% ekstra lyder lige voldsomt nok, får det selv til omkring 20% ekstra ved minus grader.

Det er fordi det er motorens temperatur og ikke omgivelsestemperaturen der tales om. Diesel- og benzinmotorer begynder at selvopvarme op så snart du starter dem. Så de 200 procent mere brændstof er kun lige når du starter motoren kold ved 0 grader. Merforbruget falder så gradvist efterhånden som motoren varmer op. Så det samlede merforbrug for en tur i kolde temperaturer ligger altså noget under de nævnte 200 procent og procenttallet er lavere jo længere turen er, og koldstarten bliver en mindre del af den samlede tur. Er motoren/bilen varm inden start fordi den fx står i en opvarmet garage eller er opvarmet via el- eller dieselfyr, så undgår man de voldsomme merforbrug (og meget større slid) ved koldstart. Her skal man dog huske at trække energiforbruget til foropvarmning af bilen fra. Men omvendt kan foropvarmning få motoren til at holde længere på grund af dramatisk mindre slid ved ikke at koldstarte.

  • 0
  • 0

Luftmodstanden vokser med hastigheden i anden.

Den tilbagelagte distance vokser med hastigheden i første.

Jo langsommere du kører jo længere når du på en opladning.

Et eksempel: En reduktion fra 120 km/h til 100 km/h vil øge din transporttid med ca 20% men forøge din rækkevidde med ca 40%

Relationen ovenfor gælder ikke for forbrændingsmotorer da de er optimeret til et bestemt omdrejningstal. Jeg vil gætte på, at det er en rigtig god approximation for en velkonstrueret elbil .

  • 0
  • 0

Hvad ved du om det, har du overhovedet prøvet AP? Tesla kører mere sikkert på AP på større veje end de fleste uden AP. AP kører bedre måned for måned.

Jeg kørte foran en Tesla omkring 10 km for nyligt, og han kørte helt sikkert med autopilot:

Alle de andre bilister inkl. mig selv slingrede til venstre og højre på vejbanen, som vi jo altid gør, men Teslaen lå solidt plantet lige nøjagtigt midt på vejbanen mellem striberne. Hele vejen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten