Spørg Fagfolket: Kan man afhjælpe klimaforandringer ved at gensplejse planter?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Kan man afhjælpe klimaforandringer ved at gensplejse planter?

Illustration: dinadesign / Bigstock

Vores læser Frantz Folke Hansson har spurgt:

Er det muligt at gensplejse en plante til at optage mere CO2, og på den måde afhjælpe klimaforandringer?

Poul Erik Jensen, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, svarer:

Ja, det er faktisk muligt at forbedre planternes fotosyntese og dermed CO2-optag.

Fotosyntesen i planter, alger og cyanobakterier er den proces, hvor energien i solens stråler omsættes til kemisk energi. Den bruges til at fiksere luftens CO2 (og H2O) ind i organiske stoffer såsom kulhydrater, fedt/olier og protein, altså mad til mennesker, foder til dyr – samlet kaldet biomasse.

Et restprodukt af fotosyntesen er ilt (O2), og fotosyntesen er således ansvarlig for stort set al den O2, vi finder i vores indåndingsluft.

Læs også: Spørg Scientariet: Er det usundt at have planter i soveværelset?

Gensplejning kan afhjælpe fødevaremangel

Alt fossilt brændstof stammer fra biomasse, dannet - dvs. CO2-fikseret - af fotosyntetiske organismer for millioner af år siden, og som har været udsat for høje tryk i den geologiske udvikling frem til i dag.

Der er i det seneste årti sket store fremskridt inden for fotosynteseforskningen. Det er således vist, at gennem en målrettet indsats, baseret på en stor viden om, hvordan fotosyntesen virker i mindste detalje, at planters fotosyntese og biomasseudbytte kan forøges med 25-50% ved brug af gensplejsning.

Gensplejsning er et af værktøjerne, vi kan bruge til at øge den plantebaserede fødevareproduktion og dermed imødekomme behovet for den fordobling af fødevareproduktionen, der er nødvendig de næste 50 år for at brødføde en befolkning på 9 mia. mennesker.

En forbedring af planternes evne til at optage mere af luftens CO2 resulterer ikke automatisk i mere biomase. Det kræver, at der ikke er andre begrænsende faktorer såsom tilgængelighed af vand og lys, at der ikke er ugunstige temperaturer (for koldt eller for varmt!) eller mangel på andre næringsstoffer.

Den største del af den biologiske fotosyntese foregår imidlertid ikke på de dyrkede marker, men i havene, hvor cyanobakterier og alger står for en væsentlig del af verdens fotosyntese og dermed den primære produktion. Fotosyntesen i disse organismer kan og skal vi jo ikke forbedre ved gensplejsning.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man fjerne CO2 med kunstig fotosyntese?

Alt for stor frigivelse af CO2

Gensplejsning af vores dyrkede planter vil desværre næppe afhjælpe klimaforandringerne.

Klimaforandringerne skyldes især den store udledning af CO2 fra afbrænding af olie, kul og gas – altså fossilt brændstof. Vi afbrænder per år langt mere fossilt brændstof og frigiver dermed langt mere CO2, end den biologiske fotosyntese kan nå at fiksere igen.

Afbrænding af fossilt brændstof frigiver ca. dobbelt så meget CO2, som den samlede biologiske fotosyntese kan nå at indsamle per år. Her skal vi også huske på, at en stor del af den biomasse, den biologisk fotosyntese fikserer per år, frigives igen gennem respiration, dvs. biologisk omsætning af dele af biomassen i havene, jordbunden og i dyrs og menneskers kroppe.

Det er svært at anskueliggøre det ovenstående, men måske kan et lille eksempel hjælper: Når vi kigger på kurverne over CO2 i atmosfæren, så er der et systematisk udsving, som skyldes årstiderne.

Den grønne revolution har siden 1960’erne bevirket en fordobling af vores afgrødeplanters udbytte, men årstidsvariationen i CO2-indholdet har ikke ændret sig. Det betyder, at afgrødeplanternes øgede fordobling i biomasseudbytte altså ikke har haft nogen nævneværdig effekt på planternes fiksering af CO2.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan nogle - muligvis Poul Erik Jensen som skriver det i svaret - forklare, hvorfor katten det er nødvendigt som en given selvfølge at fordoble fødevareproduktionen når befolkningen øges med knap 17 % fra 7,7 til 9 mia.?

Citat: "dermed imødekomme behovet for den fordobling af fødevareproduktionen, der er nødvendig de næste 50 år for at brødføde en befolkning på 9 mia. mennesker."

For det første spiser det gennemsnitlige menneskee nok flere kalorier end de har brug for, for det andet ville der være endnu større overskud af kalorier, hvis vi ikke smed ca. 30 % af den globale fødevareproduktion ud eller den gik til i forsyningskæden, og hvis vi så ovenikøbet ikke hældte en meget meget stor del af vores kalorier i svin, køer og kyllinger, som derefter forbrænder langt det meste før det bliver til kød - ja, så kunne vi faktisk klare os med enddog lavere fødevareproduktion end vi har i dag.

Anyhows, pointen er mest, at det næsten er forstemmende at en professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab kommer med den slags - for relativ hurtig logik og hovedregning siger, at problemet ikke er mængden af fødevare, men derimod fordelingen af fødevare.

I det hele tage synes svaret ret besynderligt: Til sidst fortælles det - som en særskilt eller overraskende pointe - at øget udnytte af afgrødeplanter ikke har øget biomassefikseren... no sh?t, Sherlock: Afgrødeplanter er vel stort set defineret ved, at de omsættes via animalsk forbrænding eller forrådnelse indenfor 1, maks 2 år.

Jeg antager at Poul Erik ret bestemt er klar over overstående, men muligvis forsimpler svaret for forståelighedens skyld, men det er en skam når den pædagogiske indsats bliver så stor, at formidlingen bliver kontraproduktiv :-/

  • 8
  • 1

Hvorfor forskes der ikke omkring reduction af menneskeheden?


Det er der vel også blevet gjort.
P-Pillen er opfundet og diverse preventionsmidler.
Og, der er indført sexualundervisning i Danmark, der har til formål at få eleverne til at overveje en ekstra gang, om de ønsker at få børn, hvor mange børn deres økonomi kan bære, og at kvinder har ret til at selv bestemme med hvem.

Er man ikke snart nået til den realitet, desto flere mennesker, desto større påvirkning af klimaet? Eller ignorerer man dette helt bevidst?


Det afhænger jo af afbrændingen af fosile brændstoffer, og det behøver ikke, at være direkte proportional med antal mennesker. Vindmøller, atomkraft, og optimering af transport og industriprocesser, kan være et bedre middel til at reducere forureningen hurtigt.

  • 5
  • 0

...hvorfor katten det er nødvendigt som en given selvfølge at fordoble fødevareproduktionen når befolkningen øges med knap 17 % fra 7,7 til 9 mia.?


Det er en "no-brainer": din antagelse er at det kun er befolkningstilvæksten som er den direkte årsag til at fødevareproduktionen skal vokse, det er det ikke.
Den største årsag er at verdens to største nationer, Indien og Kina, også vokser eksplosivt i velstand og derfor ikke vil nøjes med en skål ris om dagen, bevares det er fortsat mange fattige men der er også mange rige som gerne vil se bøffer eller svinesteg på bordet.

  • 6
  • 0

Men ser man på det studie jeg har henvist til. Så det var tiden med columbus.

Highlights
• Combines multiple methods estimating pre-Columbian population numbers.

• Estimates European arrival in 1492 lead to 56 million deaths by 1600.

• Large population reduction led to reforestation of 55.8 Mha and 7.4 Pg C uptake.

• 1610 atmospheric CO2 drop partly caused by indigenous depopulation of the Americas.

• Humans contributed to Earth System changes before the Industrial Revolution.

Der må vi vel antage at afbrændingen af fossible brændstoffer var begrænset?

Vi kan ikke både have fødevarer nok til en kontinuerlig voksende befolkning, og så samtidig reducere vores landbrug til fordel til skove f.eks.

Og i den tid som studiet omhandler, så viser det jo at mennesker og landbrug ikke gør noget godt for naturen. Så derfor må man helt naturligt overveje om man skal gå meget mere effektivt til værks og rent faktisk overveje om der er brug for alle de mennesker vi er?

  • 2
  • 4

Synes det er lidt mere end en no brainer: præmissen er dels præsenteret af Poul Erik i en dårlig konstrueret sætning og del er den forsimplet, grænsende til det misvisende:

For nej, det er ikke nødvendigt at øge fødevareproduktionen til det dobbelte frem mod 9 mia mennesker. Det er nødvendigt - alt andet lige - hvis alle skal spise som vi spiser idag. Og ser jeg ingen grund til hil skulle gøre. Verdens eventuelle fødevareproblemer løses delvis ved at kineserne øger deres kødforbrug relativt mindre og vi sænker vores - vupti, rigelig kalorier til alle. Det handler om kost og fordeling. Ikke om hvor mange kalorier vi Kan lave.

  • 3
  • 0

Hej.

På følgende link kan man se udviklingen m.h.t. anttallet af mennesker på jorden og MANGE andre ting. Der er MANGE interessante oplysninger indefor flere områder.

Der er selvfølgelig en del usikkerhed m.h.t. oplysningerne i mit link. Tallene er derfor ikke nødvendigvis 100 % pålidelige. Men tallene er nok rimelig troværdige. Og tallene indefor forskellige områder viser hvad vej udviklingen går.

Udviklingen går som bekendt i retning af mange flere mennesker på jorden. Det er katastrofalt. Vi bør gøre langt mere for at stoppe eller mindske denne vækst i antallet af mennesker. Men bør derfor forsøge at motivere visse områder i verden til at stoppe væksten. Dette kan ske ved at mindske økonomisk støtte til lande hvis der fødes for mange børn eller øge økonomisk støtte hvis der sker en kraftig reduktion i vækst af befolkning.

Og vi bør også reducere antallet af mennesker i Danmark og lignende rige lande ved at der fødes færre børn. Dette kan reducere Danskernes miljø/klima-belastning.

http://www.worldometers.info/da/

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 0
  • 0

så det bliver mindre og mindre energikrævende,
Tænk hvis vi kun blev en meter høje. så ville bilerne skrumpe til en fjerdedel. Boligerne ligeledes . Ligelede ville fly kunne rumme langt flere personer. ja tænk hvis............

  • 1
  • 2