Vores læser Ole Skov Hansen spørger:
Når man nu er så dygtig til 3D-print, og man hele tiden finder på nye ting, frister det mig til at spørge, om det er muligt at 3D-printe med Wolfram?
Evt. i støvform og så med en slags 'varmebehandling' til at få det til at 'smelte' sammen!
Hvis ja, så må det kunne give et stærkt materiale.
Anna-Maria Meyer, produktchef for 3D Printed Tungsten Parts hos det tyske medicoselskab Dunlee, svarer:
Man kan sagtens printe i wolfram – det har vi gjort i mere end ti år ved hjælp af metoden ’direct metal laser sintering’ (DMLS), hvor man bruger metalpulver, som ’sintres’, dvs. smeltes sammen med en laser.
Når man printer med wolfram kræver det en laser med ekstra høj energi, og det har vi fået specialfremstillet fra den store printerproducent EOS i Tyskland, som vi har haft et samarbejde med fra begyndelsen.
Når vi printer i wolfram, foregår det ellers som med alle andre metaller: Vi har en 3D CAD-fil med designet, som bliver delt ind i lag. Hvert pulverlag bliver printet af en laser, og mellem lagene smelter laseren pulveret sammen, indtil man har det færdige produkt i wolfram.
Vi bruger hovedsageligt wolfram til at printe ’grids’ med meget tynde vægge til røntgenapparater. De sørger for, at lyset ikke spreder sig på en måde, der forringer billedkvaliteten. Hvis man får taget et røntgenbillede af sin krop, gør alt vores vand i kroppen, at lyset spreder sig for meget, hvilket gør billedet uklart.
Gitrene kunne godt fremstilles i andre materialer, men wolfram er det bedste, hvis man vil stoppe røntgenstråler på grund af den høje densitet på >18,6 g/cm3. Desuden er materialet meget temperaturresistent og kan tåle over 3.000 grader celcius.
Væggene skal være blot 100 mikrometer tynde, hvilket er tyndere end en æggeskal, så vi skal være meget omhyggelige med designet.
Vi har nu ni af disse specialfremstillede printere og fem mere på vej, da vi producerer rigtig mange af disse gitre til producenterne af røntgenapparater.
Vi påtænker også at gå ind på andre forretningsområder, f.eks. print af dele af halvledere, hvilket vi allerede så småt er begyndt på.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard