Spørg Fagfolket: Springer dæk med rent kvælstof ikke?

Illustration: Zentangle/Bigstock

Vores læser Doris Egholm Pedersen har spurgt:

Vi har ladet os fortælle, at dæk med rent kvælstof ikke springer, når man punkterer i fart. At det netop er derfor, at flydæk kun bruges med rent kvælstof. Er det korrekt?

Vi har haft et sprængt dæk på en campingvogn, og det var ikke spor sjovt. Vores nuværende campingvogn er ’født’ med dæk med rent kvælstof.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvor mange mennesker befinder sig i fly over jorden lige nu?

Hvad angår brugen af kvælstof i flydæk, har Børge fra Flyvevåbnets Aircraft Maintenance Squadron, som vedligeholder de danske F-16, hjulpet med følgende svar:

Nitrogen (kvælstof) er en ureaktiv luftart med oxidative egenskaber. Den primære årsag til, at vi bruger det, er den brandhæmmende effekt, og det bruges på alle flytyper.

Derudover sikrer vi os, at luften er fuldstændig ren, dvs. ingen fugt, olie eller andet, der kan angribe gummiet i dækket.

Fugt/kondensvand i dækket vil betyde, at det fryser, når man flyver i store højder, og det medfører risiko for dæksprængning ved landing. Nitrogen-servicerede dæk holder desuden bedre på trykket med lavere serviceintervaller.

Jeg tror, at man servicerer campingvogne med nitrogen, så dækket ikke mørner indefra. Campingvogn-dæk bliver ikke slidte som almindelige bildæk, da man jo ikke kører så mange kilometer med denne.

Læs også: Spørg Scientariet: Er spoilere over bagvinduet bare til pynt?

Jørgen Jørgensen, seniortekniker hos FDM, bekræfter:

Når et dæk springer, sker det ikke i eksplosiv forstand i form af en forbrænding, men mere som en ballon.

Om det sker i forbindelse med en punktering, må afhænge af skadens omfang og belastningen på dækket. Det forholder sig næppe forskelligt, om der er kvælstof eller almindelig luft i dækket.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med gummiet, der bliver slidt af bildækkene?

Til gengæld nærer kvælstof ikke den samme forbrænding, hvis et dæk springer, hvor der er ild til stede, så på den måde kan sikkerheden være højere.

Hvad angår udsivning, der kan føre til kortere serviceintervaller, burde dette ikke være et problem for biler og campingvogne med dæk og fælge i orden. Så her forekommer det overflødigt at benytte kvælstof.

Derimod kan det blive en udfordring, når der skal efterfyldes dæktryk, da kvælstoffet ikke er almindeligt tilgængeligt, så derfor kan der ligefrem være den risiko, at man ikke får udført sin regelmæssige kontrol af dæktrykket.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Luftens ilt under tryk mørner dækkets gummi og stålkonstruktion indefra hurtigere end kvælstof.

Campingvognsdæk udskiftes typisk pga. høj alder og ikke fordi mønsteret er slidt ned. Derfor giver det særligt god mening her, at putte ren kvælstof i og dermed forsinke den naturlige nedbrydning.

  • 4
  • 0

Citat: "Vi har haft et sprængt dæk på en campingvogn, og det var ikke spor sjovt. Vores nuværende campingvogn er ’født’ med dæk med rent kvælstof."

Lyder til at den nuværende campingvogn er en nyere model, som givetvis koster en vis mængde mammon. Hvis man kan prioritere det, så har man vel også råd til nye dæk hvert sjette år, - som er krav til Tempo 100

  • 4
  • 0

Når et fly, der med max take off vægt ruller ned ad banen tæt på V(1), decision speed, bliver tvunget til at afbryde, så bliber bremserne MEGET varme. Så varme, at dækkene kan sprænge og endda bryde i brand. Ved at have nitrogen i dækket fremfor atmosfærisk luft (med X antal bars tryk og dermed højere partialtryk) sikrer man sig mod overhovedet at kunne få en brandbar blanding inde i dækket, og dermed gardere man sig effektivt mod en hastigt fremadskridende forbrænding (eksplosion). Der findes flere YouTube videoer, hvor man kan se bremsetest af fly, hvor der efterfølgende udbryder brand i dækkene. desværre kan jeg ikke med forhåndenværende båndbredde herude blandt Atlantens flyvefisk, finde links.

Chr.

  • 3
  • 0

Når et fly, der med max take off vægt ruller ned ad banen tæt på V(1), decision speed, bliver tvunget til at afbryde, så bliber bremserne MEGET varme. Så varme, at dækkene kan sprænge og endda bryde i brand. Ved at have nitrogen i dækket fremfor atmosfærisk luft (med X antal bars tryk og dermed højere partialtryk) sikrer man sig mod overhovedet at kunne få en brandbar blanding inde i dækket, [...]

Tak for denne uddybning. Jeg undrede mig faktisk over, hvordan sådan en relativt lille sky af nitrogen kunne gøre fra eller til hvis flyet var i brand - der er jo trods alt enorme mængder af luft til stede rundt om hele flyet. Men det giver jo fin mening i det tilfælde, hvor selve dækket går i brand.

  • 0
  • 0

At få skiftet de fabriksmonterede (billige) dæk ud med varevognsdæk, og benytte reservehjul frem dækreparationssæt. Hvis ikke dækket punkterer langsomt, er man "på fælgen" inden det opdages, og får holdt ind. Et CV dæk er typisk dobbelt så hårdt belastet som et bildæk, og chancen for at kunne foretage en vejsidereparation, efter en punktering i fart, er meget lav.

  • 2
  • 0

At få skiftet de fabriksmonterede (billige) dæk ud med varevognsdæk, og benytte reservehjul frem dækreparationssæt. Hvis ikke dækket punkterer langsomt, er man "på fælgen" inden det opdages, og får holdt ind. Et CV dæk er typisk dobbelt så hårdt belastet som et bildæk, og chancen for at kunne foretage en vejsidereparation, efter en punktering i fart, er meget lav.

Mjah - jeg kører selv med campingvogn, og jeg overholder de tyske Tempo 100 regler, altså bl.a. max seks år gamle dæk. ( Der findes også en dansk opfundet Tempo 100 regelsæt, for danske embedsmænd kan sandelig ikke nøjes med en udmærket udenlandsk ditto. Sig mig er der et lovgivningsliderlig embedsværk, som har for meget tid? - rent retorisk!!)

Nå men - jeg har valgt IKKE at køre med varevognsdæk. Jeg kører med 205/55-16 dæk, som naturligvis overholder lastindekset. Mange VAG hjul 5-112 passer perfekt på Al-Ko nav (husk ET), som sidder på de fleste campingvogne. Fordelen er at den lavere dækside forhindrer de sideværts bevægelser, som de høje varevognsdæk gør muligt (slinger). Jeg oplever at campingvognen er blevet mere retningsstabil.

  • 1
  • 0

Nå men - jeg har valgt IKKE at køre med varevognsdæk. Jeg kører med 205/55-16 dæk, som naturligvis overholder lastindekset. Mange VAG hjul 5-112 passer perfekt på Al-Ko nav (husk ET), som sidder på de fleste campingvogne. Fordelen er at den lavere dækside forhindrer de sideværts bevægelser, som de høje varevognsdæk gør muligt (slinger). Jeg oplever at campingvognen er blevet mere retningsstabil.

Lige et dækspørgsmål hvis det er ok :-) Vores hestetrailer har 4 hjul. Det er Al-Ko nav som de er flest. Jeg kan godt forstå at det er mere retningsstabilt med de lavere dæksider men hvordan når nu man skal dreje lidt skarpt på en parkeringsplads etc. Der vrides dækkene ret meget når det er boogietrailer, kan det ikke være et problem ? Navene kan godt nok godt tiltes lidt men det er ikke sikkert det er nok. Jeg skal snart have 4 nye dæk og hvis jeg kan få dem til en god pris skader det ikke. De skal have lastindex på mindst 500 kg pr dæk (84) men det er let at finde. Det må sikkerhedsmæssigt også gerne være 600 kg = 90.

  • 0
  • 0

Hej Hans Jørgen Nielsen

Det er klart, at med en lavere og bredere profil, får du mere stabilitet, men indenfor samme profil får du stadig mere stabilitet med et varevognsdæk. Varevognsdækket har stærkere sider, og kan ofte pumpes hårdere. Valget er heldigvis frit, - blot min anbefaling.

Jeg skifter også dæk hvert 6. år, for at overholde Tempo100… Det virker lidt overkill, men sådan er reglerne jo, og sikkert med god grund.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten