Spørg Scientariet: Beskytter vand mod UV-stråling?

Vores læser Christian Nielsen spørger:

Her i sommervarmen kunne det være interessant at vide, om vand beskytter mod solens UV-stråler, samt hvor meget vand der evt. skal til, før det svarer til en faktor 30-solcreme?

Peter Dalum, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, svarer:

UV-stråler kan trænge igennem vandoverfladen, men hvor dybt vand UV-strålingen kan trænge igennem, afhænger blandt andet af solens indfaldsvinkel, vandets tilstand (stille eller oprørt) og af, hvad vandet indeholder. Rent ferskvand er meget anderledes end havvand med alger og andre urenheder. Det korte svar er: Nej, vand standser ikke UV-stråling, og gennemtrængningsdybden er afhængig af mange faktorer. Derfor anbefales det ikke, at vand bruges som solbeskyttelse. Bader man, når UV-indekset er 3 eller derover, anbefales det, at man solbeskytter sig med tøj og solcreme.

Har du yderligere kommentarer, så skriv i kommentarfeltet her forneden:

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Supplerende:

.24. april 2012, Sandt eller falsk: 9 myter om solbadning: http://www.femina.dk/skoenhed/makeup-hudpl... Citat: "... Våde T-shirts har kun en solbeskyttelsesfaktor på 2 og lader praktisk talt UV-stråler trænge ufiltreret igennem. ..."

UV beskyttelsen i tøjet kan forsvinde. Forbrugerne kan købe falsk tryghed, når de køber tøj, der er mærket som beskyttende mod solens skadelige UV stråler. Ikke alle mærkninger tager hensyn til, at tøjet bliver brugt og vasket, og her kan en stor del af UV beskyttelsen forsvinde. http://www.teknologisk.dk/uv-beskyttelsen-... Citat: "... Forsøg viser, at tekstilernes evne til at beskytte mod UV stråler falder med næsten en tredjedel, når man for eksempel gør tøjet vådt og slider på det, siger centerchef Jørgen Baadsgaard-Jensen fra Teknologisk Institut. ..."

15.01.2014, Derfor er vådt tøj gennemsigtigt. Når man spilder et glas vand ud over sig selv, ser tøjet pludselig mørkere og mere gennemsigtigt ud. Hvorfor? http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE64070... Citat: "... Hvidt vådt tøj lader altså groft sagt lyset passere gennem sig i højere grad end hvidt tørt tøj på grund af ovennævnte faktorer. ..."

  • 0
  • 0

Der må vel forekomme forøget UV-stråling i forbindelse med vand, idet vandspejlet reflekterer en del af UV strålingen. Det må vel derfor værre det omvendte forhold at vand ikke forhindrer UV-stråling men forøger denne. I hvert fald i forbindelse med ophold ved overfladen.

Et par tal fra WHO: Ground reflection—UV radiation is reflected or scattered to varying extents by different surfaces, e.g. snow can reflect as much as 80% of UV radiation, dry beach sand about 15%, and sea foam about 25%.

  • 0
  • 0

Kan det lade sig gøre at sætte et filter foran solen. F.eks en Zeppeliner der der flyver rundt med et uv filter hængende under sig så det dækker hele jorden.

  • 0
  • 0

Nææ det er ikke et fjollet spørgsmål, man har da puslet med ideen.. Godt nok i form af filtre ude i den geostationære bane bla. Det er ikke noget til hindre for det i teorien.. ..

  • 0
  • 0

Tjaa det er jo også en årsag til at læse Femina hvis de begynder at have miss Wet Tshirt

  • 0
  • 0

Man kan ikke svare på spørgsmålet, for det er udefineret. Taler vi om UV-A -B eller -C? Taler vi om destilleret vand eller saltvand? Det er nul beskyttelse med UV-A/destilleret vand, masser (sådan da) af beskyttelse med UV-C og saltvand. UV er ikke bare UV og vand er ikke bare vand og er man neddykket eller ej?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten