Spørg Læserne: Kan vi slippe for den tvungne overgang til DAB?

1. august 2015 kl. 16:0078
Spørg Læserne: Kan vi slippe for den tvungne overgang til DAB?
Illustration: dab.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kai Withøft skriver:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er det helt umuligt at slippe for DAB-radioer? Bortset fra, at DAB-problematikken giver anledning til interessante diskussioner blandt teknikere, og at elektronikbranchen øjner mulighed for en stor omsætning, så er det tydeligvis den rene ynk med den praktiske anvendelse, i hvert fald set fra forbrugersiden. DR's teknikere dækker sig ind ved at henvise til, at der tale om en politisk beslutning, som de skal følge, men de politikere, der traf beslutningen, gjorde det det på baggrund af information fra datidens ‘højeste fagkundskab’, som desværre ikke var tilstrækkeligt kompetente. Nu er det åbenlyst, at det var en ‘ommer’, og at det er fjollet at fortsætte med projektet. Hvem kan sørge for, at beslutningen bliver taget op til revurdering?

Har du en mening - så skriv din kommentar nedenfor.

78 kommentarer.  Hop til debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
78
11. oktober 2015 kl. 10:03

Ja det er skrækkeligt at høre på. DAB Hvad med alle de udfald der er , lige nu kl. 10.00 tavs radio - ingen radioavis. Flere gange i løbet af dage kommer der små huller i musikken, både på hybridnet og luftbåren.

77
10. oktober 2015 kl. 23:30

@Jens Friis

Jeg er helt enig i, at målet kan ikke være, at Danmark skal fastholde en forældet digital radio teknologi som DAB, som ingen vil have, og hvor vi skal tvinge forbrugerne dertil ved at slukke for FM båndet, som i øvrigt ikke kan bruges til andre formål.

Til gengæld hvis vi skal have plads til flere radioer, bedre lyd og bedre dækning på en og samme tid, så er tiden kommet til, at vi bør diskutere hvilken digital radio standard, som er egnet til at opfylde disse kriterier.

Og der er helt nye og interessante digitale radio standarder, som er væsentlig bedre end DAB & DAB+ - og som vil være et rigtig godt supplement til FM.

En mulighed kunne være, at vi på et tidspunkt digitaliserede FM båndet med DRM+ standard.

Den mest oplagte mulighed er dog, at sende digital radio med samme standard, som vi er begyndt at sende tv med; DVB-T2 og T2 Lite. Det kan enten være på en såkaldt T-DAB frekvens eller sammen med tv på en tv-frekvens i VHF III og/eller UHF bånd IV/V.

76
10. oktober 2015 kl. 23:12

Sådan forstår jeg det også....flere kanaler til hvad...vi har rigeligt af kanaler der spiller "mongo bongo" musik og det der er værre ( Hurtig snakkerne !)

75
10. oktober 2015 kl. 22:59

Hvad er der i vejen med FM radioer?

74
10. oktober 2015 kl. 19:32

Så har regeringen i fredags [9. oktober 2015] sammen med DF, S og RV besluttet at reducere fradraget for bilradioer på kr. 1.000 med 40% i forbindelsen med en ny aftale om at indfase registreringsafgiften på elbiler i Danmark

Det hænger ikke sammen med medieaftalen og den seneste tillægsaftale til medieaftalen for 2015-2018 - om digital radio mv. af 28. april 2015

"Aftaleparterne er enige om at følge udviklingen i radiolytningen på de forskellige platforme. Der gøres hvert efterår status, og når 50 procent af lytningen, herunder lytningen i biler, finder sted på digitale platforme, træffes der beslutning om tidspunktet for FM-sluk."

Mens det er relativt nemt og billigt at skifte transistorradioen hjemme på køkkenbordet, er det straks langt vanskeligere og ikke mindst dyrere at lave samme øvelse i bilen.

Årsagen er de danske bilafgifter. I Danmark gør den værdibaserede registreringsafgift en DAB-radio til et dyrt ekstraudstyr, som de fleste bilkøbere derfor fravælger, hvis de overhovedet fås til bilen jvf FDM.

Fradrag for digital radio & TV i biler Jeg synes derfor, at regeringen med deres forligspartner i stedet for at reducere fradraget for bilradio skulle omlægge fradraget (og endda forhøje fradraget på de kr. 1.000) til kun at gælde In-car Entertainment udstyr med digital radio som DRM+, DAB+, T2 Lite og/eller internet radio i stedet for blot at blive reduceret med 40%. Alle biler i dag er født med en FM radio, uanset om der er et radiofradrag eller ej.

Herved vil det nye digital radio fradrag være med til at fremme udbredelse af digital radio og tv teknologier i biler, samtidigt med, at staten fortsat de næste fem år får den nødvendige ekstra indtægt i forbindelsen med indfase af registreringsafgiften på elbiler i Danmark.

' #T2Lite #digitalradio

73
25. august 2015 kl. 20:42

Det kan jeg ikke. Programskift er langsommelig, lige som når der skiftes kanaler på fjernsyn. De er stort set lige så længe om at starte, som et fjernsyn fra først i 70'erne med både billedrør og rør blandt elektronikken. Kanalskift er irriterende langsom, hvor man før bare trykkede på en knap eller en fjernbetjening (ja det kom allerede midt i 70'erne). RDS på FM klarer det samme som man kan på DAB. Højttalerne i mange nye DAB radioer lyder forfærdeligt, modsat mange gamle transistorradioer fra 60'erne med ordentlige højttalere i. Der er plads til masse FM kanaler på FM. De kan springe med ned til 0,6 MHz.

72
17. august 2015 kl. 21:54

Tre væsentlige evalueringsområder, hvis der skal indføres ny teknologi.

  1. Total cost skal være bedre end det det afløser - DAB klarer ---
  2. Kvaliteten af signalet skal være bedre - DAB klarer ---
  3. Den nationale dækning skal være bedre end eksisterende - DAB klarer ---

Indendørs dækning kan man glemme alt om - hvis ikke du er nabo til en DAB sender. Kompressionsalgoritmerne i DAB er fra start 1990-erne - og skærer i min audiofile ører. DAB radioer bruger væsentligt mere strøm end FM - radioer - så alene dette gør udskiftning til disse absolut FORBUDT - i disse grønne tider.

Skrot DAB projektet - også i Danmark.

mvh

Torben Nielsen

PS: Tidligere medforfatter til DR's 16:9 konvertering samt forberedelsen af DR Byen til at producerer i HD i 1998, samt idriftsættelse af DR Byen's TV Studier - som planlagt primo 2006 - trods byggeriets kendte forsinkelser og 17.000 mangler ved idriftsættelsen.

70
15. august 2015 kl. 03:15

Jeg er stor tilhænger af radioen. Givetvis kan den på sigt blive overhalet af on-demand streaming; men endnu mener jeg, det giver god mening ikke at spilde båndbredde på streaming, og at forbrugeren slipper for abonnementer (eller WLAN adgang) til alle sine enheder. Når det kommer til standarden, er det naturligvis frustrerende at skulle skifte enheder (uanset om det er gamle DAB-radioer eller FM ditto). Men jeg er alligevel 100% for en ny GOD standard. For den nuværende DAB standard med dens MP2 lyder simpelthen elendigt. At man så endda vælger at sende musik i både 128kbit (DR Beat) og sågar 96kbit mono (myRock) gør det jo helt til grin! Der skal for mig at se både en ny standard med tidssvarende codecs OG en dedikation fra planlæggerne til, så vi ikke får kvantitet (flere kanaler) på bekostning af kvalitet. Jeg vil sige at 192kbit med et tidssvarende codec må være minimum til musik... Men personligt skifter jeg gerne mine DAB-radioer blot for et tidsvarende codec; selvom jeg stadig synes, det er pinligt at vi skal lytte på noget, der er ringere end FM med dagens teknologi! Og når vi nu er ved digital lydkvalitet: Hvor kunne det være befriende, hvis kompressionen blev foretaget (om ønsket af brugeren) i modtagerenheden og ikke som nu af radiostationerne (som om det skulle være nødvendigt; det meste nye rock/pop er allerede døds-komprimeret fra pladeselskaberne hånd)... :-D

69
11. august 2015 kl. 23:25

Der er vist ingen tvivl om at professoren er DAB-evangelist

Det er ikke hvad jeg får ud at præsentationen.

Han skriver, at 15 år efter 1998 har DAB ikke overtaget markedet, ikke leveret bedre lydkvalitet, er Ikke en aktør på tillægsmarkedet, alene leverandør på det traditionelle radiomarked.

På langt sigt vil internettet være: Et konvergeret, internationalt digitalt kommunikationsnet – dækkende ‘al’ kommunikation! Helt forskellig fra/ ‘udenfor’ radionetlogikken.

Til sidst skriver han, at: "DAB+ bør være kommerciel aktivitet".

68
10. august 2015 kl. 20:25

Kenneth W.

Tak for linket. Der er vist ingen tvivl om at professoren er DAB-evangelist - f.eks. skriver han flg.: "Stadig argumenter for DAB, men ‘mindre stærke’ DAB er her! – det bedste argument FM er her" (side 12 i dokumentet)

Bemærk: Hans udråbstegn efter "DAB er her...." FM er her "bare" - intet udråbstegn - intet "bedste argument".

Jeg har for sjovs skyld målt strømforbruget i tomgang (dvs med volumen på 0) på en lille FM radio og på en af mine DAB-modtagere, de er begge batteri-drevne med 4 AAA-batterier. FM-radioen bruger ca 15 mA og DAB-modtageren ca 150 mA. Et Duracell AAA-batteri kan levere ca 1000 mAh - Dvs. at FM-modtageren kan køre ca 70 timer og DAB-modtageren ca 7 timer. Måske ikke helt uvæsentligt i en katastrofe-situation hvor alt andet er gået ned ... Hvis jeg slår DAB-modtageren over på FM bruger den stadig ca 150 mA, jeg gætter på, at det meste af signalbehandlingen i den foregår digitalt uanset om man lytter på DAB eller FM.

67
10. august 2015 kl. 17:55

Det oprindelig formål er meget godt beskrevet i præsentationen "Fremtidens infrastruktur" af Knud Erik Skouby, Professor, Director, Center for Communication, Media and Information technologies Aalborg University.

https://files.conferencemanager.dk/medialibrary/d0826719-3e44-4894-b6c6-d9805a4e7c9f/images/Knud_Erik_Skouby_Fremtidensradio_kes.ppt

Udfordringen i dag er i mange lande, at der ikke er tilstrækkelig plads i FM båndet, hvis der skal være plads til flere radioer - med mindre man laver en re-planlægning af FM frekvensbåndet. Hvorvidt en re-planlægning af FM båndet er tilstrækkelig, er jeg ikke klar over.

DAB var tidligere en oplagt mulighed, men i dag er DRM+ til FM båndet mere oplagt - alternativ DVB-T2 Lite på VHF bånd III (evt sammen med TV i UHF bånd).

66
7. august 2015 kl. 21:56

Så vil jeg skrive tingene er forheksede i automobiler, hos nogen virker DAB upåklageligt og hos andre kommer det aldrig til at fungere, dette gælder uanset hvem der har installeret DAB Radion (fra fabrik af bilen eller senere installering).

Så DAB er cursed "forbandet til aldrig virke for os alle, men kun for et fåtal"!

65
7. august 2015 kl. 16:44

Jeg tror det oprindelige primære argument var plads til flere kanaler.

At det så virker som om der medfølger adskillige ulemper - det er en anden snak.

64
7. august 2015 kl. 15:45

Kan nogen kort og præcist forklare mig hvorfor vi skal skifte til DAB og hvad vi vinder ved det ?

63
7. august 2015 kl. 13:39

Men vi skal kun skifte til et nyt system hvis det reelt er et bedrer alternativ, og her har DAB desværre ikke vist sig at være bedrer.

62
6. august 2015 kl. 14:00

Til bilradioen vil jeg ikke undvære DAB for nogen pris. Siden jeg købte min DAB-radio for 12 år siden, har jeg aldrig hørt skrat eller støj. Jeg kan køre rundt i hele landet, og jeg skal aldrig tænke på at skifte sender.

Det er desværre ikke min oplevelse med DAB - Der er fortsat store huller i dækningen. Både med bilens orignale anlæg og med de par lommeradioer jeg har testet med. I bilen vil noget sikkert kunne hentes ved en bedre tagantenne, men i praksis er dækningen i det nord/midtjyske så ringe at radioen istedet står på FM.

P3 på FM kan også høres i hele landet og stort set alle autoradior kan selv finde ud af skifte sender uden at man opdager det.

61
6. august 2015 kl. 12:32

Vil jeg foreslå alle, at de tager deres FM-udstyr, millioner af bilradioer, tunere, hovedtelefoner, o.a. og dumper det hele foran indgangen til DR bygningen.

Deres konsekvente selvkørende og fornuftshæmmede fremfærd, bør have blot en smule konsekvenser.

60
5. august 2015 kl. 00:10

Hvordan får resten af befolkningen beredskabsmeldinger, når FM-båndet slukkes?

Hvordan får store dele af befolkningen så beredskabsmeddelser? Hvor velegnet er batteridrevne DAB-radioer (og anden digital radio) til at modtage beredskabsmeddelelser ved et længerevarende strømudfald som i 2003? Specielt hvis det skulle falde sammen med hændelser, hvor man skal "gå indenfor, lukke døre og vinduer og lytte til Danmarks Radio" ,hvor den jo nok bør køre uafbrudt så vidt muligt.

Det er nok ikke for sjov at Beredskabsstyrelsen skriver at:

"HUSK ! - Batteriradioen er din eneste sikre forbindelse til omverdenen.

I nogle situationer er du måske nødt til at opholde dig indendørs i længere tid. Så er det VIGTIGT at have disse ting hjemme : - Batteridrevet transistorradio med ekstra batterier"

Så hjælper det ikke så meget, hvis man skal skifte batterierne hver 2. time.

59
4. august 2015 kl. 23:19

... Du får ikke alle lande til at skrotte deres DAB-radioer (igen-igen) ...

Hvilke "andre lande" er det helt præcist du refererer til - bortset fra UK (hvor DAB blev opfundet) og Danmark, har Sverige opgivet DAB. Tyskland droppede ideen for en del år tilbage - licenserne blev simpelthen leveret tilbage. Norge snakker lidt om DAB ...

Og resten af europa er larmende tavs om DAB - de kigger andre veje.

Hvorfor er det mon helt præcist DAB modtagerne stort set kun er relativt dyre "transistorradioer" ??

Hvad skal en fælles standard hjælpe?

Tja, f.eks. skabe et større marked der kan bære udvikling af relevante kvalitetsprodukter til en rimelig pris? Gøre det relevant at udvikle og montere radiomodtagere i biler som borgerne i europa kan bruge i de forskellige lande?

DAB/DAB2: Kom først med at kunne modtages i biler/tog som kører. Der er solgt mange modtagere i nogle lande. Ellers har det samme ulemper som DVB-T, men ikke fordelene.

Hvordan definerer du heelt præcist "mange modtagere" - det er jo ikke fordi DAB modtagerne er gået som varmt brød i Danmark? og "nogle lande" er - UK, Danmark og ?? Det er jo ikke ligefrem majoriteten i Europa, vel? Hvilket bringer mig hen til din egen punchline: DAB har de samme ulemper som de øvrige standarder, men ikke fordelene - hvorfor er det så lige at Danmark vælger at gå enegang?

Bjørn

58
4. august 2015 kl. 18:23

Et af livets store spørgsmål :

Hvad er fordelene ved DAB/DAB+ som 25% + af brugerne vil betale for ? ( Nej, DAB er ikke gratis at erhverve )

Og som djævelens advokat :

Hvad er chancen for at den DAB/DAB+ radio jeg køber i dag, stadig fungerer om 3/5/10 år ? ( Antager at den ikke udvikler fejl ) - ser kun på om teknologien dør / ændres så udstyret i mine biler / mit hus skal udskiftes.

56
4. august 2015 kl. 15:27

Citat fra Carsten Corneliussens blog:

"Slukning af FM og fuld udbygning af DAB/DAB+ kan i sidste ende risikere at koste op mod et par hundrede millioner kroner i infrastruktur – men det kan koste forbrugerne op mod 10 milliarder kroner at udskifte alle FM radioer til DAB+ radioer.

Dette regnestykke fremkommer ved at 8 millioner FM radioer – heraf mere end 2 millioner i biler – skal udskiftes senest i 2019, hvis beslutningen om FM sluk gennemføres. En almindelig gennemsnitlig DAB+ køkkenradio koster 1-2.000 kroner. En DAB+ bilradio koster nogenlunde det samme – men skal eftermonteres med en ny antenne og monteres på et værksted. Den gennemsnitlige pris for dette er 3-5.000 kroner. Voila, foretag regnestykket og det bliver til rigtig mange forbrugermilliarder kroner uden en reel digital merværdi.

Det skal dog retfærdigvis bemærkes at forbrugerne formodentlig alligevel køber nyt udstyr til ”radio” i takt med bredbånd og internettet. En del af ovenstående mange FM radioer vil blive konverteret til wi fi og trådløst højtalerudstyr over samme tidshorisont. Det aktualiserer så også at den digitale lytning formodentlig kommer til at ske via nettet og ikke på DAB/DAB+.

Med ovenstående spekulationer er der endnu mere grund til at trække i håndbremsen. Hvad er det der haster med DAB/DAB+ beslutningen? DAB har haft ledig kapacitet til i hvert fald 3-4 radiokanaler i de sidste 10 år og ingen har vist interesse for at udnytte dette."

Jeg mangler stadig svar på hvad vi vinder ved at spendere alle disse penge ?

55
4. august 2015 kl. 15:01

Nedenstående uddrag fra den svenske Riksrevision's rapport "Digitalradio - varför och för vem?" side 23 er ret interessant, idet det forklarer, hvorfor vi igen og igen i Danmark har forsøgt at få DAB toget til at køre.

Inom forskningen används begreppet ”sociotekniskt system”. I ett sådant system ingår inte bara de tekniska komponenterna utan även de personer, organisationer, myndigheter, lagar och normer som understödjer tekniken.

Enligt teorin är systemets delar oupplösligt förenade och det finns strukturerande krafter i form av aktörer som driver utvecklingen i en viss riktning. Dessa aktörer styrs av egna intressen. När tillräckligt många aktörer har investerat pengar, prestige och karriär i systemet och de fysiska installationerna, kan det verka som om tekniken utvecklats av egen kraft och följer en egen inneboende logik.

Systemet är därtill stigberoende. I motsats till en mer teknikdeterministisk ansats, är en huvudpoäng med denna teori att tekniken både formas av samhället och formar det.

https://www.riksrevisionen.se/PageFiles/22004/RiR_2015_05_DAB_ANPASSAD.pdf

54
4. august 2015 kl. 14:34

Hvis vi skal have plads til flere radioer, bedre lyd og bedre dækning på en og samme tid, så er tiden kommet til, at vi bør diskutere hvilken digital radio standard, som er egnet til at opfylde disse kriterier.

Målet kan ikke være, at Danmark skal fastholde en forældet teknologi, som ingen vil have, og hvor vi skal tvinge forbrugerne dertil ved at slukke for FM båndet, som i øvrigt ikke kan bruges til andre formål.

Det mest oplagte vil være, at vi digitaliserede FM båndet med DRM+ standard og/eller udnytter, at vi kan sende digital radio sammen med tv med den nye DVB-T2 standard og dens T2 Lite profil for mobile broadcast.

Den sidste mulighed er der allerede flere lande som udnytter. Det er Indien, Sydafrika, Namibia, Rusland, Østrig og Colombia samt Nordirland, som sender digital radio med DVB-T2 og/eller T2 Lite.

Herudover er der ydereligere 16 lande (formodentlig flere), som sender digital radio på deres DTT netværk med DVB-T standard. Disse lande vil i nær fremtid migrere til DVB-T2

Det vil sige, at der allerede i dag er flere lande, som sender digital radio på deres DTT sendenet, end der er lande som sender DAB/DAB+.

https://avm.dk/artikel/visartikel.php?artikelnummer=6597

53
4. august 2015 kl. 13:42

De sidste måneders – hvis ikke års – debat om, hvorvidt og hvordan radiomediet skal digitaliseres er én lang række af partsindlæg med skiftende fortalere for og imod DAB (Digital Audio Broadcast). Denne gang er det en alliance mellem de nationale radiobroadcastere og rettighedsorganisationerne, som opfordrer politikerne til at tænke sig om en ekstra gang og udskyde en offentlig finansieret informationskampagne om digital radio og i stedet bruge midlerne til en uvildig markedsundersøgelse af, hvorvidt DAB+ og slukning af FM er den rigtige løsning. Overfor disse interessenter står netværksoperatøren Teracom, som ejer og driver sendemasterne for radio & tv i Danmark, og brancheforeningen for forbrugerelektronik (BFE) med den modsatte holdning: fuld fart på udbygning af DAB-sendenettet i DAB+ formatet.

Jeg vil anbefale, at man læser Carsten Corneliussen artikel / blog om "det dér DAB".https://strategix.dk/dab.html

Carsten Corneliussen har siden 2001 været strategirådgiver og konsulent for DR i forbindelse med digitaliseringen af distributionsnetværkerne. Han var direktør for Nordic Digital Radio Initiative (2003-2005) i forbindelse med introduktionen af DAB (Digital Audio Broadcast) og talsmand for DIGI-TV (DR og TV 2|Danmark) i forbindelse med introduktion af digitalt tv i Danmark (2005-2009) samt seniorrådgiver for generaldirektørens kontor (2010-2014).

Det teknologiske dilemma
Det siger sig selv at en snart 20 år gammel beslutning om DAB, som nu har været i drift i 12 år uden synderlig vækst, er udsat for konkurrence af andre og nyere teknologier. Selv på de få år der er gået siden rapporten om den ”10-årige strategi for digital radio” blev udarbejdet, er der sket en massiv udvikling inden for audio-området. Lyd er blevet ”hot” og forbrugerne forventer i dag en ekstrem god kvalitetsoplevelse, som de kan få via internettet og i hjemmet med nyt trådløst udstyr til både radio og tv.

Da DAB og digital lyd blev introduceret første gang for nu snart 30 år siden var det bestemt en teknologisk ingeniørpræstation og DAB+ (som ”kun” er en 5-6 år gammel teknologi) er naturligvis en forbedring af DAB – men den er ikke i nærheden af den lyd som internettet og offline kan tilbyde i dag.

DAB og DAB+ er et paneuropæisk projekt der er finansieret og udviklet af EBU’s radio broadcastere. Det indeholdt oprindelig også en vision om portabel og mobil modtagelse – dvs. drivkraften var udvikling af et avanceret digitalt radiosystem til biler med trafiktjenester. Sådan er det ikke gået.

Allerede i begyndelsen af 00’erne trak bil-producenterne sig ud af DAB projektet ligesom drømmen om portable DAB ”transistor-radioer” blev overhalet af FM i mobiltelefonerne, som i dag er erstattet af apps og streaming i smartphones. "DAB endte i stedet som ”køkkenradioer".

52
4. august 2015 kl. 13:19

De mediepolitiske ordfører har allerede i maj 2015 besluttet, at planerne om, at FM nettet i Danmark skal lukkes ned i 2019 og erstattes af DAB+, er udskudt på nærmest ubestemt tid.

Partierne bag medieforliget har aftalt at vente med at slukke for FM-båndet tidligst to år efter, at halvdelen af radiolytningen foregår digitalt.

https://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/forbrugerelektronik/ECE2650251/vi-faar-lov-at-beholde-fm-radioen-to-aar-laengere---mindst/

51
4. august 2015 kl. 07:36

Hvad var spørgsmålet ?

Hvis vi leger Jeopardy, så er spørgsmålet vel: »Hvad er BAD, også selvom man staver det baglæns?«

50
4. august 2015 kl. 00:17

Hvad var spørgsmålet ?

49
3. august 2015 kl. 23:37

Hvorfor beholder vi ikke bare FM til det mest nødvendige og så supplerer med Internettet for at sikre diversiteten. Hvorfor skal vi bøvle med DAB og kun få et begrænset udvalg, når de to andre teknologier fungerer fint og kan give det hele. Det er muligt at der skal fokuseres lidt mere på multicasting, men ellers er det vel lige til.

48
3. august 2015 kl. 16:35

Tja, du kan selvfølgelig indbygge en radio der kan modtage samtlige kommende standarder - alternativet kunne jo også være at Danmark lod være med at gå enegang og i stedet sammen med de øvrige europæiske lande blev enige om en fælles standard.

Det KUNNE jo også tænkes at der var fornuftige grunde til at der er mange standarder for digital radio.

DVB-T/T2: Masser af plads til kanaler og potentielt fantastisk lyd. God til tæt befolkning. Problematisk til lokalradioer da hver MUX tager meget båndbredde. Meget billigt hvis man allerede sender TV. Kan modtages på alt som kan modtage TV. Har haft problemer med modtagere som bevæger sig.

DRM/DRM+: God til hhv langdistance og lokalradioer. MUX'er er bittesmå og DRM+ kan simpelthen erstatte AM/FM-kanaler 1-til-1 hvis det ønskes.

DAB/DAB2: Kom først med at kunne modtages i biler/tog som kører. Der er solgt mange modtagere i nogle lande. Ellers har det samme ulemper som DVB-T, men ikke fordelene.

Hvad skal en fælles standard hjælpe? Du får ikke alle lande til at skrotte deres DAB-radioer (igen-igen), og DVB-T2 og DRM+ har forskellige målgrupper.

47
3. august 2015 kl. 13:48

jeg bruger forskellige mærker som jeg har anskaffet gennem tiden.

46
3. august 2015 kl. 13:48

Jeg har tre DAB-radioer af forskelligt fabrikat og oplever dagligt at de går ud af sync - det er p####-irriterende. Tror at det handler om at en/flere af dem taber datapakker når signalstyrken falder når jeg bevæger mig forbi radioens antenne. Lignende problemer findes ikke ved FM. Når jeg tænder mine FM-radioer er der lyd med det samme - DAB-radioerne skal "lige" bruge 5-10 sekunder på at boote inden der kommer lyd. Minusser ved DAB er der mange af hvilket bl.a. fremgår af tråden her .. Men; Hvad er plusserne ????? Handler DAB bare om at ALT hvad der står digitalt ved må være godt.

45
3. august 2015 kl. 13:30

Hvad med alle de mennesker, der gerne vil høre radio, mens de er ude at gå eller på cyklen? Endnu kan man stadig få mobiltelefoner med FM-radio (men det lader til at de er ved at blive udfaset); men jeg har endnu tilgode at se en med DAB, da det vist bruger alt for meget strøm. Bevares, man kan jo selvfølgelig koble til mobildatanettet; men der er stadig folk, der har begrænset datatrafik, og det bruger så nok også lidt mere batteri, end bare FM-modtageren.

Fra https://meremobil.dk/2014/03/saa-mange-megabytes-bruger-du-fra-datapakken/: "Netradio Radiostationerne streamer på nettet i forskellige kvaliteter. DR P3 koster 40 MB i timen i standard-kvalitet. Hvis du vælger den højeste kvalitet vil den samme time fylde 130 MB." Og hvor er der flest huller i dækningen FM eller mobildata, og hvis der er hul, er det så bare dårligere kvalitet, eller absolut ingen dækning?

43
3. august 2015 kl. 11:29

Det problem har jeg hørt før. Må jeg spørge om det er ens radioer du bruger eller er det forskellige mærker.?

42
3. august 2015 kl. 11:16

Ud over alle de dårligdomme ved DAB som der allerede er omtalt, og som jeg er enig i, har DAB den skavank at forskellige radioer ikke spiller i takt. Jeg bor i et aflangt etplanshus. Når jeg går og roder herhjemme kan jeg godt lide at høre P2. Med FM kunne jeg have 2 til 3 radioer igang med moderat styrke så jeg kunne gå rundt huset og nyde musikken uden at genere mine omgivelser. Lyden fra forskellige DAB radioer er imidlertid så forskudt at det ikke er til at holde ud der hvor lyden overlapper. Så DAB har ikke bare fjernet radiolytning i min bil men og skåret voldsomt ned i mit hjem.

41
3. august 2015 kl. 09:03

Vagn Olsen

Det er skam troværdigt nok, jeg kan ikke tage DAB indendørs på Vesterbro i København men kan godt tage det i bilen helt op i Jylland kun med de afbrydelser der kommer under broer og tunneller. At det så lyder ad H til er en anden sag.

40
3. august 2015 kl. 08:50

Da der alligevel køres med en playliste med omkring 50 numre, kunne radioen udstyres med en buffer til disse numre, så radiostationen bare sender en kommando til radioen om hvilket nr, der nu skal afspilles, de ny numre kan så overføres løbende hen over døgnet.

De forskellige popkanaler kan endda deles om den samme buffer, de spiller alligevel de samme numre allesammen.

Taleindholdet har alligevel ikke den store informationsværdi, og behøver heller ikke stor båndbredde.

39
3. august 2015 kl. 08:46

Til bilradioen vil jeg ikke undvære DAB for nogen pris. Siden jeg købte min DAB-radio for 12 år siden, har jeg aldrig hørt skrat eller støj. Jeg kan køre rundt i hele landet, og jeg skal aldrig tænke på at skifte sender. 1-0 til DAB.

Jeg kan køre landet rundt og høre samme station på FM, radion skifter selv til nærmeste sender. Så står det 1-1.

På hjemmefronten har jeg aldrig kunnet modtage DAB. Dertil er modtagerforholdene for dårlige, der hvor jeg bor. Men det er godt det samme, for jeg savner den ikke. Via nettet får jeg alle de radiostationer, jeg kan drømme om.</p>
<p>Hvem har et problem med det ?

Det lyder ikke troværdigt at du kan køre landet rundt og høre DAB men ikke kan høre det hjemme! 2-1 til FM.

Hvis man vil høre mange forskellige stationer er FM forældet, DAB lidt bedre men streaming og ondemand det eneste rigtige.

Kan din bilradio forresten modtage DAB+?

37
3. august 2015 kl. 06:12

Ifølge det andet link, så må du sende med 50 nW på FM båndet.</p>
<p>"En lille sender kan forsyne alle de gamle radioer med signal igen. Bare slut den til en netradio et sted i huset, så spiller alle de gamle radioer igen."</p>
<p>Det tror jeg simpelthen ikke på kan klares med 50 nanowatt.

Hej Baldur

Der er en eller anden formel V= sqrt(P*R) Ohms lov.

V= sqrt(50E-9*75) ca.= 1,9 mV (ved 75 ohm)

Dog er det trådløst så der dæmpes måske(?) 20dB (her indregnes ineffektiv senderantenne og lødig modtagerantenne). I så tilfælde modtager radioen 190uV, hvilket er rimeligt til at FM-modtageren kan dekode stereo.

35
2. august 2015 kl. 23:47

@Bjørn Sune andersen: Snakken går ikke på, om andre lande har DAB. Hold dig lige til temaet.

Mens du vrøvler videre, vil jeg da blot lige henlede din opmærksomhed på emnet.

Og når jeg kører sydpå, trykker jeg på den knap, der står "FM" på.

Her burde det være unødvendigt at gøre dig opmærksom på at emnet handler om udfasningen af FM - hvilket fin lille knap vil du så trykke på, "Off"?

Men siden du er så forlibt i den fine "FM" knap, kunne du måske bringes til at overveje følgende: Hvis du har en standard (vi kan jo kalde den "FM") der benyttes i rigtig mange lande, må den vel så siges at løse problemet? Hvad er i så fald formålet med i et enkelt land at udskifte den standard med en anden standard (som vi i eksemplet kunne kalde "DAB")?

Hvor svært kan det være ?

Præcist, der er intet nyt eller epokegørende ved at de europæiske lande bliver enige om en standard - ligesom det desværre heller ikke er et særsyn at Danmark går enegang.

Min Blaupunkt har aldrig fejlet, og jeg skal heller ikke huske på codes etc.

Super! Bare husk en sangbog i bilen hvis du skulle finde stilheden for trykkende.

Jeg har den smag i munden, at vore læsere partout ikke vil bruge penge på en ny radio.

Smag hvad du vil - hvis du læser efter, vil du måske opdage at læserne egentlig bare har noget imod at smide penge ud på nyttesløst elektronik.

Bjørn

34
2. august 2015 kl. 23:34

Det er der en løsning på:...

Tja, du kan selvfølgelig indbygge en radio der kan modtage samtlige kommende standarder - alternativet kunne jo også være at Danmark lod være med at gå enegang og i stedet sammen med de øvrige europæiske lande blev enige om en fælles standard.

KISS

Bjørn

33
2. august 2015 kl. 23:33

Hvad skal jeg med en håndlygte der først skal boote Linux før den tænder?

Selvfølgeligt kan man argumentere ud fra modefænomener og det kan selvfølgeligt være at håndlygten allerede er bootet lang tid før jeg har brug for lyset, men som udgangspunkt må det vel være en god idé om ny teknologi gør det bedre end gammel teknologi.

Jeg ved ikke om Blaupunkt laver langt bedre DAB-radioer end den dansk-designede kineser-tingest jeg har købt, jeg ved bare at den ikke virker særligt godt, faktisk virker den kun i ét værelse og der heller ikke for godt.

Det burde da ikke være et spørgsmål om at DAB hurtigere forsvinder i støj, mig bekendt kan der laves fantastisk gode digitale filtre, der må da vist være et eller andet fundamentalt galt med DAB når så mange har problemer med modtagelsen. Sandsynligvis er de oprindelige betingelser for DAB skiftet så meget at det er håbløst at lappe på teknologien (DAB+ 2 osv).

Den glade DAB-ejer vil muligvis ikke betale for FM-båndet, jeg vil så ikke betale for en løsning der ikke fungerer, men jeg vil meget gerne betale for en ny digital teknologi der rent faktisk giver mig noget bedre end FM.

32
2. august 2015 kl. 22:20

Ifølge det andet link, så må du sende med 50 nW på FM båndet.

"En lille sender kan forsyne alle de gamle radioer med signal igen. Bare slut den til en netradio et sted i huset, så spiller alle de gamle radioer igen."

Det tror jeg simpelthen ikke på kan klares med 50 nanowatt.

31
2. august 2015 kl. 21:45

Ja, det bliver helt fantastisk... så kan man helt slippe for radio, når de nye sendere ikke længere rækker ud på landet. Og den nye bilradio kommer så heller ikke til at virke i udlandet - meget mere samtaletid på bilferien.

Og der bliver vel 100.000 tons elektronikskrot, som vi kan bruge som landfyld til alle de gamle grimme grusgrave. Det bliver rent win/win/win...

(ironi kan forekomme i dette indlæg)

30
2. august 2015 kl. 19:41

Desuden drejer det sig ikke om kvalitet men kvantitet. Det har jeg på tryk fra DR.

29
2. august 2015 kl. 19:36

Citat: Hvordan skifter du mellem 30-40 kanaler på FM-radioen? Drejer du lidt på frekvensen og håber på at dine naboer sender andre interessante kanaler?

Der er kun en interessant kanal for mig, så det er ikke nødvendigt at skifte.

At din kanal ikke er den samme som min betyder ikke noget.

28
2. august 2015 kl. 19:17

Som jeg også skrev for en måned siden, så er mit største ankepunkt strømforbruget. Og netop i forbindelse med beredskabsmeddelelser.

Hvis der sker 'noget' så vi skal kunne holde os informeret via en radio, så duer DAB ikke, alene af den grund at skidtet løber tør for strøm i løbet af to døgn.

En gammeldags FM-radio kan køre på de samme batterier i et år, hvis ikke længere.

Derfor skal FM naturligvis bevares, til alarmer og beredskab. Og så kan de sende klassisk musik eller hård rock i mellemtiden, det er mig uden forskel. Jeg sætter godt nok pris på nyhedsudsendelserne hver time, men de kan jo også fortsætte - hvorfor ikke?

27
2. august 2015 kl. 18:43

Men hvad har det med sagen omkring DAB at gøre? En ting er en antenne, en anden er modtageudstyret.

Hej Jens R.

Målet med indlægget var i tilfælde af, at vi skulle have digital radio alene, ville det være en god ting at kunne vælge frit - og dermed kunne vælge noget bedre end DAB og DAB+ - fx DVB-T2-Lite som digital radio i DK.

Men når man kommer til fx UK i bil kunne det være, at nogen havde bestemt at radiokanal alene skal sendes via DAB.

Derfor ville bilturister fra DK så være bedre stillet med universalmodtagere, som kan modtage bl.a. AM, FM, DAB, DMB og DVB-T2-Lite.

Faktisk findes sådanne moduler til modtagere - se indlægget:https://ing.dk/artikel/spoerg-laeserne-kan-vi-slippe-den-tvungne-overgang-til-dab-177264#comment-683242

For at vise at der findes antenner, som fx kan dække VHF II + III - og hele UHF blev følgende indlæg skrevet, så man stort set kan blive frekvensuafhængig:https://ing.dk/artikel/spoerg-laeserne-kan-vi-slippe-den-tvungne-overgang-til-dab-177264#comment-683246

26
2. august 2015 kl. 18:40

Hvorfor dog gå over til et system som betyder en hørbar forringelse af det modtagne. Det kalder jeg ikke et teknisk fremskridt.

25
2. august 2015 kl. 17:50

Hedengange Nokia havde indbygget FM sender i telefonerne, og sendestyrken var bestemt af hvilket land man befandt sig i. Jeg har selv en Sony bilradio, som kan forbindes til min Android telefon via Bluetooth eller kabel, og så kan jeg streame alle DAB kanalerne fra DR, og dækningen på mobilnettet er noget bedre end DAB

24
2. august 2015 kl. 16:51

på stort set alt, hvad der vedrører biler, er der vist rigeligt med midler til at sætte en lille FM-sender op på hvert eneste gadehjørne i Danmark og nærmeste omegn - eller køre videre med det eksisterende system samt DAB, for dem, som synes, at det er vidunderligt.

Ligesom med Storebæltsbroen: bro eller tunnel ? - Jamen, vi tager da bare begge dele...

23
2. august 2015 kl. 16:41

Du har ganske ret i betragtningerne om antenner og effektivitet.

Men hvad har det med sagen omkring DAB at gøre? En ting er en antenne, en anden er modtageudstyret.

Jeg ser, at vi skal udskifte de eksisterende bilradioer indenfor at begrænset antal år. Og at sendenettet skal følge efter. Det skal selvfølgelig benytte båndet 87 - 108 MHz, for ellers får du alvorlige problemer med dækning.

Og så er der lige problemet med national sikkerhedsalarmering/information. Hvis samfundet vil give meddelelser til alle via radio ( for alt andet virker ikke) skal 99.99% af os have mulighed for at høre retningslinjerne. I dag har alle en FM radio - i bilen, i huset, transistorradio, ....

hvor mange år går der før alle har en DAB, og at der er dækning?

22
2. august 2015 kl. 15:42

Carsten du tager pis på os ikke?

Du er fortaler for at vi skal lukke FM i Danmark fordi DAB virker fint, og din løsning når du tager sydpå er at trykke på FM knappen? Hvorfor pokker skal vi lukke FM sådan så vores naboer ikke kan trykke på FM knappen når de kører nord på?

Og hvilken form for saglighed mangler du? Der er flere der netop har kommenteret på problemer med dækning og problemer i forbindelse med nødsituationer. Er det ikke sagligt?

21
2. august 2015 kl. 14:19

Det er IKKE ulovligt at bruge en lille FM-sender. De sælges til brug i (bl.a.) biler

I den danske "Frekvensplanen" kan man læse: "Laveffekts radioanlæg: ERC/REC 70-03 om laveffekts radioanlæg, Annex 13. Radiogrænseflade nr. 00 001 for laveffekts radioanlæg til overførsel af audiosignaler inkl. in-ear monitoring. Anvendelse af radiofrekvenser i radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 001 må ske uden tilladelse til frekvensanvendelse, jf. Bkg. uden tilladelse." (https://erhvervsstyrelsen.dk/frekvensplan-med-uddybende-information)

Annex 13:https://www.efis.dk/adhoc_grabber.jsp?annex=16.

Hvad er argumentet for at vi skal smide alle vore fungerende FM-radioer ud ? I mine øjne er det en tåbelig beslutning dikteret af en latterlig fald på halen lige så snart ordet digitalt nævnes og uden et eneste saglig argument. Da jeg primært lytter til P1 har jeg været nødt til at anskaffe en DAB-radio og tilslutte en lille FM-sender købt på ebay for et par hundrede kroner, nu kan jeg høre P1 på alle mine FM-radioer i hele huset. Og: nej ! Med den løsning har jeg ikke adgang til x-antal hundrede kanaler and so what ?

20
2. august 2015 kl. 14:17

Svenskerne, som man vel ikke kan beskylde for at være teknisk tilbagestående, har været lige så langt eller længere i processen med overgang til DAB, og de har her i foråret besluttet at stille hele det cirkus i bero. DAB du'r simpelthen ikke! Hvorfor skeler vi ikke til andres erfaringer, istedet for at vente indtil vi kan bekræfte, at DAB overraskende nok heller ikke du'r i Danmark. Surprise - surprise.

19
2. august 2015 kl. 11:18

er der behov? Det er interessant med alle de tekniske kommentarer, men er der overhovedet interesserede lyttere og radio-stationer med penge til at drive flere programmer?

Jeg er heller ikke tilfreds med DAB-kvaliteten. Har haft fat i flere billige DAB modtagere som ikke kan modtage og gengive signalerne stabilt, men falder ud hvis man er i nærheden fx for at justere på radioen.

  1. Hvad skal man med en DAB-radio, som kun virker tilfredsstillende ude på en bar mark, men ikke inde i bygninger på Nørrebro?
  2. Det er tilsvarende stadig et problem at DAB-senderen har udfald, med kommentaren om at ”der arbejdes på problemet” og ”vi vender tilbage så hurtigt som muligt.”
  3. Lydkvaliteten er tilsyneladende ringere end på FM.

Men er der behov for flere radiostationer? DAB blev lanceret med en argumentation om at der var behov for flere kanaler til alle de mange lokalradioer, som myldrede frem i 80-erne. Men hvor mange sender faktisk i dag? Hvor mange radiostationer har penge og aktive medarbejdere til at fylde de eksisterende kanaler? Er der ikke fuld tilstrækkelig plads til de små lokal-radioer i FM-teknikken?

Radiostationerne, i al fald DR.dk og Den2radio.dk og Youtube.com har udsendelserne på internettet hvor udsendelserne kan høres, hvis bare man har en internet-forbindelse.

Tilsyneladende har svenskerne valgt at satse på internet-radio. Modtagerne udbydes i stort omfang i Sverige i modsætning til DAB som er opgivet. Eneste forudsætning for at høre net-radio er at der er internetforbindelse, og det er åbenbart lettere for svenskerne at etablere end DAB.

Man kan stille spørgsmålet: Hvorfor etablere DAB-net når der allerede er trådløst samt kablet Internet?