Spørg Fagfolket: Er det rigtigt, at man ikke kan måle støjen fra Tivolis fyrværkeri?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Er det rigtigt, at man ikke kan måle støjen fra Tivolis fyrværkeri?

Illustration: Bigstock/ChicagoPhotographer

Tivoli har slået porten op for sommersæsonen og de traditionsrige fyrværkerishows. Men ikke alle er lige pjattede med dem.

Vores læser Eva Jensen spørger således:

Jeg bor ved Tivoli og har fået at vide, at det ikke er muligt at få pålidelige målinger af støj fra fyrværkeri.

Kan det virkelig passe, at der ikke er udviklet anerkendte metoder til dette?

Læs også: Sådan blev fyrværkeriet til: Fra bambus-knald til farverig raket

Claus Backalarz, seniorspecialist i Force Technologys akustikafdeling, svarer:

Det korte svar er, at der findes pålidelige støjindikatorer (måleparametre), der på udmærket vis kan beskrive den øjeblikkelige og gennemsnitlige støj fra fyrværkeri, men der findes ikke administrative metoder, der kan anvendes til at dokumentere og regulere støjen fra fyrværkeri.

Her er det lange svar:

Der er forskellige, velgennemprøvede og standardiserede støjindikatorer, der kan beskrive stort set alle typer af støj, herunder også den meget impulsholdige fyrværkeristøj.

Disse er fx LpAmax,FAST (det maksimale A-vægtede lydtrykniveau målt med tidsvægtning FAST), LpA,I (det A-vægtede lydtrykniveau målt med tidsvægtning Impulse) og LAeq (det gennemsnitlige A-vægtede lydtrykniveau målt med tidsvægtning FAST), som lydtrykmålere af en vis kvalitet kan måle, og som på hver deres måde beskriver støjen hos Tivolis naboer. Læs mere om disse niveauer længere nede i artiklen.

Læs også: Kan vi så få ro: Højttalere skal stoppe højttalere ved udendørs koncerter

Miljøloven får et par ord med på vejen

A-vægtningen tilpasser målingen, så den i store træk afspejler ørets frekvensmæssige opfattelse af støjen, og tidsvægtningen afgør, hvor hurtigt måleren reagerer på støjimpulser.

Men inden man kan svare på, hvorfor man ikke bare benytter disse støjindikatorer, skal Miljøloven og begrebet støjgener have nogle ord med på vejen.

Borgere i Danmark er generelt godt beskyttet mod ekstern støj i og omkring hjemmet. Det er overordnet reguleret af Miljøloven. Med hjemmel i denne udgiver blandt andre Miljøstyrelsen en række bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer, der i detaljer vejleder tilsynsmyndigheder (der skal kontrollere, at Miljøloven efterleves) om, hvordan man fastsætter bl.a. grænseværdier for ekstern støj, og hvordan man dokumenterer, at grænserne overholdes.

Vejledningerne beskriver i visse tilfælde ganske detaljeret, hvordan der skal måles eller beregnes. I praksis er det oftest kommunerne, der er tilsynsmyndigheder, men for en række store, forureningstunge virksomheder sker tilsynet af Miljøstyrelsen selv.

I Danmark opdeler vi ekstern støj (altså den støj, der når vores boliger gennem luften og i sjældne tilfælde også via strukturlyd i bygninger) i følgende kilder: Virksomheder, skydebaner, motorsportsbaner, vindmøller, jernbaner, veje og flyvepladser.

Læs også: For evigt slut med at åbne vinduet: Flertal vil tillade hermetisk lukket boligbyggeri i støj og stank

Svært at vurdere fyrværkeristøj

Grænseværdier for ekstern støj fastsættes som hovedregel ud fra, at maksimalt ca. 10 % af befolkningen må være stærkt generet af støjen fra den aktuelle kilde.

For nogle støjtyper er der lavet store undersøgelser af dette (fx trafik- og flystøj), for andre er grundlaget for gene-vurderingerne mere tyndt, og det må også gælde fyrværkeristøj.

Så det er ikke lige til at vurdere, ved hvilket støjniveau 10% er stærkt generede af fyrværkeristøj. Og hvad skal man regulere efter: LpAmax,FAST eller LpA,I som beskriver de højeste niveauer af støjbidraget, eller LAeq, der beskriver det gennemsnitlige støjbidrag?

Hertil skal lægges, at vejrforholdene har en betydelig indvirkning på, hvor meget af støjen, der når frem til naboerne (se Spørg Fagfolket: Hvilken indvirkning har vinden på udbredelsen af lydsignaler?).

Et tivoli er at betragte som en virksomhed, men er alligevel reguleret via en speciel vejledning (nr. 7/2006 ”Støj fra forlystelsesparker”), fordi der gælder specielle forhold for forlystelsesparker. Fyrværkeri får ikke megen omtale i vejledningen, der står blot: "På tilsvarende måde vil afholdelse af fyrværkeri på forlystelsesparker som hovedregel være reguleret ved, at der fastsættes antalsmæssige og tidsmæssige rammer."

Det er således ikke anbefalet, at man måler støjen fra fyrværkeriet, men at man i stedet angiver, hvornår og hvor ofte der må affyres fyrværkeri.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor placerer man ikke flere vindmøller ved motorvejene?

Vejret betyder også noget

Alt i alt er det svært at finde ud af, hvor meget støj man kan tillade, uden at det medfører for megen støjgene, samt hvilken støjindikator der skal benyttes. Desuden skal vejret være korrekt (medvind og overskyet) under målingerne.

Vejrets indflydelse, og forskellen i støjudsendelsen fra forskellige fyrværkerityper, krudtladningen, højden, når der sprænges, mm. medfører, at man skal måle ’mange gange’ hos en nabo for at nedbringe den statistiske usikkerhed på målingerne.

Alt dette er formodentlig grunden til, at Miljøstyrelsen i vejledningen har valgt at anbefale simple antalsmæssige og tidsmæssige begrænsninger. Der er andre eksempler på, at man ikke regulerer ekstern støj ved dB-grænseværdier men ved at begrænse antallet af støjende aktiviteter. Det gælder f.eks. for motorsportskonkurrencer.

Forklaringen på, at du har fået at vide, ’at det ikke er muligt at få pålidelige målinger af støj fra fyrværkeri’ er nok 1) vi plejer ikke at måle, fordi vi ikke har en metode at måle efter, 2) vi ved ikke, hvordan vi skal bruge resultaterne, for der er ikke vejledende grænseværdier og 3) det kan blive meget dyrt at måle, fordi vejrforholdene skal være korrekte (og helst under gentagne målinger, så den statistiske usikkerhed minimeres).

Læs også: Støj er ikke den største gene i storrumskontoret

Flere fakta om lydmålinger

Hvis vi lige skal uddybe med flere fakta om lyd og målinger af ekstern støj, så kan vi lægge ud med at sige, at lyd er variationer af lufttrykket omkring det statiske atmosfæriske tryk, se figur 1. Disse trykvariationer omregnes for det meste til en dB-værdi efter formlen Lp = 10*log(P²/P0²) hvor P0 er referenceværdien 20µPa.

Figur 1: Lydoptagelse af trykvariationerne under en 54 sekunder lang optagelse af fyrværkeristøj. Den røde linje er det atmosfæriske tryk (fx 1000 hPa). Udsvingene er er de øjeblikkelige positive og negative variationer omkring det atmosfæriske tryk ved målemikrofonen. Hvis støjen er en sinustone, svarer et lydtrykniveau på 94 dB til maksimalt udsving (over eller under den røde linje) til 1,41 Pa. Illustration: Force Technology

Man kan måle støj (lydtryk) meget præcist, og man kan gøre det sporbart til internationale referencenormaler med det rette udstyr. Og man kan måle den samme støj på et utal af måder, afhængigt af hvad formålet med målingen er.

Hvis formålet er at beskrive, hvordan mennesker oplever (og eventuelt generes af) støj, vil man oftest A-vægte og måle med tidsvægtningen FAST. A-vægtningen sørger for, at støjen frekvensmæssigt måles, som et normalthørende menneske opfatter det: Mest følsom omkring 1000-4000 Hz og mindre følsom i det lavfrekvente og højfrekvente område, se figur 2.

Figur 2: Høretærskel for et normalthørende menneske samt dynamikområde musik og tale. Illustration: Force Technology

Tidsvægtningen FAST sørger for, at der måles med nogenlunde den menneskelige 'opfattelseshastighed': Øret og hjernen kan ikke nå at opfatte det fysiske trykmaksimum af lydimpulsen, derfor sløver FAST-vægtningen lydmålerens opfattelseshastighed, så det svarer til den menneskelige opfattelse af lydstyrken. Se figur 1 og 3:

Figur 3: Lydoptagelsen vist som 1-sekunds middelværdier samt middelværdien af hele optagelsen (96,7 dB(A)). Tidsvægtningen er FAST. Illustration: Force Technology

I forbindelse med ekstern støj ønsker man for det meste at kende til middelværdien af støjen, dels fordi mennesket overordnet set generes og skades af langvarige påvirkninger af støj, dels fordi det er svært at miljøregulere efter mange støjparametre.

Middelværdien af støj over en tidsperiode (fx ½t, 1t eller 8t) angives oftest som middelværdien af det kvadrerede lydtryk P2, som derefter omregnes til dB via den øverste formel. Denne værdi kaldes LAeq (A-vægtet ækvivalent lydtrykniveau), se Figur 2. På grund af dB-omregningen er middelværdien af eksempelvis 60 og 80 dB(A) ikke 70 dB(A), men 77 dB(A).

Men der er dog, udover middelværdien, andre parametre, der skal opgives i forbindelse med regulering af ekstern støj. Fx er der i boligområder i natperioden grænseværdier for den maksimale støj målt med tidsvægtning FAST. Dette skal sikre, at kortvarige støjhændelser, der ikke påvirker middelværdien LAeq særlig meget, ikke vækker naboerne til fx industrivirksomheden eller bageriet.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved opsætning af en kompressor i forbindelse med en varmepumpe til klimaskab kunne man på Ellebjergvej med et dagligt støjniveau ikke finde ud af at give en tilladelse med grænser. Man fik lov at sætte den op, men hvis der kom klager fra beboerne på Haydnsvej skulle den tages ned.
Der er virklig et stort misforhold mellem støjniveau og klageres følsomhed. Et misforhold der slet ikke tages højde for.
I bagenden af bus 5C har jeg målt omkring 90 dB. I en alm bil er der ofte mindst 60-65 dB, alligvel ser jeg mange påståede påbud om max 50 dB. Det er fuldstændig uholdbart. Selvfølgelig er det nogle ordentlige knald der kommer fra Tivoli, men det er ikke ret mange - meget kortvarige - og tiden indgår i risiko for høreskader. Og det er svært at påstå, at det vidste man ikke ved indflytningen. Alle der bor i området er kommet til efter at Tivoli blev grundlagt. Det er sådan lidt det samme som omkring lufthavnen, motorvejen ved Kollekolle og mange lignende steder.
Stadig anvender man ikke de gode erfaringer og udredninger, der kom fra DELTA (nu vist Force) i 80'erne.

  • 9
  • 1

Hvis ellers jeg husker ret fra min lærdom (som lydtekniker i DR) mener jeg at det menneskelige øres følsomhed for dybe frekvenser er stigende med lydtrykket. Dette tager A-vejekurven (vist?) ikke hensyn til, så genen ved dybe frekvenser ved relativt høje lydtryk vil blive undervurderet.
Correct mig gerne hvis I´m wrong...

  • 2
  • 1

Dejligt med et ordenligt detaljeret svar, tak til Claus Backalarz, Force og Ingeniøren for det.

Håber der kommer flere “Spørg Fagfolket” på dette niveau i fremtiden.

  • 11
  • 0

Hej Knud, misforholdet er optaget i de 10% som tillades at være stærkt generet ved grænseværdien. Det er ikke en videnskabelig grænseværdi, det er et kompromis som er funderet i politik, økonomi, rimelighed og stærk skelen til andre lande omkring os. Arbejdsmiljøgrænser er iøvrigt noget helt andet end de her støjgrænser for boliger. Du må fint udsættes for 90dBA i en bus som alm passager.. også i 24 timer, men hvis du kører bus mens du arbejder, så må du maks arbejde der i ca. 2 timer. I forhold til varmepumpen, så kan man snildt gøre det på den måde du beskriver, de her støjgrænser er i mange tilfælde vejledende og kan kræves redegjort for, men ikke nødvendigvis. Hvis der så opstår en klage, så kan kommunen give et undersøgelsespåbud og derpå, hvis det overskrider, påbyde støjgrænser.

  • 2
  • 0

Hej Marcel og Allan. Følsomheden er sådan set aftagende for det lavfrekvente med øget niveau. Phonkurverne er udtryk for lige hørestyrke, dvs at lydene opleves lige intense. så jo kurverne, så skal lidt mere gas på det lavfrekvente før det kommer igang, man skal op på 60db i 30 hz for at det høres lige så kraftigt som 0db i 1kHz. Men derefter så skifter man også 10phon pr 5db indtil man når 100 db, hvorefter det kræver ca 15dB at ændre 10 phon. Bemærk i den sammenhæng at 10dB=10phon ved 1kHz. Så threshold er højere lavfrekvent, men følsomheden er også noget højere. Jeg vil også godt lige pointere at phonkurverne er subjektive vurderinger på mange mennesker, og angivet som linjer på papir.. for stort set alle andre subjektive studier jeg har set på lyd, der er svarene mere “væltet blækhus” end linjer. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se en revision på lige netop phonkurverne.

  • 1
  • 0