En del af vores læsere er trætte af flade øl og sodavand og vil gerne vide lidt mere om bruset i flasken.
Bl.a. spørger Toby Jacobsen:
Spørg Scientariet har fået nyt navn. Fremover kalder vi vores brevkasse for Spørg Fagfolket – mere mundret og mere dækkende for idé og indhold, men stadig med samme tankevækkende indhold. Spørg Fagfolket bringer læsernes spørgsmål videre til de fagfolk, der bedst kan besvare de tekniske og videnskabelige spørgsmål, vi alle stiller os selv nogle gange.
Spørg Fagfolket
Jeg har gennem mit liv drukket end del sodavand med skruelåg og har en idé om, at bruset forsvinder hurtigere, jo flere gange man skruer låget af og på flasken. Altså, at der forsvinder 'en dosis' brus hver gang!
Derfor plejer jeg at vente med at sætte låget på igen, indtil der ikke er nogen, der vil have mere fra flasken.
Min forlovede mener ikke, at dette har nogen betydning. Så nu spørger jeg jer: Hvad er rigtigt? Forsvinder der mere brus, når låget har været på? Eller er det uden betydning?
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor bliver en kold øl fra fryseren først til is efter åbning?
Desuden spørger Michael Trumpf:
Mit spørgsmål er såre simpelt og har alligevel undret mig i flere år. For spørgsmålet går på, hvorfor en sodavand (i dette tilfælde cola) bliver langt hurtigere doven, hvis den lægges ned i køleskabet i stedet for blot at stå oprejst på bordet?
Eksempel: En 1½ l flaske med 20-30 pct. indhold, der blot lukkes og står på køkkenbordet, vil holde sig brusende i en rum tid, hvorimod den, hvis den lægges i køleskabet (helt forsigtigt), vil være doven, når den igen åbnes, blot en dag eller to efter.
Der er naturligvis et spørgsmål om, hvorvidt temperaturen spiller kraftigt ind i den proces, der må foregå, men min tanke er: Hvis vi antager, at indholdet af kulsyre er det samme i to flasker med samme mængde væske tilbage, og rumfanget af flasken er identisk, burde de vel begge tabe den samme mængde kulsyre (brusende effekt) over den samme tid?
Der er klart en logisk forklaring, men jeg har blot undret mig i flere år over dette. Det virker også, som om der er en kritisk restmængde, hvorunder dette fænomen forekommer. Det sker eksempelvis ikke i samme grad, hvis der blot er taget en smule af flaskens indhold.
Læs også: Spørg Scientariet: Kan man køle sin bajer ned med en fugtig karklud?
Kaj Thomsen, lektor på DTU Kemiteknik, svarer:
Bruset i en sodavand kommer på grund af det opløste CO2. Ved højt tryk og lav temperatur kan der opløses mere CO2.
Trykket i en sodavand ligger på 300-400 kPa (ca. 3-4 atm.), hvor trykket i et bildæk er ca 200 kPa. Når skruelåget tages af, falder trykket, og CO2, opløst i sodavanden, bevæger sig derfor mod overfladen for at fordampe. Bruset består af små CO2-bobler på vej mod overfladen.
Så længe låget er taget af, fortsætter brusningen og fordampningen af CO2. Hvis låget sættes på, opbygges der et CO2-tryk inde i flasken, som hindrer videre fordampning. Tages låget af, frigives denne gas, og brusningen starter igen. Det gælder derfor om at have låget på så meget af tiden som muligt. Brusen forsvinder ikke, ved at man tager låget af, men ved at låget er taget af.
En uåbnet 1½ liter sodavand antages at have en gasfase på ca. 150 milliliter og et CO2-tryk på 350 kPa ved 25 °C. Flasken indeholder godt 100 gram CO2, hvoraf kun 7 pct. er opløst. Resten befinder sig i gasfasen. Ved 5 °C (køleskabstemperatur) vil trykket i flasken være faldet til ca. 300 kPa, men nu er ca 12 % af CO2-indholdet opløst, mens resten er i gasfasen.
Læs også: Spørg Scientariet: Kan man tabe sig ved at tænke?
Varme får bruset til at forsvinde
Det antages, at hele gasfasens indhold af CO2 går tabt, når flasken åbnes. Hvis flasken med indhold er 25 °C, første gang den åbnes, vil der altså gå mere CO2 tabt, end hvis den er 5 °C.
Hvis man drikker af flasken, øges gasfasens volumen. CO2 fra sodavanden vil fylde dette rum, og trykket i flasken falder. Næste gang flasken åbnes, vil flasken indeholde så meget CO2 på gasform, at den resterende sodavand har et lavere CO2-indhold end det første glas. Med andre ord virker den doven.
Hvis en åbnet sodavandsflaske har stået eller ligget i et koldt køleskab i et par dage, vil selve sodavanden indeholde lidt mere CO2 end en tilsvarende lunken sodavand. Men på grund af den lavere temperatur bruser den mindre, da CO2 er mere opløselig ved lav temperatur. Den kolde sodavand virker derfor mere doven.
Der er ikke en kritisk mængde, der skal drikkes af en sodavand, før den begynder at virke doven. Hvis skruelåget tages af ved 25 °C forsvinder 93 % af flaskens CO2-indhold. Selv om skruelåget sættes på igen med det samme, uden at der drikkes af flasken, vil trykket i flasken være reduceret i forhold til den uåbnede flaske.
Hvis man får rystet flasken, kan fornemmelsen af en doven sodavand komme hurtigere. I en flaske sodavand der har stået et stykke tid, vil der være ligevægt mellem opløst og gasformigt CO2.
Hvis man ryster flasken bliver mere af det gasformige CO2 opblandet med sodavand. Der er da ikke længere ligevægt mellem opløst og gasformigt CO2. Skruer man låget af, vil sodavanden bruse kraftigt, da det ekstra CO2 gerne vil over på gasform igen. Ved at det ekstra CO2 bruser af, river det mere CO2 med sig, så sodavanden virker mere doven bagefter.
Men det er nok individuelt, hvor meget brus, der må forsvinde, før sodavanden fornemmes at være doven.
