Spørg Scientariet 5. maj: Saboterede man under krigen betonbunkerne med sukker?

5. maj 2017 kl. 14:4818
5. maj: En læser har hørt, at modstandsfolk under krigen hældte sukker i betonen for at svække bunkerne. Betonekspert vurderer rygtet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Peter Skaarup spørger:

Der går historier om folk, der puttede sukker i betonen, da der blev støbt bunkers under Anden Verdenskrig.

Var denne sabotage effektiv? Dvs. kunne der overhovedet opnås en mærkbar svækkelse af betonen med de mængder (rationeret) sukker, der må antages at kunne smugles ind på en bevogtet byggeplads?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor får armeret beton sin styrke fra?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian Munch-Petersen, civilingeniør hos Emcon, svarer:

Sukkerstoffer kan forsinke betons hærdning. Det hedder på betonsprog, at sukker kan virke som en ’retarder’.

Ved tilsætning af en sukkermængde på 1 promille af cementmængden retarderes hærdningens begyndelse med 1-2 dage, men efter ca. 5 dage har betonen med sukker samme hærdningsgrad, som en beton uden sukker.

Ved en tilsætning af sukker på 2 promille af cementmængden retarderes hærdningens begyndelse med ca. 1 uge, men efter ca. 2 uger har betonen indhentet det tabte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Snarrådige banefolk bremsede beton i kontrolrum med sukker

Sukker ’retarderer’ derfor den tidlige styrkeudvikling, men på længere sigt har det ingen virkning.

Cementmængden i beton er ca. 300 kg/m3, hvorfor 2 promille svarer til 600 g sukker pr m3. Det kan sammenlignes med, at sukkerrationeringen i 1943 var 1,5 kg sukker pr. måned plus et tillæg i syltesæsonen.

En almindelig månedsration kunne derfor forsinke hærdningen af ca. 3 m3 beton i 7 dage.

Historien er derfor formentlig en skrøne.

18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
8. maj 2017 kl. 07:53

Den samme skrøne hersker også omkring sabotage ved at hælde sukker i benzinen. Det har ikke nogen virkning, da sukker ikke er opløseligt i benzin (eller diesel). Jeg har haft en sukkerknald stående i benzin i mere end 15 år, og der er ikke sket nogen reaktion overhovedet. Har brugt det til anskuelsesundervisning om brændstof. Skulle det have nogen sabotagevirkning kunne der måske have været anvendt sukkermelasse der er en væske omend tyk, som evt. kan løbe med op i karburatoren, men igen, rationalisering har nok begrænset det. Der er nok nogen som har forsøgt det, og oplevet at bilen gik i stå, men det har nok været af andre årsager som f.eks. vand eller fejltankning med diesel.

17
7. maj 2017 kl. 09:45

Hvis det har taget længere tid for betonen at størkne, kan det måske have generet tyskerne. Men ikke haft betydning.

16
7. maj 2017 kl. 09:32

Hej

Det var ikke kun på vestkysten tyskernes arbejde blev forsinket med antageligt sukker. Jeg er født og opvokset umiddelbart ved siden af flyvestation Skrydstrup, som tyskerne anlagde. Fra min far og mine onkler fik jeg at vide, at de dansker der var udskrevet til at lægge betonen, fyldte et eller andet, formodentlig sukker i betonen for at forsinke hærde processen. Min far var dengang vognmand med heste, og har derfor haft en direkte kontakt til de dansker der arbejdede med betonlægningen.

Nis Krog

15
6. maj 2017 kl. 12:53

Men lidt sund fornuft, kan ofte gennemskue løgnen.

14
6. maj 2017 kl. 10:42

.....men brug af hovedet kan løse problemer der synes uløselige.

At komme sukker i betonen kan for nogen føles som en stor ting al den stund at ethvert tiltag der synes kunne "skade " tyskerne som lykkedes var en Feel Good oplevelse. Men adgangen til sukker i de mængder som beskrevet nødvendige var ikke muligt under krigen, men det skal ikke påstås herfra , at forsøget ikke blev gjort. Sukker og tis i benzintanken var også spild af tid. Især at tisse i tanken var hjernedødt. Tis vil lægge sig i bunden af tanken og derved sørge for at benzinbundneveauet steg og at apparatet kunne køre længere på en tankfuld. og sukker er næppe opløseligt i benzin vil også lægge sig på bunden aftanken.

Det lærte jeg som soldat, at hvis man løb tør for benzin ville fire mand nok kunne få Jeepen til at køre et par ekstra km. :) Kartofler i udstødningen hjalp heller ikke, men et stearinlys eller beg kunne gøre underværker på krigens køretøjer. Trykudligningshullet i tankdækslet skulle bare stoppes med noget der ikke var synligt, her var beg bedst, så opstod der et motorstop der for almindelige dødelige var et mysterium.

13
6. maj 2017 kl. 10:24

Rationalet skulle være at strandsand er blevet slebet rundt af de mange år i vandet og blæsten, dermed skulle det ikke binde nær så godt som normal byggesand.

Her er vi tæt på en anden skrøne. Det store problem med strandsand er at sandkornene har en ens størrelse; selv strandsand består ikke af kuglerunde kugler, men minder i formen mere om ral. Stabilgrus og "byggesand" har korn af varierende størrelse; de mindste støtter de noget større, som igen støtter de lidt større korn.

John Larsson

11
6. maj 2017 kl. 10:12

Er det ikke muligt at analysere betonen i diverse bunkere mhp. indhold af sukkerrester?

Så vidt, jeg har læst, gjorde Teknologisk Institut lige netop det for 10-15 år siden som led i et holdbarhedsprojekt.

Der var ingen spor af noget som helst mystisk i betonen - men betonen var forskriftmæssigt blandet efter recepterne, der var udarbejdet af de store - og dygtige - tyske ingeniørfirmaer, der også havde designet konstruktionerne (i form af et antal standardbunkere til forskellige formål). Det gav en god kvalitet.

10
6. maj 2017 kl. 10:07

Men at sådanne forsøg på at sabotere skulle være forekommet lyder helt rigtigt, uanset om det virkkede eller ej. Bare det at man troede det ville virke måtte kunne gøre arbejdet lettere at bære.

Og dog.

Arbejdet var let nok at bære for de danske entreprenørvirksomheder, der frivilligt påtog sig at opføre Atlantvolden. De tjente styrtende med penge, fordi den tyske bygherre, Organisation Todt, reelt var ligeglad med prisen. Regningerne blev sendt direkte videre til Nationalbanken, hvor de tyske 'betalinger' bare blev til en voksende gæld. Sandsynligvis forekom der også direkte svindel med fakturaer i samarbejde mellem entreprenører og de ansatte i værnemagtens byggeadministration.

Faktisk var disse entreprenørers skjulte formuer - mange penge blev gemt i kontanter - en af hovedårsagerne til pengeombytningen i 1945.

Sukkersabotagen er jeg sikker på, er en skrøne. Det ville være ret vanskeligt at udføre den systematisk, al den stund, at betonen til bunkerne blev blandet på ganske små anlæg på byggepladsen, hvorfra betonen blev kørt til støbning på trillebør. På grund af den beskedne blandekapacitet, blev der støbt non-stop i adskillige døgn. Derfor ville der skulle stå en sabotør med en kæmpestor pose sukker og tilsætte det løbende i blandemaskinerne i små doser - helt umuligt i praksis.

Under alle omstændighederne virkede det ikke hverken med sukker eller strandsand. Nogle af bunkerne helt ude ved kysten er i dårlig stand, også fordi de ofte er blevet undermineret af vind og vejr. Men de bunkere, der ligger bedre beskyttet lidt længere inde i landet, er i ganske god stand efter 75 år uden vedligehold.

9
6. maj 2017 kl. 09:58

Spørgsmål: Hvis betonen faktisk indeholder sukker, vil en ekspert så umiddelbart kunne se, at betonen er svækket?

Det kunne jo være fatalt at udsætte konstruktionen for en kraftig belastning, i den tro, at betonen allerede er hærdet. Tyskerne har givetvis haft meget travlt med at montere tunge kanoner o.lign. hurtigst muligt.

Selv en mindre forsinkelse i hærdningen kunne derfor tænkes at have alvorlige konsekvenser, kunne man forestille sig?

8
6. maj 2017 kl. 02:55

Min dansklærer i folkeskolen kom fra Esbjerg-egnen. Jeg kan huske han fortalte os, at hans far arbejdede med at bygge bunkers og en af de ting de gjorde for at gøre de tyske bunkers mindre stabile var, at de forsøgte at få så meget strandsand i betonen som muligt.

Rationalet skulle være at strandsand er blevet slebet rundt af de mange år i vandet og blæsten, dermed skulle det ikke binde nær så godt som normal byggesand.

Hvorvidt strandsand er dårligere ved jeg ingenting om, men det lyder rigtigt! Men at sådanne forsøg på at sabotere skulle være forekommet lyder helt rigtigt, uanset om det virkkede eller ej. Bare det at man troede det ville virke måtte kunne gøre arbejdet lettere at bære.

7
5. maj 2017 kl. 23:31

Det er tilsyneladende svært for os danskere at forlige os med at der var 80000 medlemmer i det danske nazist parti, modstandsbevægelsen har ikke udgjort stort mere end 1500 mennesker, eller ihvertfald indtil frihedsbudskabet,

Jeg er ikke ude på polemik og jeg betvivler ikke de kun 1500 (aktive) frihedskæmpere. Men hvor kommer tallet 80.000 nazi-medlemmer fra? Wikipedia (med referencer) får det kun til 19.100 medlemmer og partiet fik ved valget i 1943 kun 43.000 stemmer. Tallet 80.000 virker disproportionalt.https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Nationalsocialistiske_Arbejderparti

6
5. maj 2017 kl. 22:48

Nu var de ledende folk godt klar over at det var usandsynligt med et angreb på vestkysten. Så at det var et dræn af tyske tropper og materiel at befæste vestkysten.

Hvorfor i alverden skulle det være usandsynligt?

Havde man ikke befæstet den jyske vestkyst havde den da været en oplagt invasionsmål.

I øvrigt var en betydelig del af strategien op til invasionen i Normandiet, at lade tyskerne tro at man ville invadere bla via de norske og danske kyster.

Et blufnummer tyskerne tilsyneladende hoppede på:

Hitler had said, "I think that diversionary actions will take place in a number of places - against Norway, Denmark, the southern part of western France, and the French Mediterranean coast". Adding that he expected the Allies to subsequently attack in force across the Straits of Dover.

https://en.wikipedia.org/wiki/Operation_Fortitude#Impact

5
5. maj 2017 kl. 22:35

Jeg er født derovre, den med sukkeret blev aflivet som skrøne tidligt i skolen, alle havde hørt den, og alle vidste hvor stor en mangelvare sukkeret var. Men alle de danske entreprenører, og landmændene med deres tipvogne kunne godt flytte de samme materialer mange gange inden man nåede til at støbe sådan en bunker, og tentorstålet blev stjålet til hegnspæle, nok lige dele for at tjene en ekstra skærv og lige dele stikke en kæp i julet. Det er tilsyneladende svært for os danskere at forlige os med at der var 80000 medlemmer i det danske nazist parti, modstandsbevægelsen har ikke udgjort stort mere end 1500 mennesker, eller ihvertfald indtil frihedsbudskabet, de Tyske soldater kaldte det ikke flødeskumsfronten for ingenting. Vi er ikke særlig gode til at kæmpe for det allervigtigste, vores frihed, rettigheder og vores anstændighed, nu er det ligeså vigtigt som i 1940.

/Brian

4
5. maj 2017 kl. 20:20

Nu var de ledende folk godt klar over at det var usandsynligt med et angreb på vestkysten. Så at det var et dræn af tyske tropper og materiel at befæste vestkysten.

Salt, og saltvand var ikke nogen mangelvare og var let tilgængelig på vestkysten, hvor imod det kunne være svært at finde rent ferskvand i sandet, eller dette ferskvand forsvandt når man pumpede. Dette kunne forklare den meget forskellige tilstand som betonbunkerne har.

De tyske biler stod ofte ubevogtede og derfor var det ofte muligt at putte lidt sukker i brændstoffet.

3
5. maj 2017 kl. 20:02

Historien er derfor formentlig en skrøne. <<

Den kommentar udelukker jo at den form for sabotage aldrig blev forsøgt! Med den omtale sabotageformen faktisk har fået, holder jeg det for højst sandsynligt at sabotagen fandt sted. Problemet er vel, at man måtte indse at sabotagen ikke virkede. Idéen var jo at betonen temmelig hurtigt ville smuldre omkring armeringsstålet, og sådan var effekten som bekendt ikke!

Den gode tanke ved denne form for sabotage var jo at den var temmelig ufarlig for udøverne. At sabotere køretøjer og andet driftsmateriale, fx. jernbaner, som Hans Henrik Hansen er inde på, var jo anderledes farligt!

Er det ikke muligt at analysere betonen i diverse bunkere mhp. indhold af sukkerrester?

John Larsson

2
5. maj 2017 kl. 18:45

Det står mig ikke (helt) klart, hvad der menes med 'bunkers'?: Som jeg husker det, blev de kommunale beskyttelsesrum ofte kaldt bunkers, men dem var der vel næppe grund til at sabotere!?

Nå, det er måske især 'Atlantvolden', der tænkes på?

Her er jeg enig i, at det nok i praksis ville være svært at udrette meget med sukker...de begrænsede mængder ville formentligt have langt mere effekt ved at blive hældt i motorkøretøjernes benzintanke...evt. 'toppet op' med en sjat urin! ;)

1
5. maj 2017 kl. 16:45

"Historien er derfor formentlig en skrøne."

....og ville nok have krævet en del sukkermærker ;-)