Spørg Fagfolket: Er det i virkeligheden kvinden, der bestemmer barnets køn?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Er det i virkeligheden kvinden, der bestemmer barnets køn?

Illustration: Bigstock/vchal

Vores læser Erik Brandt spørger:

I et tidligere nummer af Ingeniøren fik vi den gamle historie om de hunlige kønsceller, som alle indeholder et X-kromosom, og de hanlige, som kan bære enten X eller Y og dermed bliver bestemmende for afkommets køn.

Nu er de to hunlige X’er jo ikke ens, men komplementære, og som jeg forstår det, er det stort set kun den ene X-form, som er læsbar for cellens synteseapparat og dermed bærer af den genetiske information.

Den anden X-form (og for hannernes vedkommende Y’et) skulle overvejende fungere som et beskyttende låg.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor har mennesker og fugle ikke samme type kromosomer?

Hvis nu et æg indeholder ’lågformen’ af X’erne, vil det altså skulle hente det nye individs genetiske information fra det hanlige X, hvorimod en kombination med Y’et ikke fører til noget brugbart.

Dermed bliver det alligevel hunnen, som har fat i den lange ende. Eller hvad?

Agnete Kirkeby, lektor Københavns Universitets Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology, svarer:

Det er korrekt, at alle somatiske celler i kroppen hos kvinder indeholder to X-kromosomer, hvoraf kun det ene er aktivt. Ingen af kromosomerne fungerer dog som et låg.

Dog finder X-inaktivering ikke sted i vores kønsceller, eftersom disse celler kun indeholde én kopi af henholdsvis X- eller Y-kromosomet. En sædcelle og en ægcelle vil derfor altid hver især bære en aktiv form af X-kromosomet.

Læs også: Spørg Fagfolket: Har dyr vandladning når de dør?

Hvis to X-kromosomer finder sammen under fertiliseringen af ægcellen (dvs., hvis sædcellen også bærer et X-kromosom), så vil det ene X-kromosom kort herefter blive inaktiveret i det tidlige embryo for at undgå dobbelt gen-dosis fra X-kromosomet.

Det er tilfældigt, hvilket af de to X-kromosomer, som inaktiveres, og det foregår separat i forskellige celler.

Det betyder, at det for ca. 50 procent af cellerne i kvindekroppen vil være faderens X-kromosom, som er aktivt, og for 50 procent moderens X-kromosom, som er aktivt.

Men kønnet er det fortsat manden, der bestemmer, da ægget ikke bidrager til kønsbestemmelsen.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man må da sig, at det er godt for kvinderne, at inaktiveringen er forskellige fra cele til celle. Da jeg læste begyndelsen af cellen kom jeg til at tænke på rød/grøn farveblindhed, som jeg netop pga. de 2 X kromosomer er ret sjælden hos kvinder, men relativ udbredt blandt mænd. Da jeg læste stod der i en af mine lærebøger, at et af de gener, man på det tidspunkt kendt til på Y kromosomet var et gen, der kodede for hårvækst i ørerne :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten