Spørg Fagfolket: Kommer der giftige gasser ud af Marianergraven?

Illustration: Wikipedia/Kmusser

Det er efterhånden noget tid siden, vi har fået spørgsmålet, så vi kommer nok lidt på bagkant, men lad os tage det alligevel.

Det er vores læser Friederike K. E. Pedersen, som har sendt følgende spørgsmål:

Jeg har en elev i 7. klasse i geografi, der gerne vil vide, om der kommer giftige gasser ud af Marianergraven, og om det evt. kan være skadeligt for livet i havet og i den sidste ende for os mennesker.

Ronnie Glud, professor på Biologisk Institut, SDU, har selv brugt en del tid med at analysere Marianergraven, og han svarer:

Nej, der kommer - så vidt vi ved - ikke giftige gasser ud af Marianergraven.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor forsvinder kunstige søer ikke bare ned i jorden?

I sedimenter med stort indhold af organisk materiale (eller meget lidt ilt) er man nogle gange bekymret for frigivelse af H2S (sulfid), der er ekstremt giftigt.

Det kender vi fra kystnære sedimenter om sommeren, hvor høje temperaturer, høj sedimentation af organisk materiale og lidt ilt i bundvandet giver anledning til iltsvind og frigivelse af H2S.

Men mængden af organisk stof i Marinergraven er ikke slet ikke højt nok til, at vi får dannet fri sulfid.

En anden teori ville være muligheden for metan-frigivelse, som vi kender fra aktive kystsedimenter og i søer – men igen er mængden af organisk materiale i de dybe grave for lille til et understøtte en mikrobiel produktion af metan.

Det skyldes sandsynligvis, at Marianergraven er omkring 11 km dyb, og jo længere ned, du kommer, des dårligere er betingelserne for liv. Og det er mikroorganismer, der bidrager til dannelsen af f.eks. sulfid.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan påvirker polernes afsmeltning risikoen for jordskælv?

Man kunne derimod måske være bekymret for reducerede forbindelser, der blev frigivet fra Jordens indre i de geologiske ustabile grave, hvor de tektoniske plader møder hinanden, og hvor der kan opstå jordskælv.

Her kan der blive frigivet f.eks. metan og svovlbrinte, og det ser man f.eks. langs Den Atlantiske Ryg, som løber hele vejen gennem Atlanterhavet.

Det skal så også siges, at de stoffer, der undslipper, kun er toksiske for organismer, der ikke kan tåle det. Andre samfund på bunden af havet lever af disse kemiske forbindelser. Der er f.eks. bakterier, der omdanner forbindelserne til biomasse.

De helt store grave som Marianergraven, som er omkring 11 km dyb, ligger dog typisk langt fra disse områder, og indtil videre har vi ikke set klare tegn på lækage af reducerede forbindelser i de dybeste dele af gravene.

Men det er muligt, at det vil ændre sig, når vi får udforsket gravene bedre.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.