Spørg Fagfolket: Smitter virus i fællesvaskeriet?

Illustration: Bigstock/Parilov

Vores læser Anne-Grethe Jensen spørger:

Jeg bor i en blok med fælles vaskeri. Er der risiko for smitte med corona, hvis jeg selv eller andre er sygdomsramt?

Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, svarer:

Virus kan selvfølgelig smitte, hvis I står for tæt på hinanden som alle andre steder, og hvis man rører de samme ting. Men derudover er der ingen ekstra risiko ved en vaskekælder frem for andre steder, hvis man sørger for at holde afstand, vaske hænder og spritte af.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor var det kun de gamle europæere, der spredte sygdomme?

Ser man på vasketøjet, vil virus fra en vask ikke smitte til den næste, for virus bliver ødelagt af sæben. Selv ved 20 grader, slår du virus ihjel med opvaskemiddel, fordi sæben opløser fedt og dermed også virussens fedtmembran.

Taler vi bakterier, skal man typisk højere op i temperaturer, fordi bakterier har en beskyttende skal uden om fedtmembranen, som skal ødelægges først, men virus har ikke denne, så der er sæben det afgørende.

Det varme og fugtige miljø transporterer heller ikke virus nemmere rundt end alle mulige andre steder, så hvis man sørger for at holde god afstand, er risikoen ikke større i vaskekælderen.

Jeg er selv formand for vores ejerforening, og en beboer spurgte også mig, om man fortsat kunne bruge vaskekælderen, og det kan man godt. Men som sagt: Vær der så kort tid som muligt og lad være med at hænge ud der, mens tøjet vasker.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kun hvis det der vaskes kan klare det. Når man køber linned eller håndklæder, bør det tjekkes om det kan klare 60 grader. Er 60 grader ikke mulig, så kan en tur gennem tørretumbler klare det sidste. Godt råd, ikke opholde sig i vaskeriet. Have en kurv til beskidt og en ren til rent.

Gode råd, men har man egen maskine og udendørs tørresnor, er det billigere og bedre. Solen er kraftigt og med lidt vind er det tørt på kort tid.

  • 3
  • 3

Det er jo meget modstridende udmeldinger - og begge kan jo ikke være korrekte. Dvs er "Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet" udsagn om, at 20 grader er nok, fordi der er sæben, der dræber virus, korrekt ?

Hvorfor kommer SSI så med en hel anden udmelding / temperatur ?

Langt det meste 'normale' tøj tåler jo kun 40 grader, så skal det vaskes med 60 grader med risiko for skader på tøjet - selv om 40 grader (måske?) er nok ?

Man skulle jo mene, at en professor på dette område skulle vide, hvad han taler om - men det skulle SSI vel egentlig også ..

Er der mulighed for en afklaring her ??

  • 3
  • 0

....selv om man er professor. På mit undertøj står der 96 Grader, hvilket jeg opfatter som kogevask og som min kone af og til udsætter undertøjet forsiger hun. Men hun siger at 60 Grader slår nok de fleste bactusser ihjel og sæben resten. Nyheden for mig er at det er sæben der dræber virussens og ikke temperaturen da vask ved 20 grader skulle række. Men igen hvis man har 38 i feber med corona, så er det evident at temperaturen skal have hjælp af andre midler, for temperaturen generer åbenbart ikke virusset.

  • 0
  • 5

Udmeldingerne fra SSI burde være lidt mere udspecificerede om hvorledes de er kommet til deres konklusioner/udmeldinger.

Processen med at vaske tøj er nok lidt mere diffentreret i paksis end hvad de fleste går og tænker, hvilket ret sandsyneligt er grunden til SSI udmeldingen med at vaske tøjet ved 60 C. da man således hermed er sikker på at en evt. virus dør under vaskeprocessen. Problemet med denne lidt forsimplede/overordnede udmelding fra SSI om at vaske ved 60 C. er, at den jo ikke rammer den typiske vaske sitaution som foretages ved 30-40 C. samt brug af vaskemiddel.

Tro det eller ej, men en andel af de vaske der foretages rundt om i de enkelte hjem, gennemføres ( sansynligvis af miljø/allergi og lignende hensyn) uden brug af sæbe! I denne sitaution er udmeldingen fra SSI, at foretage vaske ved min. 60 C. jo valid og dækkende. Men! I langt overvejende tilfælde gennemføres vaskene rundt om i de danske hjem jo med brug af sæbe ved 30-40 C. vasketemperaturer. I disse tilfælde vil sæben jo gøre kål på virussen ifølge "Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet" udsagn om, at 20 grader er nok, fordi der er sæben, der dræber virus.

Konklusionen er at begge udmeldinger fra hhv. SSI og Jan Pravsgaard Christensen ikke er modstridende udmeldinger (men dog forsimplede) - da begge usagn er korrekte og ikke udelukker hinanden.

  • 0
  • 0

“Fugtigt miljø” er vel et andet ord for tågedannelse = vis mængde aerosoler. Det aspekt + ofte små rum i et vaskerum = større risiko for transfer mellem personer i lokalet. Jeg ville derfor ikke selv vælge at stå i et sådant rum sammen med andre.

Risikoen fra det vaskede tøj er nok mindre, også selv om de fleste vaskemidler i dag først og fremmest rengør via enzymer og ikke ved sæbe: 1) det er lukket inde i en vaskemaskine 2) når tøjet kommer ud, er det vådt, så overlevende vira ku jeg forestille mig bindes til dette.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten