Spørg Fagfolket: Er det ligefrem sundt at være bloddonor?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Er det ligefrem sundt at være bloddonor?

Illustration: ginasanders/Bigstock

Vores læser Patrick Gadd har spurgt:

Hej, jeg har fået tappet blod og kom til at tænke på, om det egentlig ligefrem er sundt for en selv?

Umiddelbart ville jeg gætte på, at det var godt for kroppen, da den bliver presset lidt, hvilket, i forbindelse med motion, plejer at være godt.

Men det er jo en rigtig tynd forklaring, så jeg håber, at I ved mere end jeg gør.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor blev Armstrong og Riis ikke afsløret tidligere?

Henrik Ullum, professor og overlæge, Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet, svarer:

I et af de største studier af bloddonorers sundhed sammenlignede vi danske og svenske bloddonorers dødelighed og konkluderede, at dødeligheden var nedsat hos bloddonorer generelt og lavest hos bloddonorer, der donerede hyppigt.

Det ville ud fra disse data være fristende at tro, at bloddonation er sundt, men det tør vi dog ikke konkludere.

Problemet ligger i den såkaldte ’sunde donor-effekt, hvor det er mere sandsynligt, at man donerer, hvis man er sund og socialt velfungerende.

Selvom vi statistisk forsøger at korrigere for denne effekt, kan man ikke uden at lave lodtrækningsforsøg konkludere, om det er sundt at donere.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor sikre er test mod bloddoping?

Hypotese: Menstruation giver færre hjertesygdomme

Tilbage i 1981 foreslog Dr. Sullivan, daværende lektor i patologi på South Florida College of Medicine in Tampa, USA, at lave jernniveauer på grund af menstruation var forklaringen på lavere forekomst af hjertesygdom hos yngre kvinder.

Denne såkaldte jern/hjerte-hypotese har tiltrukket sig meget opmærksomhed og er til en vis grad støttet af dyre-eksperimentielle studier. Lodtrækningsforsøg med blodtapning af personer med risiko for hjertesygdom har dog ikke vist positiv klinisk effekt i form af beskyttelse mod hjertesygdomme.

Tilsvarende ved vi, at over en tredjedel af unge kvindelige bloddonorer udvikler jernmangel, hvis de donerer hyppigt uden at få målt deres jernlagre og blive tilbudt jerntilskud ved lave jernlagre. I det tilfælde kan man som bloddonor blive træt og udvikle uro i benene.

Vi forskere nøjes derfor med at konkludere, at bloddonorer helt sikkert er sundere end baggrundsbefolkningen, men at der fortsat er usikkerhed om sundhedseffekterne af selve bloddonationen, og at der er god grund til at følge jernniveauerne hos bloddonorer.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan undre sig over at der aldrig er nogen der har lavet et studie der rent faktisk kan undersøge dette.

Som Ullum ganske rigtigt nævner er bloddonorer en super selekteret gruppe som er superraske og derfor har en lav risiko. Ikke fordi de er donorer, men fordi de er selekterede. Det burde kunne lave sig gøre at lave en tilsvarende gruppe af superselekterede som så ikke blev donorer og følge dem for at få en afklaring om det er sundt

  • 3
  • 1

Jeg har været bloddonor i 42 år og i disse ret mange år har jeg i 1 til 2 uger efter hver tapning haft en følelse af at være "lettere", dvs. mere aktiv, har bevæget mig mere. Min egen spekulative og helt subjektive forklaring er, at dette sandsynligvis skyldes en bivirkning ved gendannelse af blod.

  • 2
  • 1

Jeg har læst, at det nydannede blod - efter en tapning - virker "yngre" og mere vitalt end det gamle "genbrugsblod", ligeson en blodtransfusion fra et helt ungt menneske skulle være at foretrække (hvisman altså selv kunne vælge) fremfor én fra en ældre person. Der kan altså sagtens være noget om Albert Nielsens oplevelse, så måske var det ikke en dårlig idé (af egoistiske/ helbrerdsmæssige grunde) at blive bloddonor. Steen

  • 1
  • 1

Hej.

Som bekendt har man snakket i mange år om det er sundt at være bloddonor, da man jo mister en del jern. Og det er måske - måske ikke - godt at miste lidt jern. I utrolig mange år har man også diskuteret, om mænd og kvinder efter den fødedygtige alder bør undgå multi-vitamin/mineral-piller med jern. Det er der mig bekendt ikke enighed om endnu. Ihvertfald er flere af disse piller med meget jern, selvom pillerne også kan tages mænd og kvinder efter den fødedygtige alder . En fagperson, som jeg var i kontakt med sidste år, mener, at mænd ikke bør indtage sådanne piller med meget jern. Og jeg har i mange år taget multi-vitamin/mineral-tilskud med kun lidt jern. Hvis jeg var kvinde i den fødedygtige alder turde jeg godt tage et multi-vitamin/mineral-tilskud med mere jern.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 2

Man har valgt at ekspropriere Bloddonorernes gensekvenser, og dele dem i grams til hvem, som måtte påstå sig at være forsker.
Så mon ikke alle, som kan få behov for en livs- og eller sundhedsforsikring på et senere tidspunkt, forsvinder.
Jeg vil i hvert fald råde unge mennesker til at holde sig væk.

  • 1
  • 0

Hvad der efter min mening er endnu værre er, at blod indenfor EU snart bliver genstand for handel.

"På grund af EU-juraen kan Danmark ikke længere kræve, at plasma fra danske bloddonorer skal anvendes til patienter herhjemme. ... I dag er donorblod ved at få juridisk status som en international handelsvare. Det kolliderer med den hidtidige tradition for, at de vitale dråber fra donorerne herhjemme udelukkende indgår i et uegennyttigt og nationalt kredsløb med danske patienter som foræringens slutdestination."
Blodpenge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten