Spørg Fagfolket: Påvirker klimaforandringerne DMI’s vejrmodeller?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Påvirker klimaforandringerne DMI’s vejrmodeller?

Illustration: DMI

Vores læser Holger Jensen spørger:

I takt med og såfremt klimaet ændrer sig pga. øget CO2-koncentration i atmosfæren, er det nærliggende at tro, at vejrsystemer også opfører sig anderledes – altså at ‘tryk x her, og regn y her’ får en marginalt anden vejreffekt, end det tidligere har gjort.

Mit spørgsmål er derfor: Forholder det sig sådan, og tager vejrudsigten (dvs. DMI's vejrmodeller med videre) i så fald løbende hensyn hertil?

Med andre ord: Har der og er der behov for at genberegne og rekalibrere DMI’s vejrmodeller som resultat af øget CO2 og klimaforandringer?

Læs også: Spørg Fagfolket: Bruger man kunstig intelligens til vejrudsigten?

Peter Lang Langen, klimaforsker på DMI, svarer:

Dynamikken af lavtryk og højtryk følger nogle faste fysiske lovmæssigheder, som er konstante og indbyggede i vejrmodellerne.

Det betyder, at selvom den bagvedliggende storskala-temperatur forandrer sig, så mærker modellens lav- og højtryk dette og opfører sig derefter. Så i den forstand giver det ikke grund til at foretage grundlæggende ændringer i modelkoden.

Dog kan der forekomme lokale forandringer, som er vigtige at holde øje med. Eksempelvis kan der ske det, at visse jordområder hyppigere kommer til at tørre ud om sommeren eller være våde om vinteren.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan bliver DMI’s tørkeindeks beregnet?

Vejrmodeller ændrer sig hurtigere end vejret

Sådanne forandringer vil kunne have indflydelse på den lokale vejrudvikling, både for temperatur og nedbør.

Og selvom forandringerne bør fanges af modellens indbyggede fysik, er det selvfølgelig vigtigt at holde øje med, at det faktisk er tilfældet. Men dette sker som en del af den løbende verifikation, evaluering og udvikling, vi foretager af modellerne.

Vi udforsker hele tiden områder, hvor der kan skrues lidt på koden for at forbedre resultaterne. Og denne udvikling sker faktisk langt hurtigere, end klimaet forandrer sig: Klimaet forandrer sig over årtier, mens modeludviklingen sker fra år til år.

Derfor vil det ikke nødvendigvis være til at skelne, hvilke udviklinger der sker som resultat af, at verden er blevet lidt varmere, og hvilke der skulle være foretaget alligevel.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Vejrmodeller ændrer sig hurtigere end vejret"
Det gør vejrudsigterne også.
På den måde sikrer man sig også mod at få erfaring, for når du vil se hvad der virkede/ikke virkede, så er det en ny model.
Med klimamodellerne er det måske endnu mere grotesk, da udvikling i klimamodeller sker måske årligt, selvom klima normalt regnes som 30 årige middeltal.
Alligevel er de sikre på hvordan vejr og klima bliver om 50 år.

  • 4
  • 16

Øhm, Svend.
Hvem er de?
Og, på hvilken måde er de sikre?


De, er bl.a. Jesper Theilgård, Sebastian Mernild, IPCC og andre som baserer sig på klimamodellerne, som de mener kan spå om klima og vejr mange år frem i tiden.
Hvor sikre de er står jo hen i det uvisse, da de ofte garderer sig med kan og måske. For måske et år eller flere siden var det populært at komme med vejrudsigter for år 2050 og yr.no har også været igang.
Det er halsløs gerning, for vejr er lokalt. Der findes ikke noget globalt vejr, dårligt nok noget globalt klima uden så mange midlinger over tid og sted, så det bliver meningsløst.

  • 3
  • 15

Så lykkedes det med allerførste kommentar at afspore hele tråden, der ellers har et interessant emne. Netop om der er noget der skal ændres i modellerne ved at varmere klima og for en vejrmodel er det atmosfærens tilstand lige nu der er afgørende ikke så meget om det er af den ene eller anden årsag det er blevet varmere.

Bl.a. er overfladens albedo og type i vejrmodellerne ikke normalt dynamisk, så hvis et område ændrer sig markant så vil man skulle opdatere selve overfladen. Men som Peter siger er dette noget man gør en gang i mellem alligevel, og derfor vil man fange de evt. effekter af klimaændringer.

  • 9
  • 0

DMIs svar er, at “vejrmodellerne” følger fysiske love - og DET må vi vel som ingeniører af alle afskygninger kunne forstå ?
Svaret betyder, at med et givet øjebliksbillede, så regner modellerne 3-5 dage frem. Det er ikke deterministisk (kun eet svar), men en statistiske kaos-beregning.
Derfor siger svaret også, værdien i øjebliksbilledet er mindre betydningsfuldt - modelberegningen “regner bare”.

Men er det så svaret på det stillede spørgsmål ?
Det synes jeg ikke.
Spørgsmålet handler, som jeg læser det, om de mere overordnede tilstande - ikke vejrberegningen de næste 3-5 dage.

Tilsyneladende, på den nordlige halvkugle, er det polarstrømmens aktuelle forløb som giver det nævnte øjebliksbillede, som modellerne så regner på for 3-5 dage.
Men HVORFOR flytter “slyngningerne” sig ? Hvorfor lå de sådan at vi i 2018 havde en såkaldt kanon-sommer, og i 2019 havde et kanon-forår med regn i maj-juni, efterfulgt af tørke ? Og somer-sommer i den forløbne uge ?

DET var vist spørgsmålet.

  • 4
  • 0

Ja - randbetingelserne = øjebliksbillede, hvorfra der regnes.

Men mit "spørgsmål" var: "Hvorfor ændres bugtningerne af jetstrømmen - er der i de seneste årtier konstateret vedvarende ændringer - eller er det bare kaos, hvor sommerfuglen i Amazonas ...... slår med vingen ?".

  • 0
  • 1

Som karsten skriver så kan hydrostatiske vejrmodeller ikke beskrive vertikale accelerationer. Det lyder meget værre end det er, men jo højere opløsning en model har jo vigtigere bliver det for at kunne beskriver f.eks. konvektion og skabelsen af lokale tordenbyger (meget relevant i disse dage).

  • 2
  • 0

Jeg fandt denne af Mernild, hvor han overdriver to gange.
https://www.mainlifestyle.dk/livsstil/inte...
"Ser vi længere ud mod århundredskiftet, risikerer vi endnu højere havvandsstigninger, hvor flade og lavtliggende områder som fx Japan, Florida og dele af Danmark forventeligt vil blive ramt."

"Vi får forventeligt flere ekstremhændelser af den slags, men det er svært at forudsige, hvordan klimaforandringerne nøjagtig udarter sig"

Vandstigningen globalt relativt til kysterne er ca. 2mm/år, og meget mere end det ser det ikke ud til.

Ekstremhændelser viser ikke nogen tendenser når man undersøger dem videnskabeligt. Jeg mener endda at de afledte dødstal er faldet drastisk.

Og så får den lige en tak til med hans børn der leger i haven mens han ser på kurver.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten