Vores læser Lars Hassing har spurgt:
Jeg har lige set Apollo 13 og kom til at tænke på, om det ikke forstyrrer kursen, når astronauterne bevæger sig rundt i modulerne, og frem og tilbage mellem CM og LM?
Astronauternes vægt er nok lille, sammenlignet med modulerne, men bare en lille kursændring kunne betyde meget på en 300.000 km rejse.
John Leif Jørgensen, professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, svarer:
Når et rumfartøj bevæger sig frit gennem rummet, som Apollo 13, betyder massefordelingen intet for banekurven. Heller ikke selv om rumfartøjet vil rotere lidt, hvis astronauterne løber fra den ene side af rumfartøjet til den anden.
Det skyldes, at der er vakuum i rummet, hvilket betyder, at - ulig et fly - vil et rumfartøj fortsætte ad sin bane, uanset om man flyver sidelæns, baglæns eller med næsen foran. Impulsmoment og impulsbevarelse bevares på trods af bevægelserne.
Derimod vil astronauternes bevægelser og den lette rotation godt kunne ændre på eventuelle antenner og solpanelers retning, hvilket kan have betydning, når man skal lave en TCM (Trajectory correction maneuver = banekurvekorrektion). Her er det anderledes vigtigt, at den raketmotor, man vil anvende, peger i den rigtige retning for at opnå den ønskede korrektion.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor lyder det stadig som Apollo-optagelser, når de snakker på rumstationen?
Sådanne ændringer betød dog meget lidt for Apollo-missionerne, da de ikke havde ret stor direktivitet på deres antenner og brugte fuel-celler til energiproduktion. Så da impulsmomentet er bevaret for et lukket system som Apollo-kapslerne, har astronauternes færden ikke betydet det store.
Så kun når en Apollo-kapsel skulle lave en kurskorrektionsmanøvre og f.eks. justere banen fra Lunar capture til Lunar free return-banen igen efter passagen bag Månens bagside, har astronauterne skullet sidde på deres pladser.
Alle styre- og kontrolmekanismer krævede nemlig et rimeligt godt kendskab til fartøjets inertimoment, som jo ændrer sig med astronauternes position.
Det samme gælder naturligvis også ved genindtræden i atmosfæren, dels for at stabilisere Apollos landingsmodul, dels for at beskytte astronauternes mod den voldsomme acceleration.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
