Spørg Fagfolket: Er stående arbejde lige så effektivt som at løbe et maraton?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Er stående arbejde lige så effektivt som at løbe et maraton?

Illustration: Bigstock/JacobLund

Vores læser LH Larsen spørger:

Et nyhedsbrev fra min pensionskasse indeholdt bl.a. følgende motionstip:

»Stå op og arbejd i tre timer hver dag – det svarer til at løbe et maratonløb hver femte uge!«

Er det virkelig rigtigt? Og giver denne sammenligning mening i forbindelse med kalorieforbrug, kondition eller noget helt tredje?

Læs også: Spørg Fagfolket: Er æggehvider ernæringsmæssigt ligegyldige?

Lars Klingenberg, ph.d. på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, svarer:

Umiddelbart giver det ingen mening – overhovedet! Det er lidt som at sammenligne pærer med hæve-sænke-borde.

Men lad os nu alligevel kigge lidt på matematikken i det. Og her skal man være meget opmærksom på, at vi netop snakker matematik og ikke fysiologi.

Jeg tvivler på, at min gamle fysiologi-professor fra studietiden vil se på dette regnestykke med billigelse af den simple årsag, at fysiologi netop ikke er matematik (jeg undskylder på forhånd, professor).

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor længe kan jeg leve på min slankekursmad?

1730 kalorier forbrændt ved at ligge i sengen

Til eksemplet skal vi bruge en frivillig forsøgsperson. Lad os tage Jens. Jens er 30 år gammel, 180 cm høj og vejer 75 kg. Hans basalstofskifte (basal metabolic rate, BMR) er iflg. én af de mere brugte formler (en revideret Harris-Benedict formel): BMR = 10 × kropsmasse + 6.25 × højde - 5 × alder + 5. Altså, 1730 kcal/dag.

Det vil med andre ord sige, at hvis Jens lå i sin seng 24 timer og lavede absolut ingenting udover at være vågen, ville han forbrænde netop 1730 kcal. Så snart Jens rejser sig op eller begynder at spise, stiger energikravet i hans krop, og stofskiftet vil stige.

Her ses en skematisk oversigt over komponenterne af vores daglige energiforbrug og deres procentvise fordeling (mand, 30 år, forholdsvis inaktiv). Den termiske effekt af maden kan opdeles i en obligatorisk komponent (fordøjelse, nedbrydning, omsætning, transport og lagring af maden og næringsstofferne) og en fakultativ komponent (indtag af mad, som påvirker vores stofskifte uafhængig af næringsindholdet, fx koffein og chili). Fysisk aktivitet deles typisk op i en spontan del (det vi ikke tænker så meget over) og en planlagt del (når vi fx løber en tur). SMR=sleeping metabolic rate (søvnstofskiftet), BMR=basal metabolic rate (hvilestofskiftet). Illustration: KU

Basalstofskiftet måler man under meget standardiserede forhold: efter min. 12 timers faste, lige efter opvågning, ved neutral temperatur og tryk, ved dæmpet lys og i vågen tilstand. Det måles typisk i et respirationskammer, hvor folk har sovet natten over, og hvor man måler BMR om morgenen.

Det er meget krævende, så typisk måler vi stofskiftet under lidt mindre standardiserede forhold, og det kalder man hvilestofskiftet. Alt efter forholdene er hvilestofskiftet 5-10 % højere end basalstofskiftet. Lad os i Jens’ tilfælde sige knap 10 %, så hans hvilestofskifte er ca. 1900 kcal/dag.

Så hvad ved vi om, hvad det ’koster’ af energi at stå op ift. at løbe et maraton. Temmelig meget faktisk, og det kan blive meget komplekst. Heldigvis har vi Jens, så vi kan prøve at gøre det lidt mere enkelt – vel vidende, at der er store individuelle forskelle, og at vi arbejder med grove tilnærmelser.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man tabe sig ved at tænke?

Arbejde i sig selv kræver meget energi

Vi skal have fat i en term, der hedder metabolic equivalent, MET. MET er en faktor, man ganger på hvilestofskiftet for at kunne få en tilnærmet værdi for, hvor meget en given aktivitet koster. 1 MET kan defineres som den mængde ilt, der forbruges ved at sidde helt stille i 1 time. Med et hvilestofskifte på 1900 kcal/dag, svarer det i Jens’ tilfælde til, at 1 MET = 1,3 kcal/kg/time. For Jens svarer 1 MET altså til knap 100 kcal/time.

Jens sidder formentlig ikke bare og kigger ud i luften, men er i gang med at arbejde. Det koster mere, idet hjernen er mere aktiv, og han bruger måske også en computer. Hvor meget mere er et godt spørgsmål, og litteraturen er meget forskellig på det punkt. I området 1,5 MET er nok ikke skudt helt forkert. Arbejder Jens i tre timer, svarer det til 1,3 kcal/kg/time  75 kg  3 timer  1,5 = ca. 445 kcal.

Det koster forbløffende meget lidt ekstra at stå op. Selvom litteraturen igen ikke er helt enslydende, så er det ikke helt urimeligt at antage, at det kun koster ca. 10 % mere at stå op. For Jens bliver det for tre timer altså ca. 490 kcal.

Tager vi udgangspunkt i spørgsmålet og ganger det op for 5 ugers arbejde (dvs. 25 arbejdsdage) er det ca. 12.250 kcal. Selve bevægelsen fra siddende til stående og til siddende igen er ikke medtaget, men et studie har faktisk påvist, at transitionen koster 35% mere energi end bare at sidde, så de 12.250 kcal er måske en smule underestimeret (Jens rejser sig op og sætter sig jo kun ned én gang). Man lad det nu ligge…

Det skal vi så sammenligne med et maraton. Energiforbruget afhænger af flere ting, men primært massen og bevægelsesøkonomien. Hastighed er ikke helt så afgørende, når der er tale om en veldefineret længde.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med kroppen, hvis man kun spiser slik?

Maraton-forberedelse ikke medtaget

De fleste tabeller, jeg er stødt på, siger, at løb i omegnen 10,5 km/t (svarende til en maratontid på 4 timer – Jens er jo ikke verdens mest aktive person) har en MET-værdi på ca. 10. Gennemfører Jens på 4 timer, bliver det knap 4000 kcal og altså langt mindre end et stå op 3 timer hver dag i 5 uger. Faktisk kan han lige så godt blive siddende. Så forbrænder han ca. 7.400 kcal over de fem uger og altså stadig væsentligt mere end maratonløbet.

Hvad har vi ikke med? Der er mange faktorer, som er tilnærmede og estimerede i det her. Antagelserne om Jens’ hvilestofskifte er usikre, og MET-værdierne er også usikre. Selv med de faktorer ser det dog ud som om, at det bedre kan betale sig ift. den samlede energi forbrændt at stå op i tre timer i 25 arbejdsdage end at løbe en maraton.

Faktisk skal Jens kun stå i tre timer i 8 dage for at opnå den samme energiforbrænding!

Én faktor, som vi ikke har regnet med i dette, er dog Jens’ træning. For at løbe et maraton er Jens nødt til at træne intensivt. Det tager lang tid at træne sig op til et maraton. For en nybegynder kræver det som minimum 20 ugers træning, hvor løbemængden gradvist skrues op.

Det er ikke urealistisk med et samlet løbepensum på 650-700 km over 20 uger inkl. selve maratonløbet. Det giver en samlet energiregning på ca. 100.000 kcal, hvis vi antager samme løbehastighed hele vejen igennem. Det er det dobbelte af, hvad Jens bruger ved at stå op tre timer på arbejde i de samme 20 uger.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor hurtigt sætter et måltid sig på sidebenene?

Konklusion: Stå bare op

Konklusionen er altså, at du på 5 uger forbrænder væsentlig mere energi ved at stå op og arbejde i 3 timer hver dag end ved at løbe et enkelt maraton. Hvis du inkluderer træningen til et maraton, er det altså langt fra gjort med at stå op i tre timer. Og dertil kommer jo så alle de ekstra gode effekter af maratontræningen som øget kondition, bedre sundhed og nedsat sygdomsrisiko. Det får du ikke ved at stå op på arbejde.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes det er lidt mærkeligt at regne basisforbruget ind. Forudsætningen her må vel være et merforbrug?

Så med tallene fra artiklen er det 490 - 445 kcal = 45 kcal for tre timer. På 25 dage er det 1125 kcal merforbrug i forhold til ikke at gøre noget.

Tilsvarende skal man vel trække et basisforbrug fra maratonløbet, f.eks. 1,3 x 75 x 4 x 1,5 = 585 kcal, med andre ord et merforbrug på 4000 - 585 = 3415 kcal. Langt mere end at stå op.

Måske har pensionskassekilden sammenlignet det at stå op med hvile, så får man (490 - 1,3 x 75 x 3) x 25 = 4937 kcal i merforbrug.

  • 4
  • 0

Hvad så med et aktivt arbejde?
Betragt en normal på aldrig mindre end 10000skridt og typisk 20000skridt på en genm. arbejdsdag. Siddende position, kun relevant i maks 30min på en arbejdsdag.
De nationale anbefalinger tilsiger at der stadig kræves fysisk intensiv aktivitet, men er det vitterligt nødvendigt og i så fald, i hvilket omfang?

  • 0
  • 0

Ja, det må bestemt være forskellen mellem stillesiddende og stående arbejde, der menes. Andet vil ikke give meget mening set fra pensionsselskabets perspektiv. De forsøger vel at få folk til at tilbringe deres arbejdstid mere aktivt for at fremme sundheden - ikke at få folk til at arbejde i stedet for at ligge hjemme på sofaen.

  • 1
  • 0

Det må da hjælpe at stå op, rygskader af at sidde ned er almindelige og syre angreb på spiserøret må vel også mindske hvis den ikke bliver presset op ved at sidde, samtidigt bruger man nok lungerne bedre.

  • 0
  • 0