Spørg Fagfolket: Trænger der havvand ind i Øresundstunnelen?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Trænger der havvand ind i Øresundstunnelen?

Illustration: Øresundsbron

Vores læser Michael Krogsbøll spørger:

Når jeg kører i Øresundstunnellen til Malmø og retur, er der nogle store hvide mærker i loftet (som bliver større og større).

Det ser ud til, at der trænger havvand ind - kan det være rigtigt? Det er meget nemt at se, da tunnelens loft er malet sort.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor føles Øresundstunnelen som en lang bakke?

John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig for Øresundsbron, svarer:

Vi får en gang imellem spørgsmål om, hvorvidt der er små vandlækager i tunnelen, og blandt trafikinformationerne på vores hjemmeside har vi derfor en forklarende tekst om, at dette er ufarligt og normalt. Vi skriver:

»Tunnellen består af betonelementer, og beton udvider sig i varme, og trækker sig sammen, når det er koldt.

Elementerne er derfor sammenføjede med et blødere materiale, som gør det muligt for betonen at bevæge sig. Tunnelen er opbygget af 20 tunnelelementer, og hvert tunnelelement består af 8 tunnelsegmenter. Dertil kommer to tunnelportaler på hver 270 meter.

I alt er der 19 elementsammenføjninger og 140 segmentsamlinger i hele tunnelen. I alle samlingerne er der skabt mulighed for bevægelse. Det er meget vigtigt, da materialet i tunnelen bevæger sig som følge af blandt andet temperaturudsving.

Sammenføjningerne er forseglet med gummitætninger, som skal minimere lækager ved disse bevægelser. Tunnelen er konstrueret til at tåle mindre lækage.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan skifter man pakninger i Øresundstunnelen?

Ufarlige lækager

I løbet af årets kolde måneder trækker materialet sig sammen, og millimetersmå mellemrum opstår ved sammenføjningerne. Det hænder, særligt i vinterhalvåret, at der opstår mindre vandlækager i tunnelen. Det er helt normalt og ufarligt.

I mange tilfælde tætter lækken sig selv efter et stykke tid. Når det ikke sker, eller hvis lækagen risikerer at skabe dryppende vand på kundernes biler eller på elektriske installationer, forsøger vi at tætte lækken.

Det gøres med metoder, som sikrer, at vi også fremover tillader en bevægelse i sammenføjningerne. For ikke at forstyrre trafikken sker arbejdet om natten eller inde fra vores servicetunnel.«

Dertil kan jeg tilføje, at der i tunnelens loft findes en brandmasse, som med årene er blevet sort på grund af afgasning. De små vandlækager, som beskrevet ovenfor, er årsagen til, at brandmassen skades og bliver plettet på en del steder i tunnelens loft.

På disse steder sætter vi brandplader op for at sikre den beskyttende effekt på det plettede område. Monteringen af brandplader er påbegyndt og udføres under regelmæssigt vedligeholdelsesarbejde.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten