Spørg Fagfolket: Hvornår skal jeg holde varmepumpen og min radiator slukket?

Illustration: Bigstock/VH-studio

Vores læser Ib Sejersen spørger:

Jeg har både luft til vand og luft til luft, og så var det, at jeg gerne ville vide, om det kan betale sig at slukke for luft til luft-anlægget i sommerhalvåret?

Lidt i samme boldgade spørger Familien Carstens:

I vores familie diskuterer vi, om man skal skrue ned for radiatoren eller ej, når man åbner et vindue og lufter ud i et rum. Nytter det at have radiatoren tændt, når man gerne vil have fugten ud af for eksempel et badeværelse?

Læs også: Naturgas og fjernvarme slås stadig om varmekunderne

Christian Heerup, forretningsleder, Energi og Klima på Teknologisk Institut, svarer:

Hvad angår spørgsmålet om varmepumper: Hvis der ikke er varmebehov i rummet, hvor luft/luft-anlægget sidder, vil du spare energi ved at slukke anlægget, fordi ventilatoren i indedelen har et forbrug, ligesom automatikken kan have et lille forbrug.

Hvis anlægget også har kølefunktion (luftkonditionering), vil du selvfølgelig spare meget energi ved at sørge for, at anlægget er slukket om sommeren.

Vær især opmærksom på, om anlægget har en auto-indstilling, som betyder, at køling kan starte, uden at du er opmærksom på det.

Ser vi på spørgsmålet om radiatoren og udluftning, så nytter det ikke at have radiatoren tændt under udluftning. Det meste af varmen vil blive ventileret ud af badeværelset, inden den når at varme rummet op.

Læs også: Spørg Scientariet: Skal vi holde aircondition-anlægget tændt om natten?

Åbn vinduet

Den mest effektive måde er faktisk at have åbent vindue, mens du er i bad. På den måde vil den fugtige luft blive ventileret ud med det samme og ikke sætte sig på vægge og spejle og andre overflader.

Hvis du gør det (og har det fint med at det er lidt køligere i rummet, mens du bader), så betyder det mindre ved korte bade, om radiatoren er tændt eller ej.

Det gælder især, hvis du har eget fyr eller varmepumpe, hvor varmen, så snart du begynder at bade, vil koble om fra rumvarme til opvarmning af badevandet.

Det vil være tilfældet, hvis du kan mærke, at radiatoren kortvarigt bliver kold, efter du har badet.

Generelt vil det være mest effektivt at lave korte udluftninger med så stort gennemtræk som muligt. På den måde kommer den fugtige luft ud og bliver erstattet med udeluft, som har et lavere vandindhold, og som derfor vil fjerne fugt i boligen.

Læs også: Rådgiver: Varmepumpe-kapaciteten i fjernvarmen tredobler næste år

Korte udluftninger betyder ikke det store

Og hvis udluftningerne virkelig er korte, vil det betyde mindre, om radiatoren er slukket eller ej under udluftningen, som ikke behøver at tage mere end 5 minutter.

Hvis udluftningerne bliver for lange, vil vægge og andre overflader blive kolde, og forbruget til at varme op igen vil blive for stort. Og det gælder også på badeværelset.

Alt dette forudsætter, at boligen ikke er forsynet med et genvexanlæg eller anden form for ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvor det er mest hensigtsmæssigt at lade dette anlæg holde styr på fugten og luftskiftet.

Se i øvrigt også eksempelvis på Bolius.dk for generel information vedrørende luftskifte i boligen.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Glad for at der er en ekspert, som kan punktere myten om, at det kan betale sig at slukke for radiatoren under 5 minutters udluftning. Det tager alligevel radiatoren mere end 5 minutter at blive kold, så der er stort set ingen forskel.

Det er heller ikke nødvendigt at lukke køleskabet imens du hælder mælk op.

99,9% af elforbruget til et køleskab skyldes varmetab gennem vægge og sprækker imens det er lukket, og tilsvarende forholder det sig for et hus.

Og så bliver det et nej tak herfra til at have udeluft til at fyge omkring benene imens jeg er i bad ;-)

PS: Jeg har en pt. uopvarmet kælder under min garage, hvor der kommer vand ind gennem væggene. Så for at have et acceptabelt miljø til at kunne opbevare ting dernede, stillede jeg en affugter op, som stod af efter et år. Heldigvis, for den havde brugt for mange tusinde kr. strøm :-o

What to do?

