Spørg Fagfolket: Mit barn har leget i brandskum – bør jeg være bekymret?

Skumfester er populære over store dele af kloden, også i Danmark, hvor man dog er stoppet med at bruge brandskum. Illustration: Bigstock/Sergey_Siberia88

Tager man tidsmaskinen nogle årtier tilbage, så var det almindeligt, at det lokale brandvæsen ankom til byfester og sprøjtede skum ud over børn og unge til stor morskab.

I lyset af PFOS-sagen, hvor de sundhedsskadelige effekter af fluorstoffer i brandskum er kommet frem i lyset igen, har Ingeniøren fået en lang række henvendelser fra bekymrede borgere, der er bange for, om de selv eller deres børn har taget skade af at boltre sig i den hvide skumsuppedas.

Men svaret fra eksperterne på området er beroligende. De vurderer, at der ikke er tale om en alvorlig risiko for helbredet – og en af grundene er, at fluorholdig brandskum-væske var dyrt og »lidt luksus« at bruge, og derfor benyttede man typisk øvelsesskum uden fluorstoffer til byfesterne, lyder det fra lederen af Korsør Brandskole René Kofod, der sagtens kan huske de tider, hvor brandmændene og deres skum vakte jubel blandt børnene:

»Vi lavede jo et lille bjerg af skum, og nogle gange blev der kastet slikposer derind, som børnene skulle finde. Det var meget almindeligt til byfester rundt omkring, men sluttede omkring 00’erne,« siger han.

Dødsfald og allergi fik brandskum-fester til at stilne af

Skumfesterne stilnede dog hovedsageligt af, fordi der var tilfælde, hvor børn fik udslæt efterfølgende eller væske i lungerne. Og i 2001 indførte Falck, der driver halvdelen af Danmarks brandvæsen, forbud mod brug af brandskum til fester.

Læs også: Har drikkevand fluorstoffer i farlige mængder? Miljøstyrelsen ved det faktisk ikke

Men løjerne fortsatte enkelte steder i landet indtil i 2009, hvor en femårig pige var ved at miste livet ved en havnefest ved Bønnerup Strand. Få år forinden var en tysk pige blevet kvalt under en skumfest, og i Danmark fik Sikkerhedsstyrelsen også øjnene op for en anden risiko ved skumfesterne, nemlig at skummet kunne være strømførende og give stød. Det havde kostet tre mennesker livet i den tyrkiske by Antalya, og i Danmark manglede der kontrol med elinstallationer i tilknytning til skumfester. I dag er bliver der stadig holdt skumfester rundt omkring i landet, men ikke med brandskum.

»I dag tror jeg, brugen af brandskum til fester er meget begrænset, hvis det da overhovedet foregår. Vi har ikke selv gjort det i rigtig mange år ud fra en generel vurdering af, at stofferne i skummet risikerer at give allergi. Og vi vil slet ikke risikere, at børn får det i munden,« siger René Kofod.

Sundhedseksperter: Ingen grund til bekymring

Spørger man sundhedseksperterne, så vurderer de heller ikke, at der er grund til at være bekymret for, at børn har taget skade af skumfester:

Læs også: PFOS fra brandskum er sivet i vandløb og fjorde: Nu jagter myndigheder svar

Kristina Jakobsson, der er overlæge og professor ved arbejds- og miljømedicin på Göteborg Universitet, hæfter sig også ved, at det fluorholdige brandskum, såkaldt AFFF-skum, kun bliver brugt i særlige tilfælde. Selv hvis man skulle have badet i det, så er hun ikke bekymret:

»Optaget af PFAS (fællesbetegnelse for fluorstoffer, red.) gennem huden er ubetydeligt, så vidt vides. Jeg ville ikke være bekymret, hvis mit barn havde været med til skumfest,« siger hun.

Omtrent samme melding lyder fra Tina Kold Jensen, der er læge og professor i miljømedicin på Syddansk Universitet. Hun hæfter sig også ved, at optaget gennem hud er minimalt, og børnene ville være nødt til at indånde eller spise det i større mængder for at opnå kritiske koncentrationer i blodet.

Læs også: Eksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer

Hun henviser til kollegaen Philippe Grandjean, som den førende ekspert på området, og den danske professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet er heller ikke bekymret.

»Det er nok ikke legen i brandskum en eftermiddag for ti år siden, der gør den store forskel i forhold til niveauerne af fluorstoffer i blodet. Det er den konstante, langvarige eksponering, der er farlig,« lyder det fra Philippe Grandjean.

Illustration: Nanna Skytte/Thomas Djursing