Jeg har programmeret mit jordvarmeanlæg til nattesænkning i "kogespidsen" morgen og aften.

Min buffertank på 300 liter, klarer fint varmtvandsforbruget - og så tager vi ikke bad i kogespidsen alligevel.

Har man have så kan man jo grave den ned.

Man skal være opmærksom på, at den bruger ekstra strøm når den kører, og den kører på større effekt. Jeg mener, at det kan gå lidt ud over effektiviteten, når den arbejder hårdt.

Jeg går ud fra at gevinsten i en variabel pumpe skyldes at den differens bliver mindre, når der skal overføres lavere effekt. Om de så har sparet på veksleren er en anden sag, nu når pumpen normalt vil køre et stykke under maksimaleffekten.

Hvis der slukkes en del af tiden for varmepumpen, så skal den formentligt være mere kraftig dimmensioneret, for at kunne opvarme huset den tid den kører.

Man skal være opmærksom på, at den bruger ekstra strøm når den kører, og den kører på større effekt. Jeg mener, at det kan gå lidt ud over effektiviteten, når den arbejder hårdt.

Måske er den rette måde ikke at slukke, men at sætte varmepumpen til en lavere temperatur, når strømmen er dyr, og øge temperaturen, når strømprisen falder. Derved flyttes energiforbruget til når temperaturen hæves, og her er så vigtigt, at strømprisen er lavest. Og der slukkes ikke helt, så huset bliver koldt.

I stedet for natsænkning, bør vi måske øge temperaturen om natten, så huset bliver varmet op.

Jeg og tre naboer har i foråret tilsluttet vores varmepumper, VVM 320, til internettet og NIBE Uplink, der forsyner vores anlæg med den aktuelle elpris, og registrerer driftsdata for det enkelte anlæg. Anlægget forsøger at optimere driften mht. elprisen og tillader fremløbs- og varmtvandstemperaturen at svinge nogle grader, som vi selv vælger. Jeg har set på systemets aktiviteter, og kan tydelig se, at fremløbstemperaturen varierer mere, når elprisen er lav. Vi har en gang i mellem registreret en lidt lavere varmtvandstempreratur, men eller ingen forandringer. Jeg har forgæves forsøgt at udregne en evt. besparelse ved systemet, men jeg mangler data eller indsigt. Jeg har haft anlægget tilslutte internettet siden marts i år. Måske kan vi udvæksle erfaringer. peterfolkmann@c.dk[https://www.nibeuplink.com/System/47706/History)

Til #12:

Svaret på spørgsmålet må afhænge af, hvor effektiv lagdeling man kan opnå i en buffertank.

Det ser ud til, at du antager, at tanken har fuld opblanding, så det indkommende kolde vand vil sænke temperaturen i hele tanken, når der tappes fra den. Men er det virkelig tilfældet?

Jeg er klar over, at man nok ikke kan opnå lige så effektiv lagdeling som i en fjernvarme-akkumuleringstank. Men jeg har dog taget så mange brusebade fra lidt for små varmtvandsbeholdere, at jeg fået lidt erfaring i, hvor brat temperaturen falder, når varmtvandsbeholderen er ved at løbe tom - også i hjem uden termostatstyret blandingsbatteri. Det tyder på, at der har været en vis lagdeling i varmtvandsbeholderen.

Inden man går i gang med at installere en større buffertank er det nok værd at undersøge varmekapaciteten i sit hus. Hvis man regner med et temperaturfald på 1,5 grader x massen i huset kan man sammenligne med en evt buffertank., hvor en temperaturstigning på 15- 25 grader er realistisk. Der skal for "tunge huse" en meget stor buffer til for at matche husets varmekapacitet. Bruger selv parallelforskydningen til at sætte fremløbstemperaturen ned i de dyre perioder.

Hvad angår de korte start/stop-intervaller lyder det somom pumpen har svært ved at komme af med varmen den producerer, men du skriver ikke noget om, hvor langt der er imellem de aktive perioder.. Hvis du ikke har buffer har du så overtryksventil, der tillader "flow" selvom, der ikke aftages tilstrækkeligt med varme? Jeg kan se, at min egen for tiden kører i ca. 1 time ad gangen og stopper så i en til to timer. Når den kører er det mest på laveste effekt - ca. 500 W ind. (maks. er ca. 3kW ind.)

Vedrørende om de mange start/stop slider på pumpen har jeg ikke nogen konkret viden, men formodentlig ikke godt. Dog har alle inverterpumperne "softstart".

Jeg fandt et par interessante kurver for en inverter vs.start/stop sidst i artiklen:

https://www.thermalearth.co.uk/blog/109/Advantages-of-Inverter-Heat-Pumps-over-Fixed-Output-Single-Speed

Man skal nok ikke tage de aktuelle COP-værdier for mere end vejledende, men tendensen er interessant i og med inverterpumpen ved dellast får øget COP-værdi medens start/stop-pumpen ved dellast bare bliver dårligere og dårligere. Det gælder så nok også inverterpumpen, når den kommer til bundeffektgrænsen og stopper og starter ved lavere belastning end bundgrænsen.

Jeg erindrer, at PHK på et tidspunkt satte mig på plads mht. hvor ofte en varmepumpe bør starte ?

Men ud fra et mere teoretisk synespunkt, så består en varmepumpe vel af et primært kredsløb, som afleverer energien til en buffertank. Dette kredsløb har egen hysterese i forhold til det temperaturinterval buffertanken styres efter.

Det sekundære kredsløb (her ser jeg bort fra radiatorer) består af buffertanken og shuntventilen som spæder gulvvarmeslangerne med varmere vand. Dette kredsløb (altså shuntventil-varmeslange) har en anden hysterese i forhold til det temperaturinterval gulvvandet styres efter.

Og endeligt har rumtermostaten i forhold til shuntventilen en tredie hysterese-kurve.

Intuitivt virker det som om rumtermostaten+shuntventilen har en snæver hysterese med lille temperaturvariation. Gulvvarmen er desuden "træg" = stor tidskonstant, måske 2-3 timer.

Buffertanken har en langt større hysterese fordi spædevandet kan være fra 50 til 25 grader og stadig tilføre varme til gulvet.

Når så endeligt buffertanken er kølet af til 25 grader, først da bør varmepumpen starte og opvarme til 50 grader. Det taler for stort udsving på hysteresen.

Har jeg misforstået det hele eller hvad ?

Jeg kan se at min varmepumper starter/stopper i 5min intervaller under drift ved en konstant fremløbstemperatur på f.eks 40 grader.

Hvis effekten fra pumpen er større end husets effektbehov kan det ikke undgås, og den eneste løsning er større hysterese eller en slags buffer.

Da jeg fik mit nye gasfyr kørte det i pulser a' 1minut med få minutters mellemrum. Det kan skrue ned fra 15kW til 3,5kW men nåede det aldrig. Installatøren gav som forklaring at jeg brugte for lidt varme! Så meget for fagfolk og deres sædvane.

Jeg fandt en stopgrænse på 7 grader overtemperatur i kedlen, som jeg hævede til 15 grader, så nu kører det konsekvent 9 minutter ved hver fyring og når at skrue ned.

En buffertank med indvendigt mål 55x55x190 cm rummer naturligvis 500 liter. Så hvis der var et marked, så ville de blive produceret i denne størrelse, som de fleste kan installere.

MEN, det åbner så det det næste spørgsmål: var det ikke bedre med flere, mindre, buffertanke, som kan opvarmes efter tur og afhængig af solens effekt på solfangeren ? Ekstra varmevekslere og ventiler med styring er vel ikke SÅ kostbare ?

Een buffertank med 90 grader er vel bedre end to med 55 grader - eller hvad ? (overslag: 20 til 55 gr = 35 gr; halv tank 2x35=+70 gr. Altså een tank 20+70=90 gr).

PS: varmetabet fra to sidestillede buffertanke er vel nærlig det samme som en større ? Piller man ved footprint, f.eks. 80x80x80 cm, er sagen anderledes mht. varmetab.

Problemet med store buffertanke er, at de fylder ret meget og kan være svære at få ind ad kælderdøren - jeg fandt en 200 L med aftagelig isolering med lynlås og så gik det lige.

Problemet med store buffertanke er, at de fylder ret meget og kan være svære at få ind ad kælderdøren - jeg fandt en 200 L med aftagelig isolering med lynlås og så gik det lige.

Jeg har implementeret et system der henter timebaseret elpris en gang i døgnet og styrer fremløbstemperaturen i varmepumpen som funktion af elpris, “komfort indeks” (altså at jeg gerne vil have det lunt om morgenen og aftenen) samt solinstråling (vha MQTT: https://github.com/Egyras/HeishaMon)

Jeg kan se at min varmepumper starter/stopper i 5min intervaller under drift ved en konstant fremløbstemperatur på f.eks 40 grader. Når jeg spørger min VVS’er, får jeg at vide at mange start/stop ikke er godt for effektiviteten, men det er ikke lykkedes mig at få en forklaring på hvorfor og jeg mistænker at det er “gammel viden” som mangler empirisk grundlag.

Er der nogen der ved om mange af disse start/stop slider på pumpen? Eller om det har en effekt på effektiviteten? Og givet fald, hvorfor?

Jeg har endnu ikke installeret buffertank, da jeg er i tvivl om tilbagebetalingstiden, men hvis mange start/stop viser sig at være dårligt for pumpen, vil det selvfølgelig være (endnu) et godt argument for en buffer.

Mit system har iøvrigt kørt med denne styring i nogle uger og så vidt jeg kan se er tabet af COP om natten ikke kritisk i forhold til at prisen ofte er så lav (men det skal selvfølgelig kvantificeres når datagrundlaget er bedre)

En isoleret tank på fx 1500L fås fra omkring 12750Kr + montering. En 500L tank ståer i ca 6500Kr + montering

Hvis man vil have en rigtig stor tank kan man ofte finde brugte rustfri tanke fra fødevareindustrien til rimelige penge.

En isoleret tank på fx 1500L fås fra omkring 12750Kr + montering. En 500L tank ståer i ca 6500Kr + montering

Det er interessant, at med de vildt varierende elpriser er det næsten ligegyldigt om du sparer på energiforbruget. Der er mere vundet ved at at flytte rundt på det, også selvom forbruget måske bliver større.

Det gamle råd at skrue ned om natten skal nu vendes om.

Som flere er inde på, må det bedste være at ændre på fremløbstemperaturen varmepumpen er styret efter. Om det så kan gøres med et eksternt signal eller indstilling af perioder er måske ikke så vigtigt. Tidskonstanterne er i alle fald flere timer.

Man kan så overveje om rumtermostaterne også behøver styring.

Kan anbefale at tilslutte et solfangeranlæg hvis man installerer/har en buffertank større end 300 ltr.

Har i sommers selv monteret 10m2 solfangeranlæg med 300ltr buffetank, hvor det varme brugsvand varmes via en veksler. Samtidigt er det forbundet med centralvarmesystemet (rediator/gulvvarme) med prioritetet udtag fra buffertanken, hvor jeg dog ikke har aktiveret pumpen endnu. Årsagen til det sidste er flere , men primært at jeg har dummet mig med at købe en alt for lille buffertank og foretrækker at have varmt brugsvand fremfor opvarmning. Det smarte ved at have en stor buffertank er, at såfrem man ikke blander for meget rundt i buffervandets (temperatur fordelingen), kan man fra samme buffer tank have udtag øverst til veksleren (varmt brugsvand) og længere nede have en/flere udtag til opvarmning.

I dag er min primære varmkilde gasfyr, men kunne lige så godt være fjernevarme eller en luft/vand varmepumpe af monoblock-typen (som kører/tilsluttes direkte på centralvarme-systemet).

Personligt ville jeg aldrig gå i gang med at tænd/slukke for mit varmeanlæg på afbryderen, men nok se om det ikke var muligt at snyde varmeanlæggets temperaturfølere. Tror på ingen måde at det er sundt med for mange koldstarter, plus at man skal holde øje med hvornår det rent faktisk kan betale sig at tænde/slukke.

PS. På en almindelig soldag har jeg typisk op til 95 grader varmt vand i min 300ltr buffetank og det rækker til at hele familien kan tage et karbad og pænt lange brusbade (for 5 personer).

Det svar, som artiklen giver, er trods kilden hverken godt eller fyldestgørende.

Den eneste brugbare oplysning er, at en ekstern start/stop regulering med ur er en dårlig ide. Det er naturligvis vigtigt at vide - hvis kompressor-teknologi er fremmed.

OG min duplik blev lang - undskyld.

Som mange andre tekniske forklaringer, så ville den blive bedre ved at være baseret på en skitse af typiske varmepumpeinstallationer, som kan bruges til at forklare.

Dette forum tillader ikke (let) brug af tegninger, så jeg forsøger med ord:

1. helt moderne varmepumper har indbygget ur- og temperaturstyring og kan differentiere mellem brugsvand og opvarmning. Det gælder desværre ikke ældre, og de kan sikkert endog ikke opgraderes. Nogle anlæg har varmtvandsbeholder, andre har buffertank som opvarmer brugsvand ved ved gennemstrømning. Det må bero på forsøg om den indbyggede brugsvandsopvarmning kan slås fra i dyre perioder - f.eks. kl.06-08. Selve opvarmningen følger beskrivelsen herunder.

2. nogle huse har kun gulvvarme, andre har en kombination af radiatorer og gulvvarme. Fælles er, at vandet til opvarmningen cirkulerer igennem en buffertank, som opvarmes af varmepumpen (to kredsløb).

a. Regulering af radiatorer sker typisk ved termostatventiler, måske med rumtermostat, måske med indbygget termostat. Tidsstyring af disse er en gammel klassikker, som ikke behøver mere omtale, MEN som har stort potentiale for besparelser.

b. Regulering af gulvvarme sker typisk ved ventiler for forskellige gulvvarme-områder (bad, bryggers, stue, ...) kombineret med shuntventiler. Vandet cirkulerer i gulvet med passende temperatur, måske 22 grader, og shuntventilen spæder med varmere vand, måske 45 grader, fra buffertanken. (Når buffertanken er for kold starter varmepumpen). De nævnte ventiler styres individuelt af rumtermostater. Disse rumtermostater kan også rumme tidsstyring som for eksempel "slukker" på de dyre tidspunkter. Når der ikke trækkes varme fra buffertanken, så reducerer varmepumpen produktionen (stopper).

Det kan meget vel være, at de opsatte rumtermostater og radiatortermostater er "billige" modeller uden anden styring end temperatur. Så første skridt på vejen til bedre økonomi er sikkert udskiftning til tidsstyrede modeller. Husk, at det tager lang tid at ændre gulvtemperaturen, men det er yderst sandsynligt, at gulvvarmen kan stoppes mellemmkl.06 og 12, samt 17 og 21, eller mere, som er de dyre elperioder - uden gener.

Man kan ikke styre noget som helst uden at måle. Det bedste er naturligvis en bi-måler som registrerer elforbruget for varmepumpen. Kan fås for under kr.750, og kan sidde i hoveddtavlen hvis der er plads eller separat nær varmepumpen. Nogle varmepumper kan vise driftstiden for eksempel; det kan også være et effektivitetsmål.

"Fanatikere" vil desuden benytte loggere for temperatur for at se effekterne, og måske endog bruge en logning på elmåleren (S0 udgang). Hvis man har interessen, så er måling af effekt over tid en god information (som kombineret med elpris fortæller noget om værdien af tiltag). Jeg har desuden en målestation til temperatur med to WiFi forbundne undermålere (og en udemåler); undermålerne kan jeg flytte rundt. Resultatet kan ses grafisk, hvilket er en stor, stor, gevinst.

Alle varmepumper har vel en udeføler som benyttes til at styre temperaturen (i buffertanken). Huse er forskellige, så standard-indstillingen er sikkert ikke den bedste. Ved at regulere NED, indtil balance (tilstrækkelig varme), kan opnås betydelige besparelser. Bemærk, at det ikke påvirker brugsvandets temperatur, som indstilles separat.

Konlusion som artiklen fastslår, så er on/off regulering af en varmepumpe forkert. Hvis varmepumpen har indbyggede styringsmuligheder, så bør de bruges. Udskiftning af rumtermostater for gulvvarmen til moderne, tidsstyrede, modeller er absolut en god ide. Brug af tidsstyrede radiatortermostater er en god, gammel, klassikker, som ikke vør glemmes. OG foretag målinger i et godt måleskema - så resultaterne kan granskes nærmere.

PS: For de mere snedige, så er der andre muligheder, især med gamle varmepumper. Nogle har en dokumenteret mulighed for "natsænkning" af brugsvand (egnet modstand installeres), men et tænd/sluk ur kan jo bruges. Hvis der er nok varmt vand til morgenbadning, så kan genopvarmning vente til kl.13-17, hvor strøm er billigere normalt OG lufttemperaturen højere (bedre COP). Og genopvarmning efter opvask og børnebadning kan bente til kl.01.

Tilsvarende kan tidsure benyttes til at forhindre ventiler for varmekredse i at åbne (men nye rumtermostater er bedst).

Nu er der jo mange måder at styre moderne varmepumper på, som ikke kompromiterer de indbyggede start/stop procedurer. En ting der går imod det foreslåede er, at det ofte er en del koldere om natten end om dagen således at COP-faktoren er større i de lidt varmere dagtimer end om natten. Specielt, når der skal produceres varmt brugsvand, er det vigtigt at udetemperaturen er højest mulig.
Ved gulvvarme installationer kan varmepumpen med stor fordel standses i de dyre timer omkring "kogespidsen". Det er lidt mindre muligt med radiatorinstallationer, men der kan stadig skrues lidt ned for varmeproduktionen i de dyreste timer og dermed reducere forbruget i de dyreste timer. Hvis man vil udjævne produktionen med en buffertank, skal den være meget stor. Jeg har selv en 200 L tank, men den kan ikke holde temperaturen oppe i flere timer. Der skal halve til hele kubikmeter til. Den sørger dog for, at antallet af start/stop ved dellast reduceres betydeligt.

Er den rigtige løsning ikke at få en stor buffertank

Er den rigtige løsning ikke at få en stor buffertank og så styre varmepumpen efter elprisen og ikke nødvendigvis bare efter tid?