

Vores læser Gunnar Madsen har spurgt:
Vil der vedblivende være råstoffer nok til fremstilling af batterier, hvis alle biler bliver el-drevne, og der samtidig skal være nok til vindmøllernes dynamoer?
Jakob Kløve Keiding, centerleder for Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer hos Geus, svarer:
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Grønland er ikke værre eller bedre end mange af de andre minelande.
Hvis jeg må bygge lidt videre;
Det er samtidig en misforståelse at sætte det op som Grønland eller kina.
Der er opstået et idé om at Grønland er snart det eneste land som kan løse Kinas monopol. Dette er slet ikke rigtigt, som nævnt i svaret er rare Earth's slet ikke sjældne og de fleste typiske mine lande har forekomster. Grønland konkurrerer således også med allerede etablerede og regulerede lande om at huse fremtidige miner.
Mit gæt er, at skal der bygges på Grønland, bliver det en politisk beslutning, med økonomisk støtte eller ihvertfald stats garanteret lån fra dk - så ironien vil være, at det slet ikke vil hjælpe til selvstændighed...
Grønland er ikke værre eller bedre end mange af de andre minelande. Selve lovgivningen og sagsbehandlingssystemmet er ikke dårligt, også selv om der er ganske få ansatte, som skal varetage dette område (set i forhold til andre lande som man normalt sammenligner sig med). Problemer opstår ved at de grønlandske landspolitiker ikke tænker nok på Grønlands interesser, men mere på deres eget lille lokale område (altså den by eller bygt hvor de kommer fra). Man får desuden indtrykket af, at der mangler en viden (blandt politikerne) om hvorledes mineindustrien fungere på verdensplan. En af de ting som der mangler er en forståelse af, er at malm ikke er det samme som selve råstoffet. Lidt groft sagt, at 100.000 tons gulm malm ikker er det samme som 100.000 tons guld, og at mineselskabet også har udgifter med at bryde og oparbejde malmen.
Jeg har ikke oplevet at mineselskaber har nogle problemer med grønlandske system for behandling af ansøgninger om udvindingstilladelser, så længde at systemet ikke ændre sig hele tiden. Desværre vil de grønlandske politiker gerne fremstå som de "stærke", som skaffer penge og muligheder til Grønland (læses deres egen byg eller bygt) og vil derfor gerne har sat deres fingeraftryk på en udvindings tilladelser.
måske er det bare nemmer at
Jah, eller måske er der noget i vejen med det grønlandske system for behandling af ansøgninger om udvindingstilladelser? Det synspunkt kan man læse mere om i en interessante kronik, bragt i Sermitsiaq.ag den 11. ds.: ' Er Grønland ved at snuble i sin egen råstofstrategi'. Forfatteren er Ole Christiansen, der bl.a. har været direktør for det delvis selvstyreejede Nunaminerals, men som i de seneste par år har været konsulent for Kommune Kujalleq, der er hjemsted for den enestående Ilimaussaq intrusion, der rummer både Kvanefjeldet og Kringlerne, på hver sin side af Skovfjorden:
Ja det giver i den grad mening at begynde på minedrift på Grønland. Det vil kunne gavne dem meget. Netop det at Grønland/Danmark kan være et alternativ i forhold til den Kinesiske dominans gør det oplagt. Lad os håbe vores danske politikere åbner for dette og at det bliver danskejede konsortier der kan klare opgaven.
kilde: [https://www.geus.dk/udforsk-geologien/vi-de-jordbundne/geus-geologiske-arbejde-i-groenland-1995-2013/eu-og-de-sjaeldne-jordartsmetaller/] Hvis virksomhederne i EU og Danmark virkelig mener, at der er et problem, så er der altså muligheder for, at de selv at bryde de sjældne jordartsmetaller i Grønland. Desværre er interessen fra EU og USA ikke særlig stor. Det er "nemt og billigt" at få en efterforskningslicens i Grønland[se https://govmin.gl/da/], så det er ikke der problemet ligger...måske er det bare nemmer at købe de sjældne jordartsmetaller af Kina.Derfor er EU meget interesseret i de store grønlandske forekomster, og EU har estimeret, at de sjældne jordartsmetaller i Grønland kan dække en fjerdedel af verdens behov i 50 år
Altså - sammenlignet med oliekrisen i 1973, vil vi så ikke havne i en knaphed som vil lamme os lige så hårdt. Så den grønne omstilling er klar til at blive rullet ud hvis der samtidig arbejdes på en forbedret forsyningskæde. At Kina er dominerende på mineområdet har været kendt i mere end 5-10 år, så måske er det der man skal forbedre og sikre med en second source.