Spørg Fagfolket: Kunne man ikke lagre CO2 i træer og lade dem synke til bunds i havet?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Kunne man ikke lagre CO2 i træer og lade dem synke til bunds i havet?

Illustration: Bigstock/Bt1976

Vores læser Christian Bering har spurgt:

Jeg tænkte på, om det ikke ville være muligt at reducere CO2-indholdet i atmosfæren ved blot at lade nogle træer vokse op, fælde dem og lade dem synke til bunds i havet på et sted med stor dybde?

Jeg forestiller mig, at man kunne fylde stammerne med sten eller blot binde nogle sten til dem og så lade dem synke.

Eventuelt kunne man konstruere nogle store platforme over dybhavet, hvor træerne kunne få lov til at vokse sig store.

Læs også: Spørg Fagfolket: Er mælk ikke lige så klimabelastende som kød?

Niclas Scott Bentsen, lektor og forskergruppeleder i Skovressourceopgørelser og bioenergi, Københavns Universitet, svarer:

Det er et interessant spørgsmål, der har været diskuteret gennem adskillige år. Det kan besvares kort eller lidt længere.

Det korte svar: Teknisk set vil det være muligt at dyrke træer og gemme dem et sted, hvor de ikke nedbrydes eller nedbrydes meget langsomt, f.eks. på bunden af havet, og på den måde reducere indholdet af CO2 i atmosfæren. Det er sådan vores fossile ressourcer, f.eks. kul, er dannet; dog ved naturlige processer og over millioner af år.

Det lidt længere svar kræver en let omformulering af spørgsmålet til: Giver det mening at lade nogle træer vokse op, fælde dem, og lade dem synke til bunds for at reducere mængden af CO2 i atmosfæren?

Økonomisk giver det nok ikke mening. Uden dog at have undersøgt det forestiller jeg mig, at det vil være ganske dyrt at etablere langtidssikrede lagerfaciliteter til meget store mængder træ på flere kilometers havdybde.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvor stort et CO2-aftryk efterlader man sig, hvis man opvarmer boligen med gaskomfuret?

Rigtig meget træ skulle i dybhavet

Ville det batte noget? Regnskabet ser sådan ud, at den terrestriske (den på land) kulstofcyklus årligt binder ca. 60 mia. ton kulstof fra atmosfæren (netto primærproduktion, NPP).

Ca. 50 mia. ton udledes igen til atmosfæren gennem heterotrof respiration, som er nedbrydning gennem dyr, mikroorganismer, svampe m.m.

9-10 mia. ton kulstof bruges årligt af mennesker til mad, brændsel og materialer. Den sidste ca. 1 mia. ton kulstof lagres i længere tid i verdens økosystemer.

Da vi for tiden udleder ca. 10 mia. ton kulstof årligt fra fossile ressourcer, som vi hiver op fra undergrunden og ligger ud over de 60 mia. ton, der allerede er i omløb, er det en meget stor del af planetens primærproduktion, der skal immobiliseres i dybhavet, for at det batter i forhold til klimaet.

Det vil nok være svært at finde så store ubrugte mængder træ, der kunne sendes til havbunden uden alvorlige konsekvenser for natur og mennesker.

Læs også: Spørg Fagfolket: Udleder man CO2, når man spiser sukker?

Træer er intet quickfix

I forhold til at dyrke træerne på platforme på havet er den nødvendige skala en begrænsning. Verdens isfrie landareal er ca. 13 mia. hektar, som altså binder de ca. 60 mia. ton kulstof årligt.

Der bindes således i gennemsnit 4,5 ton kulstof pr. hektar pr. år. Samtidig ville sådanne platforme på havet lægge en dæmper på den marine primærproduktion på ca. 1 ton kulstof pr. hektar pr. år, som allerede finder sted.

Skulle vi binde blot 10 procent af den nuværende fossile CO2-udledning, skulle der bygges platforme til at dække mere end 285 millioner hektar af havet. Jeg anser det ikke som realistisk.

Et tredje aspekt ved at lagre biomasse er den nedbrydning, der trods alt sker. Når biomasse nedbrydes under iltfrie forhold, kan der dannes metan, som er en potent drivhusgas. Det ses bl.a., hvor der udvindes deponigas.

Hvis biomasse lagres på bunden af havet, vil metandannelsen dog nok være meget begrænset. Dels vil nedbrydning foregå meget langsomt, dels vil svovlindholdet i havvand sikre, at metanen bliver oxideret til CO2, inden det når at undslippe til atmosfæren.

Læs også: Spørg Fagfolket: Kan man afhjælpe klimaforandringer ved at gensplejse planter?

Huse af træ er det mest bæredygtige

Kan vi så bruge træerne på en smartere måde? Det kan vi, men det er vigtigt at understrege, at træer ikke er et quickfix i forhold til klimaudfordringerne. Der er ingen vej uden om at stoppe brugen af fossile materialer. Der skal så at sige sættes en prop i hullet, og lige netop det kan træerne hjælpe med til.

Træ er et fantastisk materiale, der - udover at lagre CO2 - også kan bruges til mange ting, som møbler, huse, produkter og energi. Så længe vi bruger så meget fossilt materiale, som vi gør, giver det god mening at bruge træ som en substitut for fossilt materiale eller som substitut for andre energitunge materialer.

Forskning fra Aalborg Universitet har vist, at bygges huse af træ i stedet for beton, kan CO2-udledningen i hele husets livscyklus reduceres med op til 50 procent.

Det betyder ikke, at vi med hovedet under armen skal fælde skovene fra en ende af. Vi skal bruge træbiomasse intelligent, og hvor vi får størst effekt ud af det og inden for rammerne af bæredygtig forvaltning af skovene.

Efterhånden som vi holder op med at bruge fossilt materiale, kan vi i stigende grad se på mulighederne for at bruge træ og skove til lagring af endnu mere CO2, for som IPCC har vist, er det ikke nok at nå til nul CO2-udledning. Vi skal til aktivt at trække CO2 ud af atmosfæren for at nå Parisaftalens målsætninger.

Læs også: Spørg Fagfolket: Kan vi redde klimaet med spejle i rummet og aerosoler i atmosfæren?

Nordsøen kan rumme en del

Apropos IPCC og Parisaftalen så har IPCC i en rapport fra sidste efterår om mulighederne for at nå 1,5 grads målet i Parisaftalen peget på en variant af dit forslag som et vigtigt instrument til at nå målet.

Instrumentet kaldes BECCS, som står for ’Bio Energy with Carbon Capture and Storage’. Ideen med BECCS går ud på at dyrke biomasse, som bruges til produktion af elektricitet og evt. varme. CO2 udvindes fra kraftværkernes røggas, komprimeres og lagres i undergrunden f.eks. i tømte oliefelter.

Danmark har gode forhold for CO2-lagring og kan lagre store dele af Europas CO2-udledninger i Nordsøens undergrund.

I det mest ekstreme scenarie beskriver IPCC, at i 2050 skal der være udlagt 724 millioner hektar til produktion af energiafgrøder, anvendelsen af bioenergi skal firdobles, og langt de meste skal kombineres med CCS.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Historien fortæller at molboerne havde gravet en brønd, og fået noget jord tilovers.
For at komme af med jorden så gavede de et hul og puttede jorden i hullet. Men nu havde de fået en ny og støre bunke. Så gavende de bare et nyt og større hul. Sådan blev de ved, og derved opstod Molsbjerge.

Man kan ikke fjerne CO2 fra atmosfæren. Medmindre at man lave noget stenkul og begraver det så andre senere kan grave det op. Men dette proces forbruger energi, som skal komme et sted fra.

  • 8
  • 13

For at forhindre nedbydning af træ kan man også forgasse træet og derefter grave kullet ned i undergrunden. Det vil være nok være mere stabilt end træ.

Mere fornuftigt vil det nok være hvis vi som menneskehed undlod at grave fossilt kul op af Jorden.

Ifølge Wiki er der 4360 million gigatonnes of carbon - og dermed kan vi godt brænde kul i en del år.

  • 12
  • 0

Forstå nu: CO2 er ikke vigtig. Det drejer sig om at vi i de rige lande skal betale mere i skat og sende pengene til FN som skjult U-lands stytte. Ved desuden at have kontrol over verdens energiproduktion, har verdens eliten kontrol over befolkningstilvækst i de fattige lande, ved at gøre energi og fødevarer dyrer.

  • 5
  • 31

....er at man kunne bygge atomkraftværker for pengene og med sikkerhed ende med nul udledning samt langt billigere el og varme.

  • 7
  • 18

BECCS
Har vi noget kørende i storskala? Ellers kom så igang! Hvad dælen nøles der for?
Kan olietankere ikke nemt ombygges til at fragte den flydende CO2?
Hvor kan man opvokset biomasse uden at det medfører dyrere fødevarer? Hvad med kunstige flydende energi øer med bomuldsvat og sand?

  • 1
  • 9

Idden er sådan set god nok, men det er trods alt bedre at bruge træet. 1. helst som bæredygtigt byggemateriale(som nævnt). 2. Afbrædning fremfor stenkul og derefter kan man anvende ovenstående løsning.

Men det kræver vi begynder at plante træer globalt(10+ milliarder årligt mere end nu). Jeg forstår ikke at tingene kan kompliceres mht. om det kan betale sig.

Det er indiskutabelt at et træer lagrer CO2 fra det øjeblik det plantes og samtidig producerer et træ gns. ca 100 kg ilt årligt(hverken solceller eller Vindmøller producerer ilt)

Vi skal fortsat investerer massivt i VE, men man fejler, hvis man tror klimaspørgsmålet kan løses kun ved teknologiske "fix".

Og når man så læser, regnskoven igen igen udryddes i uset omfang ved afbrændning tænker man, hvor langt er vi nået !!!.

Vi når langt med et enkel sætning. "Plant flere træer og brænd mindre skov af."

  • 12
  • 2

Vi skal fortsat investerer massivt i VE, men man fejler, hvis man tror klimaspørgsmålet kan løses kun ved teknologiske "fix".


Læs evt. artiklen igen.
Vi udleder ca. 10mia. tons kulstof fra fossile ressourcer.
Stoppes dette vil vi være i (god) balance.
Om vi forsøger at binde CO2 i planter, i etårige eller 100årige cyklusser, ændrer ikke det helt store.

Der skal sættes en "prop" i brugen af de fossile brændsler, og er vi kommet for langt i den gale retning, skal CO2 laves om til kulstof og tilbage i jorden.
Dette kræver energi, og skal det have verdensomspændende succes, skal det være billigere end de billigste fossile udvindinger. – Dette kræver et teknologisk fix. – Som i øvrigt er en rigtig spændende udfordring.

  • 3
  • 1

Træer som pauseknap

Omend jeg er enig i konklusionen, mener jeg at læserens spørgsmål bliver lidt urimeligt besvaret.
Der tages udgangspunkt i at løse stor andeldel af problemet, for det værst tænkelige år(i år, der sker CO2 reduktion år for år) og med uoptimal dyrkning(incl. Sahara).

CO2 problemet har brug for 2 ting:
1) Mange små løsninger. Når man prøver at vurdere en løsning, om den kan løse hele CO2 problemet, så fejler de alle. Men mange bække små kan løse problemet. Vurder hver løsning som et addon.
2) Tid. Vind og sol bliver langsomt billigere end kul og olie. Der bliver opsat flere og flere anlæg og teknologien forbedres. Se fx. https://www.danskenergi.dk/nyheder/dansk-e...
Med nok tid er det næsten trivielt at opnå CO2 reduktion.

Ses træerne i tidsmæssigt perspektiv og som add-on kan med tallene fra svaret nå frem til fx:
Parisaftalens 20% reduktion i 2030 af CO2 fra 9-10 mia ton fra bio og 10 mia ton fra fossile ressourcer giver 4 mia ton sparet CO2, og dermed en årlig rest på 6 mia ton fra fossile ressourcer i 2030.
Engangs beplantning af ekstra træer med en stigning i den årligt optagne CO2 på blot 1% fra 60 mia ton til 60,6 mia ton., vil i årene fra 2020-2030 give ialt 10*0,6=6 mia ton.
Den 1 procent ekstra optagne CO2 vil derfor give et ekstra år i 2030. 1 ekstra år ud af 11 år er meget i den teknologiske udvikling og investering i anden CO2 reduktion.

I forhold til 2050 ønsket om netto 0 udledning, dvs reduktion fra de 6 mia ton fossil i 2030 til 0 mia ton i 2050, vil den sølle add-on på 1% mere optaget CO2 fra træer og andet biomasse betyde udligning at målet nås mange år inden.

Træer skal derfor ses som addon der giver tid og ikke som en løsning. Om 50-100 år nedbrydes skoven lige så meget som den optager, men det er lige meget, til den tid har teknologiske løsninger løst det store problem.
Det er derfor mindre relevant om træerne dumpes i havet eller andet, der er rigeligt plads til at plante dem på landjord. Her kan de blive stående, så længe man ikke brænder dem af.

Det er problematisk med skovbrandene i Brasilien, Sibirien, Grønland, mv. det tager lang tid at genoptage den frigivne CO2.

Man kan diskutere om det er 1% eller 2% eller 5% der skal til, men essensen er at selv små addons i skov eller anden CO2 reduktion NU kan give verden den tid der skal til for at løse problemet.

Selv kan man for få hundrede kr om måneden sætte sit personlige CO2 ur på pause via træplantning, fx. edenprojects.org eller andet, og hjælpe med at give læserene af dette medie, ingeniørerne og andre naturvidenskabsfolk TID til at redde verden med de mange små løsninger inden for fx. vind, sol, ernerginet, batteri, isolering, fodderblandinger mm.

  • 3
  • 2

Jeg er helt enig i, at der ikke findes et redskab, der alene kan løse klimaudfordringerne, men dit forslag bygger på to fejlslutninger.

CO2 udledningerne reduceres ikke år for år. CO2 udledningerne er stigende år for år, ca. 1% stigning årligt de seneste 10-15 år.

CO2 optaget i vegetation øges ikke ved at plante træer. Hvis træplantning skulle øge CO2 optaget skulle de netop plantes steder, hvor der ikke er vegetation i forvejen, f.eks. Sahara. Normalt foregår træplantning steder, hvor der i forvejen er vegetation og derfor udskifter man blot en type vegetation med en anden type. Det øger ikke nødvendigvis CO2 assimilationen.

  • 2
  • 0

Om CO2 udledningerne stiger eller falder afhænger af perspektiv. Når man står på en bakketop har det enten gået op intil nu, eller det går ned fremover.
Har vi nået toppen, ved jeg ikke, men såfremt vi når 2030 og 2050 målene, så skal vi være et godt stykke længere nede af bakken end vi er i dag.

Uden at være ekspert på området er CO2 optaget kan sikkert være det samme eller bedre i mange andre planter end træer, forskellen er bindingstiden. Vi har brug for at få bundet CO2 i lang nok TID til at nå at få reduceret udledningen.
Kan man langtidsbinde CO2 bedre i andre planter end træer, så er det set fra min stol blot endnu bedre.

Jeg er helt enig i din kommentar om Sahara, man er nødt til at lave løsningerne klogt og vurdere effekten efter at man har gjort det klogt. Her har vi brug for eksperter der kan fortælle om det er dumt at pløje CO2 holdig tørvejord op for at plante træer og i stedet gøre det på steder med sparsom vegetation, eller steder der i dag har kort bindingsperiode. Eller om man skal høste tang og alger fra havet og gemme det på eller under havbunden.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten