Spørg Fagfolket: Indtager vi mikroplast gennem de fisk, vi spiser?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Fagfolket: Indtager vi mikroplast gennem de fisk, vi spiser?

Illustration: Bigstock/Rich Carey

Vores læser Kasper Guldmand Nielsen spørger:

Vi ser gang på gang hvaler og fugle rundt om i verden, som desværre lider en pinefuld død med mavesækken fyldt med plasticposer og andet engangsplast.

Dette er skræmmende, men den meget mindre mikroplast er ligeledes skræmmende og kan potentielt ende på vores tallerken via de fisk, som vi spiser.

Mit spørgsmål er derfor, om der på nuværende tidspunkt findes undersøgelser eller studier, som viser, hvorvidt de fisk, som fanges i de danske farvande, indeholder kemiske rester af mikroplast?

Læs også: Spørg Fagfolket: Er kapsler med fiskeolie lige så nyttige som fisk?

Torkel Gissel Nielsen, professor på DTU Aqua, svarer:

Ja, det er undersøgt, og der er masser af mikroplast i danske fisk.

Faktisk har 10-30 procent af de fisk, vi fanger i de danske farvande, små stykker mikroplast i tarmsystemet, og sådan forholder det sig stort set for fiskene i farvandene overalt i verden.

Når det så er sagt, så er den plastic, vi bl.a. har fundet i torsk, sild og brislinger til stede i et så begrænset omfang, at det hverken er til skade for os eller fiskene. Vi har i hvert fald ingen evidens for, at det skulle være tilfældet, selv om vi selvfølgelig heller ikke kan sige, at det ligefrem er et sundhedstegn med plast i tarmen.

Mængden er så lille, at vi skal bruge mikroskop for at se klumpen af partikler, og medmindre man spiser fisketarme, vil man som forbruger ikke komme i nærheden af plasten.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med gummiet, der bliver slidt af bildækkene?

Svarer til at spise en perle

For fisken selv vil det nogenlunde svare til, hvis et barn sluger en perle i børnehaven – den kommer med ud i afføringen igen og bliver ikke optaget i systemet.

For voksne kan man måske sammenligne med, at vi også får lidt sand i tarmen, når vi spiser nye kartofler, og det kommer også ud igen.

Det betyder selvfølgelig ikke, at udviklingen ikke skal følges.

Vi begyndte at undersøge plast i fisk for et par år siden, og her fandt vi ud af, at ingen fisk ser ud til at gå uden om plastforekomsterne i havene.

Til vores store overraskelse viste det sig især at være tøjfibre, der var synderne for fiskene i Østersøen, formentlig fra industrien og fra tøjvask.

Læs også: Spørg Scientariet: Kan man drikke vand, der har stået i mange år?

Samme mængde som for 25 år siden

Vi har lavet vores undersøgelse som en tidsserie, der går 25 år tilbage. Det har vi kunnet, fordi vi tilfældigvis har haft nogle fisk liggende på frost i Tyskland i forbindelse med anden forskning, og dem har vi undersøgt tarmene på og sammenholde dem med fisk fra senere og nu.

Allerede i begyndelsen af tidsserien, dvs. i begyndelsen af 1990’erne, kunne vi se, at fiskene havde disse tøjfibre i sig. På den positive side kan vi konstatere, at mængden ikke ser ud til at være vokset med årene.

Vi vil dog fortsat følge udviklingen på det nye MarinePlastic-center, som vi deltager i under ledelse af Aalborg Universitet. Her skal vi også se på, hvordan plasten i havene flytter sig rundt, og hvor meget der er.

På nuværende tidspunkt er der meget lidt konkret viden om plast i havene – der er i hvert fald flere mere meninger om det end viden.

Selv ser jeg i projektet på, hvordan plasten påvirker havdyrene, og foreløbig ser det ikke ud til, at der er fare på færde. De mængder, hvor man ser en effekt, ligger meget langt fra de mængder, som danske fisk indeholder.

Som før nævnt betyder det selvfølgelig ikke, at vi frifinder de ting, der sker i naturen, for der er også andre organismer end fisk at tage hensyn til. Vi kan blot konstatere, at problemet for nuværende ikke er så stort lige når det kommer til fiskenes indtag.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og det er ikke så små mængder man indtager hver uge, uanset hvad man spiser.
https://www.foxnews.com/health/humans-eat-...

Fauxnews er nok ikke den bedste kilde, man kan finde. Stort set i samme kvalitet som den ringere del af youtåbe.

Fra linket til independent: "... They suggested people eating the fish examined in this study, which are often dried and sold across Malaysia and neighbouring countries, could consume up to 246 pieces of microplastic a year. However, they added: “The majority of the tested fish in this study did not contain microplastics. Therefore, it is less likely that an individual would ingest the suggested maximum number of microplastics per annum.” (min fremhævelse)
og, som der også står: “Given the fact that dried fish are often consumed as a whole, they may be responsible for the translocation of a significant amount of microplastics into the body of consumers.” Tørrede fisk er ikke voldsomt almindelige i min omgangskreds, undtagen som ingrediens i hundefoder. Undgå i givet fald at spise tørrede fisk hele.

  • 0
  • 0