Jeg tænker, at jeg har brug for udluftning, men også en varmekilde til at drive fugtigheden ned. Hvad er den billigste og mest energirigtige måde at gøre det på?

Jeg burde kunne regne det ud selv, og har også nogle idéer, men er nysgerrig efter, om nogen har lavet nogle gode gør-det-selv løsninger?

PPS: At dræne rundt om er en uoverskuelig opgave, da der enten er trappe, flisebelægning, hus eller nabogrund hele vejen rundt om.

  • 1
  • 0

På et tidspunkt (fejl)købte jeg en, dengang ret dyr badeværelsesventilator. Fugt-, tids- og på anden vis styret. (DUKA hedder den vist) Økonomisk med min fysiske indsats, som jeg er☆, tænkte jeg, for sent viste det sig, over tingene.

Om vinteren ville den blæse varm, fugtig luft udenfor huset, og suge kølig/kold men, sandsynligvis tør, luft ind i huset. Opvarmningen af denne luft = udgift Om sommeren ville en normalsommer levere en sammenlignelig temperatur og fugtighed. På en varm sommerdag ville luftfugtigheden kondenseres indenfor. Hvilket = spild/uønsket.

Resultatet blev, at en affugter ville affugte anyhow, og desuden tilfører varme indenfor klimaskærmen om vinteren, og reelt affugte om sommeren.

Til formålet har jeg, naturligvis, fundet de billigste, med lavest energiforbrug. Og ikke prioriteret tankindholdet. Jeg er jo på badeværelset mindst et par gange i døgnet.

Projekt affugter er en succes. Eneste problem er elafgifterne! Nej! Jeg har ikke eksakte tal men, det øgede ikke vores elregning *væsentligt".

☆ Nej! Det er ikke det samme som doven! 😜

  • 1
  • 0

Jeg burde kunne regne det ud selv, og har også nogle idéer, men er nysgerrig efter, om nogen har lavet nogle gode gør-det-selv løsninger?

Løsning med foamglass og kælderen er isoleret og 100 % vandtæt om arbejdet er rigtigt udført, ned på betongulvet skal dog bruges floorboard, da det tåler højere last : https://www.youtube.com/watch?v=IGdsIO6_4bc

Da nu kælderen er isoleret og tæt, så kunne en luft luft varmepumpe komme på tale.

Solarventi panel kan så klare opvarming en stor del af året : https://www.fugtikaelder.dk/

Der skal så laves afkast oppe under loft, da eventuel fugtig luft er lettere en tør luft.

  • 2
  • 1

Ventilator og 1-2 m2 solcelle?

Vi har i vores sommerhus et aggreagt beståede af ca. 2 kvm luftsolfanger, hvor luften drives ind i huset af ca. 0,08 kvm solceller, der driver en "computerblæser", når solen skinner på hele aggregatet. Jeg stoler på, at det har virket - jeg har aldrig set vintertemperaturen indendøre under 0C, selvom vi aldig har suppleret med andet i lukkeperioden. I sommers fik vi installeret en varmepumpe, der kan sættes til 10C, så det bliver lidt spændende, hvad det koster. Jeg fortyder dog lidt, at vi ikke flyttede aggregatet over til annexet i samme ombæring, men det aflaster selvfølgelig stadig varmepumpen.

  • 2
  • 0

Men, luk lige køleskabsdøren, mens du gør det. ;-)

Heller ikke nødvendigt. Det betyder intet.

Mit nye køleskab har en ventilator, som stopper, når døren er åbent, og skaber yderligere cirkulation, når den lukkes. Derfor kan det rent faktisk tænkes, at et koster mere varmetab at lukke lågen, og åbne den igen 5-10 sek. senere.

Men igen, der er varmetab ved åben låge ca. 60-120 sek i døgnet i gennemsnit, men varmetab gennem væggene 86.280-86.340 sek.

  • 0
  • 0

At spærre vandet inde i væggene har strejfet mig, men jeg er bekymret over, hvad det betyder for murenes levetid.

Hvad med denne løsning:

En blæser med rekuperator og en lille radiator i rummet.

Det er nødvendigt at varme luften op, for at den kan optage mere fugt fra væggen, så der skal være en varmekilde.

Rekuperatoren kommer til at kondensere vand, når den er kold. Dette vand skal "blæses" ud. Det nytter ikke noget, hvis den er så porøs, at det blot opsuges i materialet, og fordamper igen, når den trækker kold, tør luft ind.

Mht. radiator, så har jeg regnet ud, at elvarme fra solceller på årsbasis er billigere en fjernvarme :-o

  • 0
  • 0

Er det sådan en fætter med rekuperator som du har dårlige erfaringer med? https://www.lavprisvvs.dk/Ventilation-Klim...

Hej Casper,

Nej det var en affugter. Den virkede glimrende - rummet var tørt og alle bænkebidderne og edderkopperne forsvandt - den gik bare i stykker og inden da brugte den afsindig meget strøm. 640 W mere end halvdelen af tiden! Nu har jeg lige regnet sammen, og estimeret, at den nåede at bruge strøm for ca. 3500 kr. på 9-10 måneder!

Den ventilator du linker til er den samme som jeg selv taler om længere oppe som idé. Der er bare noget der siger mig, at den ikke kommer til at virke som ønsket. Fidusen ved den er, at den sparer på varmen, men der er i øjeblikket ikke nogen varmekilde i min kælder. Det vil sige, at der er heller ikke noget til at drive fugten ud af væggene. Eller, jeg ved det ikke. Men uden en varmekilde i kælderen er der ikke nogen grund til at have en blæser med varmegenvinding.

Muligvis ville rigelig ventilation være tilstrækkeligt. Jeg tvivler blot det er nok til at holde luftfugtigheden tilstrækkeligt nede til at kunne opbevare papir og tekstil.

  • 0
  • 0

Vi har en soldrevet ventilator sat til vores grybekælder (fra den tidligere ejer). Den er ikke særlig stor og kører nærmest kun når der er sol på det lille panel, men det har holdt krybekælderen knastør i årevis. Det hjælper muligvis at varmen fra stueetagen holder temperaturen oppe, så fugten kommer ud med ventilationen, men ventilation alene må have en virkning i sig selv - selv uden varmen?

  • 1
  • 0

Det hjælper muligvis at varmen fra stueetagen holder temperaturen oppe, så fugten kommer ud med ventilationen, men ventilation alene må have en virkning i sig selv - selv uden varmen?

Jeg bruger selv en almindelig lille bordventilator til at tørre vådt børneovertøj, inkl. gummistøvler. Det virker fortrinligt. Før i tiden satte jeg tingene på en radiator, men ventilatoren er faktisk betydeligt mere effektiv, især til gummistøvlerne.

Nu er det så ved stuetemperatur hvor der kan være mere vand i luften, men jeg tænker egentlig princippet fungerer så længe luften er mere tør end overfladen af det der skal udtørres.

Ventilatoren fungerer i øvrigt også super til at afrime fryser. Åbn fryseren, tag madvarerne ud, peg ventilatoren ind i fryseren, lav noget andet i en halv-hel time, og så er isen væk.

  • 0
  • 0

Den bedste løsning er at undgå så meget fugt som muligt i badeværelset. Hvis man laver en ordentlig brusekabine med en glasdør med gummiliste i bunden vil man forhindre at luften cirkullere gennem brusekabinen i mens man bruser. Et forhæng duer ikke. Derudover mærker man heller ikke en kold luft strømme ind for neden. Jeg har selv fået glasdøre i brusekabinen på begge mine badeværelser og selv de længste og varme brusebade giver ingen dug på spejl eller vægge. Og gør man det til en vane lige at svabe fliserne af efter badet er det også hurtigt tørt der. (og så undgår man kalkaflejringer) Selv min fugtstyrede ventilator går ikke i gang for man er kommet ud af brusebadet. (og den er skruet op til maks følsomhed)

  • 3
  • 0

SolarVenti arbejder på en soldreven affugter. Måske er den allerede i handelen. Og husk endelig at almindelig ventilation i dagtimerne kan gøre ondt værre. Den varme udeluft har et højere dugpunkt end den kolde kælder! Det er bedre med tidsstyret udluftning om natten. Start den når duggen er faldet, og stop den når græsset igen er tørt. Hvis du er elektroniknørd vil det være en sjov opgave at lave en styring, der kører efter en sammenligning af udeluftens dugpunkt med kælderens vægtemperatur.

  • 0
  • 0

Jeg har ca samme problem med en kælder hvor der kommer fugt gennem væggene. Derudover kommer der også fugt ved kondensation af fugtig varm luft på de kolde vægge. Jeg har tænkt lidt over hvad den bedste løsning må være rent principielt, og er kommet frem til følgende.

Jeg har brug for: 1) En fugtstyret ventilator udtil som kører på absolut luftfugtighed, ikke relativ luftfugtighed. 2) En ventilator til at cirkulere luften grundigt i kælderen 3) At min kælder er helt tæt udover ventilatoren udtil 4) en absorbtions affugter 5) en styrings algoritme, som aktiverer ventilatoren udtil hvis den absolutte luftfugtighed er lavere udenfor end indenfor, og som aktiverer affugteren hvis den relative luftfugtighed indenfor kommer over et eller andet niveau. Eventuelt kan man indregne varmetabet af at ventilere. Det ville favorisere affugteren.

Det kommer ud fra en betragtning om at hvis det for eksempel er varmere udenfor end indenfor, kan den udvendige absolutte luftfugtighed godt være højere end den indvendige, samtidig med at det er omvendt for den relative. Så hvis man kører på relativ luftfugtighed på ventilatoren, så transporterer man fugtig varm luft indenfor i august, som så køles ned og får en endnu større relativ luftfugtighed når den kommer indenfor, og dermed kondenserer. Det sker ikke med absolut luftfugtighed. Her vil systemet i august have en tendens til at stoppe ventilationen og bruge affugteren, mens den om vinteren vil have en tendens til at bruge ventiatoren, da relativt fugtig og kold luft bliver relativt tør når det kommer ind og bliver varmet op. Det er også grunden til at ens hud er tør om vinteren. Til sidst skal man bruge ventilatoren til at grænselaget af luft tæt på den kolde kældervæg hyppigt udskiftes med tør luft.

  • 1
  • 0

God pointe med at forstyrre grænselaget ved væggene. Det kan den ventilator, der styrer luftskiftet, nok ikke klare. Hvad med en gammeldags loftsventilator med store langsomt gående vinger? Nuvel - her kan der blive et problem med loftshøjden. Der er brug for kreativitet og individuelle løsninger!

  • 0
  • 0

PS: Jeg har en pt. uopvarmet kælder under min garage, hvor der kommer vand ind gennem væggene. Så for at have et acceptabelt miljø til at kunne opbevare ting dernede, stillede jeg en affugter op, som stod af efter et år. Heldigvis, for den havde brugt for mange tusinde kr. strøm :-o

What to do?

Det mest effektive du kan gøre, er nok at opvarme kælderen om vinteren, og ventilere luften ud via et (lille) varmegenvindingsanlæg. Den lune fugtige luft vil kondensere og aflevere god energi til den friske luft, hvorfor varmetabet af den vej bliver lille. Sæt evt. en styring på, så ventilationen kun kører, når rummets luftfugtighed er over et vist niveau, og når kælderens lufttemperatur er varmere end udeluften.

  • 0
  • 0

Fugtighed i bygninger er kompliceret, og der findes megen litteratur om emnet. Jeg har studeret en del, og på det grundlag lavet foranstaltninger. Det er, uden det skal lyde forkert, nødvendigt at forstå flere grundlæggende forhold. - Relativ fugtighed (RF) afhænger af temperaturen. Udeluft 5oC, 95% RF vil ved opvarmning til 15oC få RF 50%. Derfor er udluftning en god ide i et opholdsrum. Modsætningsvis i en kælder om sommeren, hvor 25oC udeluft, RF 70%, suges ind, og afkøles til 15oC; luften vil ende på 95% RF. Dette fremgår af tabeller for damptryk (fysisk kemi). - I husets opholdsrum kommer fugt primært fra mennesker, og som nævnt ved udluftning. Som hovedregel er rumtemperaturen højere end udeluften og RF vil derfor falde ved udluftning. - I husets kælder kan fugt komme ved diffusion gennem kældervægge og gulv. Denne diffusion afhænger af damptrykket, som afhænger af temperaturen. Ved lav vægtemperatur (betonvæg uden isolering), i grænselaget, vil den ”kolde” væg dels kunne kondensere fra kælderluften, dels kunne diffundere fugt udefra. En forøget temperatur vil forøge damptrykket indefra og hæmme / stoppe diffusion. (I bygge-bøger findes kurver og beregninger om emnet). - Opvarmning af et sommerhus / kælder vil ganske vist ændre RF, men naturligvis IKKE fjerne fugten (vandet). Vækst af skimmelsvamp sættes normalt i relation til RF, men jeg kan ikke tro at et hermetisk lukket hus (stabil absolut fugtighed) vil være bedre ved 15oC end ved 5oC i den sammenhæng.

Affugtere har sikkert forskellig effektivitet, men grundlæggende vil de bruge energi. Denne energi bliver naturligvis ikke ”væk”, så både energien fra affugteren OG energien fra den kondenserede vand kommer til gavn i rummet. Vands fordampningsvarme (fortætningsvarme) er 2.257 kJ/kg (https://da.wikipedia.org/wiki/Fordampnings...). Når en affugter tømmes for 1 liter vand, så er der allerede, cirka, frigivet 2257/3600 = 0,63 kWh.

I mit sommerhus, træ og ved kysten, har jeg kørt et ”forsøg” med en HN affugter (indstillet på 50%). Det har over efteråret givet en RF stigende fra 60% til 70% (cirka) ved en rum-temperatur faldende fra 10oC til 6oC. Betydelig temperaturafhængighed. Ingen anden varme tændt; luftventiler lukket (95-100% RF udeluft ikke ønsket i huset med samme temperatur). I den sidste, meget fugtige, tid til nu er der over 40 dage i gennemsnit brugt 3 kWh/dag og produceret 0,8 liter/dag vand (til afløb). Hvor meget temperaturen stiger med på grundlag af 3 + 0,630,8 = 3,5 kWh/dag kan jeg ikke måle med sikkerhed. I en kort periode, hvor det var varmere i huset pga. solindfald, er målt 4 kWh/dag for 3 liter/dag over 3 dage i september; måske generel udtørring i opstart? Virkningen på husets ”indeklima” er betydelig og det er væsentligt forbedret – også ved weekend-ophold. Over sæson på 200 dage forventer jeg at bruge 2003 = 600 kWh, kr.1.300, hvilket kan være overvurderet pga. manglende data for varmere oktober og marts, hvor også solopvarmning (indendørs) har betydning. Til sammenligning: et andet sommerhus, med konstant varme, bruger omkring 13 kWh/dag for at opretholde cirka 5oC i december-januar.

I mit helårshus har jeg en kælder på 70 m2, som er efterisoleret med 100 mm og dampspærre !, og forsynet med en luft-luft varmepumpe. Opvarmningen giver en tør, brugbar og lugtfri kælder, med lav RF; varmen kommer også resten af huset til gode. Varmepumpens blæser sikrer også luftcirkulation. Udsugning, 2 h/dag virker hensigtsmæssig. Jeg har ikke målt for Radon. Årsforbruget varierer, men er omkring 1700 kWh eller 18% af husets totale elforbrug (el-opvarmet hus med yderligere en luft-luft varmepumpe). Jeg har ikke indbyggede målere mellem isolation og beton, så jeg har ingen målinger der – men det ville være rigtig interessant. Antagelig er grænselaget varmere end før og dermed er der højere damptryk. Jeg har ikke systematisk prøvet virkningen af en affugter i månederne juni til september som alternativ.

I øvrigt overvejer jeg en DUKA ventilator/udsugning med genvinding i opholdsrum efter at have målt CO2.

  • 0
  • 0

Citat fra artiklen: "Og hvis udluftningerne virkelig er korte, vil det betyde mindre, om radiatoren er slukket eller ej under udluftningen, som ikke behøver at tage mere end 5 minutter."

Det er jeg ikke enig i --- i hvert fald ikke hvad angår komfort og radiatorer i andre rum. Med hensyn til økonomien er jeg for ulærd til at kunne udtale mig.

Jeg har fjernvarme, og udluftning med gennemtræk fik meget hurtigt, nærmest omgående, ventilerne til at åbne så vandet fossede gennem radiatoren. Afgangsrøret blev også godt varmt (så man ikke kunne holde på det) inden balancen var oprettet. Det betød at jeg sendte varmt vand retur til værket, og at radiatoren gav ubehageligt meget varme fra sig et godt stykket tid efter at udluftningen var slut.

At lukke for termostaten under udluftningen krævede at den blev åbnet på rette tidspunkt(er) igen, for ellers blev der ikke varmt i stuen igen :-( Forsøg med en klud omkring termostaten under udluftningen havde ikke den store effekt, det forhalede i bedste fald tiden inden termostaten lukkede helt op.

Sidste vinter så jeg endelig et tilbud på Danfoss termostater (med batterier) som lukkede et stykke tid (vist et kvarter), når der skete et pludseligt temperaturfald, f.eks. ved udluftning. Prøvede med en enkelt først, og da det virkede fint blev de sidste 5 også udskiftet.

Det var et godt køb, for komforten er blevet bedre - nu åbner jeg blot et par døre når jeg lufter ud (f.eks. medens gør morgenkaffen klar), og lukker dørene. Ikke noget med steghed radiator.

  • 3
  • 0

Det er umuligt at komme med generelle råd om hvad der er bedst/billigst. Det afhænger i den grad af hvordan opvarmningen foregår og hvordan den afregnes. Der er ikke andet for end at observere hvad der sker og tænke over hvad det koster i dels penge og dels energi og komfort. Disse ting hænger sjældent sammen 1 til 1.

  • 2
  • 0

@Thomas Pedersen Der er flere ting du kan gøre / forsøge.

Hvis du vil have en varmere kælder, så skal der opvarmes (ja, undskyld). Behovet, omfanget, kan du vurdere med et elektrisk varmeapparat / varmeblæser med termostat OG en el-måler. Forsøgsopstillingen kan realiseres for under kr.1.000. Hertil kommer et elforbrug i forsøgsperioden. Vær opmærksom på en vis indsvingning til stabilt forbrug, så mål hver uge. Måske er den første uge indsvingning, derefter stabilitet. En kælder påvirkes ikke meget af udetemperaturen på kortere sigt (4 uger). Når du så kender forbruget, f.eks. 40 kWh/uge, så kan du gætte på årsforbruget (måske 35 gange så meget - altså kr.3.000/år) og sammenligne med en VVS installation, som OGSÅ har et varmeforbrug, men måske billigere. Alternativt kan du lave en varmepumpe -luft-luft - for kr.15.000, hvortil kommer elforbrug (måske 1/3 af radiatorforbruget = kr.1.000/år).

Hvis du vil have en tør kælder, så kan du købe en HN varmepumpe for kr.1.500. Den vil måske bruge mellem 2 og 3 kWh/ døgn i 365 dage = kr.1.600-2.400/år.

Jeg har ikke snydt med tallene, men det virker som om de er nærlig ens over 10 år.

Det helt centrale er det nævnte forsøg, hvor du empirisk finder varmeforbruget i forhold til dit behov. Du kan jo fortsætte i 8-12-16 uger for at få bedre basistal.

  • 1
  • 0

Prøv at søge på solcelleventilation så kommer der en del produkter. Vi har installeret et par stykker i en udbygning, det har sænket luftfugtigheden markant i sommerhalvåret, men giver også en del i vinterhalvåret. Da jeg undersøgte det, var der en del sommerhusejer der brugte det for at fjerne den dårlige sommerhus lugt, som er i mange gamle sommerhuse af ældre dato.

Hvis du har problemer med fugt i kælderen, vær opmærksom på, at vand der trænger ind i indermuren, kan havne i kælderen. Havde en bekendt der havde store problemer med fugt i kælderen, og have drænet hele vejen rundt om huset man dette hjalp ikke. Ved et tilfælde hældte nogle et glas vand ud af vinduet og halvdelen af vandet ramte en gammel solbænk af cement, hvilket rente ind i solbænken og der fra ind i indermuren. Herefter malet i alle husets sement solbænke og problemet med vand i kælderen var væk.

  • 0
  • 0

Det er præcis den løsning jeg overvejer, men er nervøs for blikkenslager-omkostningen for at få varmt vand derned. Kælderen er nemlig ikke i forbindelse med det opvarmede hus :-/

Ja, det komplicerer jo tingene yderligere, men her vil jeg tilslutte mig Jan Heisterberg, og prøve med en el-radiator først. Håber dog ikke det løber op i 3000kr/år for dig. Og ligeledes anbefale en luft-luft varmepumpe, hvis varmeforbruget er højt. Varmepumpen kan både opvarme og affugte, men kræver formodentlig, at du skifter mode manuelt. – Og da du skal af med af med kondensvandet (i affugte mode), er det nok bedst kun at bruge den til opvarmning, og supplere med et lille varmegenvindingsanlæg. – Så helt billigt bliver det ikke. ;-/

Solcelleventilation tror jeg ikke på i en kælder. I løbet af foråret, hvor udeluften er tør, vil det være fint, men sommer/efterår risikeres der blot, at den relative luftfugtighed i kælderen bliver høj, fordi udeluften afkøles (for meget),fordi den indblæste varmeenergi ikke er tilstrækkelig til at opvarme kælderen til (tæt på) udelufttemperatur.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten