Spørg Læserne: Hvorfor æder dynebetrækket resten af vasketøjet?

Ingeniørens bagside har modtaget et brev fra Henrik Malmos, som redaktør Lynch har sendt videre til dette forum:

Her i huset kan alle med autorisation til at anvende vaskemaskinen lave en tryllekunst, som stort set aldrig svigter. Ved vask af sengetøj stoppes bl.a. dynebetrækket i maskinen sammen med den resterende hvide 60 gr vask, og maskinen proppes naturligvis - som det sig hør og bør - til bristepunktet.

Efter nogle timer tages det hele ud, og vi kan stort set hver gang konstatere, at alt det tøj, som blev proppet ind i maskinen sammen med dynebetrækket, nu ligger inden i dynebetrækket. Sic!

Spørgsmålet er: Hvem er den lille mand, som åbner betrækket og propper vasketøjet ind i det under absolut trange, våde og varme vilkår?

Har du et bud på dette mysterium, som vi nok er en del, der har oplevet? Så skriv det i kommentarfeltet herunder!

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (19)

Er det den samme lille mand, der kan vende en T-shirt fra ret til vrang (eller omvendt), fuldstændig? :-)

  • 6
  • 0

Han gør det for at gøre opmærksom på at han er sulten.
Det er derfor tid at fodre ham med hans favorit mad: Strømper.

  • 5
  • 1

Jeg vil gætte på at det er fordi midten af tøjbylten ikke kører rundt, mens betrækket vil røre siden med et stort areal, og derfor have en tendens til at bevæge sig med siden. Det gør at betrækket over tid vil a) komme ud til kanten fordi det er det sidste til at "falde ned" fra toppen, og B) vil begynde at omklamre resten af tøjet.

Jeg har selv kun dyner med lynlås, så har kun oplevet fænomenet en enkelt gang da jeg glemte at lyne dynen. Men da var det kun et lille og et stort stykke tøj ud af mange muligheder der kom ind i betrækket (jeg vasker i store semi-industrielle maskiner)

  • 4
  • 0

Ting har det med at klistre sig til selve tromlen, eftersom tøj samtidigt klistre sig til hinanden, så vil denne dobbeltfriktion tvinge betrækket til at åbne sig, og sluge andet tøj på sin vej.

  • 2
  • 1

Det er ham der stjæler venstres sokker nu bliver Lykke ked af det.For så skal han bruge sine ejne penge.

  • 1
  • 5

  1. Betrækket klistrer sig fast til tromlen.
  2. Den side af betrækket der ikke ligger op mod tromlen falder ned og danner en stor åbning.
  3. Tromlebevægelserne skubber tøjstykker ind i åbningen.
  • 0
  • 0

Det er fordi entropien er størst, når betrækket er fyldt med resten af vasketøjet. Tænk blot på hvor meget energi der skal bruges på at hive det ud igen.

  • 2
  • 0

Også når du skal putte en dyne i et dynevår. Så er der noget, der prøver på at lokke dig med ind i våret. Efter min hustru et par gange har frelst mig fra at blive væk i et dynevår, har hun overtaget arbejdet med at putte dyne i våret.

  • 0
  • 0

Så egentlig burde man kunne stoppe dynen og betrækket, plus et par strømper til bestikkelse ind i vaskemaskinen, og i løbet af ingen tid så har dynen nyt betræk på.
jfr alle forklaringerne her.....

  • 1
  • 0

Min 5-øre:

I vaskemaskinen bevæger vasketøjet sig rundt imellem hinanden, flyder forbi hinanden, bytter plads, kommer ned i vandet og ud af vandet, drevet af rotationen af tromlen med flanger/remme, der søger at tvangsblande massen af vasketøjsobjekter.

Denne sammenblanding fungerer KUN så længe objekterne kan bevæge sig frit mellem hverandre. Der skal således være en vis "slip-effekt", der tillader indbyrdes, relativ bevægelse, objekterne imellem.

Slip-effekten går fløjten hvis
1) tvangsblanderen stoppes for hårdt, så der ikke er fysisk spillerum mellem objekterne til at slip-effekten overstiger gnidningsmodstanden.
2) objekter, der bevæger sig frit omkring, omsluttes af større og mere flagrende objekter, hvorved flere objekter låses til hinanden i deres bevægelse og gnidningsmodstanden overstiger slip-effekten: Lagenet/dynebetrækket - og de deraf omsluttede objekter - vil af tvangsblanderne fortsætte rundt i tvangsblandingsforløbet som ét samlet objekt.

I tilfældet med lagner er problemet sjældent generende: En vis glidning resultere i, at det kun er få objekter der fanges og de der fanges er nemme at ryste ud af lagenet, hvorfor lagenet ikke opfattes som den store synder: Vi har glemt det, da problemet løser sig selv!

I tilfældet med dynebetrækket vil dette vedblive med at fange objekter og integrere disse i sit miljø, uden mulighed for undslippelse, indtil alt er én stor klump.

I tilfældet med pudebetræk er det heldigvis begrænset, hvor meget, der kan fanges i et pudebetræk, uden at det begynder at falde ud af sig selv.

Bemærk, at fænomenet aldrig forekommer, hvis man lukker dynebetrækket et par steder inden vask, eller slår en stor, løs knude på det. Hvis man kunne lave en dynebetræk-pølse, der fx var ombundet med en snor 2-3 steder, så ville man dels få vasket tøjet bedre (friere bevægelse), dels slippe for at få fanget vasketøj. Husk, at vasketøj, der fanges i sådan et betræk aldrig bliver ordentlig rent, netop fordi alle de fangne objekter bevæger sig sammen, som ét objekt: Ingen indbyrdes bevægelse = Dårlig vask, dårlig skyl!

  • 1
  • 0

Det er også er spørgsmål jeg ofte har tænkt over, og overvejet om det ikke skulle spørges her, men ja det var jo allerede gjort

Nu igen?

http://ing.dk/artikel/hvorfor-sluger-dyneb...

Herfra kom nok også det mest logiske svar fra fra Niels Borh Instituttet: http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik...

Der kommer simpelthen mere ind, end der kommer ud! Før eller senere vil alt altså ende inde i dynebetrækket.

  • 0
  • 0