Vores læser LH Larsen spørger:

Et nyhedsbrev fra min pensionskasse indeholdt bl.a. følgende motionstip:

»Stå op og arbejd i tre timer hver dag – det svarer til at løbe et maratonløb hver femte uge!«

Er det virkelig rigtigt? Og giver denne sammenligning mening i forbindelse med kalorieforbrug, kondition eller noget helt tredje?

Lars Klingenberg, ph.d. på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, svarer:

Umiddelbart giver det ingen mening – overhovedet! Det er lidt som at sammenligne pærer med hæve-sænke-borde.

Men lad os nu alligevel kigge lidt på matematikken i det. Og her skal man være meget opmærksom på, at vi netop snakker matematik og ikke fysiologi.

Jeg tvivler på, at min gamle fysiologi-professor fra studietiden vil se på dette regnestykke med billigelse af den simple årsag, at fysiologi netop ikke er matematik (jeg undskylder på forhånd, professor).

1730 kalorier forbrændt ved at ligge i sengen

Til eksemplet skal vi bruge en frivillig forsøgsperson. Lad os tage Jens. Jens er 30 år gammel, 180 cm høj og vejer 75 kg. Hans basalstofskifte (basal metabolic rate, BMR) er iflg. én af de mere brugte formler (en revideret Harris-Benedict formel): BMR = 10 × kropsmasse + 6.25 × højde - 5 × alder + 5. Altså, 1730 kcal/dag.

Det vil med andre ord sige, at hvis Jens lå i sin seng 24 timer og lavede absolut ingenting udover at være vågen, ville han forbrænde netop 1730 kcal. Så snart Jens rejser sig op eller begynder at spise, stiger energikravet i hans krop, og stofskiftet vil stige.

Basalstofskiftet måler man under meget standardiserede forhold: efter min. 12 timers faste, lige efter opvågning, ved neutral temperatur og tryk, ved dæmpet lys og i vågen tilstand. Det måles typisk i et respirationskammer, hvor folk har sovet natten over, og hvor man måler BMR om morgenen.

Det er meget krævende, så typisk måler vi stofskiftet under lidt mindre standardiserede forhold, og det kalder man hvilestofskiftet. Alt efter forholdene er hvilestofskiftet 5-10 % højere end basalstofskiftet. Lad os i Jens’ tilfælde sige knap 10 %, så hans hvilestofskifte er ca. 1900 kcal/dag.

Så hvad ved vi om, hvad det ’koster’ af energi at stå op ift. at løbe et maraton. Temmelig meget faktisk, og det kan blive meget komplekst. Heldigvis har vi Jens, så vi kan prøve at gøre det lidt mere enkelt – vel vidende, at der er store individuelle forskelle, og at vi arbejder med grove tilnærmelser.

Arbejde i sig selv kræver meget energi

Vi skal have fat i en term, der hedder metabolic equivalent, MET. MET er en faktor, man ganger på hvilestofskiftet for at kunne få en tilnærmet værdi for, hvor meget en given aktivitet koster. 1 MET kan defineres som den mængde ilt, der forbruges ved at sidde helt stille i 1 time. Med et hvilestofskifte på 1900 kcal/dag, svarer det i Jens’ tilfælde til, at 1 MET = 1,3 kcal/kg/time. For Jens svarer 1 MET altså til knap 100 kcal/time.

Jens sidder formentlig ikke bare og kigger ud i luften, men er i gang med at arbejde. Det koster mere, idet hjernen er mere aktiv, og han bruger måske også en computer. Hvor meget mere er et godt spørgsmål, og litteraturen er meget forskellig på det punkt. I området 1,5 MET er nok ikke skudt helt forkert. Arbejder Jens i tre timer, svarer det til 1,3 kcal/kg/time  75 kg  3 timer  1,5 = ca. 445 kcal.

Det koster forbløffende meget lidt ekstra at stå op. Selvom litteraturen igen ikke er helt enslydende, så er det ikke helt urimeligt at antage, at det kun koster ca. 10 % mere at stå op. For Jens bliver det for tre timer altså ca. 490 kcal.

Tager vi udgangspunkt i spørgsmålet og ganger det op for 5 ugers arbejde (dvs. 25 arbejdsdage) er det ca. 12.250 kcal. Selve bevægelsen fra siddende til stående og til siddende igen er ikke medtaget, men et studie har faktisk påvist, at transitionen koster 35% mere energi end bare at sidde, så de 12.250 kcal er måske en smule underestimeret (Jens rejser sig op og sætter sig jo kun ned én gang). Man lad det nu ligge…

Det skal vi så sammenligne med et maraton. Energiforbruget afhænger af flere ting, men primært massen og bevægelsesøkonomien. Hastighed er ikke helt så afgørende, når der er tale om en veldefineret længde.

Maraton-forberedelse ikke medtaget

De fleste tabeller, jeg er stødt på, siger, at løb i omegnen 10,5 km/t (svarende til en maratontid på 4 timer – Jens er jo ikke verdens mest aktive person) har en MET-værdi på ca. 10. Gennemfører Jens på 4 timer, bliver det knap 4000 kcal og altså langt mindre end et stå op 3 timer hver dag i 5 uger. Faktisk kan han lige så godt blive siddende. Så forbrænder han ca. 7.400 kcal over de fem uger og altså stadig væsentligt mere end maratonløbet.

Hvad har vi ikke med? Der er mange faktorer, som er tilnærmede og estimerede i det her. Antagelserne om Jens’ hvilestofskifte er usikre, og MET-værdierne er også usikre. Selv med de faktorer ser det dog ud som om, at det bedre kan betale sig ift. den samlede energi forbrændt at stå op i tre timer i 25 arbejdsdage end at løbe en maraton.

Faktisk skal Jens kun stå i tre timer i 8 dage for at opnå den samme energiforbrænding!

Én faktor, som vi ikke har regnet med i dette, er dog Jens’ træning. For at løbe et maraton er Jens nødt til at træne intensivt. Det tager lang tid at træne sig op til et maraton. For en nybegynder kræver det som minimum 20 ugers træning, hvor løbemængden gradvist skrues op.

Det er ikke urealistisk med et samlet løbepensum på 650-700 km over 20 uger inkl. selve maratonløbet. Det giver en samlet energiregning på ca. 100.000 kcal, hvis vi antager samme løbehastighed hele vejen igennem. Det er det dobbelte af, hvad Jens bruger ved at stå op tre timer på arbejde i de samme 20 uger.

Konklusion: Stå bare op

Konklusionen er altså, at du på 5 uger forbrænder væsentlig mere energi ved at stå op og arbejde i 3 timer hver dag end ved at løbe et enkelt maraton. Hvis du inkluderer træningen til et maraton, er det altså langt fra gjort med at stå op i tre timer. Og dertil kommer jo så alle de ekstra gode effekter af maratontræningen som øget kondition, bedre sundhed og nedsat sygdomsrisiko. Det får du ikke ved at stå op på arbejde.