Spørg Læserne: Bliver vi varme, når vi bliver kolde nok?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Læserne: Bliver vi varme, når vi bliver kolde nok?

Poul Kortegaard har sendt os følgende spørgsmål:

Jeg fik engang at vide, at når man kortvarigt afkøler sig kraftigt, føler man efterfølgende velvære og kan bedre holde varmen, hvilket skulle skyldes kroppens isomotoriske kræfter. Er det korrekt, og har vi som mennesker evnen til at holde os varme ved en sådan reaktion på kulde?

Vi lægger spørgsmålet ud til læserne - giv dit bud i debatten nedenfor.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

1-2 min efter at have været i vandet når man vinterbader fryser man ikke selvom det er møg koldt :) men kan ikke give en forklaring på det

  • 1
  • 0

Så en udsendelse om Himalaya og bjergbestigere. Ved stærk underafkøling ses nogle der næsten klæder sig af før de dør, fordi de føler de er ved at koge.
Man skal nok skelne mellem om man er kold/varm, eller blot føler det.

  • 3
  • 1

Hvor man går ud og dypper hænderne hurtigt i koldt vand/sne, så hænderne er varme i lang tid mens man arbejder?

Umiddelbart tror jeg, at varmen fra dét primært kommer fra det arbejde man præsterer, men det kunne også til dels være en form for irritationsrespons på kuldeshocket. Men umiddelbart mener jeg, at pyrogener (feberinducerende stoffer) kun frigives når celler ødelægges, men jeg kan da sagtens tage fejl.

Når du skriver isomotorisk, mener du så shivering thermo genesis, hvor muskelspasmer resulterer i varme?

Den bedste varmegenererende funktion vi pattedyr har, sådan 'on-demand' er nok brunt fedtvæv.
Det brune fedtvæv er fyldt med mitochondrier, som jo er kraftvarmeværker. De omdanner en masse energi fra fedtet til en gradient af H+ henover membranen, og der er et energitab ved sådanne omdannelser. Normalt vil mitochondrierne jo bruge denne gradient til at drive nogle proteiner i membranen til at danne ATP (kroppens energimæssige bitcoin/paypal/visa/whatever).
Men så vidt jeg husker, så har mitochondrierne i brunt fedtvæv lidt huller i membranen, så bilen holder så at sige i tomgang med speederen i bund --> forbrændingen kører for fulde hammer og energitabet via varme gør derved det brune fedtvæv til en varmegenerator.

Nu er det bare lige det, at vi mennesker ikke har brunt fedtvæv som voksne - vi har hvidt fedtvæv (ingen/få mitochondrier - de giver farven). Spædbørn har dog brunt fedtvæv om nogle af deres mere vigtige organer, så de kan bedre holde til at være hjælpeløse. Vi voksne må sgu selv sørge for at tage dyne på.

Nå, men for at vende tilbage til det du siger med en hurtig nedkøling, så tænker du måske på isbadning?
Shocket ved dette resulterer vel i et skud adrenalin, som får hele kroppen til at køre hurtigere - men om man når at blive synderligt nedkølet ved isbadning, det ved jeg ikke rigtig.
Man lader sig jo ikke blive alvorligt kold og man er ikke i vandet særligt længe.

Så måske er der bare tale om, at den hurtige nedkøling føles meget kold, men ikke har resulteret i et synderligt stort varmetab, og at adrenalinet giver et lille kick med livsglæde til følge.

  • 1
  • 0

Kroppen er istand tilat producere rigtigt meget varme, selv uden sitren af musklerne. Det er det som sker ved feber, og det er bla leveren der fyrer fedt af.

Derfor er det et paradoks at man kan fryse ihjel eller tage skade af kulde selvom man har masser af fedt på kroppen. For kroppen har potentialet til at producere varme ved tilstrækkelig effekt til at redde nervesystemet, hjernen og organerne - selv under forhold som kæntringen ved Præstø. Den gør det bare ikke.

  • 0
  • 0

Ja, det kan hurtigt blive en meget langhåret forklaring. Men jeg prøver at gøre det simpelt, og så godt jeg kan..
Kort fortalt, så producerer dine muskler varme ved at 'ryste' og bruge af kroppens energi. Så simpelt er det.
Som der også er blevet nævnt kan du kun føle varme/kulde i intervallet : ca. -10 -> + 42 grader, hvorefter dine sanseimpulser ændres. ( termoreceptorer ændres til nociceptorer (smerte receptorer)).

Overfladisk fortalt kommer varme jo fra kroppens energilagere. Energien produceres i mitochondrier hvor elektrontransportkæden finder sted. Energien produceres som b.la. som ATP, og en del bliver frigivet som varme. Det er dog muligt, at energien bliver frigivet primært som varme, hvilket jeg vender tilbage til. ATP'en bruges når vi er vågne og vakse til at opretholde den cellulære respiration samt muskelarbejde med mere.
Når vi har et øget energibehov, tages energien fra vores lagre, oftes fedtvæv når glucoselagerene er opbrugte (men det kommer an på varigheden og typen af arbejdet).

MEN hos dyr (og i MEGET sjældne tilfælde hos mennesker; se den islandske film The Deep) kan mitochondrierne også gå væk fra at producere ATP og i stedet bruges til at producerer (mestendeles) varme. Det kræver et særligt uncoupling protein (UCP1), som kan forhindre at energien frigives som ATP, og derimod lader energien omsættes i form af varme (non-shivering thermogenisis). Det er blandt andet grund til at ex bjørne kan gå i vinter-hi, da UCP1 sørger for at holde temperaturen oppe ved hjælp af non-shivering thermogenises. Disse processer finder kun sted i brunt fedtvæv. Voksne mennesker har stort set intet brunt fedtvæv, dog har spædbørn en del på brystkassen og ryggen, så de kan holde sig varme hvis de eksempelvis (via deres ukoordinerede bevægelser) kommer til at sparke 'dynen' af når de sover.

En tragisk krølle på historien er, at man i en periode prøvede at udvikle UCP1 som et slankemiddel, da det sætter forbrændingen af fedt gevaldigt i vejret. Det har dog den (fatale) bivirkning, at hvis koncentrationen af UCP-1 bliver for stor, så producerers der ikke længere ATP/energi i kroppens celler, og man falder død om.

  • 3
  • 0

hehe, nej det gør jeg da heldigvis ikke.
Men som jeg lidt klodset forsøge at beskrive, så bliver kun en del af den energi der kommer ind i elektrontransportkæden til ATP, den anden del bliver til varme. Sådan opretholder du normal kropstemperatur. Men hvis du indtager en optagelig form for UCP-1 bliver der næsten kun dannet varme, og ingen ATP --> celledød.

  • 0
  • 0

En tragisk krølle på historien er, at man i en periode prøvede at udvikle UCP1 som et slankemiddel, da det sætter forbrændingen af fedt gevaldigt i vejret. Det har dog den (fatale) bivirkning, at hvis koncentrationen af UCP-1 bliver for stor, så producerers der ikke længere ATP/energi i kroppens celler, og man falder død om.

Risikere man ikke ved indtag af UCP1 at overophede? Eller kan det aldrig blive så slemt, at kroppen ikke kan skaffe sig af med varmen ved udstråling og fordampning.
Hvis man kommer til at svede i store mængder for at termoregulere, så lyder det som en ubehagelig slankekur.

  • 0
  • 0

Når vi, som i spørgsmålet, nedkøler huden kortvarigt, når der ikke at ske ændringer i stofskiftets leverance af varme.

Den varme, som vi f.eks. føler i hånden kort efter at have dybbet hånden i isvand, skyldes en reaktiv hyperæmi: Under neddybningen trækker blodårerne i hånden sig sammen for at holde på varmen. Når hånden tages op, udvider blodårerne sig ekstra meget for at indhente den opnåede iltgæld og varme huden op igen. Huden bliver rød og varm. Da vi kun føler temperaturen i huden, opleves det som om hele hånden bliver varm.

Man kan let demonstrere reaktiv hyperæmi uden kuldepåvirkning:

Knyt den ene hånd kraftigt, så blodet klemmes ud af den.
Klem om håndledet med den anden hånd for at standse blodtilførslen.
Ret den knyttede hånd ud igen, mens du stadig klemmer om håndledet.
Se at håndfladen nu er helt bleg, og at den vedbliver med at være det, hvis den er afklemt effektivt.
Hånden bliver mere og mere kedelig at se på.
Når du slipper grebet, bliver hånden pludseligt både rød og varm.

Fænomenet ses efter mindre end et minuts afklemning, men der sker ikke noget ved at forsøge indtil det gør ondt; men hyperæmien bliver dog ikke ret meget mere udtalt ved længerevarende afklemning.

Kuldedød:

Det fænomen, som Svend Ferdinandsen nævner ovenfor, er et andet, men skyldes også ændret varme- (blod-)fordeling:

Tæt på kuldedøden svigter temperaturreguleringen og således også kroppens evne til at holde hudens blodårer sammentrukne.

Dermed ledes kroppens kernevarme ud til overfladen (hvorved kernetemperaturen falder hurtigere). Selvom personen på det tidspunkt har en unormalt lav kropskernetemperatur, vil det føles varmt af en overflade- og omgivelsestemperatur at være; måske 25 grader. Den bevidshedspåvirkede person kan derfor reagere ved at smide tøjet. Fænomenet kan give retsmedicinske tolkningsproblemer, når man sidenhen finder et afklædt lig i sneen.

Et andet aspekt:

Hvis man ligger i sneen, er det en dårlig idé at tage imod en Sct. Bernhardhunds cognac. Alkoholen får hudens blodårer til at udvide sig. Det giver godt nok en dejlig varmefølelse (kendt fra julefrokoster); men varmen kommer fra kroppens indre, og den føles idet den er på vej ud i omgivelserne. Gem cognacen til du er vel ankommet til et varmt sted.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten