Spørg Fagfolket: Kan man virkelig drukne i kviksand?

7. december 2021 kl. 12:594
Spørg Fagfolket: Kan man virkelig drukne i kviksand?
Illustration: Bigstock/cthoman.
En læser undrer sig over, hvordan man skulle kunne drukne i kviksand, da kviksand burde give opdrift. Det svarer lektor på Aarhus Universitet på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vores læser Bent Jørgensen har sendt os dette spørgsmål:

Man kan åbenbart drukne i kviksand, der - så vidt jeg ved - er en opslæmning af fint sand i vand. Vægtfylden må derfor være større end 1.

Hvorfor giver dette ikke en opdrift, der tillader, at man kan svømme ovenpå?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan påvirker polernes afsmeltning risikoen for jordskælv?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bo Holm Jacobsen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, svarer:

Det er korrekt, at massefylden af kviksand er højere end et almindeligt påklædt menneske. Et ubevægeligt legeme må man derfor forvente, ikke vil synke længere end ned til et sted midt på overkroppen.

Der skal imidlertid stor kraft til at trække personen ud af kviksandet igen. Så man er i en sårbar situation, hvor fx stigende tidevand eller rovdyr kan føre til døden.

Hvis viskositeten af kviksandet er moderat, skulle det i henhold til vandrehistorier være muligt at lade sin krop flyde ud i en vandret position og så ’svømme i land’.

Som kuriosum kan nævnes, at den berømte tjæresø i Los Angeles faktisk klarede at sluge hele mammutter og sabeltigre. Men massefylden af tjære er jo også meget tættere på 1, måske endda under.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
8. december 2021 kl. 07:54

Er der ikke et mytthbuster afsnit om dette emne? Tror de (også) kommer frem til at man ikke synker i på den måde som i films.

3
7. december 2021 kl. 18:27

God humor. Minder om knægten, som bad slagtermester om at komme i lære. Knægten blev ved efter afslag, så mester spurgte: "Hvor mange gram går der på et kg?" 800 gram var svaret, og han fik sin læreplads. Helt off off-topic.

2
7. december 2021 kl. 16:18

Jeg kasserede for nogle år siden et ellers fornemt timeglas, som løb igennem på kun 58 minutter. Det viste sig, at det var fyldt med kviksand.

1
7. december 2021 kl. 15:01

Selvom man ikke drukner i kviksand, så er det ikke for sjov. Og man skal ikke lade sig synke dybere end til hofterne (det kommer nok af sig selv pga. densiteten.

Man kan sidde rigtigt godt fast:https://youtu.be/a2VJqud3Ls8

Men spræller man, kan man også ofte redde sig selv:https://youtu.be/z0CFgdMjS5w?t=84 (pas på dine ører, der er meget støj)

mvh Mogens, der som barn troede at kviksand ville være et større problem end det som voksen har vist sig at være ;)