Millioner af mink blev for nylig aflivet pga. spredning i coronavirus i besætninger. Det har ført til massegrave med døde mink, men en læser undrer sig over, om de ikke kunne være blevet brugt til noget nyttigt.
Således spørger Jens Stensbjerg:
Kan man ikke anvende de døde mink i biogasanlæg?
Bruno Sander Nielsen, faglig direktør i brancheforeningen Biogas Danmark, svarer:
Det kunne man principielt godt, men da minkene ikke er fødevaregodkendt, skulle de først tryksteriliseres, hvilket man ikke kan gøre ude på biogasanlæggene.
Når der er tale om slagteriaffald fra f.eks. grise, kan biogasanlæggene selv varmebehandle det til de krævede 70 grader i en time. Herefter kan det blive til biogas, og biomassen kan nyttiggøres som gødning på markerne.
Men er der tale om dyr, der ikke har været igennem en fødevarekontrol, skal de have 133 grader i 20 minutter ved 3 bars tryk.
Det er regler, der opstod i forbindelse med kogalskab, som gjorde, at der kom ekstra fokus på, at der ikke måtte lande biomasse på markerne, der potentielt kunne indeholde sygdomsfremkaldende dele.
Manøvren med at tryksterilisere er imidlertid ikke noget, biogasanlæggene kan klare selv. Der vil man benytte et selskab som Daka, som er specialiserede i dette, og som også jævnligt tryksteriliserer mink efter pelsning og producerer biodiesel ud af dem.
Så det er her, udfordringen ligger, for når så mange mink bliver taget af dage på så kort tid, så opstår der en umulig flaskehals.
Dette bekræfter Per Dunkelskov Thomsen fra Daka Danmark:
Alle mink pelses i november og december, bortset fra avlsdyr, som skal sikre næste års sæson med nye mink. Hos Daka har vi traditionelt modtaget den største andel af pelsede minkkroppe i Danmark, men en andel er også blevet eksporteret til Tyskland.
Vi tryksteriliser af sikkerhedsmæssige veterinære årsager pelsede mink, før de forarbejdes til biodiesel til transportsektoren og bæredygtig biobrændsel til industrien. Eksempelvis anvender cementindustrien biobrændslet som et grønt alternativ til kul, og asken herfra bruges i cementen.
I år forventede vi en del færre pelsede mink ift. tidligere pga. de seneste års økonomiske problemer i branchen. Men det forhold, at alle avlsdyr denne gang også blev aflivet, har opvejet dette.
Forskellen i år ift. tidligere har altså ikke så meget været antallet af aflivede mink, men derimod først og fremmest det forhold, at de alle blev aflivet inden for få dage, hvor aflivningen normalt ville have været fordelt over flere uger.
Oven i dette har der også været det forhold, at Tyskland i år har valgt at lukke grænsen for minkkroppe fra Danmark.
Vores kapacitet har altså været fyldt helt op, og vi kører stadig 24/7 på alle fabrikslinjer frem til jul. Vi har både forarbejdet mink med pels fra sygdomsramte besætninger og besætninger i randzoner samt pelsede minkkroppe fra raske besætninger.
Minkene med pels har krævet forholdsmæssigt mere kapacitet ift. pelsede minkkroppe pga. procesanlæggets udfordringer med meget pels. Nu forarbejder vi pelsede minkkroppe, som vi har haft liggende på eget bufferlager, samt mink, som først pelses nu, efter de har ligget på køl/frost ude på pelserierne.
Vi har altså taget alle de mink, det har været muligt, og den resterende mængde er kørt til forbrænding eller nedgravning.
Vi er blevet spurgt af flere, om vi ikke nu kunne modtage nogle af de nedgravede mink, hvis de blev gravet op igen. Desværre må vi her sige nej, da vores anlæg ikke kan håndtere råvarer, der indeholder kalk og jord. Og vi har ikke noget forbrændingsanlæg.
Biogasanlæggene er som sagt heller ikke noget alternativ (hverken før eller efter nedgravningen), da de ikke har det rette udstyr til at håndtere den veterinære sikkerhedsrisiko.
Og hvis de havde haft det, ville den næste udfordring nok have været Mejeriforeningen, som pga. deres internationale 'brand' under ingen omstændigheder accepterer afgasset biomasse, der stammer fra potentielt sygdomsramte dyr, spredt ud på marker, hvor der dyrkes foder til malkekvæg.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
