Spørg Fagfolket: Kan jeg koge A38 i kartonen eller frigiver den skadelige kemikalier?
Vores læser Toke Faurby har spurgt:
Jeg har en madopskrift, der siger, at jeg skal koge en A38 i sin indpakning i en time i et vandbad. Den kommer i en Elopak Pure-Pak indpakning.
Kan jeg gøre det uden bekymringer, eller bliver der frigivet skadelige kemikalier ved kogning?
Læs også: Spørg Fagfolket: Kan man selv dyrke bakteriekulturen til den svenske specialitet Långfil?
Stine Müller
I Forbrugerrådet Tænk Kemi bliver vi spurgt om lidt af hvert, men opvarmning af A38 er vi mig bekendt ikke stødt på før.
Mit svar på dit spørgsmål er dog identisk med svar på andre lignende spørgsmål om opvarmning af mad i emballage, der ikke er tiltænkt opvarmning, som for eksempel i den opskrift, hvor kyllingen grilles med en øldåse i måsen, eller når genbrugte is-bøtter fyldes med varm kødsovs.
Vi fraråder som udgangspunkt at opvarme mad i emballage, der ikke oprindeligt er tiltænkt opvarmning af mad eller som ikke er beregnet til opbevaring af varme madvarer.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan er kærnemælk fremstillet?
Vigtige faktorer for afsmitning af kemikalier til mad
Frigivelse af kemikalier fra emballage afhænger af flere forhold.
Temperatur, varighed og madtype, for eksempel pH og fedtprocent, er nogle af de væsentligste faktorer, der påvirker migrationen af kemikalier fra emballagen til fødevaren.
Højere temperaturer, længere tid og højere fedt- eller syreindhold er som tommelfingerregel-faktorer, der giver større afgivelse.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad ligger der i begrebet 'naturligt laktosefri ost'?
Producent skal teste under de forhold, emballagen er tiltænkt
Lovgivningen for fødevarekontaktmaterialer siger, at producenten skal sørge for, at produktet lever op til kravene for afgivelse vurderet i forhold til den fødevare/brug, som emballagen er tiltænkt. Det vil sige, vurderet ud fra et realistisk, worst-case-brugsscenarie.
Det betyder mere konkret, at producenterne skal teste, at deres emballage ikke afgiver flere kemikalier, end hvad der er tilladt ifølge lovgivningen, når deres emballage testes ved testbetingelser, der minder mest muligt om den temperatur, varighed og fødevaresimulant, der svarer til den tiltænkte brug.
For eksempel bruges 50% ethanol og 3% eddikesyre til simulation af henholdsvis fede og sure fødevarer.
En karton med A-38 vil derfor sandsynligvis være testet for afgivelse af kemikalier til 50% ethanol ved 40 grader i 10 dage, da den jo ikke kun opbevares ved køleskabstemperatur, men også kan komme til at stå et stykke tid ved stuetemperatur.
Producenten er altså ikke forpligtiget til at sørge for, at produktet overholder reglerne ved alle mulige andre tænkelige anvendelser. En karton A38 vil derfor godt kunne afgive mere end tilladt ved 100 grader i en time, som angivet i opskriften.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor er der papir på Kærgården?
Afsmitning fra karton sandsynlig ved høje temperaturer
Producenten af den emballage, du nævner, har oplyst til mig, at der på indersiden af deres karton er lavdensitets-polyethylen (LD-PE) med et smeltepunkt på ca. 110 grader.
Men allerede en del under 100 grader vil materialet kunne begynde at ændres, og derfor vil der også være risiko for afgivelse af kemikalier ved de højere temperaturer.
Udover plasten kan der også være andre ting som for eksempel lim eller printfarver, som ikke er beregnet til eller testet ved højere temperaturer.
Jeg vil derfor bestemt anbefale dig at opvarme din A38 i noget andet end den medfølgende karton.
Læs også: Spørg Scientariet: Skal smør virkelig stå i køleskabet?
Opvarmning af andre plastmaterialer
Glas er meget bestandigt og har som udgangspunkt mindst afgivelse uanset temperatur, indhold eller varighed. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt at bruge glas i stedet for plast, der hvor man kan, hvis man er optaget af at mindske afgivelsen af kemikalier til den mad, man spiser.
Hvad angår plast, afhænger temperaturbestandigheden af, hvilken plasttype der er anvendt.
Der er plastbøtter, hvor producenten oplyser, at bøtten kan komme i mikroovnen, eller kogeplastposer til både ris og kød, der også skal kunne klare høje temperaturer uden afsmitning over kravene.
I sådanne plastprodukter vil materialet typisk være for eksempel polypropylen (PP) eller polyethylenterraphthalat (PET).
Læs også: Spørg Scientariet: Hvad vil Arla bruge 200 ton ekstra fedt fra minimælk til?
Brug og genbrug mademballage af plast med omtanke
Uanset plastmaterialetype er det vigtigste, at du kigger efter producentens egen angivelse af egnet brug for eksempel i form af navnet (fryseposer, kogeposer etc.), angivet maksimum temperatur eller mikroovnssymbol.
Og hvis det drejer sig om (gen)anvendelse af engangsemballage, så vær opmærksom på, at (gen)brugen ikke adskiller sig væsentligt fra den oprindelige anvendelse, hvad angår både temperatur og fødevarens sammensætning.
