Spørg Fagfolket: Kan rustfrit stål både være magnetisk og umagnetisk?


Torkil Kristensen sendte for snart et temmelig godt stykke tid siden nedenstående spørgsmål, men heldigvis er det jo stadigvæk sæson for en stor is (og håneret):
Anne og jeg er uenige om, hvorvidt rustfrit stål kan tiltrækkes af en magnet.
Anne har fået et svar fra en uvildig person, som giver hende ret i, at rustfrit stål bliver tiltrukket af en magnet.
Jeg (Torkil) har googlet lidt på spørgsmålet og fundet, at er er fem hovedtyper af rustfrit stål. En af disse er - efter hvad jeg kan forstå - IKKE magnetisk. Hvem har ret?
Eller har vi begge ret, når der tages hensyn til de forskellige slags rustfrit stål. Jeg håber, at I vil svare på spørgsmålet. Her er nemlig både en STOR is og ’håneretten’ på spil.
Finn Jensen, lektor på Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet og medlem af Dansk Magnetisk Forening, svarer:
En af mine tidligere kollegaer havde en stor, højtvrinskede kæphest, når det handlede om ordet ’rustfrit’ stål. Det findes nemlig ikke, for alt vil ruste.
I stedet mente han, at det korrekte ord var ’rustfast’, og det er også mere i overensstemmelse med det engelske ’stainless steel’, altså ”mindre plet”. Så jeg skriver rustfast stål.
Fem typer
Rustfast stål kan såmænd både være magnetisk og umagnetisk. Det handler helt om krystalstrukturen i jernet.
Som du skriver, så er der fem hovedtyper af rustfast stål, hvoraf austenitisk, ferritisk og martensitisk er de relevante her.
Hvis krystalstrukturen er ferritisk eller martensitisk, er det rustfaste stål magnetisk i større eller mindre grad. F.eks. er knive (og aksler) af rustfast stål oftest martensitisk på grund af de mekaniske egenskaber. De er derfor også magnetiske, så de kan hænge på en knivmagnet. Der er desuden et højt indhold af krom i dem, 12-16 procent.
Hvis stålet er austenitisk, så er det som udgangspunkt umagnetisk, men visse legeringer kan blive svagt magnetiske, hvis de bliver udsat for hårdhændede mekaniske påvirkninger. Det kan være uheldigt i visse anvendelser, og her er det nødvendigt at bruge andre legeringer.
Austenitisk rustfast stål er det mest udbredte, for det er forholdsvis billigt og med god modstand mod korrosion. Ferritisk og martensitisk er mindre rustfast, men er magnetisk.
Som udgangspunkt må derfor begge have ret, da rustfast stål både findes i en magnetisk og i en umagnetisk udgave.
- Denne artikel
- Spørg Fagfolket: Hvornår stikker Månen helt af fra Jorden?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor ser Månen større ud ved op- og nedstigning?
- Spørg Fagfolket: Må man sende en amatørraket op i Danmark?
- Spørg Fagfolket: Hvordan måler man en dynes bæreevne?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor rådner blæksprutterogn ikke?
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
18-8 stål er en overordnet gruppe hvorunder alle forskellige legeringer indeholder (ca) 18% Krom og 8% nikkel.(302, 302HQ, 303, 304, 305, 384 og undergrupper heraf)
Der er stillet spørgsmål vedrørende AISI 304 og disse amerikanske normer er flittigt brugt, og jeg (vi) har altid brugt disse internationalt.
Man kan også selv fundere over hvorfor det netop hedder rustfri og syrefast, men hvis ikke logikken rækker, så er der jo altid frit slag.
Som (tidligere) sejler og materialespecialist vil jeg prøve at give lidt tekniske oplysninger, som også kan bruges ved indkøb eller lignende, så man ved, om man har rustfast (anerkendt udtryk i stedet for 'rustfrit') stål eller søvandsbestandig/syrefast stål.
Selvfølgelig er der en masse yderligere detaljer (Djævelen ligger i detaljerne!!!), men det korte af det lange drejer sig om Mo (Molybdæn). Hvis legeringen indeholder min. 2,0 % Mo kan stålet betegnes som syrefast, men jo højere Mo-%'en er, jo mere bestandig er stålet. Mo-% kan være op til omkring 5% og hvis man virkelig SKAL bruge søvandsbestandig stål, bør der være min. 3 % Mo i legeringen. Mo er dyrt, så prisen stiger med stigende indhold af Mo.
Du vil let kunne finde legeringen af diverse rustfaste stål på nettet, og da betegnelserne/navnene er stadardiserede, er der en præcis sammenhæng mellem navn og legeringsindhold. Rustfaste boltevarer => A2 er almindeligt austenitisk stål (18-8 og ikke syrefast) og A4 er syrefast/søvandsbestandig stål.
Og lad så venligst være med at bruge AISI-navne (det er kun for amerikanere (som jo også måler i fod og tommer!)), men vore EU standarder, som er langt mere præcise.
Ja, 304 er bestemt ikke syrefast, men måske nedenstående forklarer misforståelsen lidt i #17.ANSI stål 304 er vanligt 18-8 stål
Selv om det er en del af 18-8 familien, er det ikke vanligt 18-8, men mere korrosionsresistent end andre 18/8 typer.
Normalt er det AISI 304 kvalitet der betegnes A2 rustfri til boltevarer:
"Forskellen mellem 304 og 18-8 rustfrit stål:"
https://m.dk.marinesteels.com/info/difference-between-304-and-18-8-stainless-stee-57177866.html
@#17 En korrektion:
ANSI stål 304 er vanligt 18-8 stål, ANSI 316 er den type, som betegnes som syrefast.
hilsen Aksel
Jeg må indrømme at jeg som maskiningeniør burde have kendt til
men det skyldes måske at den stiftendende generalforsamling blev holdt i nabobygningen samme dag som jeg var til afsluttende eksamen som akademiingeniør :-)Dansk Magnetisk Forening
Og Østersøen er uden salt? :-)
Der er faktisk ikke ret meget salt i Østersøen. Mod nord er der helt ned til 0,3% salt - i gennemsnit er saltidholdet 1%. I Kattegat er der omkring 3%.
Hm, det er da ret let at google sig til… Men når nu spørger har taget sig tid til at spørge, kunne Ing. så ikke have fundet en egentlig ekspert? Dansk Magnetisk Forening, seriøst?! Kunne man ikke bare have spurgt Claus Qvist Jessen? Større stålnørd findes vidst ikke i landet…
Det nærmeste er nok</p>
<p>Sandvik 254 SMO / EN 1.4547
??Takker.
Har bare aldrig hørt det betegnet som søvandsbestandig, men som en rustfri, syrefast kvalitet, der kan meget mere end modstå søvandspåvirkning.
Søvandsbestandig er en almindelig brugt betegnelse for flere forskellige aluminiumlegeringer:
https://www.alumeco.dk/viden-og-teknik/aluminium-data/brug-af-legering/
Et dyrt teknisk stål hedder 254 smo, det kan nok kun købes som råmateriale, ikke som fittings
Meget brugt, og mange leverandører af 254SMO fittings:
https://www.marcelpiping.com/smo-254-pipe-fittings/
https://www.neoimpex.com/smo-254-forged-fittings-manufacturer.html
Det nærmeste er nokMåske nogen her kan henvise til specifikationer for søvandsbestandig stål?
Sandvik 254 SMO / EN 1.4547
20 % Cr, 18 % Ni, 6,1 % Mo + diverse, ~55 % Fe, så det er lige før det ikke kan kaldes stål.
Rasende dyrt, på Danyard kaldte man det for "guldrør", blev brugt til få længder rør der både skulle kunne tåle permanent søvand og kemikalielast. Kemikalielast - et udpluk at op mod 700 forskellige laster.
I Storebæltstunnelen anvender man GRE-rør (epoxy) til udpumpning af indtrængende søvand og eventuelle lækager fra tankvogne.
Et dyrt teknisk stål hedder 254 smo, det kan nok kun købes som råmateriale, ikke som fittings. De øvrige stål som f. eks fittings er lavet af er 18-8 stål, som er det man i husholdninger kalder rustfrit stål. A 304 er syrefast stål, men ikke saltvand bestandig, men dog bedre end 18-8 stål.
Jeg har kun erfaring med betegnelsen søvandsbestandig i forbindelse med aluminium.
Måske nogen her kan henvise til specifikationer for søvandsbestandig stål?
Jo, det er normal betegnelse til søs, søvand = havvand med op til 4 % salt.Endnu en ukorrkt betegnelse. Søvandsfast. Her menes havvand med salt. Det er der ikke i søvand.
Sømænd sejler på havet !
Søvandsbestandigt er en svær betegnelse for rustfrit stål, som udgangspunk tåler de normalt anvendte austenitiske legeringer ikke clorider og søvand. Særligt stillestående søvand er et problem, så længe der er cirkulation i et system går det normalt godt.
Beslag til lystbåde er normalt syrefast, der er elektropoleret, for at få en beskyttende overflade. Men selv om materialet er elektropoleret, så er det følsomt over for jern-støv, f. eks. fra sandblæsning eller vinkelsliber.
Normalt betegnet A2 rustfri og A4 (rustfri)syrefast ;o)Rustfrie boltevarer er normalt i kvalitet A2 (rustfast) eller A4 (syrefast)
Rustfrie boltevarer er normalt i kvalitet A2 (rustfast) eller A4 (syrefast), begge er austenitiske og ikke magnetiske.Ny viden for mig, så jeg skal vist til at finde en anden metode til at afgøre om der er brugt rustfri/rustfaste skruer som foreskrevet eller bare blanke skruer, som ikke er rustfrie, hvilket ofte ses.
Ny viden for mig, så jeg skal vist til at finde en anden metode til at afgøre om der er brugt rustfri/rustfaste skruer som foreskrevet eller bare blanke skruer, som ikke er rustfrie, hvilket ofte ses. Er det korrekt forstået, at de forskellige typer af rustfrie/rustfaste materialer ikke er stationære tilstande, men som kan ændre mateteriale-egenskaber, hvis de udsættes for fx. mekaniske eller kemiske påvirkninger fra omgivelserne?
Ja Bahnsen, det har du da ret i, men jeg tror vi begge ved hvad vi taler om.
Men mit indlæg gik mest på faglighed
Korrekt fagsprog er korrosionsfaste stål, varmefaste stål og syrefaste stål.
I lystbåde anvendes søvandsfaste stål
Undskyld, jeg troede bare at du mente det du skrev. Min fejl!
Ja Bahnsen, det har du da ret i, men jeg tror vi begge ved hvad vi taler om. Når man snakker om et containerskibs sødygtighed, er det fordi det skal sejle på Silkeborgsøerne!!
Men mit indlæg gik mest på faglighed, hvor jeg fra min studietid ikke taler om rust men mere præcist om korrosion, og ikke frit men fasthed, idet ingen materialer er fuldstændig uden påvirkning fra omgivelserne.
Jeg har før leget med en magnet i mit beskedne køkkenudstyr, og de billigere knive, gafler og den slags er lidt af hvert, og dermed rustfri, men ikke nødvendigvis korrosionsfaste.
Man kan i hvertfald stikke til søs i den? ;o)Og Østersøen er uden salt? :-)
NB: Forøvrigt hedder det Søvandsbestandig, der hvor jeg færdes.
Endnu en ukorrkt betegnelse. Søvandsfast. Her menes havvand med salt. Det er der ikke i søvand.
Så søens folk kommer slet ikke så langt omkring som vi troede?
Og høj sø kommer ikke ind over søgelænderet. :-)
Så søens folk kommer slet ikke så langt omkring som vi troede?
Og Østersøen er uden salt? :-)
Endnu en ukorrkt betegnelse. Søvandsfast. Her menes havvand med salt. Det er der ikke i søvand.
Så søens folk kommer slet ikke så langt omkring som vi troede?
Jeg har igennem en længere årrække arbejdet for et firma der lavede større industrianlæg over hele verden med ufattelige mængder rustfrit stålrør svejst med baggas.
Normalt blev billigere ferritiske legeringer som 430 ikke omtalt som rustfri (rustfast aldrig i disse fagkredse.)
Hos producenter, leverandører og forbrugere i industrien hedder det rustfri. Prøv at søge på rustfast.
AISI304 og 316 syrefast er de mest almindelige rustfri og de er ikke magnetiske. (ja de kan ruste ved udefra kommende påvirkninger når passiviseringen brydes)
Men alting ændrer sig, og mange knive bliver jo også omtalt som rustfri, selv om de giver "flyverust" overalt i opvaskemaskinen.
Så man kan sige at begge har ret, alt efter hvor man står.
https://evek.dk/module/blockblog/blog?p=p-aisi-304-aisi-316-de-mest-almindelige-rustfrie-st-l
https://damstahl.com/da/stainless-knowledge/hvad-er-rustfrit-stal/typer-af-rustfrit-stal/
Endnu en ukorrkt betegnelse. Søvandsfast. Her menes havvand med salt. Det er der ikke i søvand.
Korrekt fagsprog er korrosionsfaste stål, varmefaste stål og syrefaste stål. Som omtalt også en del legeringer, der er lidt af hvert. I lystbåde anvendes søvandsfaste stål, der ikke bliver skøre af saltvand. Tak for påmindelsen af studietiden, kunne stadig huske udtrykkene.
det er også mere i overensstemmelse med det engelske ’stainless steel’, altså ”mindre plet”.
Hvor mange fejl må der være i en udførsel der er 'flawless'? Hvor stort et stykke slange skal man komme i et dæk der er 'tubeless'?
Helt enig I at rustfast havde været et bedre navn, men der er ikke noget sprogligt argument: Suffikset -less er -fri på Dansk, uanset at 'less' betyder 'færre'.