Vores læser Christian Bering har spurgt:
Jeg tænkte på, om det ikke ville være muligt at reducere CO2-indholdet i atmosfæren ved blot at lade nogle træer vokse op, fælde dem og lade dem synke til bunds i havet på et sted med stor dybde?
Jeg forestiller mig, at man kunne fylde stammerne med sten eller blot binde nogle sten til dem og så lade dem synke.
Eventuelt kunne man konstruere nogle store platforme over dybhavet, hvor træerne kunne få lov til at vokse sig store.
Læs også: Spørg Fagfolket: Er mælk ikke lige så klimabelastende som kød?
Niclas Scott Bentsen, lektor og forskergruppeleder i Skovressourceopgørelser og bioenergi, Københavns Universitet, svarer:
Det er et interessant spørgsmål, der har været diskuteret gennem adskillige år. Det kan besvares kort eller lidt længere.
Det korte svar: Teknisk set vil det være muligt at dyrke træer og gemme dem et sted, hvor de ikke nedbrydes eller nedbrydes meget langsomt, f.eks. på bunden af havet, og på den måde reducere indholdet af CO2 i atmosfæren. Det er sådan vores fossile ressourcer, f.eks. kul, er dannet; dog ved naturlige processer og over millioner af år.
Det lidt længere svar kræver en let omformulering af spørgsmålet til: Giver det mening at lade nogle træer vokse op, fælde dem, og lade dem synke til bunds for at reducere mængden af CO2 i atmosfæren?
Økonomisk giver det nok ikke mening. Uden dog at have undersøgt det forestiller jeg mig, at det vil være ganske dyrt at etablere langtidssikrede lagerfaciliteter til meget store mængder træ på flere kilometers havdybde.
Rigtig meget træ skulle i dybhavet
Ville det batte noget? Regnskabet ser sådan ud, at den terrestriske (den på land) kulstofcyklus årligt binder ca. 60 mia. ton kulstof fra atmosfæren (netto primærproduktion, NPP).
Ca. 50 mia. ton udledes igen til atmosfæren gennem heterotrof respiration, som er nedbrydning gennem dyr, mikroorganismer, svampe m.m.
9-10 mia. ton kulstof bruges årligt af mennesker til mad, brændsel og materialer. Den sidste ca. 1 mia. ton kulstof lagres i længere tid i verdens økosystemer.
Da vi for tiden udleder ca. 10 mia. ton kulstof årligt fra fossile ressourcer, som vi hiver op fra undergrunden og ligger ud over de 60 mia. ton, der allerede er i omløb, er det en meget stor del af planetens primærproduktion, der skal immobiliseres i dybhavet, for at det batter i forhold til klimaet.
Det vil nok være svært at finde så store ubrugte mængder træ, der kunne sendes til havbunden uden alvorlige konsekvenser for natur og mennesker.
Læs også: Spørg Fagfolket: Udleder man CO2, når man spiser sukker?
Træer er intet quickfix
I forhold til at dyrke træerne på platforme på havet er den nødvendige skala en begrænsning. Verdens isfrie landareal er ca. 13 mia. hektar, som altså binder de ca. 60 mia. ton kulstof årligt.
Der bindes således i gennemsnit 4,5 ton kulstof pr. hektar pr. år. Samtidig ville sådanne platforme på havet lægge en dæmper på den marine primærproduktion på ca. 1 ton kulstof pr. hektar pr. år, som allerede finder sted.
Skulle vi binde blot 10 procent af den nuværende fossile CO2-udledning, skulle der bygges platforme til at dække mere end 285 millioner hektar af havet. Jeg anser det ikke som realistisk.
Et tredje aspekt ved at lagre biomasse er den nedbrydning, der trods alt sker. Når biomasse nedbrydes under iltfrie forhold, kan der dannes metan, som er en potent drivhusgas. Det ses bl.a., hvor der udvindes deponigas.
Hvis biomasse lagres på bunden af havet, vil metandannelsen dog nok være meget begrænset. Dels vil nedbrydning foregå meget langsomt, dels vil svovlindholdet i havvand sikre, at metanen bliver oxideret til CO2, inden det når at undslippe til atmosfæren.
Læs også: Spørg Fagfolket: Kan man afhjælpe klimaforandringer ved at gensplejse planter?
Huse af træ er det mest bæredygtige
Kan vi så bruge træerne på en smartere måde? Det kan vi, men det er vigtigt at understrege, at træer ikke er et quickfix i forhold til klimaudfordringerne. Der er ingen vej uden om at stoppe brugen af fossile materialer. Der skal så at sige sættes en prop i hullet, og lige netop det kan træerne hjælpe med til.
Træ er et fantastisk materiale, der - udover at lagre CO2 - også kan bruges til mange ting, som møbler, huse, produkter og energi. Så længe vi bruger så meget fossilt materiale, som vi gør, giver det god mening at bruge træ som en substitut for fossilt materiale eller som substitut for andre energitunge materialer.
Forskning fra Aalborg Universitet har vist, at bygges huse af træ i stedet for beton, kan CO2-udledningen i hele husets livscyklus reduceres med op til 50 procent.
Det betyder ikke, at vi med hovedet under armen skal fælde skovene fra en ende af. Vi skal bruge træbiomasse intelligent, og hvor vi får størst effekt ud af det og inden for rammerne af bæredygtig forvaltning af skovene.
Efterhånden som vi holder op med at bruge fossilt materiale, kan vi i stigende grad se på mulighederne for at bruge træ og skove til lagring af endnu mere CO2, for som IPCC har vist, er det ikke nok at nå til nul CO2-udledning. Vi skal til aktivt at trække CO2 ud af atmosfæren for at nå Parisaftalens målsætninger.
Læs også: Spørg Fagfolket: Kan vi redde klimaet med spejle i rummet og aerosoler i atmosfæren?
Nordsøen kan rumme en del
Apropos IPCC og Parisaftalen så har IPCC i en rapport fra sidste efterår om mulighederne for at nå 1,5 grads målet i Parisaftalen peget på en variant af dit forslag som et vigtigt instrument til at nå målet.
Instrumentet kaldes BECCS, som står for ’Bio Energy with Carbon Capture and Storage’. Ideen med BECCS går ud på at dyrke biomasse, som bruges til produktion af elektricitet og evt. varme. CO2 udvindes fra kraftværkernes røggas, komprimeres og lagres i undergrunden f.eks. i tømte oliefelter.
Danmark har gode forhold for CO2-lagring og kan lagre store dele af Europas CO2-udledninger i Nordsøens undergrund.
I det mest ekstreme scenarie beskriver IPCC, at i 2050 skal der være udlagt 724 millioner hektar til produktion af energiafgrøder, anvendelsen af bioenergi skal firdobles, og langt de meste skal kombineres med CCS.
