Spørg Fagfolket: Kan jeg koge A38 i kartonen eller frigiver den skadelige kemikalier?

Illustration: Arla

Vores læser Toke Faurby har spurgt:

Jeg har en madopskrift, der siger, at jeg skal koge en A38 i sin indpakning i en time i et vandbad. Den kommer i en Elopak Pure-Pak indpakning.

Kan jeg gøre det uden bekymringer, eller bliver der frigivet skadelige kemikalier ved kogning?

Læs også: Spørg Fagfolket: Kan man selv dyrke bakteriekulturen til den svenske specialitet Långfil?

Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi, svarer:

I Forbrugerrådet Tænk Kemi bliver vi spurgt om lidt af hvert, men opvarmning af A38 er vi mig bekendt ikke stødt på før.

Mit svar på dit spørgsmål er dog identisk med svar på andre lignende spørgsmål om opvarmning af mad i emballage, der ikke er tiltænkt opvarmning, som for eksempel i den opskrift, hvor kyllingen grilles med en øldåse i måsen, eller når genbrugte is-bøtter fyldes med varm kødsovs.

Vi fraråder som udgangspunkt at opvarme mad i emballage, der ikke oprindeligt er tiltænkt opvarmning af mad eller som ikke er beregnet til opbevaring af varme madvarer.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan er kærnemælk fremstillet?

Vigtige faktorer for afsmitning af kemikalier til mad

Frigivelse af kemikalier fra emballage afhænger af flere forhold.

Temperatur, varighed og madtype, for eksempel pH og fedtprocent, er nogle af de væsentligste faktorer, der påvirker migrationen af kemikalier fra emballagen til fødevaren.

Højere temperaturer, længere tid og højere fedt- eller syreindhold er som tommelfingerregel-faktorer, der giver større afgivelse.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad ligger der i begrebet 'naturligt laktosefri ost'?

Producent skal teste under de forhold, emballagen er tiltænkt

Lovgivningen for fødevarekontaktmaterialer siger, at producenten skal sørge for, at produktet lever op til kravene for afgivelse vurderet i forhold til den fødevare/brug, som emballagen er tiltænkt. Det vil sige, vurderet ud fra et realistisk, worst-case-brugsscenarie.

Det betyder mere konkret, at producenterne skal teste, at deres emballage ikke afgiver flere kemikalier, end hvad der er tilladt ifølge lovgivningen, når deres emballage testes ved testbetingelser, der minder mest muligt om den temperatur, varighed og fødevaresimulant, der svarer til den tiltænkte brug.

For eksempel bruges 50% ethanol og 3% eddikesyre til simulation af henholdsvis fede og sure fødevarer.

En karton med A-38 vil derfor sandsynligvis være testet for afgivelse af kemikalier til 50% ethanol ved 40 grader i 10 dage, da den jo ikke kun opbevares ved køleskabstemperatur, men også kan komme til at stå et stykke tid ved stuetemperatur.

Producenten er altså ikke forpligtiget til at sørge for, at produktet overholder reglerne ved alle mulige andre tænkelige anvendelser. En karton A38 vil derfor godt kunne afgive mere end tilladt ved 100 grader i en time, som angivet i opskriften.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor er der papir på Kærgården?

Afsmitning fra karton sandsynlig ved høje temperaturer

Producenten af den emballage, du nævner, har oplyst til mig, at der på indersiden af deres karton er lavdensitets-polyethylen (LD-PE) med et smeltepunkt på ca. 110 grader.

Men allerede en del under 100 grader vil materialet kunne begynde at ændres, og derfor vil der også være risiko for afgivelse af kemikalier ved de højere temperaturer.

Udover plasten kan der også være andre ting som for eksempel lim eller printfarver, som ikke er beregnet til eller testet ved højere temperaturer.

Jeg vil derfor bestemt anbefale dig at opvarme din A38 i noget andet end den medfølgende karton.

Læs også: Spørg Scientariet: Skal smør virkelig stå i køleskabet?

Opvarmning af andre plastmaterialer

Glas er meget bestandigt og har som udgangspunkt mindst afgivelse uanset temperatur, indhold eller varighed. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt at bruge glas i stedet for plast, der hvor man kan, hvis man er optaget af at mindske afgivelsen af kemikalier til den mad, man spiser.

Hvad angår plast, afhænger temperaturbestandigheden af, hvilken plasttype der er anvendt.

Der er plastbøtter, hvor producenten oplyser, at bøtten kan komme i mikroovnen, eller kogeplastposer til både ris og kød, der også skal kunne klare høje temperaturer uden afsmitning over kravene.

I sådanne plastprodukter vil materialet typisk være for eksempel polypropylen (PP) eller polyethylenterraphthalat (PET).

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad vil Arla bruge 200 ton ekstra fedt fra minimælk til?

Brug og genbrug mademballage af plast med omtanke

Uanset plastmaterialetype er det vigtigste, at du kigger efter producentens egen angivelse af egnet brug for eksempel i form af navnet (fryseposer, kogeposer etc.), angivet maksimum temperatur eller mikroovnssymbol.

Og hvis det drejer sig om (gen)anvendelse af engangsemballage, så vær opmærksom på, at (gen)brugen ikke adskiller sig væsentligt fra den oprindelige anvendelse, hvad angår både temperatur og fødevarens sammensætning.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En fin og relevant artikel. Desværre giver overskriften overhovedet ingen mening. Giver følgende fx mening: Frigiver en karton skadelig matematik? (Her er fagretningen kemi substitueret ud med fagretningen matematik.) Sætningen giver ingen mening! Til gengæld som læseren @Toke Faurby skriver "skadelige kemikalier" - det giver mening. Desværre ses alt for ofte denne fejlagtige brug af ordet og fagretningen "kemi" - hvilket er med til at stigmatisere faget og gøre det til noget 'generelt negativt', hvilket det overhovedet ikke er! Vi ville ikke kunne have det samfund, vi har i dag uden den kemiske fagforståelse og udvikling. Vh /Peter (Kemiker)

  • 15
  • 0

......at kartonen er konstrueret således, at ligemeget hvor tåbeligt man behandler den, så er der ikke mulighed for at dens elementer kan blive farlige eller skadelige, uden at man opdager det ved at se på kartonen eller smage på indholdet .🤞

  • 1
  • 9

Det lyder lidt som en sundere variation af opskriften, hvor man tager en dåse kondenseret sødet mælk og koger hele dåsen i en time - og så får man den lækreste karameliserede creme man kan bruge til dessert.

Forskellen er vel, at dåsen kan klare trykket fra den kogende væske - og der er iøvrigt ikke ilt i en konserversdåse. Jeg tror ikke en mælkekarton kan holde til hverken den kogende A38 og ilten/atmosfæren i kartonen.

Jeg ville tage et syltetøjsglas og fylde det helt op til randen med A38, så der ikke er plads til luft og så skrue låget på. Glas er jo også en ret sikkert materiale at varme ting i uden det afgiver stoffer. Man kan måske evt. bruge et sylteglas med gummiring.

Ved at skifte beholder giver det i øvrigt også mulighed for, at man kan tilføre ekstra ingredienser - f.eks. ekstra sukker, vanilie og smagsgivere (f.eks. kunne jeg forestille mig lidt bergamotolie kunne være et hit i karameliseret A38 :)

Men jeg læser i øvrigt lige, at A38 vil skille, når det opvarmes. Man kan bruge cremefraiche 38% i stedet.

  • 3
  • 0

På spejderlejre varmer vi af og til vand til opvask ved at stille mælkekartoner ved siden af bålet mens vi laver mad og spiser. Det er mest for at spare på opvasken :-) Vi har dog snakket om at der kunne blive frigivet skadelige stoffer fra kartonen, men i og med at det kun er til opvask og at det kun er få dage om året det sker, har vi vurderet at det er ok. Mvh Torkil, Spejderleder

  • 2
  • 0

Men jeg læser i øvrigt lige, at A38 vil skille, når det opvarmes.

Det er jo netop meningen. Jeg gætter på, det er en opskrift på at lave ost - lidt som man kan lave kærnemælksost - eller grundlaget for en hjemmelavet røgeost.

Til gengæld kan jeg ikke se behovet for at koge A38 i kartonen, hvis ost er formålet (og heller ikke for decideret kogning). Syrning af mælk med en syrevækker (er naturligvis sket vedbrug af A38), opvarmning til 50-60 grader og afdrypning er nok til at skille faststof og valle.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten