Spørg Fagfolket: Vejer mit vandglas mindre, når Månens tiltrækningskraft er størst?

Illustration: Bigstock/Unitone Vector

Vores læser Mogens Høeg har spurgt:

Månen har indflydelse på vores vandstand i havene grundet større eller mindre tiltrækningskraft afhængig af dens bane om Jorden.

Vil det så sige, at mit glas med vand vejer mindre, når Månens tiltrækningskraft er størst?

Vejer man på en balancevægt, kan jeg godtage, at der ikke er forskel, men på en fjedervægt/elektronisk vægt bør der vel være en forskel?

Læs også: Spørg Fagfolket: Drejer månens 'ansigt' lidt eller står det helt stille?

Bo Holm Jacobsen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, svarer:

Det er korrekt, at når Månen trækker mest, bliver glasset lettere, målt på en fjedervægt. Men effekten er langt mindre, end man skulle tro.

Jorden og Månen er begge i kredsløb om deres fælles tyngdepunkt, som ligger lidt under Jordens overflade. Tænk på det som hammerkasteren og hammeren, som drejer om deres fælles tyngdepunkt. I den forstand svæver Jordens centrum i vægtløshed i kredsløb om Månen.

Tænk nu, at du sidder på en bar ved Amazonfloden ved ækvator. Når Månen er lige over dit hoved, er Månen tættere på dig, end den er på Jordens centrum, så den trækker 3 procent stærkere i dig her, end den ville gøre, hvis du var ved Jordens centrum.

Alt i alt bliver dit glas med vand 0,1 milliontedele lettere. Hvis du sidder med en fadbamse på 0,5 liter, vil den være 0,05 milligram lettere at løfte til munden.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor er Månens skygge nogle gange helt lige?

Men Jorden bliver også trukket ud af facon af Månens tiltrækning. Jorden buler faktisk cirka 0,3 meter ud - også med dig og palmerne og det hele. Dermed er du cirka 0,3 meter længere fra Jordens centrum, og dermed er dit glas yderligere cirka 0,1 milliontedel lettere.

Du er stamgæst og bliver siddende seks timer. Månen er ved at gå ned, og dit glas er igen blevet tungere. Men hold fast! Hvad så efter yderligere 6 timer?

Nu er Månen under dine fødder, og så skulle man tro, at den i denne situation hjalp Jorden med at trække i glasset, så det ville blive tungere. Men det er lige modsat.

Tænk på hammerkasteren igen, som svinger rundt i en mindre cirkel om det fælles tyngdepunkt, så hammerkasterens hår slynges en smule ud fra baghovedet. På samme måde slynges jordoverfladen og glasset en lille smule udad, så det igen vejer mindre på en fjedervægt.

Det er også derfor, at vi har 'højvande' to gange i døgnet og ikke kun én gang.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Du er stamgæst og bliver siddende seks timer. Månen er ved at gå ned, og dit glas er igen blevet tungere.

Det er uinteressant efter seks timer - øllet er blevet dovent. 😉 - eller hvis det er i Brasilien, er der fordampet så meget, at al måling er kompromitteret.

Hvis det er en ny fadøl, tvivler jeg på, at bartenderens gentagelsesnøjagtighed ligger inden for milliontedele.

OT: Rigtig fin forklaring 👍

  • 3
  • 3

Jeg troede, det var helt andre ting, der var årsag til, at glasset begyndte at føles tungt efter 6 timer på en bar.

  • 2
  • 0

: Rigtig fin forklaring 👍

Nej. Rigtig rigtig dårlig forklaring. Det kommer til at lyde som om, at "centrifugalkraft", og det at jorden og månen roterer om et fælles tyngdepunkt, er årsag til at vi har to tidevandsbuler.

I det hele taget er forklaringen forvirret, rodet og uklar. Sorry.

  • 0
  • 5

Der er vel en vis centrifugalkraft, men muligvis er den marginal i forhold til, at årsagen til tidevandsbulen på den side af jorden, der vender bort fra månen, vel netop skyldes at afstanden til månen er størst der, og dermed månens tiltrækning mindst.

  • 0
  • 0

Det er lettere at se på den differentielle ændring af månens tiltrækning fra siden mod månen hhv siden bort fra Månen. Jordens centrum vil bevæge sig så centrum er i balance med månens tiltrækning på centeret. På jordens overflade vil der være en afvigelse fra kraften i centrum, da overfladen har en anden afstand til Månen.

Den samme beregning kan laves for solens tiltrækning, som dog resulterer i en meget mindre differentiel kraft.

Det er disse differentielle kræfter der får måner til at gå i stykker indenfor Roche-grænsen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten