Saltes opløselighed i vand stiger ofte med stigende temperatur hvorimod gassers opløselighed ofte falder med stigende vandtemperatur. Man kan ikke rigtig tale om kalk (calciumcarbonat) uden at tale om CO2 (carbondioxid).

Regnvand er surt pga. atmosfærens indhold af carbondioxid. Det sure regnvand opløser kalk i grundvandslaget. Vandet er nu nogenlunde pH neutralt. Ved opvarmning drives carbondioxid ud af vandet så det varme vand er altså mindre surt og opløseligheden af calciumcarbonat falder. Det bevirker kalkudfældningen bliver meget kraftigere i varmt vand.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Jep - og nogle steder kan kalk udfælde fra koldt vand i et glas, fordi kalks opløselighed i grundvandet er højere end i vandglasset. Det skyldes højere tryk i grundvandet.

Hej Peter og Stefan

Opløselighedsproduktet for et tungtopløseligt salt er defineret ud fra opløsningsreaktionens ligevægtskonstant. Men det er lidt misvisende at kalde ligevægtskonstanter for konstanter da ligevægtskonstanterne er temperaturafhængige funktioner. Gassers opløselighed i vand følger Henrys lov som også kan defineres ud fra opløsningsreaktionens ligevægtskonstant.

Det er korrekt at der sker et trykfald når vandet hæves fra grundvandsniveau, og dette trykfald vil jeg mene, sænker indholdet af carbondioxid således at vandet er overmættet mht. opløst calciumcarbonat, og derfor er udfældning af kalk også mulig i koldt vand.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Ved overskud af CO2 dannes kulsyre, H2CO3. Kulsyren danner med det basiske salt CaCO3 (calciumcarbonat) saltet Ca(HCO3)2 (calciumhydrogencarbonat) som er letopløseligt. Ved opvarmning forskydes ligevægten, der udskilles CO2 og det tungtopløselige calciumcarbonat udfældes. Det samme sker ved trykfald når grundvand kommer frem, feks i drypstenshuler.

Virker diverse 'dimser' med magneter til at sætte på vandrørene? De kan INTET gøre mht. kalkindholdet, men af og til er de heldige så krystellerne får en anden struktur, så det er nemmere at fjerne kalken eller den kan blive "spulet" væk. Spørgsmålet er så, hvad man forstår ved "virker". (Producenterne tjener penge, så i den henseende 'virker' dimserne)

Er der andet, man kan gøre for at få nedsat kalkmængden i husholdningens forbrugsvand? JA Man kan installere et anæg med Omvendt Osmose. Så kan du tilsætte kloakvand og drikke det behandlede uden risiko. Der er også andre muligheder, men dem kan andre trække frem. Eksempelvis v.hj.a.destillationsanlæg. Men hvis du med husholdningsvand mener aftapning uden energiforbrugende enheder, så er svaret tæt på "INTET".

Ved overskud af CO2 dannes kulsyre, H2CO3

1. Jeg troede egentlig at alle havde lært om kedelsten mv. i skolen. 2. Kulsyre er dannes af CO2 + H2O. Altså lige dele og ikke overskud. 3. Der er ikke meget kulsyre i drikkevand, det er forbeholdt sodavand! 4. Drikkevandet indeholder varierende koncentrationer af bl.a. calciumioner, hydrogencarbonationer, fluoridioner, nitrationer mv. 5. Opløselige salte er dissocieret i vandet. 6. Regnvand, der under nedsivningen gennem jordlagene er blevet CO2-holdigt, kan opløse kalksten og danne vandopløselige hydrogencarbonationer. CO32- + H2O + CO2  2HCO3- (desværre kan reaktionsligningen ikke her på siden skrives korrekt med pile, hævet og sænket skrift!) 7. Ved opvarmning af vandet undviger CO2, idet gassers opløselighed i vand falder med stigende temperatur. 8. Dannelsesligevægten vist ovf. forskydes dermed til venstre og hydrogencarbonat bliver igen til carbonat, som fældes som det vanduopløselige calciumcarbonat (kalk). det er også derfor varmelegemet i en vaske- eller kaffemaskine først kalkes til

Der er jo i virkeligheden tale om to ligevægter der er afhængige af hinanden.

Den første er ligevægten imellem calciumbicarbonate og calciumcarbonate, den anden er imellem opløst CO2 og gasformig CO2. Det der i virkeligheden driver processen er mængden ag opløst CO2. Når temperaturen stiger, falder Mængden af opløst CO2 grundet de termodynamiske egenskaber (gassen har en positiv tilvækst i entropi i forhold til vandet). CO2'en indgår i ligevægtsligningen imellem CaCO3 og Ca(HCO3)2. Da der nu mangler CO2 i ligevægten, vil denne forskydes imod den tungere opløselige CaCO3, da vandet var i mættet ligevægt ved hanetemperatur vil det således udfældes som kedelsten/kalk.

I selve kogningsprocessen, frigives langt hovedparten af CO2 en og efterhånden som vandet fordamper, udfældes calciumcarbonaten.

På kraftvarmeværker og i industrien behandles vandet ved omvendt osmose for at neutralisere carbonater, således at CO2 drives ud af vandet. Det er også derfor at det er en god ide (selvom fjernvarmeselskaberne ikke er glade for det) at efterfylde fra fjernvarmesystemet i stedet for hanen - ellers vil der over tid udfældes kalk i varmesystemet. Man skal dog være opmærksom på at fjernvarmevand kan være basisk og derfor kan korrodere støbejernsradiatorer.

Hej Stefan

Du spøger også om hvor meget kalk der er opløst i vandet efter kogningen.

Hvis man antager at der er tale om en mættet opløsning af calciumcarbonat i rent vand er molariteten givet som kvadratroden af opløselighedsproduktet

L = 8,7 * 10^-9 M^2

og molmassen af calciumcarbonat er 100,0869 g/mol

(8,7 * 10^-9 M^2)^½ * 100,0869 g/mol = 0,0093 g/L

Mængden af opløst calciumcarbonat 9,3 mg/L

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

PS

Hvis vandet eksponeres for atmosfærisk luft vil der igen blive opløst CO2 i vandet.

Jeg har en åndssløv mat-fys fra -72. Immervæk brugte jeg knap 10 kroner på en tot meget groft ståluld - som 'stålgarn', nærmest -- og lagde den for sportens skyld i elkedlen. Det har virket i et år nu, og virker stadig. Ingen kedelsten. Endda er det lag der i forvejen var der, svundet, og 'totten' selv kalker ikke til. Believe it or not.

Magneterne fjerner ikke kalken, de skal forhindre at kalken sætter sig i rørene. I virkeligheden får du MERE kalk med vandet i vandhanen når du sætter magneten på røret. Konceptet går ud på at få kalken der hvor den er håndterbar, f.eks. i en kaffemaskine.

Poul Voss-Knude anbefaler stålgarn til at lægge i elkedlen, men det vil jeg fraråde. Stålgarnet er ikke beregnet til kontakt med fødevarer, og derfor ved man ikke om det eventuelt indeholder uønskede metaller som f.eks. nikkel og bly, der kan afgives til vandet. Hvis der skal lægges dimser i vand og kedel, bør man sikre sig at sådanne dimser er egnet til kontakt med fødevarer i lang tid og ved 100 grader.

Jeg har en "kalkknuseren.dk" på mit tilgangsrør. Det har jeg nu haft i ca. 5 år. Jeg skal ikke afkalke filtre på vandhanerne, ingen kalk på amaturer. Har en el kedel som ikke er afkalket i 2 år - brugt op til 4 gange dagligt. Hvis jeg koger en kande vand og hælder det op i en opvaskebalje, kan kalken ses liggende på bunden som små klumper. Kan kun anbefales.

Interessant Bo. Vil du fortælle, hvor hårdt dit vand er? Du kan slå det op på: http://www.geus.dk/DK/data-maps/jupiter/Si... Du skal skrive kommunenavn og finde dit vandværk på listen. kalkknuseren påstår netop ikke at fjerne kalken. Kalken skulle udfældes som partikler, men det kræver i følge min "kemi", at vandet er overmættet med kalk ved "knuseren". Når der er kalkpartikler i vandet vil i hvert fald en del af den ekstra kalk, der udfældes på grund af opvarmning, sætte sig på de allerede dannede partikler.

Humble andelsvandværk. PH 7,2

Jeg har billeder af kalken i en Margretheskål

Calciumcarbonat er et polymorf stof der kan eksisterer i forskellige krystalformer. Dette ændre ikke ved de kemiske egenskaber men de fysiske egenskaber kan være forskellige.

Ved at pålægge et magnetfelt på et vandrør har forskere bl.a. på DTU vist at man ændre krystalstruktur på kalken. Og dermed ændre man også de fysiske egenskaber for kalken. De naturligt forekomne polymorfe former af kalk kan man se i flg. link:

http://virtuelgalathea3.dk/artikel/kalkmin...

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

Hej Peter Vind. Nu bliver det for teknisk for mig. Jeg kan dog oplyse, at kalkknuseren ikke er en magnet, men ultralyd Du kan læse mere på "kalkknuseren.dk"

Med venlig hilsen Bo

Jeg kan se, at den "kalkknuser" Bo Svensson refererer til er elektrisk drevet. Jeg er ikke med på, hvorfor dens virkning er baseret på "ultralyd". Det er fordi, jeg ikke kan se ind i produktet.

Jeg tænkte ellers, at det blot var en spole, der fik vekselstrøm og at jernrøret fungerede som kerne i spolen. I så fald er det jo bare en elektromagnet?

Jeg har et andet sted set netop elektromagneten anvendt som kalkknuser omkring et jernrør. Svarer det ikke blot til en lang kobberledning viklet omkring røret, tilsluttet en omformer med modstand og sikring?

Hvis det er tilfældet, er 3000 kroner godt nok noget af en ågerpris, som man med en smule snilde kan konstruere mindst 10 gange billigere.

Er jeg helt galt afmarcheret?

Er jeg helt galt afmarcheret?

Ja. Ultralyden skaber nogle svingninger i vandet, som skulle konfigurere molekylerne på en sådan måde, at kalk'formationerne' får sværere ved at sætte sig fast. 'Ultralyden' arbejder i øvrigt over et frekvensbånd, bl.a. fordi man ikke kender den nøjagtige frekvens, der udløser effekten. (Jeg har INTET med produktet at gøre, udover at jeg har en dims monteret. Aner faktisk ikke om den virker !) ;-D Det nytter ikke noget at slukke for den, da virkningen holder sig meget længe (måske et par måneder), da jeg har en varmtvandsbeholder og vandbåren centralvarme informationerne (svingningerne) kan lagres i.