Spørg Scientariet: Bliver Jorden forstyrret af andre planeters tiltrækningskraft?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Bliver Jorden forstyrret af andre planeters tiltrækningskraft?

Illustration: 3DClipArtsDe/Bigstock

Vores læser Jonas Axelgaard spørger:

Neptun blev opdaget ved, at man for næsten 200 år siden observerede uregelmæssigheder i Uranus' bane.

Alex Bouvard konstaterede, at der måtte være et stort, uopdaget himmellegeme, der trak Uranus væk fra dens naturlige bane.

Mine spørgsmål er derfor:

1) Bliver Jordens bane også til tider nævneværdigt forstyrret af andre planeters tiltrækningskraft?

2) Betyder denne forstyrrelse, at Jorden til tider vil blive nævneværdigt opvarmet/nedkølet ved at blive trukket tættere på/længere væk fra solen, end den naturligt ville have været?

3) Hvor ofte forekommer det?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor kan vi ikke se flere stjerner på nattehimlen?

Christoffer Karoff, lektor på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, svarer:

Den tid, det tager Neptun at bevæge sig rundt om Solen, dvs. dens periode, er ret præcist dobbelt så lang som Uranus’.

Man siger derfor, at Neptun og Uranus befinder sig i en 1:2-resonans, hvilket er det, der giver de store ændringer i Uranus’ bane.

Banerne bliver primært påvirket af tyngdekraften mellem de to planeter, og jo mere simpel, resonansen er, jo større er effekten. Resonansen er så det, der forekommer, når to disse to svingninger kobler til hinanden.

For små planeter, der befinder sig langt væk fra hinanden, som Jorden og Venus, skal denne påvirkning dog ske periodisk, således at man ofte rammer samme sted på banen, før den kan have en effekt. Det er derfor vi kun ser effekter, når planeterne er i resonans med hinanden.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad får man ud af at undersøge exomånerne?

Jorden befinder sig ikke på samme måde i resonans med andre planeter. Den tætteste er Venus, som Jorden har en 8:13-resonans med. Dette giver dog nogle små, men månedlige ændringer i Jordens bane rundt om Jorden.

Ændringerne er imidlertid ikke af en sådan karakter, at Jordens middelafstand til Solen ændrer sig generelt, der er nok tale om få cm.

Derimod ændrer formen på banen sig en lille smule, hvilket giver meget små ændringer i årstiderne på Jorden. Disse ændringer er dog periodiske, og efter ca. 1000 år vil man være tilbage til udgangspunktet.

Hvis Jordens hældning f.eks. bliver større, vil forskellen på årstiderne også blive større. Problemet med Venus-Jord resonans er dog, at forskelle vil udlignes over tid, da den er periodisk. Så efter 1000 år vil man omtrent være tilbage til, hvor man startet.

Ændringerne er derfor for små til, at det kan have en effekt på korte tidsskalaer, og for periodiske til, at det kan have en effekt på lang sigt.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

"...men månedlige ændringer i Jordens bane rundt om Jorden."

Den retter vi lige

  • 1
  • 0

Der er ikke nogen afstand hvor tyngdekraften holder op med at virke, men den kan selvfølgelig blive så svag i forhold til andre, at man ikke mere tager hensyn til den, endsige kan måle den.
Som alt i astronomi afhænger det meget af hvilken tidsskala man anvender.

  • 2
  • 3

Der forekommer klima/temperatur max og min. periodisk ca. hvert 1000 år på den nordlige halvkugle. Det svarer til den 1000 års periode, der nævnes, så Venus har måske alligevel en effekt, alene eller sammen med andet. Det er måske også summen af alle planeterne i bestemte positioner, som er afgørende for påvirkninger af Jorden, som også astrologerne siger?

  • 0
  • 5

Rigtig godt spørgsmål, og rigtig fint svar.

Der findes dog andre variationer end omløbsperioderne, og andre resonanser mellem omløbsperioderne, f.eks. imellem knude- og perihel-vinklerne, og de kan have perioder på adskillige millioner år (afh. af tidsskalaen kaldes de også for sekulære variationer).

Det er især de lang-periodiske variationer som er koblet i Milankovich klima-teori om at Jordens klima varierer med de sekulære variationer.

Ift. stabiliteten og vekselvirkningen mellem planeterne, så er det ikke alene resonanserne i omløbsperioderne der er relevante at se på, men i høj grad de sekulære resonanser som er med til at destabilisere f.eks. planetbanerne. Lagranges gamle problem om hvorvidt solsystemet er stabilt eller ej er numerisk besvaret med at solsystemets dynamik er kaotisk, men ikke kaotisk nok til at være ødelæggende over en tidsskala svarende til Solens levetid. Dette er dog ud fra den nuværende konfiguration af solsystemet, om der skulle være kastet rundt med planeterne i fortiden er et andet spørgsmål...

Der findes også noget der hed KAM-sætningen, som siger at et kaotisk system er stabilt hvis de invariante tori er bevarede (invariante tori beskrives af virknings-vinkel variable). Om KAM-sætningen er testet på hele solsystemet ved jeg faktisk ikke.

(Jeg skrev engang en lille artikel om Kaos i Solsystemet i hedengangne Gamma, og den ligger stadig på nettet, men i ps.gz format, så derfor ikke noget link her;)

  • 1
  • 0

Ift. stabiliteten og vekselvirkningen mellem planeterne, så er det ikke alene resonanserne i omløbsperioderne der er relevante at se på, men i høj grad de sekulære resonanser som er med til at destabilisere f.eks. planetbanerne.


Banerne kan til en vis grad betragtes som koblede kredse med en godt nok meget svag kobling, men til gengæld er der jo ingen tab, så over meget lang tid kan alt faktisk ske.
Der er nogle meget små tab i tidekræfter mellem planeterne, men generelt set må banerne være tabsfri.

  • 0
  • 1