Spørg Fagfolket: Er mørkt stof ikke blot almindelige molekyler i det interstellare rum?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Er mørkt stof ikke blot almindelige molekyler i det interstellare rum?

Illustration: Chandra X-Ray Observatory, Nasa m.fl.

Vores læser Michael Henningsen har spurgt:

Man har nu i en del år tumlet med tanker om bl.a. mørkt stof som værende den manglende komponent, der kan udfylde diverse teoriers huller, når man forsøger at beregne galaksers og/eller Universets samlede masse - og de deraf afledte beregninger/hypoteser.

Jeg kunne tidligere læse i ’Spørg Scientariet: Hvordan kan astronauter fylde en flaske med vakuum?’, at der i det interstellare/-galaktiske rum er 2-3 molekyler pr. m3.

Og eftersom man jo nogle gange kan være så tæt på et svar, at man ikke kan se skoven for bare træer, leder det mig så til mit spørgsmål:

Er der nogen af de forskellige teorier, der medregner disse få - men alligevel samlet set mange - molekyler i den samlede masse, fordi 2-3 molekyler pr. m^3 bliver immervæk til en småstor masse, når vi snakker om et kalkuleret (medbevægende) rumfang på ca. 3,4 x 10^80 m3?

Jeg har ingen forstand på sammensætningen af disse molekyler, så derfor giver det ingen mening, at jeg forsøger at regne det ud selv. Kan I hjælpe?

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan kan astronauter fylde en flaske med vakuum?

John Leif Jørgensen, professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, svarer:

Vi ved fra målinger på rumsonder, at når vi bevæger os væk fra Jorden, så falder trykket tæt på eksponentielt. I hvert fald de første 100.000 km.

Herefter bliver partikeltætheden domineret af solvinden, som aftager med afstanden til solen og falder til tæt på nul, når man når solsystemets ydre grænse heliopause (den yderste kant af heliosfæren, red.).

Det er her, i rummet uden for solsystemet, hvor partikeltætheden er nær nul, altså de nævnte 2-3 partikler/m^3.

Denne partikeltæthed har vi målt med en af vores satellitter, Nasa’s IBEX, hvor vi måler de partikler, der bliver neutralt ladede ved sammenstødet med heliopausen, og som derefter kan falde i Solens tyngdefelt, men uforstyrret af Solens magnetfelt.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvordan kan en astronaut på rumvandring følge med ISS' hastighed?

Mørkt stof måske i en halo

Mørkt stof er en af de to mulige forklaringer på, hvorfor galakser og galaksehobe ikke roterer, som man ville forvente ud fra det fælles tyngdefelt, som de stjerner, som danner galaksen, kan skabe. Der mangler tilsyneladende 85% mere masse.

Dette kan enten forklares ved, at galakserne har noget ekstra, usynligt masse = mørkt stof, eller at vi ikke har fået det hele med i den generelle relativitetsteori.

Hvis mørkt stof er den rigtige model, så skal man altså finde det koncentreret i galakserne og ikke i rummet imellem disse. Man forestiller sig, at mørkt stof er samlet i en ’halo’, der er tæt på kugleformet og strækker sig ud til galaksens fjerneste stjerner. Lad os se på vores egen mælkevej som eksempel.

Mælkevejen har en radius på ca. 3x10^21 m^3, og dens halo et volumen på 1,2x10^65 m^3. Hvis det volumen havde tre brintatomer per kubikmeter, ville dette give en ekstra masse på 2x10^38kg. Altså, som du korrekt slutter, en anseelig masse.

Men astrofysikken anslår massen af mælkevejen til 1.5*10^12 solmasser, hver med massen 2x10^30kg = 3x10^42kg, hvoraf 85% skal være mørkt stof. Det interstellare "normale" stof, kan altså kun forklare 1/12.000 af den manglende masse.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mælkevejen har en radius på ca. 310^21 m^3,
En radius kan jo ikke måles i kubikmeter, og 310 opløftet til 21' potens var vist heller ikke meningen.
Med sådanne overslag kan jeg godt forstå man tyer til mørkt stof :-).

  • 1
  • 7

Uden at ville påberåbe sig nogen som helst ambition om at kunne bidrage med noget nyt, er der på dette område måske 'bare' tale om, at kosmologien kunne trænge til et nøjere eftersyn af de mange kosmologiske modeller ud over standardmodellen og ikke slippe med at søge flyverskjul i 'mørkt stof'.

Her skal bare nævnes LNH af P.A.M. Dirac, selv om den går imod A. Einstein. Se ligning (8.62) i nedennævnte link. Bogen kan for øvrigt anbefales alle interesserede, der ikke får ondt i hovedet og hæmorider af matematik.

Variation i G eller H (eller begge) vil medføre unøjagtige beregninger af N, antallet af partikler. Variationer er vel ikke helt udelukket over store afstande. H er i hvert fald blevet justeret indtil flere gange afhængig af de astronomiske observationer gennem tiden, men G tør ingen jo røre ved af kronisk veneration over for Albert ...

http://poincare.matf.bg.ac.rs/~zarkom/Jaya...

  • 0
  • 4

Uden at ville påberåbe sig nogen som helst ambition om at kunne bidrage med noget nyt, er der på dette område måske 'bare' tale om, at kosmologien kunne trænge til et nøjere eftersyn af de mange kosmologiske modeller ud over standardmodellen og ikke slippe med at søge flyverskjul i 'mørkt stof'.

Der er vel heller ingen, der udelukker, at den generelle relativitetsteori muligvis skal justeres - måske for virkningen af tyngdekraften over længere afstande (altså G)?

Som John Leif Jørgensen anfører i artiklen:

Dette kan enten forklares ved, at galakserne har noget ekstra, usynligt masse = mørkt stof, eller at vi ikke har fået det hele med i den generelle relativitetsteori.

  • 3
  • 1

Det er påvist, at universet består af 99,99 % (eller mere) plasma.
Det er muligt, ad omveje at detektere de magnetiske og elektriske felter på galaktisk niveau.
Det er også påvist, at plasma påvirkes af magnetiske og elektriske felter.

Spørgsmålet er så; er det pga. meget lang tids "investering" i idéen om et tyngdekrafts-domineret univers, at man ikke kan og/eller ikke vil, se skoven for bare træer?

  • 0
  • 5

Rettelse: Kære alle, der havde sneget sig noget formatterings-ballade ind i teksten, hvor John Leifs gangetegn gav vores system anledning til at tro, at det var tekst, vi ville have i kursiv.... derfor så udregningerne nok lidt spøjse ud, og jeg opdagede det først, da en kvik læser skrev til mig om dette. Beklager, og jeg håber, det ser fint ud nu - ellers så smid mig en mail. Vh. Mie, ing.dk

  • 4
  • 0

Er ret ny i denne sammenhæng på et teknisk 'socialt medie', men er det også her på denne forventede seriøse platform for formodentlig oplyste deltagere almindeligt at 'nedgøre' faktuelle indlæg uden at bidrage med noget nyt eller bare i det mindste prøve på at deltage i en seriøs debat, men øjensynlig ikke kan læse eller forstå, hvad der faktisk fremføres og andre mere beskedne bidragsydere prøver at gøre opmærksom på.

Og så var der vistnok også nævnt noget om Hubble (H), Jensen ...

  • 1
  • 2

Mørk masse modellen

Hele idéen om mørk masse er i mine øjne en forfærdelig gang "reverse engineering" af et fænomen, som man reelt set ikke forstår. Man konstaterer, at tangentialhastigheden af objekter i en galakse ikke som i et solsystem følger Keplers 2. lov, men er næsten uafhængig af afstanden til centrum - se https://en.wikipedia.org/wiki/Dark_matter#... . Man får så fat i den store regnebog og regner baglæns for at finde ud af, hvor meget masse, der mangler. Resultatet bliver en densitet på omkring 6 x 10^-22 kg/m3 ved vores position i galaksen - se http://cdms.berkeley.edu/Education/DMpages... ; men densiteten skal samtidig have en meget usandsynlig fordeling, så den nær centrum aftager med omkring 1. potens af afstanden udefter, derefter med omkring 2. potens og til sidst med omkring 3. potens langt ude. En sådan fordeling med variabel potens er meget usandsynlig og ses ikke naturligt noget sted i naturen, og yderligere er der det problem, at man ikke kan gøre rede for, hvordan denne densitet kan forblive stabil. Modellen kan heller ikke forklare udviklingen fra spiralgalakse til bjælkegalakse, og den lider af den ikke ubetydelige svaghed, at samtlige til dato foretagne forsøg på at detektere mørk masse partikler har slået fejl.

En af de nuværende artikler på ing.dk omhandler netop en teori om, at positroner i universet er dannet ved annihilation af mørk masse - se https://ing.dk/artikel/rumstationens-store... og specielt citatet:

Hvis Ting og de øvrige AMS-forskeres tolkning er rigtig, findes der partikler af mørkt stof, som med en masse på ca. 810 GeV (regnet i energienheder) er ca. 800 gange tungere end protoner.

Ud fra den model skulle en mørk masse partikel altså veje ca. 1,34 x 10^-24 kg, og sammenholder man så den masse med densiteten på ca. 6 x 10^-22 kg/m3, er der altså kun ca. 450 partikler pr. m3 på vore breddegrader, så afstanden mellem partiklerne er enorm set på atomar skala. Problemet er så at forklare, hvordan de partikler kan blive hængende der og bevare den helt specielle densitetsfordeling stabilt i stedet for at opføre sig som al anden masse med afstand imellem vil gøre - nemlig at samle sig sammen på nøjagtig samme måde som resten af galaksen, og så er man jo lige vidt.

Mørk masse modellen kan, som skrevet ovenfor, heller ikke forklare udviklingen til bjælkegalakser. Betragter man en sådan galakse - se f.eks. https://en.wikipedia.org/wiki/Barred_spira... , er der en klar diskontinuitet mellem den indre bjælke og spiralgalaksen udenfor, og en sådan diskontinuitet kan ikke forklares med en massefordeling af mørk masse. Uanset om man så kunne skabe en helt brat overgang i densiteten, vil tyngdekraftens 2. ordens afhængighed af afstanden ikke kunne resultere i en sådan nærmest stepvis diskontinuitet inden for få procent af galaksens størrelse. Man kan så forsøge at forklare udviklingen med mystiske densitetsbølger etc.:

The creation of the bar is generally thought to be the result of a density wave radiating from the center of the galaxy whose effects reshape the orbits of the inner stars. This effect builds over time to stars orbiting further out, which creates a self-perpetuating bar structure.

Men i mine øjne er det igen en meget søgt forklaring, som heller ikke kan forklare den meget bratte overgang fra bjælke til spiral.

MOND

Man har så forsøgt med andre modeller til forklaring af den konstante objekthastighed som f.eks. MOND - se https://en.wikipedia.org/wiki/Modified_New... ; men den er også en gang "reverse engineering", som modificerer Newtons love over store afstande og meget små accelerationer, så regnestykket kommer til at passe. "Hug en hæl og klip en tå. Så skal vi nok få modellen på"; men jeg kan absolut ikke se nogen grund til, hvorfor naturlovene skulle opføre sig den mindste smule anderledes på nanoniveau, makroniveau eller astronomisk niveau.

Hvirvel/vortex modellen

Min egen model, som jeg har omtalt flere gange her på ing.dk, er hvirvel/vortex modellen, hvor det er et æterlavtryk, der holder sammen på galaksen (sammen med tyngdekraften). Sammenligner man en tornado set fra oven med en galakse set i akseretningen, vil man se, at fronter og galaksearme opfører sig stort set identisk med den begrænsning, at et atmosfærelavtryk er begrænset nedadtil af jorden og opadtil af atmosfærehøjden og derfor ikke kan have et kugleformet center, som det ses ved en galakse.

Hvirvel/vortex-modellen behøver ingen yderligere tilføjelser til naturlovene, og betragter man rotationshastigheden i en sådan hvirvel/vortex, ser man noget særdeles interessant - en brat diskontinuitet mellem vindhastighederne i øjet, der med en vis tilnærmelse stiger proportional med afstanden fra centrum som i et fast legeme ("forced/rigid-body vortex"), og vindhastigheder, som aftager med 2. potens af afstanden uden for øjet ("free/irrotational vortex") - se Rankine vortex: https://en.wikipedia.org/wiki/Rankine_vortex , der beskriver denne diskontinuitet, og https://en.wikipedia.org/wiki/Vortex for generel information om hvirvler, der også omtaler de to former for rotation - forced/rigid-body og free/irrotational.

Hvis man nu forestiller sig, at et objekt svinger fra den ene side af galaksen til den anden som et pendul, vil en svingning inden for øjet ikke ændre retning og kan dermed forblive lineær; men er svingningen større, vil objektet hurtigt miste hastighed, når det kommer uden for øjet, hvorved banen ændres til en elipse. Da objektet går fra et område med stigende hastighed til et område med faldende hastighed, kan man godt forestille sig, at man ender med et gennemsnit dvs. en nogenlunde konstant hastighed uafhængig af afstanden fra centrum; men det må man nok foretage en computersimulering for at afgøre, hvilket jeg endnu ikke har haft mulighed for. Mange af de eksisterende beregninger på hvirvler er baseret på en øget væskehøjde udefter med deraf følgende forøgelse i den potentiel energi, og de kan derfor ikke umiddelbart overføres til galakser.

Man kan så hævde, at en svingning fra den ene side til den anden i det "faste/rigid-body" øje ikke er muligt, da et tænkt Foucault pendul, der svinger i galaksens plan blot vil bevare sin svingretning uafhængig af, at galaksen drejer rundt; men dobbeltspalteeksperimentet med enkeltpartikler som elektroner, neutroner og C60 molekyler har vist os, at det netop ikke er tilfældet. Partiklen følger æterbølgen/æterbevægelsen, da det er den, der indeholder størsteparten af massen - ikke partiklen selv (elektroner er helt masseløse, som de også bør være iht. standardmodellen og talrige elektrotekniske fænomener). I dobbeltspalteeksperimentet går partiklen altid kun gennem den ene spalte - der ved vi med sikkerhed fra elektroner; men æterbølgen, der jo udbreder sig i et kontinuert medie, går gennem begge spalter og skaber derved et interferensmønster på udgangen, som partiklen så blot "surfer" videre på, dvs. at det er æteren og ikke partiklen, der bestemmer retningen, så et Foucault pendul, der svinger i en roterende æter, vil ændre svingretning svarende til æterrotationen. Uden en masseholdig æter kan man ikke forklare impulsbevarelsen i dobbeltspalteeksperimentet, når en partikel skifter retning uden tilførsel af energi, og æteren er formodentlig ansvarlig for inertien. Bevæger man en partikel, bevæger man også æteren og omvendt, så dobbeltspalteeksperimentet og hvirvelmodellen understøtter hinanden.

Yderligere ved man, at øjet i en hvirvel er et stykke tid om at dannes, hvilket passer fint med hvirvelmodellen, da det netop er de modne galakser som mælkevejen, der er bjælkegalakser, hvorimod galakser langt væk, som ses, som de så ud for mange milliarder år siden, er spiralgalakser.

PS til spørgeren og evt. andre:

Indtil der er foretaget computersimuleringer at hvirvel/vortex-modellen, kan jeg naturligvis ikke sige, om modellen holder vand; men i mine øjne er den mindst lige så sandsynlig som mørk masse modellen og MOND - ikke mindst fordi den er den eneste, der giver en plausibel forklaring på diskontinuiteten i bjælkegalakser. Jeg har imidlertid omkring 10 "følgere", som ikke kan tåle, at jeg stiller mig skeptisk over for traditionel fysiks modeller, som for dem er blevet ren religion, men for mig ofte er det rene vrøvl. Der er også indtil flere, der som selvbestaltede smagsdommere mener sig berettiget til at afgøre, hvad der må skrives her på ing.dk, og det er kun "den sande lære". Dette indlæg vil derfor næsten med garanti høste adskillige tommel ned, men bedøm selv de enkelte modeller mod hinanden.

PPS. Æterspørgsmål besvares ikke!!! Det er diskuteret rigeligt her på ing.dk og vil være ren spild af tid, da det ikke vil flytte ét eneste komma i nogens opfattelse, og det vil også trække fokus væk fra spørgerens spørgsmål.

  • 2
  • 10

De fremførte teorier om mørkt stof eller MOND eller andre endnu mere forvrøvlede forklaringer på, at galakser ikke opfører sig de skal ifølge Newtons love, er intet andet end efterrationaliseringer og bortforklaringer, som enhver person med blot en smule fornuft og kendskab til den virkelige verdens fysik (som ikke består af matematiske fantasier, som intet forklarer), men reelt beskriver den virkelige verdens fysiske indretning, som jeg kan fatte den. Har man blot indset sandheden, så bliver alt såre simpelt, befriet fra alt fantasteriet gennem de sidste mere end hundrede år, såsom kvantemekanik og relativitetsteori, som intet nyt har tilføjet fysikken siden Newton.

Min model til beskrivelse af galaksernes faktiske opførsel kalder jeg suge-hvivle modellen; SH modellen. Den følger klart og elegant af min teori om den komiske vandsubstans; KVS-teorien. Denne har jeg beskrevet indgående andetsteds, men kort forklaret, så finder vi overalt i universet den komiske vandsubstans, som er det medie alle kendte klassiske (for det er de jo!) fænomener udfolder sig i. Tænk blot på dobbeltspalte eksperimentet. Uden komisk vand ville dette jo ikke kunne lade sig gøre.

Overvej nu hvordan vand og dermed partikler i vand opfører sig i et badekar, når man trækker proppen op. Vandet forlader badekarret i en hvirvel, i og med at vandet suges ned. Der er en slående lighed med dette fænomen og det vi ser hos spiralgalakser og dette er ingen tilfældighed. Det er nemlig de samme fysiske love der gør sig gældende. I såvel galaksers midte som i badekarret opstår et undertryk, der sammen med tyngdekraften suger materiale ind og ned. Nu er der jo ikke tale om at det komiske vandstof består af H2O, men pointen er, at det er de samme velkendte lovmæssigheder der gør sig gældende, derfor betegnelsen. Enhver kan se, at SH modellen er meget enklere og mindst lige så sandsynlig som andre modeller. Og vupti, er mange tilsyneladende mysterier opklaret og de kan forklares med den gode gamle klassiske fysik. Intet behov for mørt stof eller MOND og vi ved nu hvad sorte huller er, uden at inddrage relativtetsteorien og dens fiasko i den såkaldte singularitet. Et sort hul er ganske enkelt et afløb i det universelle kar, der aldrig bliver tømt, da universet er uendeligt. Måske strømmer det komiske vandstof ud andre steder som hvide huller. En ung forsker der kunne og turde fremsætte en verificerbar teori om dette (jeg har selv for travlt) kunne skore en Nobelpris.

PS: I et badekar hører man ofte en gurglende lyd, der i kosmos svarer til såkaldte gravitationsbølger (så fik vi også lige forklaret dem uden Einstein!), men disse kan ikke høres i almindelig forstand. Derfor foretrækker jeg betegnelsen SH modellen, frem for SHG (suge-hvirvle-gurgle) modellen.

PPS: Komiskvandsubstansspørgsmål besvares ikke!

  • 10
  • 2

Interessant afhandling – kun for de indviede med indgående kundskab om 'komisk vandsubstans' -

bortset fra, at hvivlernes mønster i badevandet i dit åbne spildevandsafløb (set ovenfra) bedst kan sammenlignes med en arkimedisk spiral, hvor armene i de regulære spiralgalakser (type Sa, Sb og Sc) som regel mere følger en logaritmisk spiral.

Men også blæse være med matematikken kan man forstå ... :-)

  • 1
  • 6

Naturligvis -
men hvem skal vi påklistre etikettenlatterlig - hvem har mest fortjent den - de trollebørn, der eroderer ethvert 'socialt medie' på nettet - eller de, der overhovedet gider deltage i løjerne, som regel kun for en kortere bemærkning for derefter at løbe hovedrystende bort ... :-)

  • 2
  • 5

Vi er tidligere blevet belært om definitionen på en troll fra en herværende navngivet 'debattør' - uden profilbillede, naturligvis.

Nu betragtes trolls som bekendt, som forstyrrende elementer, med eller uden en større mission, alt efter hvad de er motiveret af: Fremme en sag, gøre opmærksom på sig selv, eller bare være i opposition fordi man tror at man er klogere end de andre.

I nærværende sammenhæng kan det ikke diagnosticeres med sikkerhed, om det bare drejer sig om et barnligt råb om opmærksomhed eller handikappende kronisk selvovervurdering - eller begge dele.

Overnormalt anstrengende er det i alle fald og kræver, hver gang, en stor portion tolerance tilsat en overbærende latter ... :-)

Det er svært at spå om fremtiden, som bekendt, men mon ikke den aktuelle forlegenhed blandt kosmologerne og alle deres modeller for universets udvikling ved at kikke bagud i tid og rum snart vil komme med nye erkendelser baseret på de kommende store teleskoper bl.a. i Chile og ude i rummet så spørgeren kan få et professionelt svar på sit relevante spørgsmål.

  • 1
  • 6

Lige en hurtig kommentar: Dette er et debatspørgsmål til "fagfolket".

"Fagfolket" er det helt centrale ord.

Ingen af ovenstående debattører kan kalde sig blot marginalt "fagfolk" indefor området kosmologi.
Hvis I har nada forstand på et område, hvorfor i hede hule hel.... skriver I i så denne kolonne?

Den læser der har spurgt har krav på bedst mulige forklaring og ikke en forvrøvlet hjemmestrikket forklaring fra blå stue, sammensat af lige dele inkompetance, uvidenhed og varm luft.
Brug nu det her medie fornuftigt og gem jeres sludder og nid til et eller andet privat FB forum der ikke generer os andre.

  • 10
  • 2

Den læser der har spurgt har krav på bedst mulige forklaring og ikke en forvrøvlet hjemmestrikket forklaring fra blå stue, sammensat af lige dele inkompetance, uvidenhed og varm luft.

Og hvad mener du så er den bedst mulige forklaring? Den fra Wikipedia?

The creation of the bar is generally thought to be the result of a density wave radiating from the center of the galaxy whose effects reshape the orbits of the inner stars. This effect builds over time to stars orbiting further out, which creates a self-perpetuating bar structure.

Har du nogensinde hørt om "density waves", som uden nogen forklaring skulle udstråles fra centrum, og som kan skabe en brat overgang mellem bjælke og spiral? Vor herre bevar os, hvis det er "den sande lære". Den forklaring er jo lige så slem som din om Casimir effekten, hvor virtuelle partikler, der skulle kunne dukke op helt af sig selv på baggrund af problemer med en fourier transformation (Heisenbergs usikkerhedsrelation), kan skabe uendelige strålingstryk og dermed uendelig energi (E = p x V) ud fra absolut ingenting.

Kom med en fornuftig forklaring på diskontinuiteten i en bjælkegalakse, når du jo helt klart anser min (Rankine vortex) for varm luft baseret på inkompetance og uvidenhed. En sådan forklaring har jeg efterspurgt i talrige tråde incl. Sarah's om mælkevejen ( https://ing.dk/blog/hvordan-ser-vores-egen... ); men "sjovt nok" har ingen haft "lyst" til at svare - heller ikke dig eller de kosmologer, der også findes her, så hvis jeg nogensinde skal nå til en forståelse og ikke bare acceptere det sludder med "density waves", bliver jeg desværre nødt til selv at udvikle mine egne plausible modeller, som jeg også har været nødt til med hensyn til elektromagnetisk udbredelse (medie/æter modellen) og forståelsen af z-værdier meget større end 1 i universet - se sidste tråd: https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hv... .

Brug nu det her medie fornuftigt og gem jeres sludder og nid til et eller andet privat FB forum der ikke generer os andre.

Hvis du ikke gider læse mine eller andres indlæg, kan du jo bare springe dem over. Spørgeren stiller et fornuftigt spørgsmål, som i mine øjne ikke kan besvares med nogen af de gængse modeller, hvilket jeg også argumenterer sagligt for. Hvis du mener noget andet, så forklar mig/os, hvad der er galt i min argumentation! Jeg giver bare spørgeren et alternativ og regner så med, at han - som jeg - ikke behøver en smagsdommer til at afgøre, hvad han vælger at tro mest på!

Som jeg har skrevet før, er traditionel fysik ikke nået ét eneste skridt videre de sidste 300 år med hensyn til forståelsen af mekanismen bag tyngdekraft og inerti, 200 år med hensyn til forståelsen af mekanismen bag de elektromagnetiske kræfter og omkring 100 år med hensyn til de kosmologiske forhold, så radikal nytænkning er i den grad påkrævet. De gamle modeller har forlængst bevist, at de ikke fører nogen steder hen, og man skal ofte være lige så faktaresistent som fladjordstosserne for at blive ved med at tro på dem.

  • 1
  • 7

Jeg anderkender at du har alternative teorier, men du er ikke fagperson

Det kan man jo diskutere.

Jeg er ialtfald fagperson med hensyn til elektromagnetisk udbredelse på en transmissionslinje og kan se, at det ialtfald med garanti ikke foregår med fotoner, og at energien og dermed massen ikke ligger i elektronerne. Jeg kan også se, at elektromagnetisk energitransport gennem verdensrummet må foregå på præcis samme måde og på bagrund af samme formler. Den erkendelse førte så til ætermodellen, som også Maxwell benyttede. I den model vil lysets hastighed (og resonansfrekvenser i atomkerner) være omvendt proportional med densiteten af verdensrummet, hvilket også er nødvendigt for at forklare store z-værdier, som jeg argumenterede for i den sidste fysiktråd: https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hv... . Ellers skal lyset fra en hændelse i et ekspanderende univers jo modtages 2 gange, som det vil være tilfældet ud fra fotonmodellen, da vakuum jo er vakuum, uanset hvor meget verdensrummet ekspanderer, og lysets hastighed gennem vakuum jo anses for en naturkonstant.

Når man så er nået frem til erkendelsen af, at verdensrummet af talrige årsager ikke kan være tomt, men må være fyldt med en masseholdig æter (med negativ eller positiv masse - se https://ing.dk/artikel/moerkt-stof-moerk-e... ), er skridtet jo ikke langt til at opfatte en roterende galakse som en Rankine vortex - specielt når det forklarer den diskontinuitet ved bjælkegalakser, som ingen andre modeller kan forklare!

Uanset om jeg betragter de aller mindste dele af universet eller de aller største, kan jeg gang på gang konstatere, at ætermodellen er den eneste, der giver en plausibel forklaring. Det hele passer sammen. Hvis en anden model gav bedre resultater, ville det være den, jeg bekendte mig til. Jeg søger kun sandheden, men er bare ikke så naiv at jeg tror på bl.a. "density waves" og kraftbærende, virtuelle partikler herunder fotonen.

Du har helt ret i, at jeg ikke er ekspert på kosmologi; men hele grundlaget for min model er baseret på mit ekspertområde.

Iøvrigt ville de fleste "Spørg Fagfolket" tråde ikke have ét eneste indlæg, hvis det udelukkende var eksperter på det pågældende område, der måtte svare; men så ville vi selvfølgelig slippe af med Bjarne Hellemann og hans latterlige psykologiske diagnoser af alle, som ikke er enig med ham!

  • 1
  • 9

der er ingen gund til at gentage alle argumenterne i denne tråd

Nej selvfølgelig ikke; men når Kristian Glejbøl beskylder min model for at være en:

forvrøvlet hjemmestrikket forklaring fra blå stue, sammensat af lige dele inkompetance, uvidenhed og varm luft.

må jeg alligevel forsvare mig og angive den logiske erkendelsessekvens, som har ført frem til modellen, og som jeg til enhver tid kan forsvare og også har gjort.

Iøvrigt blev den omtalte ætertråd ødelagt af Claus Johannsens forsøg på latterliggørelse allerede i 2. indlæg, hvilket med al ønskelig tydelighed viser, at tråden aldrig nogensinde vil kunne fungere, som den var tiltænkt, og derfor er det spild af tid at poste noget i den.

  • 1
  • 9

Man kan så hævde, at en svingning fra den ene side til den anden i det "faste/rigid-body" øje ikke er muligt, da et tænkt Foucault pendul, der svinger i galaksens plan blot vil bevare sin svingretning uafhængig af, at galaksen drejer rundt; men dobbeltspalteeksperimentet med enkeltpartikler som elektroner, neutroner og C60 molekyler har vist os, at det netop ikke er tilfældet.

Spørgsmål til penduleringseksperten: mener du ikke et tænkt Foucault pendul, der svinger i et plan vinkelret på galaksens plan? Det du skriver er gak-gak, selv set i lyset af din i forvejen gakkede æter, der påviseligt ”har sat sig på tværs i dit indre univers”.

Vi kan hurtigt blive enige om, at postulatet om mørkt stof er et af fysikkens store problemer. Det er aldrig blevet direkte påvist (da det i hht. hypotesen ikke vekselvirker elektromagnetisk) ved observationer i universet eller ved partikel sammenstød i laboratoriet.

Til info for den undrende spørger: Kanstrups æterteori er et løst postulat, der ikke er videnskabeligt begrundet, og som kun har en enkelt tilhænger: Kanstrup selv.

  • 6
  • 4

Spørgsmål til penduleringseksperten: mener du ikke et tænkt Foucault pendul, der svinger i et plan vinkelret på galaksens plan?

Jo, selvfølgelig, og det regnede jeg også med var åbenlyst ud fra teksten - specielt når jeg omtaler en svingning (i en lige linje) fra den ene ende af bjælken til den anden; men det var så åbenbart ikke tilfældet.

Til info for den undrende spørger: Kanstrups æterteori er et løst postulat, der ikke er videnskabeligt begrundet,

Og det mener du, at teorien om mørk masse er? Så forklar mig lige, hvordan f.eks. ca. 450 partikler pr. m3 ud fra Ting's teori kan blive hængende stabilt i en indbyrdes afstand på i størrelsesordenen 15 cm uden at begynde at opføre sig som al anden masse, når de jo netop selv virker vha. gravitation. Jeg venter også spændt på din forklaring på diskontinuiteten i bjælkegalakser!

Når det kommer til stykket, er min model nok nogenlunde lige så videnskabeligt begrundet eller ubegrundet som den officielle forklaring!

  • 2
  • 8