Spørg Fagfolket: Kan stråtage holde til klimaforandringerne?

Illustration: Tækkelauget

Vores læser Don Madsen har spurgt:

Med al den regn, som er kommet i år - og som muligvis er det nye normale - hvilken konsekvens har det på stråtage?

Jeg går ud fra, at et stråtag har bedst af at tørre ud og være så tørt som muligt for at holde i så lang tid som muligt.

Så hvad betyder al den regn for holdbarheden af stråtag – også i fremtiden?

Læs også: Spørg Fagfolket: Bør jeg sætte en lynafleder på mit hus?

Illustration: Tækkelauget

Jesper Salling Nielsen, chefkonsulent i Tækkelauget, svarer:

Det er ikke min vurdering, at øgede regnmængder vil give flere problemer for strå end for andre materialer.

Selvfølgelig er fugt ikke noget, der fremmer holdbarheden, men det altafgørende er hældningen på taget, så vandet kan løbe af.

Vi opfordrer til, at man får lagt et stråtag med en hældning på minimum 45 grader. Så vil det kun være det yderste af taget, der bliver vådt, og taget når ikke at blive mættet af fugt. Heller ikke selv om det regner meget, for når det kun bliver fugtigt på overfladen, vil det sagtens kunne nå at tørre ud i opholdsperioder, som der trods alt stadig er.

Illustration: Tækkelauget

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor bliver sne tungere, når den smelter?

Hældning på mindst 45 grader

Fra tid til anden er der en kunde, der får overbevist en tækkemand om, at hældningen skal være mindre, og så er det altså, at man kan være uheldig, at der opstår råd i taget. Især opstår problemet forneden, hvor taget er tykkere, og derfor kan suge en del fugt, hvis ikke det kan løbe ordentligt af.

Illustration: Tækkelauget

Derfor skal man generelt også sørge for jævnligt at se sit tag igennem. Også på steder, hvor taget får mindre sol og luft, da der så kan gro mos, men det kan der jo også på andre typer tage.

Nogle vælger også at få ’studset’ de nederste 5 cm af taget efter en årrække for at tage de slidte ender, så det står mere skarpt. Men det er mest af kosmetiske grunde og ikke noget, som øget regnvejr skulle gøre værre.

Sørger man for at få tjekket sit tag regelmæssigt og repareret steder, hvor der har været mos, skader fra vind og vejr eller dyr i taget, så burde det kunne holde i 50 år – også selv om det regner.

Se i øvrigt meget mere om stråtage i branchevejledningen ’Veludført Stråtag’, som kan læses her:

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er idag langt større mos vækst på stråtage i Danmark idag end for 30-50 år siden. Intet tag holder i 50 år idag, man skal vist være heldig hvis det holder 20-25. Jeg er født på en egendom med stråtag, og huset er fra 1873 og rejsningen er rigeligt høj, udnyttet 1 sal. Der er tækket 3-4 gange siden 1966, så det er vist langt fra 50 år. Jeg kan også tydeligt se, at der idag dannes meget mere mos, og lav på taget end tidligere, min far ejer stadig ejendommen. Jeg tror det er den øgede amoniak udledning fra grisestalde i Danmark. For der er også mere lav vækst på træer og buske end der var for 30-40 år siden.

  • 3
  • 1

Vi fik tækket vor trelængede 1787 ejendom for 30 - 35 år siden - med 45 - 50 grader hældning - med 2 - 2,5 m lange strå i 30 cm tykkelse. Der er stadigt 25 cm tilbage. Forventet restlevetid 50 - 80 år.

Da vi rev det gamle stråtag ned, var der nogle steder rester af de oprindelige strå - levetid 200 år.

Vi fik lagt kobbertråde i mønningen, som har begrænset mosset. Så er der heller ikke så mange huller efter skader, der hakker efter smådyr.

  • 10
  • 0

Der er idag langt større mos vækst på stråtage i Danmark idag end for 30-50 år siden. Intet tag holder i 50 år idag, man skal vist være heldig hvis det holder 20-25.

Jeg er fuldstændig enig - vi har også stråtag (hældning ca. 45 grader). Det er nu knap 20 år gammelt, meget mosbegroet og jeg tror ikke på at der er nogen chance for at det holder yderligere 30 år. Særligt den ca. 7 mdr lange regnperiode vi havde for godt et år siden, hvor taget stort set ikke nåede at tørre ud på noget tidspunkt, sled på det, særligt der hvor de to tagflader mødes (vi har et "vinkelhus") og der derfor optræder særligt store vandmængder - der opstod deciderede 10 cm dybe fordybninger i taget, så tækkemanden måtte ud i foråret og reparere skaderne. Så hvis det er noget der kommer til at ske regelmæssigt fremover, så vil jeg klart mene at det er et problem for folk med stråtag.

  • 4
  • 0

Ikke helt hvad tækkemændene siger. Min far fik den ene side af stuehuset tækket for et par år siden, samme tækkemand, som har tækket Vadehavs Centret, så kan man vist ikke blive dygtigere, Klyver. Og han måtte også sige, at mos og lav æder tagene op, for det holder på fugtigheden, og så råsdner rørene, som han selv importere, for at få den bedste kvalitet.

  • 3
  • 0

Halvtreds år ? Nix- den tror jeg ikke på længere ! Har boet under stråtag i 25 år og har elsket - og til sidst hadet det tag. Det er et vidunderligt tag at bo under i et gammelt bindingsværkshus hvis alt er lavet fagligt korrekt som det skal være, men gennem de senere år har jeg kunnet iagttage hvordan nedbrydningen af taget er accelereret i takt med større regnmængder/ flere regvejrsdage. Begroning med mos og lignende er blevet et større og større problem ikke bare på taget men også på mure og plankeværk. Da vi flyttede ind groede der alger på laden op i ca 2 m over jorden og da vi flyttede for et par år siden var der alger op i 5-6 m højde flere steder. Den kraftige vækst af mos og alger har påfaldende nok været helt parallelt med at luftforureningen fra gylleudbringningen er blevet mere og mere uudholdelig.

  • 4
  • 1

For 50 år siden, var der store problemer med forsuring af miljøet, pga. ufiltreret afbrænding af svovlholdige forsile brændsler. Det medførte at der var mindre lav og mos på træerne i skoven. I en periode var der ikke meget lav at se, i nærheden af byer.

I dag kan man tydeligt se hvad der er nord og syd, på et træ, ved at kigge på lav.

Måske savner de gamle stråtægte huse lidt mere syreregn? :)

  • 11
  • 0

Måske savner de gamle stråtægte huse lidt mere syreregn? :)

Ved ikke om det hjælper, men døjede selv med lav på et skiffertag indtil jeg bad om en få en zinkryg sat på. Lav og mos døde og det blev lettere at tømme tagrender. Mon ikke kobber eller zink i form af tråd eller net kan forbygge væksten. Måske virker en kobbertråd langs muren også? Billigere end at pensle algemidler på og sikkert bedre for miljøet.

  • 3
  • 0

Jo det kan man sige men en 2 mm kobbertråd eller 0,5mm kobberfolie gør undeværker. Og selv om en kobbertyv er i pengeforlegenhed, kravler han ikke op på et stråtag ,efter disse to emner 😉

  • 6
  • 1

Der tages slet ikke stilling til den manglende hvide vinterer; ligeså snart temperaturen kommer under en hvis grad standser nedbrydning af stråtaget. Jo flere grønne vinterdage med fugtigt vejr vil nedbrydning blive acceleret modsat en frost kold tør dag med lav fugtighed.

  • 2
  • 0

Jeg har netop pillet et stråtag fra 1970 ned og tro mig: Det krævede mange ture på genbrugspladsen! Sydsiden var slidt op, men der var ifølge en sagkyndig tækkemand stadig 5-7 år i de andre sider. Mønningen holder selvfølgelig ikke nær så længe. Der var almindelig galvaniseret hønsetråd på rygningen, og det holder mosset en del nede.

Jeg gætter på, at der er mange forhold, der spiller ind i forhold til holdbarhed: Dels taget - hvad er hældningen? - er der ventilation under taget? - hvilken kvalitet er stråene og arbejdets udførelse? Desuden er der sandsynligvis forskel på, hvor mange næringsstoffer, der er i luften, afhængig af hvor man bor.

Det pågældende tag havde 50 graders hældning og uudnyttet tagetage (= masser af frisk luft under taget). Som sagt havde stråene det fint. Desværre var en del af den galvaniserede bindetråd rustet igennem. I dag bruger man rustfri tråd.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten