Vores læser Erik Brandt spørger:

I et tidligere nummer af Ingeniøren fik vi den gamle historie om de hunlige kønsceller, som alle indeholder et X-kromosom, og de hanlige, som kan bære enten X eller Y og dermed bliver bestemmende for afkommets køn.

Nu er de to hunlige X’er jo ikke ens, men komplementære, og som jeg forstår det, er det stort set kun den ene X-form, som er læsbar for cellens synteseapparat og dermed bærer af den genetiske information.

Den anden X-form (og for hannernes vedkommende Y’et) skulle overvejende fungere som et beskyttende låg.

Hvis nu et æg indeholder ’lågformen’ af X’erne, vil det altså skulle hente det nye individs genetiske information fra det hanlige X, hvorimod en kombination med Y’et ikke fører til noget brugbart.

Dermed bliver det alligevel hunnen, som har fat i den lange ende. Eller hvad?

Agnete Kirkeby, lektor Københavns Universitets Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology, svarer:

Det er korrekt, at alle somatiske celler i kroppen hos kvinder indeholder to X-kromosomer, hvoraf kun det ene er aktivt. Ingen af kromosomerne fungerer dog som et låg.

Dog finder X-inaktivering ikke sted i vores kønsceller, eftersom disse celler kun indeholde én kopi af henholdsvis X- eller Y-kromosomet. En sædcelle og en ægcelle vil derfor altid hver især bære en aktiv form af X-kromosomet.

Hvis to X-kromosomer finder sammen under fertiliseringen af ægcellen (dvs., hvis sædcellen også bærer et X-kromosom), så vil det ene X-kromosom kort herefter blive inaktiveret i det tidlige embryo for at undgå dobbelt gen-dosis fra X-kromosomet.

Det er tilfældigt, hvilket af de to X-kromosomer, som inaktiveres, og det foregår separat i forskellige celler.

Det betyder, at det for ca. 50 procent af cellerne i kvindekroppen vil være faderens X-kromosom, som er aktivt, og for 50 procent moderens X-kromosom, som er aktivt.

Men kønnet er det fortsat manden, der bestemmer, da ægget ikke bidrager til kønsbestemmelsen.