Spørg Scientariet: Bliver hele universet på et tidspunkt til et sort hul?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Bliver hele universet på et tidspunkt til et sort hul?

Vores læser Jesper Schiøtt har spurgt:

Nu har jeg siddet og læst om et nyligt fundet sort hul, fundet i en anden galakse, og så slog det mig lige pludselig: Bliver universet ikke på et tidspunkt til et stort, sort hul?

Her tænker jeg på: Et sort hul er ligesom slutstadiet for en (stor) sol - og intet kan slippe væk fra et sort hul.

Vil der ikke så langsomt blive flere og flere sorte huller, som langsomt, men sikkert, opsluger alt andet? Er der noget stadie efter et sort hul?

Læs også: Molekylært signal fra rummet kan være nøglen til livets gåde

Steen Hannestad, professor på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, svarer:

Den gængse opfattelse af sorte huller er ganske rigtigt, at de er en form for endegyldig sluttilstand, hvorfra intet kan undslippe. Det er også helt rigtigt, at der i vores univers hele tiden dannes flere sorte huller.

Når meget tunge stjerner ikke længere kan producere energi gennem fusion af lette grundstoffer til tungere, kollapser de, og i hvert fald i nogle tilfælde dannes der i centrum et sort hul.

Læs også: Ligo detekterer gravitationsbølger for anden gang

Sorte huller dannes også gennem sammenstød af stjerner og i de centrale dele af galakser. Man skulle derfor tro, at efterhånden som tiden går, vil det meste af, hvad der er i universet, ende i sorte huller.

Der er dog to grunde til, at det ikke forholder sig sådan. Dels er langt de fleste stjerner mindre end Solen og kan aldrig ende som sorte huller. For direkte at kunne danne et sort hul skal stjernen formentlig være tungere end ca. 25-30 gange Solens masse.

De ender i stedet som det, man kalder hvide dværge – meget kompakte stjerner, der typisk har en udstrækning sammenlignelig med Jordens, men vejer næsten det samme som Solen. Hvide dværge er stabile og kan i princippet leve uendeligt længe uden at blive til sorte huller.

Den anden grund er, at sorte huller faktisk ikke er en endegyldig sluttilstand. Det har vist sig, at sorte huller faktisk udsender stråling – den såkaldte Hawking-stråling. Mængden af stråling, der udsendes, er så lille, at den ikke kan måles (endnu), men over milliarder af år vil sorte huller ganske langsomt fordampe og omdannes til stråling.

Konklusionen er altså, at vores univers aldrig kommer til at ende som en samling sorte huller.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Astronomen Sir fred Hoyle havde en anden mening om hvad der foregik i universet og havde den opfattelse at Big Bang teorien ikke var forklaringen.

  • 1
  • 7

Sorte huller har ikke mere masse end de stjerner de stammer fra. Tyngdefeltet omkring et sort hul er ikke større end tyngdefeltet fra moderstjernen i samme afstand fra dets center.

Forskellen er blot at man kan komme meget nærmere til hullet end man kunne til stjernen fordi det er så lille. Og derinde - tæt på hullets begivenhedshorisont - sker det ting og sager.

Men sorte huller opsuger ikke mere stof end de stjerner de stammer fra.

Lys kan ikke undslippe sorte huller. Kan lys undslippe universet? Det kan det vel ikke. Så måske er universet allerede et sort hul. ??

Jeg vil tage problemet op med stamholdet på bodegaen, eventuelt min pølsemand.

  • 8
  • 0

Astronomen Sir fred Hoyle havde en anden mening om hvad der foregik i universet og havde den opfattelse at Big Bang teorien ikke var forklaringen.

Ja han troede at universet ikke har nogen begyndelse men er uendelig gammelt. Men det kan jo også godt være sandt selv om man accepterer Big Bang teorien - med den tilføjelse at vores big bang blot er et enkelt ud af en uendelig række af bangs.

Hvis Hoyle havde ret ville det vel indebære eksistensen af uendelig høj intelligens i universet. Det må da være uundgåeligt i et uendelig gammelt univers. Men den findes måske også. I så fald kunne navnet være Gud.

  • 2
  • 4

Gud, Allah, Muhammed m.fl. er udelukkende opfindelser fra mennesket selv.
I deres desperation at forherlige sig selv over den uvidende pøbel.

HVIS der skulle være en Intelligens derude i universet, så (tror jeg) bliver solsystemet holdt under observation og afventer til at livs formerne på planteten(erne) når en vis intelligens niveau.
Så vil de måske kontakte os.
Men indtil videre blander de sig ikke.

Næsten som det man ser i TV serien Star Trek. og den 1. Primære Direktiv. https://en.wikipedia.org/wiki/Prime_Directive

  • 1
  • 3

Den dag videnskaben har fået den mest rigtige forståelse af de sorte huller, da vil videnskaben faktisk også vide hvad tyngdekraft er for noget.

Det eneste videnskaben reelt kan observere fra sorte huller, er jo netop tyngdekraftens påvirkning af omgivelserne.

Men tyngdekraften findes også i elementarpartiklerne her på Jorden og faktisk også i vores egen krop, selv om videnskaben mest forstår tyngdekraften ud fra Einsteins definition på tyngdekraft, som værende en egenskab ved rummet, ud fra massens påvirkning af rummet, som igen også findes i elementarpartikler.

Masse og tyngdekraft hænger uhjælpelig sammen og er egenskaber der er henhørende til elementarpartikler og ikke til rummet, som Einsteins forfejlet tolkede det til, ud fra de visuelle observationer.

Så længe videnskaben ikke aner, hvorledes de elektromagnetiske kræfter organiserer sig inde i elementarpartikler, med eller uden medvirken fra tyngdekraften, vil videnskaben ej heller vide, hvad sorte huller er for en form for objekt, andet end at det kan observeres gennem dets tyngdepåvirkning af omgivelserne.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten