Spørg Fagfolket: Må man sende en amatørraket op i Danmark?

1. august 2022 kl. 11:0017
Spørg Fagfolket: Må man sende en amatørraket op i Danmark?
Illustration: Mariya Nesterova/Bigstock.
En læser vil gerne vide mere om opsendelse af amatørraketter, og hvilke brændstof de i så fald må bruge. Det svarer DTU Space på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Lasse har spurgt:

Jeg ville bare høre, om det er lovligt at sende en amatørraket op i luften? Og hvilket brændstof må man bruge og ikke bruge?

John Leif Jørgensen, professor på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, svarer:

Ja, det er i princippet lovligt, men i Danmark skal man have en særlig tilladelse, og det er i dag generelt forbudt at flyve objekter længere op end 300 m, hvis man ikke har en særlig tilladelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man skal naturligvis heller ikke kunne være til fare for andre, så der opsendes kun raketter fra øde områder.

Sådanne er der ikke mange af i Danmark, og derfor tog de danske raketbyggere Copenhagen Suborbitals til internationalt farvand (ved Bornholm). Andre raketter har de og andre opsendt fra militære øvelsesterræner ved f.eks. ved Boris eller Jægerspris.

På DTU sender vi ikke raketter op selv, men det gør en del af vores studerende, og de har hidtil benyttet disse militære faciliteter.

Forskellige typer brændstof

Hvad angår brændstof, skal raketmotorer jo virke i rummet og både bruge et brændstof (fuel) og et iltningsmiddel (oxydizer).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Raketmotorer kan opdeles i tre forskellige typer; Faststofraketter, som nytårsraketter tilhører, flydende fremdriftsraketter tilsat iltningsmiddel, som f.eks. Saturn-5 og Falcon-9, samt hybridraketter, hvor den ene komponent er fast og den anden flydende.

Fælles for alle raketter er, at man ønsker størst mulig trykkraft (løfteevne) per kilo brændstof og iltningsmiddel. Dette ønske kræver, at de to komponenter brænder ved en meget høj temperatur og skaber et stort tryk, hvilket opnås i raketmotorens brændkammer.

Til meget store flydende fremdriftsraketter, som er langt de mest effektive, bruges f.eks. brændstoffer som brint, petroleum, hydrazin eller UDMH, og som iltningsmiddel ilt, flour, (rygende) salpetersyre, nitrogen tetroxid eller brintoverilte.

Faststofraketter bruger pulvere/plastikker sammensat af stoffer, der både indeholder brændstof og iltningsmiddel f.eks. krudt i nytårsraketter.

Hybridraketter bruger faste stoffer til brændstof, kemikalier, der let iltes, samt flydende iltningsmidler, som så brænder med overfladen på det faste brændstof.

De fleste af de ovennævnte stoffer er ret vanskelige at håndtere, og nogle er meget giftige, så udvalget for amatørraketter er noget begrænset. Men de ønsker naturligvis også at have så høj effektivitet som muligt, altså høj forbrændingstemperatur og hastighed, og højt energiindhold.

Forskellige raketklubber og studiegrupper har derfor udvist stor opfindsomhed med at finde effektive og sikre fremdriftsmidler. Til faststofraketter har de f.eks. anvendt zinksvovl-pulvere over flydende ilt og petroleum eller alkoholer og til hybrid brintoverilte og aluminium eller gummi.

Ofte er der tale om stoffer, der er vanskelige at få i større mængder og i de rette koncentrationer, da de selvsamme stoffer i andre konfigurationer kan bruges til at fremstille f.eks. sprængstof, og under alle omstændigheder brænder voldsomt, hvis det ikke sker under kontrollerede former.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har givet anledning til en tværministeriel betænkning, som sandsynligvis kommer til at munde ud i en ny dansk rumlov.

Rumlov vil have raketter under fyrværkeriloven

Rumloven vil begrænse flyvehøjden til 100 m og rakettens totalvægt til højst 25 kg (som for droner), og så vil ministerierne have raketterne ind under fyrværkeriloven, hvilket har betydning for brugen af brændstof.

Den lægger bl.a. op til, at kemikalier, der anvendes til raketter, kun må være dem, som bruges andre steder i det civile samfund, og kun i de mængder, der her anses for at være sikre.

I ministeriernes rapport forud for lovforslaget beskrives det, at der har været eksempler på uheld med raketbrændstof, bl.a. en sag fra 2015, hvor tre kemikere blev forbrændt, da de var i gang med at blande brændstof.

Rumloven står stadig i kø til lovbehandlingen, da der er andre ting, der har været mere presserende, men den bliver jo nok godkendt, selv om jeg desværre vil mene, at det går ud over landets udvikling af højteknologi.

Loven vil selvfølgelig medføre, at raketter der opsendes fra dansk jord, vil være meget sikre, men de vil heller ikke bevæge sig ud over legetøjsstadiet.

17 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
17. september 2022 kl. 18:47

Hej @Jacob Larsen.

Har du eventuelt et link til den Danske importør af P1 pyrotekniske artikler, som du vil dele med mig? Eller blot pege mig i en retning..

Det vil være en stor hjælp tak :)

12
3. august 2022 kl. 01:03

For balloner med snor gælder der åbenbart NOTAM Uden snor er det noget helt andet, en "let fritballon".

"Let fritballon", og forklaret i B7-9 https://www.trafikstyrelsen.dk/da/-/media/TBST-DA/Luftfart/Lister/Lovstof/BL-7-serien/BL-7-9-om-ubemandede-friballoner.pdfDer er ikke plads til "nyttelast" på en "let". Øv

Rispapir er også af kategorien "let ubemandede friballon" men "En tilladelse til opsendelse kan ikke forventes givet" !

11
2. august 2022 kl. 23:25

fornøjelse sig som de lyster, så længe det kun er sig selv de risikerer at gøre skade på.

Ja, jeg er enig. Da vulkanen Eyjafjallajökull eksploderede på Island i 2010 og sendte masser af støvpartikler op i luften, reagerede de danske myndigheder med at forbyde AL flyvning, også flyvning med modelfly, svævefly og balloner med henvisning til, at kun de vidste, hvad der var sikkert for den enkelte pilot. Myndigheder siger altid, at "de gør det for din egen sikkerheds skyld" (også udtrykt: "Big Sister watches you"). I andre europæiske lande udtrykte man dengang: "De danske og de norske myndigheder er de dummeste i hele Europa". (Nordmændene reagerede på samme måde, mens svenskerne havde en mere fleksibel tilgang). Det kan vi gøre bedre. Myndighederne ville aldrig turde regulere bilister og motorcyklister på samme måde, som de regulerer snævre sportsgrene, hvor udøverne er yderst sikkerhedsbevidste, fordi der så ikke ville være lygtepæle nok i hele København til at hænge embedsmænd i. Det er overkill, og det handler i høj grad om, at embedsmænd opfinder love og regler for at beskytte egne stillinger. Se, hvordan markedet for fritidsflyvning blomstrer i USA, hvor reguleringen er meget mere fornuftig. I Europa er det kun markedet for ultralette fly, der blomstrer, fordi det er udenfor regulering.

10
2. august 2022 kl. 10:21

Hej Keld,

Har du evt. et link til historien om de glade gutter?

Pft Rasmus

9
1. august 2022 kl. 23:55

Det er godt at man begrænser et kaos af raketter, men jeg håber at ministerier og lovgivning vil åbne en mulighed for seriøse amatører, til at arbejde med, og affyre, raketter.

Jeg var selv i slutningen af 1970erne med til at danne "Dansk Amatør Raket Klub" (Vi kaldte det DARK) med slet skjult stolthed. Vi udviklede raketter, motorer og elektroniske måle systemer. Et meget seriøst arbejde med høj sikkerhed.

Desværre måtte vi ikke dengang affyre i Danmark. Så det endte med at vi igennem vores udenlandske kontakter blev tilknyttet det franske CNES som en venskabs klub, og vi blev så inviteret til at affyre amatør raketter på en militærbase i det sydlige Frankrig (Camp de la Courtine) - I Frankrig støtter staten de unges klubarbejde med raket- og rumforskning. Dengang endda sådan at der på affyrings dagen, ankom en officiel lastbil med stærke fabriksfremstillede (og dermed sikre) motorer. En special mand monterede derefter motoren på vores raket, sådan at vi unge ikke risikerede at sprænge os selv ihjel. Det gav raketterne en stabil og meget kraftig motor. Men det var op til os selv at sørge for alt andet i raketterne.

Jeg ville sådan ønske at den Danske stat havde det samme fremsyn som Frankrig havde allerede for ca 40 år siden. Men nej det er der nok ikke stemmer i - og dermed er det ikke interessant for vor tids erhvervs politikere.

7
1. august 2022 kl. 19:24

Hej Alle,

Det er nu fra årsskiftet blevet lovligt at flyve "hobbyraketter" i Danmark, op til en højde på 100 meter. Man skal dog lige være opmærksom på at man skal være godkendt som importør hos sikkerhedsstyrelsen, hvis man vil købe P1 pyrotekniske artikler fra udlandet (som disse små faststofmotorer er klassificeret som). Underforstået, at man står til meget store bøder hvis man lige "klikker" nogle faststof raketmotorer fra udlandet, hvis man ikke har importørstatus.

Heldigvis er der allerede nu mindst én dansk importør af et af de gængse mærker af små kommercielle faststofmotorer, så hvis man bare køber motorer indenlands, så er der ikke nogen risiko for problemer.

Her er linket til den gældende bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2275

6
1. august 2022 kl. 15:04

fornøjelse sig som de lyster, så længe det kun er sig selv de risikerer at gøre skade på.

For en hel del år siden var der nogle glader gutter, som byggede sig en dampraket af lastbil udstødningsrør, placerede den i en olietønde og tændte et bål omkring den. Den var lidt mere effektiv end de foventede, og raketten fløjk over på naboens grund, hvor den borede sig ned i undergrunden. Den vejede nogle kilo, og havde fået påsvejst navnet "Terror 1" på næsekeglen. Den slags kan man ikke bare gøre, og folkene bag endte med en dom (på hvor meget kan jeg ikke huske). Da der har været en del foreningsaktivitet på raketfronten herhjemme, så har man set det nødvendigt at pådutte området nogle regler.

For dine dykninger, som jeg går ud fra er med flasker, gælder også en del regler. Blandt andet er der områder du ikke må dykke på, da det kan skade dig selv eller miljøet hvor du dykker. Da fyldte luftflasker er ret farlige hvis de ikke er vedligeholdt, så er der regler for hvor ofte flaskerne skal kontrolleres.

Ønsket om regulering på et område er ofte drevet af muligheden/sandsynligheden for at skade tredjemand og/eller mulighederne for at der sker forureninger eller lignende utilsigtede hændelser.

I Danmark er vi så heldige at vi tillader alting, ind til nogen får fokus på området eller der sker skader, hvorefter vi regulerer. I Tyskland er man så uheldige at der nærmest gælder: Hvis ikke der er en lov der tillader en aktivitet, så er aktiviteten forbudt. Hvad er så bedst?

5
1. august 2022 kl. 13:57

fornøjelse sig som de lyster, så længe det kun er sig selv de risikerer at gøre skade på.

I modsat fald er det en lang række fritidsaktiviteter det ligger lige for at få lovgivet omkring. Så bliver der jo også samfundsvigtige nye kontrollantjob bag skrivebordene til de uundværlige DJØFer.

Som teknisk sportsdykker kan jeg blive godt nervøs for, hvad der kunne ske, hvis der skulle lovgives om det. Det er som mange andre fritidsaktiviteter møg livsfarligt, hvis man ikke tager det alvorligt.

4
1. august 2022 kl. 13:39

Må vi sende balloner op fra Danmark? Få gram og ingen brændstof.

Dette område er reguleret flere steder. Dette link forklarer at det må man som udgangspunkt ikke:https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Luftfart/Luftrum-og-luftfartshindringer/Luftfartshindringer#drager-og-ballonerDet er muligt at få lov til at opsende bestemte typer af balloner, hvilket kan kræve udsendelse af NOTAM (NOtice To Air Missions) som advarer om flyvningen. Masseopsendelser, for eksempel fra starten af et mesterskab eller lignende, er på vej til at blive stoppet helt, da det ikke kan forventes at arrangøren er i stand til at rydde den deraf følgende plastforurening op.

Der er ikke forbud mod børns mistede heliumballoner.

3
1. august 2022 kl. 13:31

Kan man herhjemme købe og flyve med disse modelraketterr som man ser i USA.

Hej Svend Umiddelbart kan man ikke. Der var noget arbejde i gang for mange år siden for at give lov til dette, men så vidt jeg husker kom der ikke noget ud af det.

Der arbejdes på at kategorisere raketaffyringer, og ind til videre ser det ud til at de vil blive delt i tre kategorier, hvoraf den første kategori er den, som er beskrevet i artiklen, som gover maksimum flyvehøjder på 100 meter. De to øvrige kategorier er ikke gennemarbejdet, så vi kan absolut intet sige om deres eventuelle indhold endnu. Men forventningen er at der kommer til at blive en større omgang dokumentations- og godkendelsesarbejde for at få lov til at forestå affyringer af raketter i disse kategorier.