Spørg Fagfolket: Skal vanddampe i supermarkedet få frugten til at dufte bedre?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Skal vanddampe i supermarkedet få frugten til at dufte bedre?

Illustration: Bigstock/Bogdan Vacarciuc

Vores læser Niels Wiinberg spørger:

Grøntsagsafdelingen i flere supermarkeder er efterhånden forsynet med befugtningsanlæg.

Jeg har haft den opfattelse, at det var for at varerne bedre kunne holde sig, ligesom i moderne køleskabe med særlige fugtzoner.

Nu har jeg til min overraskelse læst, at det alene er for at kunderne bedre kan dufte frugten, så vi får lyst til at købe mere, og at varerne faktisk holder sig dårligere i den fugtige luft, da de lettere mugner.

Hvad er rigtigt?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med kroppen, hvis man kun spiser slik?

Thomas Roland, CSR-chef i Coop svarer:

Vi har tidligere anvendt befugtere for at køle grøntafdelingerne ned, men ikke for at få varerne til at dufte af mere. Vi bruger dem dog ikke længere i Coop.

Vi foretrækker at bygge afskærmede grøntafdelinger, hvor temperaturen holdes lavere end i resten af butikken af hensyn til varernes holdbarhed. Det foregår gennem traditionel køling.

Sidst, vi drøftede at bruge befugtere, var i 2011, og efterfølgende har vi valgt at udfase dem. I sidste ende har det nemlig vist sig, at de løbende driftsomkostninger var for store, dvs. prisen på vedligehold og rengøring oversteg prisen på driften af traditionelle køleanlæg.

Læs også: Spørg Scientariet: Er kostrådene videnskabeligt bevist?

Anlæggene køler kun

Befugterne bruges ikke for, at varerne lugter bedre, men fordi det er en energibesparende måde at holde varerne køligere (og en smule fugtigere) på end i resten af butikken. Frugt og grønt skal generelt helst have et køligt miljø med relativt høj luftfugtighed.

Indeklimaet i butikker kan nemt blive ret varmt og tørt, særligt i vinterhalvåret. Derfor holder frugt og grønt uden emballage sig umådelig dårligt på hylden i dagligvarebutikkerne. Man ser det f.eks. på agurker og gulerødder uden plastik omkring, som hurtigt bliver bløde, fordi de taber fugt.

Problemet er, at kunderne gerne vil have flere varer i frit valg i afdelingerne og tænker ikke over, at det faktisk giver butikkerne mere madspild.

Derfor bliver klimastyring centralt for at forøge hyldelivet mest muligt på de mest sarte af varerne – krydderurter, bær, varer i frit valg, etc.

Et befugtningsanlæg udnytter den kølende effekt, der opstår ved, at de små vanddråber, som anlægget afgiver, fordamper (og optager varme fra luften). Vandet rammer ikke varerne, da dråberne er så fine, at de fordamper, inden de når ned i kontakt med varerne.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor revner mine bananer?

For meget drift i befugtningsanlæg

Samtidig er det rigtigt, at luften selvfølgelig bliver lidt fugtigere af metoden. Men ikke så fugtig, at der kommer problemer med råd og skimmel.

Dette problem ser vi oftest på varer i tæt plasticemballage, hvor der måske har samlet sig lidt vand i pakken fra varens egen afdampning - eller på varer, som har aktiverede skimmelsporer på sig, og hvor varmen i butikken fremskynder angrebet.

Fordelene ved den type køleanlæg er således, at de kan opretholde et køligere lokalt klima i grøntafdelingen uden afskærmning til resten af butikken, og at energiforbruget er meget lavere end ved brug af traditionel køling.

Ulemperne er blandt andet, at man skal have helt styr på bakterier og kalk i vandet. Desuden kan der om sommeren blive behov for, at butikkens øvrige ventilationssystem fjerner noget af vandet fra luften igen, hvilket kræver energi.

Så i sommermånederne, hvor luften i forvejen indeholder mest fugt, er der formentlig samlet set ikke store energibesparelser at hente. Her skal A/C-anlægget i resten af butikken arbejde hårdt på at fjerne den ekstra fugt fra befugterne, da man eller risikerer kondens andre steder i butikken.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor modner kiwier i en bakke ikke samtidig?

Forbrugerne gider dem ikke

Så overordnet set er der tre årsager til, at vi ikke anvender dem – og de har ikke noget med, at varerne risikerer at mugne af dem:

For det første har vi fået at vide af nogle butikker, at en del kunder ikke bryder sig om at skulle indånde en tåge, når de går forbi.

For det andet ønsker vi ikke at løbe risiko i forhold til spredning af bakterier (E.coli, hvis vandet i lokalområdet er forurenet. Måske også Legionella, selvom der er tale om koldtvandsanlæg med bakteriefiltre).

Og endelig at vi efterhånden bygger separat nedkølede afdelinger i stedet for at have frugt og grønt i samme rum (og samme temperatur/fugtighed) som de øvrige varer i butikken.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

få os til at dufte frugten bedre?

  • hvad betyder i grunden dét - på dansk??
    Er spørgsmålet, om det stimulerer kundernes lugtesans...eller er spørgsmålet, om det får varerne til at udsende flere og mere behagelige duftstoffer?

Uanset hvad, er overskriften så sprogligt ubehjælpsom, at det skriger til himlen! :)

  • 8
  • 9

Helt enig
Men der er åbenbart sket et skred i dansk, så ordet i stedet for at beskrive en behagelig lugt, er gået over til at betyde processen at lugte til noget der lugter behageligt.
Det er jo bare sådan at man med alderen må finde sig i at sproget udvikler sig - vi taler jo ikke alle oldnordisk mere. ;-)

  • 1
  • 0

Min kone siger af og til noget i stil med "Gå hen til roserne og duft" ... og ryster opgivende på hovedet, når jeg går derhen og af al magt prøver at presse feromoner ud af svedkirtlerne ...

  • 4
  • 0

Jeg har også tidligere været af den opfattelse, at man ikke kunne dufte til noget. Men jeg må sande - og det er aldrig for sent at blive klogere - at det ikke forholder sig således.
Måske er overskriften ubehjælpsom, men at holde så strikst på at sproget ikke må forandre sig, det er stivstikkeri.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dufte&t...
Hvornår betydning 2 er gledet ind i sproget, det ved jeg så ikke.

  • 0
  • 0

Iflg "Ordbog over det danske sprog" er det åbentbart kommet ind i 1950'erne:

"(øget brug efter 1955) anvende lugtesansen; lugte (3). “Hvilke Fag beskæftiger De Dem ellers med?” – “Vi faar Lejlighed til at dufte til det hele – baade Ciselering og Gravering.” NatTid.12/6 1952.5.sp.6(jf. snuse til, overf. hvorfor kan man lugte til noget, når man ikke kan dufte til noget? Det sidste udtryk dukker op en gang imellem .. forekommer næsten kun i kælne reklametekster og lækker petitjournalistik. ErikHansen.(Information.29/10 1965.4.sp.5)."

Men alt dette er jo totalt off topic (for nu at forurene dansk endnu mere) ;-)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten