Spørg fagmanden om varmepumper

Illustration: Brian Nielsen, formand for iEnergis Varmepumpe Forum

Ingeniøren inviterer alle vores læsere til at indsende deres spørgsmål omkring varmepumper til journalist Frederik Marcher Hansen på fmh@ing.dk, der vil få så mange af dem som muligt besvaret af formand for iEnergis Varmepumpe Forum og produktchef i Robert Bosch A/S, Brian Nielsen.

Spørgsmål kan indsendes til og med onsdag, og svar lægges ud her på ing.dk fredag.

Illustration: Brian Nielsen, formand for iEnergis Varmepumpe Forum

Derudover inviterer branchefællesskabet iEnergi alle til at deltage i et webinar om 'den gode varmepumpeinstallation uden støjgener' tirsdag 16. marts kl. 9.30-11.00. Webinaret kan tilgås gennem dette link. Her har Brian Nielsen i alt syv punkter (se til højre) på dagsordenen med mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Nabostøj rykker ind med varmepumper

I artiklen ‘Fagfolk advarer: Tusindvis af nye varmepumper kan skabe nabofejder om støj’ satte Ingeniøren fredag fokus på, at i takt med udbredelsen af den klimavenlige teknologi, der i stigende grad rykker ind i byerne og erstatter olie- og gasfyr, medfølger en risiko for, at flere danskere rammes af støj.

Her udtrykte fagfolk fra Slagelse og Skanderborg Kommuner bekymringer for, at netop dette vil komme til at ske, hvis ikke varmepumpe-ejere og installatører tager højde for omgivelserne, som tidligere klagesager har vist ikke altid er tilfældet.

Salget af luft-til-luft- og luft-til-vand-varmepumper er på fem år mere end fordoblet til 60.000 i 2020. Med udsigten til en fremtid med endnu flere varmepumper hjulpet på vej med offentlige støttekroner er kommunernes bekymringer reelle, mener iEnergis Varmepumpe Forums formand, Brian Nielsen.

Han understreger, at »det dog er vigtigt at se udfordringen i rette proportioner«, og at det stort set altid kan lade sig gøre at finde den rette model og placering af varmepumpe, selv i tætbebyggede områder.

»Alene i 2020 blev der monteret mere end 60.000 varmepumper med udedel, og kun en forsvindende lille del ender i klagesager. Det skal dog slås helt fast, at en klagesag er en for meget. Netop derfor har vi i branchen stort fokus på udbredelse af viden om ‘den gode varmepumpe-installation’,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

der ikke kræver en udedel.

. . . og hvor vil du så få din energi fra? Man kan selvfølgelig gå fra luft-vand til væske-vand, som jordvarme. Det kræver dog et ganske stort areal for at virke. Jeg har 300 meter slanger gravet ned i haven men der er rigtigt mange steder hvor der ikke er plads nok.

  • 8
  • 0

*. . . og hvor vil du så få din energi fra*

Fra huller i væggen hvor der kan være indtag og afkast som kan lyddæmpes, måske på samme måde som genvex systemet i huset...

Jeg synes det er godt der kommer fokus på det for det er et problem og det bliver kun større. Måske skal der stilles krav til hvor meget de må støje ved maks belastning. Dårligt udformede vinger støjer, lejer der hyler, grene der ligge i blæseren osv. eller de bare står og blæser, det kan høres. Det kan ikke være rigtigt at man reducerer et problem, energiforbruget, og skaber et andet, støj... så er der ikke rigtig opnået noget.

  • 18
  • 4

*. . . og hvor vil du så få din energi fra*

Fra huller i væggen hvor der kan være indtag og afkast som kan lyddæmpes, måske på samme måde som genvex systemet i huset...

Jeg har forbrugsdata for 2 x 82 m2 hus heroppe bygget efter BR08 og al opvarming med ventilationsvarmepumpe + gulvvarme. Samlet elforbrug 3.483 kWh der dækker varmt forbrugsvand, opvarming og ventilation.

Totalt elforbrug i huset 5.321 kWh / år og der er ingen anden kilde til opvarming, eksempelvis brændeovn /pejs, gas eller andet.

400-500 kWh hører til ventilationen, så opvarming bliver ca 3.000 kWh/år, her skal man så lige have i mente, at heroppe er fyringssæson hele året, det vil sige at i DK vil behovet være 10-20 % mindre.

Valgte ventilationsvarmepumpen ( ComfortZone EX 50 der sjovt nok ikke har krydsveksler, som skulle kunne gøre varmepumpen effektivere ) kan også yde komfortkøl og har også ekstra indtag hvor forvarmet luft kan tilføres fra eksempelvis luftsolfanger og elforbruget kan derved reduseres markant.

BR 18 hus i DK og lidt nørderi angående forvarmet luft vil bruge ca 1.800 -2.000 kWh til opvarming og varmt forbrugsvand og koste højst 2.000 x ,7556 = 1.511 kr/år !!! oveni skal lægges ca 375 kr/år til ventilationsviften. https://www.amalo.dk/varmepumpen-bliver-en...

Nu mangler bare at fjernvarme-fantasterne kommer ud af busken og proklamerer at fjernvarmen er billigere og at yde fjernkøl ikke er noget problem. 😂

  • 4
  • 5

Fjernvarmeselskaber anvender ikke luft-vand varmepumper, men solpaneler i stedet.

Vil ikke støjende solpaneler, være et alternativ til jordvarme? Vil de være egnet til pacelhuse, eller boligkomplekser?

  • 0
  • 12

Nu mangler bare at fjernvarme-fantasterne kommer ud af busken og proklamerer at fjernvarmen er billigere og at yde fjernkøl ikke er noget problem. 😂

@ Magnus

Nu er det ikke hele verden der kan opgøres ud fra et enkelt eksempel i Thorshavn, og i flere debatter har jeg og andre vist at fjernvarme fint kan konkurrere med individuelle varmepumper mange steder. Faktisk omkring 50% af landets fjernvarmeområder ! Men Bolius har lavet beregningen. https://www.bolius.dk/det-koster-de-forske... Og fjernkøling findes som bekendt også mange steder.

  • 3
  • 3

Magnus hvad koster en ex50? og så glemmer du at nævne at der sjældent er streng frost på færøerne.

Christian Holmen

I Sverige bliver den solgt for knapt 47.400 DKKr https://20grader.se/ex50

Oveni skal lægges ventilationsmodul og så kan der også ydes komfortkøl og det koster 12-15.000 kr oveni.

Da EX 50 ikke har krydsveksler og derved ikke skulle være så effektiv, så bliver den muligvis ikke solgt i DK.

Heroppe er gennemsnit temperatur i januar 3,6 C og aloftest ingen soltimer og masser af blæst i DK er gennemsnit temperatur i Januar - 2,6 stille og 52 soltimer, så har man bygget sit hus rigtigt i DK, så vil en middelvinter ikke være så streng at komme igennem.

  • 2
  • 2

magnus, du burde læse lidt op på 50ex, den er kendetegnet ved at sænke udblæsningstemperaturen til -15 grader og bruger indeluft, dens holdbarhed er også diskuterbar, svenskerne er lidt lorne ved den. gennemsnitstemperaturen kan ikke rigtig bruges til noget, da man kan have -13 den ene uge og +5 den næste, som vi havde i denne vinter. I danmark har vi en del lejligheder hvor en varmepumpe er noget upraktisk, men til velisolerede huse er de en fin ide. Det største problem er at de fylder, larmer og er dyre at udskifte.

  • 1
  • 2

@ Jens Hvad i alverden får dig til at komme med sådan en påstand. Det er da det nemmeste først at undersøge forholdene lidt INDEN man skriver. Men du kan se en del af de store varmepumpeanlæg der er ved fjernvarmeselskaber på dennne side https://www.varmepumpedata.dk/# Det er dog langt fra alle anlæg der er med endnu.

Her i området, anvender man solpaneler, og jeg forventede der var en god årsag til det. Varmeværket har en mark fyldt med solpaneler. Men, efter at jeg har tjekket det, kan jeg godt se at der også er mange forsøg med luft-vand varmepumper.

  • 1
  • 3

Decentrale LV eller LL varmepumper tager langsomt, men sikkert livet af vor herlige fjernvarme. Det vil blive modarbejdet med støjregler og den slags. Vores drikkevand bliver langsomt, men sikkert mere og mere sundhedsskadeligt. Varmepumpens fordamper kan laves meget stillere ved at gå op i størrelse og ned i lufthastigheder men det koster. Danske ingeniører har ,surprice,surprice, løst begge problemer for mere end 30 år siden.

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwjmyJOHr7TvAhXjxIsKHXgGCJYQFjACegQIAhAD&url=https%3A%2F%2Fwww.klimadebat.dk%2Fforum%2Fviewthread.php%3Fforum_id%3D20%26thread_id%3D354%26getfile%3D23596&usg=AOvVaw3A5cAa-mMTKsOlXVzM0JwX

eller googl selv efter WTPHP

Ingen lyd,høj virkningsgrad og ca 25 tons destilleret vand per år.

  • 2
  • 3

Decentrale LV eller LL varmepumper tager langsomt, men sikkert livet af vor herlige fjernvarme

@ Niels Abildgaard

Regnestykket er langt mere komplekst. for de store varmepumper har fordelen ved bedre virkningsgrader og ved at kunne køre langt mere fleksibelt og således udnytte vindmøllestrømmen, når den er billigst. Det kommer den centrale løsning til gode. Investeringsmæssigt er de individuelle varmepumper også næsten tre gange så dyre pr. kW effekt som varmepumpen på fjernvarmeværket. Man skal selvfølgelig hver gang udføre analyser med, hvordan de enkelte løsninger passer ind i det samlede energisystem, før man kan danne sig et overblik over, hvor det er smart at udbygge med fjernvarme. Det gøres netop med projektforslag, som vel at mærke det kun er de kollektive løsninger der er pålagt at udføre.

  • 3
  • 3

Investeringsmæssigt er de individuelle varmepumper også næsten tre gange så dyre pr. kW effekt som varmepumpen på fjernvarmeværket

A hva'?

Troede priserne lå som i teknologi-kataloget + lidt marign. JEg bliver gang på gang overrasket over hvor dyre de centrale varmepumpeprojekter er, og jeg er faktisk tilhænger af disse.

Reelle priser jeg har set syntes nærmest der er pari imellem kW-prisen privat/fjernvarme VP, hvor den burde være kvrod(kW) sådan lidt forsimplet.

Nuvel drift&vedlige hold er klart bedre for en stor installation. KAn du ikke komme me dlidt tal for dette, med praktiske eksempler. f.eks. Farum FV, som pt. er ved at indkøre en stor LV VP midt imellem Farum og Hillerød - den var ikke super billigt prissat.

Nuvel de flyttede grundomkostningerne ud af projektet, ligeså med pumpedelen, men selv da var den ikke "billig".

  • 5
  • 1

Strøm til opvarmning koster ca. 75 øre pr. KWh, på visse tidspunkter er det endda langt billigere. Med den strømpris er det måske bedre for både økonomi og klima at investere pengene i solceller og vindmøller frem for varmepumper. Et større elmarked vil stimulere investeringslysten i sol og vind. Direkte elvarme, specielt hvis det er gulvvarme er nemmere at flytte til tidpunkter på døgnet med billig (overskuds)strøm.

Er det efterhånden ikke bare en floskel at vi skal svare på energien, hovedsagen må jo være at en størst mulig andel af energien er CO2-fri.

  • 6
  • 2

Strøm til opvarmning koster ca. 75 øre pr. KWh, på visse tidspunkter er det endda langt billigere. Med den strømpris er det måske bedre for både økonomi og klima at investere pengene i solceller og vindmøller frem for varmepumper. Et større elmarked vil stimulere investeringslysten i sol og vind. Direkte elvarme, specielt hvis det er gulvvarme er nemmere at flytte til tidpunkter på døgnet med billig (overskuds)strøm.

Henning Therkilsen

Da kølemontør er en del af min uddannelse og område som jeg arbejede med indtil 1985, så piner det lidt at skulle indse, at vindmøllerne har disruptet varmepumperne og direkte el-opvarming i nybyg er den enkleste og prisbilligste måde at opvarme energieffektive huse på.

Eneste der kan retfærdigøre investering i varmepumpe, er komforthunger hos befolkningen i sommerheden, hvor varmepumpen kan levere eftertragtet komfortkøl, strømmen i sommerheden til varmepumpen kommer fra solcellerne på taget, så det spiller rigtig godt sammen.

For barnefamilierne / nybyggerne er der dog et alvorligt skår i glæden, at man skal flås med byggemodningsbidrag til fjernvarme ved køb af matriklen, byggemodningsbidrag der yder kunstig åndredræt til afoldet teknologi i samfundets færd ind i den elektrificerede fremtid.

  • 5
  • 3

Nej hovedsagen er at den absolutte mænge af ikke-CO2-fri er mindst muligt.

Beklager, en skrivefehl fra min side, det er selvfølgelig den absolutte mængde CO2 der skal ned.

Klimaproblemet kan desværre ikke løses ved at øge energiforbruget. Det eneste der virker er at reducerer det absolutte fossile energiforbrug.

At energiforbrug er det samme som klimabelastning er en gammel og skadelig floskel.

Elradiator og solceller er i øvrigt en noget tvivlsom kombination til løsning af klimaproblemet.

Solcellerne producerer lige nu 840MW, det er tæt på maks, og der bruges meget fossil energi på opvarmning lige nu, så jeg ved ikke hvad du baserer din antagelse på? .. og hvor var det lige elradiatorer kom ind i billedet, det der virkelig gavner økonomien for forbrugeren og energiforsyningen er elektrisk gulvvarme og varmtvandsbeholdere der bruger mest strøm når den er billigst.

  • 6
  • 2

og hvor var det lige elradiatorer kom ind i billedet

Den kom ind da du skrev:

Direkte elvarme, specielt hvis det er gulvvarme

Men fair nok jeg har misforstået dig og du mener altså kun elektrisk gulvvarme og el-varmtvandsbeholder.

Min antagelse bygger på solcelleproduktion og rumopvarmningsbehov stort set aldrig er sammenfaldende.

Langt de fleste bygninger får deres energibehov til rumopvarmning dækket i dagtimerne via solindfald fra den lavtstående sol vinter og forår. Så din påstand om at der på en forårsdag som i dag bruges meget fossil energi på opvarmning er forkert. I nat tænder fyret igen men der producerer solcellerne jo ikke. Og de dage hvor der ikke er sol og netop behov for rumopvarmning producerer solcellerne meget lidt.

Hvor mange har mon lyst til skrue op for gulvvarmen mens den lave sol bager ind af vinduerne. Langt de fleste har det modsatte problem. De skal helst havde slukket for gulvarmen i god tid inden solen kommer frem.

det der virkelig gavner økonomien for forbrugeren og energiforsyningen er elektrisk gulvvarme og varmtvandsbeholdere der bruger mest strøm når den er billigst

Det har vist meget lidt værdi. Transmission, distribution, backup, systemydelser og moms udgør størstedelen af elregningen når der en sjælden gang imellem er overskud af VE. Lad os heller smide den smule overskudstrøm væk og spare udgifterne til forstærkning af nettet, ekstra backup samt slippe for besværet med at finde plads til endnu mere VE.

  • 3
  • 5

Da jeg for nogle år siden kiggede på varmepumper fandt jeg nogle Energifanger systemer.

Egentligt var det bare noget sort rør der var sat op på hegn eller i en spiral så vinden kunne blæse gennem, og helst placeret så solen kunne skinne på det. Der var også et eksempel på at den var ophængt under husets tagudhæng.

Når udeluften så var varmere end brinen blev brinen ledt gennem energifangeren inden den fortsatte i jorden og dermed var med til at varme jorden op så COP blev højere.

Der var ofte en tilhørende graf af nogle undersøgelser fortaget på svensk "klippe jord" energifangeren hævede temperaturen i jorden og i slutningen af fyringssæsonen var jorden stadigt omkring 5 grader varmere end uden energifanger.

Energifangerne kunne også benyttes til at reducere jordvarme arealet, så steder hvor der ikke var så megen egnet jordvarmeareal, stadigt kunne få og bruge jordvarme

Jeg ved også at der engang blev forsøgt solgt noget som blev kaldt en "Ispind", egenligt bare en simpel, stor jernskulptur brugt som ude enhed uden blæser. Jeg fandt dog frem til at disse fik dårlig vikningsgrad grundet isdannelser, fordi is er en dårlig varmeleder. Men jeg tænker dette burde kunne kompenseres til en hvis grad ved at bruge flere "skulpturer" i serie/parallel ?

Er ovenstående koncepter noget der stadigt udvikles/forskes på ?

Er der data fra danske installationer, jordtyper, sand/ler og evt. data fra områder med forskellige grundvandsdybder ?

  • 2
  • 1

I nat tænder fyret igen men der producerer solcellerne jo ikke. Og de dage hvor der ikke er sol og netop behov for rumopvarmning producerer solcellerne meget lidt.

Hvor mange har mon lyst til skrue op for gulvvarmen mens den lave sol bager ind af vinduerne. Langt de fleste har det modsatte problem. De skal helst havde slukket for gulvarmen i god tid inden solen kommer frem.

Man kan gøre brug af el-radiatore med lager, som lades op om dagen og over natten afgiver varmetilskud til boligen.

Der er ikke opgivet hvor stort varmetabet er, men de fås i op til 40 kWh størrelse.

Standardhus 130 m2 og 18,1 MWh bruger ca 2.400 kWh i januar til opvarming, eller 80 kWh / døgn i gennemsnit, en modere velisoleret hus klarer sig med mindre end 40 kWh/ døgn og så kan huset holde varmen i en uge uden sol og vind, om man investerer i 7 stk radiatore med 40 kWh lager.

  • 2
  • 3

Linket smuttede . :-) https://www.steffes.com/electric-thermal-s...

Fantastisk produkt, en elradiator der kan gemme op til 40KWh og 'oplades' med op til 10KW.

Det er ikke usædvanligt at vi har meget billig strøm strøm nogle timer i døgnet.

Desværre er mit hus med nyt vandbåret gulvvarme og tilsluttet til fjernvarmen, ellers ville jeg have skiftet alt over til el hurtigst muligt. Overvejer om man kan trække gulvvarmekabler ind gennem varmeslangerne :)

Noget af det bedste der kunne ske for dansk el/energi var et stort prisstyret elforbrug.

  • 2
  • 3

Hvis jeg regner lidt på dimsen, så er der ca. 265 kg sten i dimsen.

Stens varmefylde ligger på ca. 0,8 - dvs hvis varmelageret skal være i stand til kunne levere en udblæsningsluft på 50°, så fordrer det at stenene er varmet op til over 700° grader til at begynde med.

Det lyder på mig næsten lige så fantastisk som microbølgevandvarmeren.

Christian Nobel

Man skal op i 700 C + og der står intet om hvor meget varmetab radiatoren har, men jeg har været i kontakt med Steffes angående 240 kWh lager og det har et tab startende på 2,5 kW ved fuld opladning. https://www.steffes.com/electric-thermal-s...

I standardhus 130 m2 og 18,1 MWh er 2,5 kW oppe imod hvad huset har behov for en kold vinterdag, når nu tabet er indenfor klimaskærmen, så er det ikke noget at miste søvnen af.

Jeg kontaktede Steffes fordi tanken var at gøre brug af højtemperatur lager til varmt forbrugsvand ( ca 10 kWh / døgn ) men starttab på 2,5 kW er i omegn det dobbelte, som mit nye hus kommer at have behov for til opvarming, så Steffes 240 kWh lager er forkastet.

Er der iøvrigt nogen herinde der har nørdet med højtemperatur lager, som fylder mindst muligt i forhold til lagerstørrelse og hvordan det kan udføres, så der er mindst mulig varmetab, vakuum isolering, termokande eller hele lageret inde i vakuumtank ?

Højtemperaturlager er ideelt iværksætterprojekt med kæmpe økonomisk potentiale, når fjernvarmekunderne ser fordelen ved skift til prisbillig overskudsstrøm og lemmingeeffekten rigtig sætter ind.

  • 1
  • 3

For at vælge mellem de indgående koreografi drejebøger skal betingelserne være ens. Hvis lagringsenheden kun tjener luftopvarmning er laveste brugbare temperatur 25 grader Celsius og enheden skal kunne lagre til to vinterdage dvs ca250 kWh eller for nemheds skyld 100 MJ. Mit forslag er Natrium som man bruger i hårdt belastede udstødningsventiler. For at prækvalificere sig til konkurrancen skal man kunne udregne nødvendig mængde natrium.

  • 1
  • 1

Er der iøvrigt nogen herinde der har nørdet med højtemperatur lager, som fylder mindst muligt i forhold til lagerstørrelse og hvordan det kan udføres, så der er mindst mulig varmetab, vakuum isolering, termokande eller hele lageret inde i vakuumtank ?

Højtemperaturlager er ideelt iværksætterprojekt med kæmpe økonomisk potentiale, når fjernvarmekunderne ser fordelen ved skift til prisbillig overskudsstrøm og lemmingeeffekten rigtig sætter ind.

Lidt spændende problem stilling. Jeg hader byggeri. Vi ævler om CO2 og miljø og støber halvanden tons beton per levende menneske per år,som først neutraliceres af næste istid.

Huse skal bygges på søjler som to meter under niveau har kamre til sprængning. Istedet for skorsten skal der være en ti femten meter dyb brønd fyldt med Varmelager medium hvad det så måtte være.Kold luft ledes ind forneden og varm luft kan tappes foroven der er lige under husets gulvflader.Selvvirkende når strømmen smutter som i texas.Det vil virke fremragende med enten vind der blæser en tredjedel af tiden eller KK der helst skal køre heletiden. Der er iøvrigt lavet en varmedium rapport i 2013 til hjælp for brændeovne af Miljøstyrelsen 2012,Slow heat release

  • 1
  • 4

Overvejer om man kan trække gulvvarmekabler ind gennem varmeslangerne

Lyder besværligt. Har du overvejet en gennemstrømningsvandvarmer. Hvis du sætter den ind det rigtig sted i systemet løber din fjernvarmemåler endda baglæns og du kan få lov at bruge rigtig meget billig strøm.

Noget af det bedste der kunne ske for dansk el/energi var et stort prisstyret elforbrug

Enig. Elbilen er noget af det bedste der er sket for dansk el/energi. Vi har selv to og har absolut ikke fortrudt. Men nu handler tråden jo om varmepumper.

  • 1
  • 2

Desværre er mit hus med nyt vandbåret gulvvarme og tilsluttet til fjernvarmen, ellers ville jeg have skiftet alt over til el hurtigst muligt. Overvejer om man kan trække gulvvarmekabler ind gennem varmeslangerne

@Henning

Du kan sætte en 1000 liters akkumuleringes tank på gulvarme retur og en 11KW elpatron i denne.

Hvis du bruger de 5 billigeste el timer hvert døgn så har du 55Kwh varme pr døgn at gøre godt med. Og skulle strømmen være billig i mere end 5 timer kan du hæve gulvarmens fremløbstemperatur 2 grader og lagre der også.

Men af respekt for elnettet bør man ikke lade elbilen op samtidigt, eller opdele strømmen med 7KW til varme og 3KW til elbil

Mit hus er noget gammelt 70'er noget uden gulvvarme. 55Kwh vil være nok på de milde dage. men -10c frost og østenvind. Så er mit gæt baseret på nuværende brænde forbrug snarere 120Kwh.

Selvfølgelig kan der opsætte mere end 1m3 og der kan også tilsluttes solceller til en elpatron.

5m3 i et nybygget hus, 20kwp solceller på taget og elpatron, suppleres hen over vinteren med de billige strømtimer fra nettet.

  • 2
  • 1

jo jo..

Men vand er nemmere at håndtere, især da de fleste huse i forvejen er opvarmet med vand i gulve eller radiatorer.

Michael

Henning skrev:

"Direkte elvarme, specielt hvis det er gulvvarme er nemmere at flytte til tidpunkter på døgnet med billig (overskuds)strøm."

El-radiatore med lager var bare for at vise, at man sagtens kan slippe ud af kløerne på dyre fjernvarmen uden at der er gulvvarme indover og man slipper for at afsætte 1 m2 i bryggers til lagertank med elpatron.

Da Hennings hus har gulvvarme, så er det oplagt at gøre brug af en gennemstrømsvandvarmer og derved få mere luft i økonomien.

  • 1
  • 3

Jeg ved også at der engang blev forsøgt solgt noget som blev kaldt en "Ispind", egenligt bare en simpel, stor jernskulptur brugt som ude enhed uden blæser. Jeg fandt dog frem til at disse fik dårlig vikningsgrad grundet isdannelser, fordi is er en dårlig varmeleder. Men jeg tænker dette burde kunne kompenseres til en hvis grad ved at bruge flere "skulpturer" i serie/parallel ?

Is-pinden er genial da eneste bevægelige del er kompressoren og da jeg fandt ud af at der var solgt ca 10 stk heroppe, kunne jeg ikke lade være med at kontakte en af ejerne, for at høre og se hvordan en sådan fætter havde virket og hvordan anlægget var opbygget.

Is-pinden / fordamperen bestod af 2m lange ekstruderede aluminiums profiler rundt om fordamper / sugerøret i alt 12 stk, alt monteret på et betonfundament ude i haven. Væskeledning og sugerør sidenhen ført ind i bryggers og monteret til kompressoren, der havde en kondensator / veksler forbundet via cirkulationspumpe til beholderen. Der var lidt styring og der har vel været suge og trykpressostater samt ekspansionsventil, det var halvmørkt i bryggers så jeg kunne ikke i farten se hvordan alt var monteret.

Der var separat måler til varmepumpen og ejeren oplyste at han var særdeles tilfreds med anlægget der var 10 år gammelt og havde kørt uden noget driftstop. Ud fra olieforbrug hos naboer der havde nogenlunde identiske huse og hvad han brugte i el, så havde han regnet sig frem til at varmepumpen havde virkningsgrad på ca 3.

Ejeren nævnte om han skulle havt monteret is-pinden ved hjørnet på huset så han fik gavn af sydvestenvinden og han havde en ide om at lade tagrendevandet overrisle fordamperen. I DK kunne man også lade sugerøret være en rimelig lang jordslynge om man har plads til det.

Anlægget var fyldt med R 290 ( propan ) som er brandfarligt så pas lige på om man går igang med garageprojekt og skabe et arkitektonisk fordamper kunstværk. Det kan betale sig at få en erfaren kølemontør til at gennemgå det hele og evakuere og fylde kølevæsken på.

Jeg forventer at alle stumper uden fordamper delene er til at købe hos: https://www.hjj.dk/

Faktisk kunne jeg godt tænke mig at bygge et sådan anlæg, er der nogen der ved hvor man kan købe ekstruderede aluminiums fordamperdelene fra ?

Her er billeder hvordan fordamperen ser ud: https://www.youtube.com/watch?v=9KnweQDqi70

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten