Kan fiskens indtag af plast havne i fiskekødet/ filetten?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vores læser Kasper Guldmand Nielsen spørger:
Vi ser gang på gang hvaler og fugle rundt om i verden, som desværre lider en pinefuld død med mavesækken fyldt med plasticposer og andet engangsplast.
Dette er skræmmende, men den meget mindre mikroplast er ligeledes skræmmende og kan potentielt ende på vores tallerken via de fisk, som vi spiser.
Mit spørgsmål er derfor, om der på nuværende tidspunkt findes undersøgelser eller studier, som viser, hvorvidt de fisk, som fanges i de danske farvande, indeholder kemiske rester af mikroplast?
Torkel Gissel Nielsen, professor på DTU Aqua, svarer:
Ja, det er undersøgt, og der er masser af mikroplast i danske fisk.
Faktisk har 10-30 procent af de fisk, vi fanger i de danske farvande, små stykker mikroplast i tarmsystemet, og sådan forholder det sig stort set for fiskene i farvandene overalt i verden.
Når det så er sagt, så er den plastic, vi bl.a. har fundet i torsk, sild og brislinger til stede i et så begrænset omfang, at det hverken er til skade for os eller fiskene. Vi har i hvert fald ingen evidens for, at det skulle være tilfældet, selv om vi selvfølgelig heller ikke kan sige, at det ligefrem er et sundhedstegn med plast i tarmen.
Mængden er så lille, at vi skal bruge mikroskop for at se klumpen af partikler, og medmindre man spiser fisketarme, vil man som forbruger ikke komme i nærheden af plasten.
For fisken selv vil det nogenlunde svare til, hvis et barn sluger en perle i børnehaven – den kommer med ud i afføringen igen og bliver ikke optaget i systemet.
For voksne kan man måske sammenligne med, at vi også får lidt sand i tarmen, når vi spiser nye kartofler, og det kommer også ud igen.
Det betyder selvfølgelig ikke, at udviklingen ikke skal følges.
Vi begyndte at undersøge plast i fisk for et par år siden, og her fandt vi ud af, at ingen fisk ser ud til at gå uden om plastforekomsterne i havene.
Til vores store overraskelse viste det sig især at være tøjfibre, der var synderne for fiskene i Østersøen, formentlig fra industrien og fra tøjvask.
Vi har lavet vores undersøgelse som en tidsserie, der går 25 år tilbage. Det har vi kunnet, fordi vi tilfældigvis har haft nogle fisk liggende på frost i Tyskland i forbindelse med anden forskning, og dem har vi undersøgt tarmene på og sammenholde dem med fisk fra senere og nu.
Allerede i begyndelsen af tidsserien, dvs. i begyndelsen af 1990’erne, kunne vi se, at fiskene havde disse tøjfibre i sig. På den positive side kan vi konstatere, at mængden ikke ser ud til at være vokset med årene.
Vi vil dog fortsat følge udviklingen på det nye MarinePlastic-center, som vi deltager i under ledelse af Aalborg Universitet. Her skal vi også se på, hvordan plasten i havene flytter sig rundt, og hvor meget der er.
På nuværende tidspunkt er der meget lidt konkret viden om plast i havene – der er i hvert fald flere mere meninger om det end viden.
Selv ser jeg i projektet på, hvordan plasten påvirker havdyrene, og foreløbig ser det ikke ud til, at der er fare på færde. De mængder, hvor man ser en effekt, ligger meget langt fra de mængder, som danske fisk indeholder.
Som før nævnt betyder det selvfølgelig ikke, at vi frifinder de ting, der sker i naturen, for der er også andre organismer end fisk at tage hensyn til. Vi kan blot konstatere, at problemet for nuværende ikke er så stort lige når det kommer til fiskenes indtag.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
