Spørg Læserne: Hvor tung skal pladen være?

Spørg Læserne: Hvor tung skal pladen være?

Jan Kirstein har skrevet til os: Jeg vil gerne erstatte oplagring af energi i akkumulatorer vha. solceller med oplagring i 'beliggenhed' vha. en elmotor, der hæver en tung plade, når der er overskud af solcellestrøm, og som producerer el, mens den tunge plade synker, og en generator producerer strøm. Hvor tung skal pladen teoretisk være, hvis jeg i praksis vil producere 4.000 kWh på et år?

Kan du hjælpe Jan med et bud på pladens vægt? Så skriv det i debatten herunder.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (14)

Man kan jo regne ud hvor mange joule der er i 4000 kWh. Det er 14 400 000 000 joules eller 14,4 Gj.
Hvis din plade vejer 1 kg (9,82N), så skal den løftes 1,4 millioner kilometer op for at have fået tilført 14,4 Gj. Vejer den 100 ton, så kan du nøjes med at løfte den 14,66 km op.
Begge dele er vel ganske upraktiske og siger intet om hvor hurtigt du kan løfte pladen eller hvordan det ligger med virkningsgraden i systemet.
Hvis du skal tættere på et svar, så må du omformulere i stil med: Jeg har et 6 kW solanlæg som yder maksimalt 8 timer om dagen (sommer). Hvor stor en klods materiale kan jeg løfte til 10 meters højde ved hjælp af denne energi? Eller noget i den stil.
Rent praktisk er det vel bare et spørgsmål om et tårn, et godt gear og en generator (DC vil jeg foreslå) som kan køre som motor mens solen skinner.

  • 0
  • 0