Spørg Fagfolket: Kan man tatovere med frugtfarve?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Kan man tatovere med frugtfarve?

Illustration: Bigstock/Kzenon

Vores læser Troels Christensen har spurgt:

Jeg har tit tænkt på, hvad der sker, hvis man tatoverer med frugtfarve. Kan man det? Og vil en sådan tatovering forsvinde af sig selv over tid?

Dorthe Romain, kasserer i Dansk Tatovør Laug, svarer:

I princippet kan man jo tatovere med, hvad man har lyst til – også frugtfarve. Men der vil være flere ulemper ved det.

For det første vil tatoveringen kun holde i ca. 24 timer, før den er væk igen.

Læs også: Nanopartikler fra tatoveringer ophober sig i lymfeknuderne

Kan give allergiske reaktioner

For det andet – og vigtigere – kan der opstå en allergisk reaktion, som i værste fald skal behandles på hospitalet, fordi huden kan boble op og måske skal fjernes kirurgisk, hvis symptomerne er voldsomme.

Nogle mennesker er fx allergiske over for røde vingummibamser, og det gør det ikke bedre at sprøjte farven ind under huden.

I det hele taget ser vi desværre en del problemer i tatovørbranchen med brug af farver, der kan skabe problemer.

Det kan være private mennesker, der tager printerblæk eller autolak i brug, eller det kan være tatovører, der køber farver i Kina med et flot klistermærke på, men som indeholder allergifremkaldende stoffer.

Markedet er lidt af en jungle, og der begynder først at komme lovgivninger på området nu, hvor flere kommer på hospitalet, fordi farverne er forkert blandet.

Læs også: 13 ud af 65 tatovørfarver kan give kræft

Ny forbudt-liste

Vi har for nylig fået en ’forbudt-liste’ med 4000 stoffer på, som ikke må komme på eller under huden, men der er fx ikke CE-mærkning af tatovørfarver, og det ser vi nok heller ikke foreløbig.

Der er også kommet en lov, der siger, at man ikke må foretage tatoveringer uden for autoriserede lokaler. Det indebærer også, at det er ulovligt at tatovere på hjemmeplan, selvom det kun er en hobby.

Og så må man selvfølgelig heller ikke tatovere i ansigtet i Danmark, medmindre der er tale om permanent makeup uden bindemidler, så det i princippet ikke er permanent, men forsvinder over tid. Desuden har vi nu en lov om, at man kun må bruge kosmetisk godkendte pigmenter til tatovering, og så er det også

Også henna-tatoveringer kan det betale sig at være varsomme med. Vi har set eksempler på, at også børn må leve med permanente ar, efter de har fået en tatovering på rejsen med forældrene.

Dette skyldes, at paprikaen, som giver farven, skal ætses ned i huden for at holde. Det sker ved hjælp af citronsyre, men hvis blandingsforholdet er forkert, kan det give store skader.

Læs også: Elektronisk tatovering låser din smartphone op

Forskning i gang

Der bruges ikke syre ved almindelige permanente tatoveringer, hvor nålen skubber farven ind under huden, men ud over forbudt-listen er det svært at vide, hvad der er blandet i malingen, så det kan betale sig at se sig godt for, når man vælger tatovør.

På Bispebjerg Hospital har læge Jørgen Serup specialiseret sig i allergier forårsaget af tatoveringer, og der er et større forskningsprojekt i gang, som skal ’skille’ tattoo-farverne ad og se på, hvordan de opfører sig under huden og mellem hudlagene.

Der kan opstå forskellige reaktioner alt efter, hvordan pigmentet i farven bliver behandlet, så det er interessant at få kortlagt kemien og reaktionerne. Der er alt for mange, som producerer farve, selv om de ikke har forstand på det, og som ikke har den store føling med konsekvenserne.

Desværre vil der nok gå en del år, før vi fx vil se miljømærkninger på tatoveringsfarve, men heldigvis begynder der er komme lovgivning på området.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvfølgelig kan man det, og det lyder jo grønt og økologisk osv.
Tænk dog over at en del planter er giftige. Selvom det er "naturlig" kemi er det ikke dermed ufarligt.
Allergikere ved at selv de mest almindelige fødevarer kan give reaktioner, og så er der planter der udover allergi er meget giftige.
Det er ikke kun store kemifabrikker der producerer giftige stoffer, det gør naturen også.

  • 9
  • 8

at de unge mennesker læser med - og også gerne de midaldrene ....


Og så er der en ret stor sandsynlighed for at det ikke er så velovervejet, når de får en tatovering i f.eks udlandet, hvor reglerne og sikkerheden muligvis er mindre heldig.

Men mennesket er en underlig størrelse. For vi påstår i mange sammenhænge at være ganske snedige og kloge, selv om vi lystigt danser efter reklamernens og modens fløjte.
Pigerne fik en amagernummerplade og drengene en lille halvnøgen elverpige eller tribal-flamme/lyn-lignende ting. Så blev det populært at få nogle blomster viklet omkring fødselsdatoen for deres børn midt på håndledet eller et eller andet fjollet kinesisk tegn på skulderen.
Og tror man virkelig at de tænker synderligt meget over giftigheden eller langtidspåvirkningen?
Hvis et teknisk medie skulle undersøge noget interessant. Så skulle det være at grave i den biokemiske funktionalitet i vores hjerne, som gør at vi til tider - måske lidt for tit - handler ud fra en kortsigtet forventning om succes/berømmelse, frem for et mere langsigtet håb om glæde og stabilitet.

  • 4
  • 0

Det der hed frugtfarve i sin tid, kaldes mere passende konditorfarve nu. "Frugtfarve" har/havede ikke noget at gøre med naturlige udvundet farvestoffer fra frugter eller bær, man var/er f.eks brilliant blue eller carminer.

  • 5
  • 0

Personligt har den bedste metode på at oplyse personer om giftigheden af tatoveringer været at få dem til at søge efter tatoveringer og lympfeknuder.
De billeder/videoer der kommer op, plejer at virke særdeles skræmmende; Ja, lympfeknuderne ser det som deres job at ryde op efter disse tatoveringer, og bliver over tid ganske 'interessant' farvet...
Det kræver dog at man får fat i disse personer før de giver sig ud i disse ting, og tilmed at de kan forstå at lympfeknuderne nok ikke gør dette uden grund.

Så; hvis farven forsvinder, er det enten fordi tatoveringen ligger for højt i hudlaget; alternativt er det kroppens eget immunforsvar som har 'held', med at rydde op...

  • 3
  • 0

Jamen, så har du da tydeligtvis ikke søgt efter det som jeg skrev :)
Dit imunforsvar prøver da at fjerne ink'en, og det gøres ved at ophobe det i lympfeknuderne. Det har intet med en alergisk reaktion at gøre; Det er immunforsvaret som ophober affaldsstoffer som det ikke kan komme af med af andre afveje!

  • 1
  • 0

@ Svend Fersinandsen.

Jeg kan godt se hvad du mener, men som en kommentar til artiklen, så burde rådet nok nærmere vær med at ryge hvad naturen laver!!

Her var det et spørgsmål om frugtfarve. Og da jeg ikke har hørt om nogen gå rundt i naturen for at finde en fin farve, og stikke det i huden, så må jeg antage at det er frugtfarve, købt på flasker, måske i et supermarked - meget brugt i kager, men som er godkendt til at måtte indtages af menesker!
Jeg tror ideen var at finde noget farve der er godkendt til menesker, men somm kunne være et alternativ til de blæktyper der findes til tatovøre, og som flere har haft dårlig erfaring med.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten