Spørg Læserne: Hvorfor falder fugerne ud?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Læserne: Hvorfor falder fugerne ud?

Rio Ordell har knas med fugerne. Hør bare her:

For 7-8 år siden fik vi opført en havemur i mursten på ca. 13 m med et par 120 graders knæk. Allerede den første vinter begyndte fugerne at falde ud, så for ca. 2 år siden fik vi en murer til at skrabe de dårlige fuger ud og omfuge dem. Men den følgende vinter begyndte de nye fuger også at falde ud. Især i den øverste del af muren.

Det er en dobbelt murstensmur uden udluftningsventiler, og på toppen ligger der betonplader med fald til begge sider og fleksible fuger imellem. Det går værst ud over den side, der vender mod syd.

Jeg er helt i vildrede med, hvad årsagen kan være, og har ikke lyst til at bekoste endnu en omfugning, før årsagen er fundet.

Kan det være, fordi der ved skiftende fugt og temperaturer opstår et damptryk indefra, som skubber fugerne ud?

I så fald vil udluftningsventiler vel kunne løse problemet, eller ...?

Vil det løse problemet at benytte kalkmørtel i stedet for cementmørtel?

Det er den udvendige side mod syd, som er hårdest ramt, og næsten udelukkende i den øvre del af muren.

Kan du hjælpe Rio? Så skriv i kommentarfeltet herunder!

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I de gode gamle dage blev nogle kirker bygget med fuger der holdt i flere hundrede år.
Vi har faktisk en mand der har forsket i området, jeg har talt med ham, en gammel og klog murermester som Nationalmuseet også er begyndt at bruge.
"Læskemørtel, som er en ren kalkmørtel, hærder langsomt via ilt og må nogle steder påføres i flere omgange, medens moderne cementmørtler hærder hurtigt via vand - men til gengæld har egenskaber, der går dårligt med gamle byggematerialer" - hvor der menes mursten.
http://www.e-pages.dk/farumavis/793/6
Kontaktinfo på http://www.badrenovering.dk

Men det er selvfølgelig muligt der ligger andre problemer til grund -

  • 7
  • 0

Umiddelbart ser det ud som om der er flere fejl ved den måde afslutningen af murkronen er lavet på.

  1. Det ser ud som om den valgte beton afslutning er den slags der er lavet af jordfugtigt sand og cement der er sammenpresset og sat til hærdning. Denne fremstillings metode medfører at betonen ikke bliver tæt, men nærmest porøs og åben i strukturen, og der for virker lidt som en svamp,

  2. Det ser ikke ud som om der er indskudt vandtæt lag mellem afdækning og murværk.

  3. Jeg mistænker at murkronen ikke er muret som massivt murværk i de to-tre øverste skifter.

Se evt. denne skitse der viser en korrekt murkorne:
http://www.mucdesign.dk/murtag/Download.as...

Er der en eller flere af ovennævnte fejl ved den viste murkrone, er der ikke andet at gøre end at rive kronen ned og bygge den op igen efter forskrifterne.

Betonafdæningens vandtæthed kan testes ved en vand prøve: dæk kronen af i over et par meter i en periode så den tørrer op, skær bunden ud af en plast flaske og sæt den fast på toppen af muren, fug den med fugemasse så samlingen er tæt, og se om der over tid trækker vand ned i betonen.

Når murkronen skal mures massivt i toppen er det både for at gøre den stabil imod bevægelser, men mest for at give den en større masse med en vis træghed for temperatur udsving, så den ikke er så udsat for frost-tø perioder.

Vandtæt lag udføres med Zink indskud eller murpap, og dette gøres idet man erfaringsvist ved at det er næsten umuligt at lave en afdækning helt tæt, hvorfor dette lag begrænser skaden fra indtrængende vand og frost, til afdækningen alene, så murværket er beskyttet.

  • 12
  • 0

Mangler vel ret beset også den kant, det skal dryppe fra i stedet for at løbe ind til muren på undersiden. Kan ikke lige huske, hvad den kaldes.
Det på billedet lign er fortovsfliser.

  • 1
  • 0

Sådan en havemur laves bedst som en dobbeltmur med 7-8 cm hulmur,
Ca. hver 3 studs i bund og 2 skifte fra top i modsatte side krasses ud og der sættes evt. studs ventil i
Så er der en naturlig ventilation i muren og man undgår frostsprængninger. Hvis der trænger fugt ned/ind
Muren på billedet har sikkert fået fugt ned ved afdækningen, eller måske kan manglende vandnæse også have noget at sige, som nogen har nævnt, og frosten skubber så fugen ud, temmelig sikker er det en massiv dobbeltmur uden hulmur.
Din mur tror jeg, forudsat afdækningen er tæt og der ikke trækker vand ned der,
Så ville jeg nok prøve at skrabe ca. hver 2-3 studs ud og lad stå åben øverst oppe på den side der får mindst slagvand, og så håbe på det ventilerer nok. Og så få fuget grundigt om, minimum 2-3 cm dyb
Hvis den er lavet med hulmur, hvad jeg meget tvivler på så er det jo bare studs for neden og i top der skal ud for at skabe ventilation.
Det er i hvert til fald mit bud.

Murermesteren

  • 3
  • 0

Artiklen nævner ingen detaljer om de benyttede materialer.

Afdækningen bør købes færdigsstøbt = Sikre god kvalitet (Samme pris, idet der spares på timerne).

Beton har som håndregel tre gange større volumen ændringring i forhold til traditionelt murværk.
- Derfor skal afdækningen kunne glide på murpap/zink (sikre også mod nedsivning af vand).

Udluftning er nævnt ovenfor (korrekt med udluftning).

Mørtlen ser for skadet ud til at redde ved en omfugning (de 4 øverste skifter bør mures om).

Fugereperationen er forkert udført. (ALTID MINIMUM 1/3 AF LEJEFUGEN SKAL UD VED OMFUGNING).

Væggen ser ud til at have saltpeterudtræk så langt ned billedet viser. (har været gennemvåd).

Af de ting jeg lige har nævnt, kan i selv danne jer et fornuftigt billede af den kommende redningsauktion.

1) En anden afdækning.
2) De fire øverste skifter mures om.
3) Sikre fulddækkende murpap under afdækningen.
4) Ikke bruge saltsyre efter fugning (efterlader chlorider i murværket og resulterer i ca. 30% højere fugtindhold i murværket), DÅRLIGT FOR HOLDBARHEDEN!
5) Hver tredje studsfuge fritlægges i bunden og hver tredje i det andet/tredje øverste skifte.
6) Brug ordentligt mørtel til fritstående mure:
KC 20/80/550
KC 35/65/650
KKh 20/80/475

M.v.h. Den anden murermester (5. semesters diplomingeniørstuderende på DTU).
Kommenter gerne. Jeg lærer også, hver dag ;-)

  • 3
  • 0

det kan også være fundament ikke er komme langt nok ned. jeg har været ud for det før, hvor fundament ikke er langt nok ned, det skal ned på 80-110cm. da det så er ned i frost fri dybt. da det for væg til at komme i bevæges, og det er så det svagt led der knæk, og fug skal helst være det svagt led. men kk mørtel. da det kan bevæg sig mere.

mvh mur der er igang med ak til ingeniør

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke på den med sokkel knæk i dette her tilfælde, og det er mange år siden frosten har varet så længe, så det burde kunne blive et problem, den der med pap som nævnt af Valdemar Lybecker er også meget vigtig, det kan også være det der har rykket øverste skifte, og kan også tilslutte mig at de øverste 4 skifte bør mures om, måske kan der så blive lidt hulrum og skabes lidt ventilation via studsfuger,
Jeg har bare rigtig tit været ude og besigtige/reparere skelmure der ser ud som ovenævnte, og fælles for dem alle er det er dobbelte mure uden hulmur og ventilation,
De suger meget vand og det når ikke og blive ventileret ud inden frosten sætter ind,
Har også lavet rigtig mange af dem selv med hulmur siden 1980 og de får altså ikke de problemer.
Der findes sikkert også gode professionelle imprægnering som nævnt sylan, har også selv brugt det nogen gange ,men det kræver en helt tør mur, og jeg kender ikke så meget til langtidsvirkning,

  • 0
  • 0

Men jeg har et hus fra 62 med såkaldte farvede pyntefuger, de er begyndt at falde ud i frostvejr, her tror jeg dog det skyldes at fugerne er tynde og slidte så der trænger fugt ind bagved.
Men mit spørgsmål er så når jeg skal udskifte dem, hvilken type skal jeg så udskifte dem med mørtlen bagved er forholdsvis blød/porøs
Jeg er bange for at hvis jeg køber en af de færdigblandede at de så bliver for hårde i forhold til mørtlen og det så giver problemer.
(De gamle ser ser også ud til at være for hårde, da de mange steder har sluppet mod stenene)
Så nu hvor alle eksperter er samlet håbede jeg på at kunne få et godt råd til valg af den rette fuge.

  • 0
  • 0

Vi er nogle der allerede har kigget lidt på problemer med havemure og vil gerne vide
1. er der bindere, og i hvilket skifte ligger den øverste så
2. er der 'udmuret' øverst (som i murtag-løsningen)
3. hvordan er fugen mellem betonelementerne udført
4. om den elastiske fuge under betonelementerne er gennemgående i murtykkelsen

Vores hypotese er, at det er forskelle i temperatur og fugtbevægelser der giver revner.

  • 0
  • 0

De ødelagte fuger skyldes formentlig frostskader. Og som Rio Ordell skriver går det værst ud over syd vendte side. Dette skyldes at den sydvendte side udsættes for større temperatur svingninger idet den af morgensolen opvarmes/optøs for om aftenen og natten igen at fryse under nulpunktet. Nord siden har en mere jævn temperatur konstant under frysepunktet gennem den kolde vinterperioder. Fænomenet kan også iagttages på ældre skorstenspiper der hælder mod nord fordi pipen så at sige er vokset på sydsiden pga. større temperaturudsving med skiftevis tø i dagtimerne og frost i nattetimerne.

Læmure og havemurer er mere udsatte da der jo ikke er en tvungen varmetransport gennem murværket som der på murværk et opvarmet hus. Derfor skal der stilles større krav til konstruktionen og til udførelsen af arbejdet når der er tale om fritstående murværk.

Mvh Peter Vind Hansen

  • 2
  • 0

Efter at have gennemlæst alle indlæggene, så mangler jeg stadig en forklaring på hvorfor fugen også skydes ud langt nede. Er det fugt, så skulle det vel forekomme hele vejen ned.
Det er sikkert at frosten er skurken, men hvorfor ser man det så ikke på mure i ren kalkmørtel.

  • 0
  • 0

Hydraulisk kalkmørtel er langt mere diffusionsåben og smidig, og så kan fugten vel nemmere trække ud igen,
Men det er mig bekendt kun noget man sådan bruger ved gamle bevaringsværdige bygninger, kirker mv. pga. pris.

  • 0
  • 0

Hej Morten Ipsen

Jeg ville nok bruge en alm . bakkesands mørtel (vådmørtel) + fint sand + cement
Det kunne være 3 x mørtel + 2 gange fint sand evt. strandsand + 1 gange cement (hvid,grå) + evt. farve pulver

Men vigtigst få skrabt dybt ind, jeg plejer minium 2 cm.
Denne fuge mørtel er også nemt at bruge for en nybegynder.

  • 0
  • 0

Mange tak for de overvældende mange og gode indlæg.
Lad mig lige uddybe:
Betonafdækningerne i toppen er færdigkøbte murkroner med 2-sidigt fald og har udfræsede drypnæser i begge sider, og der er ca. 4 cm udhæng. De ser meget porøse ud, altså sikkert ikke vandtætte, og der er ikke lagt pap eller zink under dem.

Dobbeltstensmuren er ca. 28 cm bred, med ca. 6 cm hulrum mellem. Selvom der sikkert er faldet en del mørtel ned imellem stenene under opmuringen, formoder jeg, at der er luft imellem stenene.

Jeg husker ikke, om der er lagt murbindere ind.

Soklen er nede i frostfri dybde, ca. 1,2 m.

Og endnu en gang:
Dejligt med så mange deltagende læsere og faglige indspark.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten