

Vores læser Peter Hansen spørger:
Jeg så en børnetime om sommerfugle og kom til at tænke på, om en sommerfugl har samme dna i sine fire meget forskellige stadier: Æg, larve, puppe og udvokset?
Omvendt spørgsmål: Kan man ud fra en dna-prøve bestemme stadiet?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor får man sommerfugle i maven?
Christian Videnkjær, cand. scient og formand for Lepidopterologisk Forening, svarer:
Jeg har krydstjekket med et par af vores kyndige medlemmer, og svaret på dine spørgsmål er, at en sommerfugl har samme genpulje gennem alle sine stadier.
Det medfører også, at man ikke ud fra en dna-test kan afgøre, hvilket stadie den er i.
I puppestadiet sker den fuldstændige metamorfose fra larve til voksen sommerfugl. Når den kravler ud af puppen og begynder at pumpe sine vinger op, udskiller den samtidigt en lille dråbe rød væske (meconium-dråben), som består af affaldsstoffet. Denne væske er det eneste, der afgives som rest fra larvestadiet.
Af og til kan man opleve, at dråben har ramt den bageste del af bagvingerne og misfarvet dem, hvis sommerfuglen har siddet uheldigt under oppumpningen af vingerne. Det har dog ingen konsekvenser på sommerfuglens overlevelsesevne eller anden levevis.
- Denne artikel
- Spørg Fagfolket: Hvor mange solceller kan dække Danmarks energibehov?
- Spørg Fagfolket: Hvordan orienterer selvkørende biler sig i snevejr?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor er der jordvolde langs togstrækningerne?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor klør det spontant på min hud?
- Spørg Fagfolket: Hvorfor ser vi en strålekrans omkring stjernerne?
- Spørg Scientariet: Hvorfor får man sommerfugle i maven?
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det store problem ved RNA generelt er at det er ret ustabilt, modsat DNA så nedbrydes RNA hurtigt.
Er du sikker på at telomer længde kan bruges i insekter? En sommerfugl lever trods alt ikke så længe, og især puppestadiet er ret kort.
Det korrekte svar er ja.
DNA er ikke en statisk entitet. Enderne af DNA de såkaldte telomer regioner består af mange gentagelser, repeats. Disse repeats bliver kortere og kortere med alderen. Endvidere ændres DNA også kemisk med alderen, for eksempel ved methyleringer (eller demethyleringer). Det kan man udnytte retsmedicinsk til at bestemme alderen på individerne. Selvfølgelig er hovedparten af forskningen udført på mennesker, men hvorfor skulle sommerfugle være anderledes. Det ville så kræve at man gennemførte et stort forskningsprojekt hvor man helgenomsekventerede talrige sommerfugle i forskellige stadier.
DNAet forbliver det samme, men udviklingsstadiet vil kunne bestemmes ved at sekventere det såkaldte messenger RNA. Hvis man sekventerer det får man et fint billede af hvilke protein kodende gener der er aktive på et givent tidspunkt. Fra et plante eksempel kan man sige at DNAet er det samme i rødder og blade, men de gener der bliver "læst" i rødderne er ofte involveret ift vand og næringsoptag hvorimod bladene ofte vil have meget mRNA fra gener involveret i fotosyntese. Tilsvarende vil gøre sig gældende for sommerfugle.
Med tanke paa at den voksne sommerfugl skal videregive den fulde DNA til at naeste generation kan gennemfoere alle stadier, er det evident at den ikke kan smide noget DNA vaek fra eet stadie til det naeste. Det burde maaske i artiklen have vaeret mere detaljeret undersoegt, hvordan dyret kontrollerer generne. Det burde vel vaere muligt at lave en screening af, hvilke gener der bliver udtrykt, og dermed hvilket stadie dyret er i. Dette er egentlig ikke meget anderledes fra vores celler, der skal holde styr paa gener og fx ikke taende "knogle-gener" i en celle der sidder i retina.