Spørg Fagfolket: Hvornår bliver de nye kobbertage på slottene grønne igen?

Roskilde Domkirke. Kobberbeklædningen på Margrethespiret, der ses til højre i billedet, er fra 1999 og fremstår endnu med brun patina ligesom kobberet på tvillingespirene, der er fra 2008. Den irgrønne patina ses på den ældre, ikke udskiftede del af taget. Illustration: Torben Jensen/Force Technology

Der er kommet nye kobbertage på flere flotte slotte og kirker, og det har fået Daniel Bergsagel til at spørge:

Som ung i København i 1980'erne er jeg vokset op med byens ir-grønne tage og tårne.

I slut 1990'erne blev så først Frelserkirkens tårn udskiftet med nye brune kobberplader. Siden Christiansborg Slot og slotskirke samt en række andre kobbertage.

Lige siden har jeg ventet på at se dem irre og igen give København sin karakteristiske grønne farve tilbage. Men hver gang jeg krydser Knippelsbro, bliver jeg skuffet over, hvor lidt der sker.

Nu søger jeg en forklaring. Hvor lang tid tager det for kobber at irre? Er pladerne mon coatede for at undgå irring?

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvilken indvirkning har vinden på udbredelsen af lydsignaler?

Torben Jensen, materialekonsulent i Force Technology, som også har været konsulent for Slots- og Kulturstyrelsen, svarer:

Den irgrønne farve eller patina på kobbertagene på vores historiske bygninger er opstået ved, at svovldioxid i luften reagerer med kobberoverfladen. Dermed dannes et tyndt overfladelag, der består af en række stoffer, hvor basisk kobbersulfat udgør hovedbestanddelen.

I kystnære områder, hvor overfladerne også udsættes for kloridforurening, indeholder den grønne patina også basisk kobberklorid.

Det er koncentrationen af svovldioxid i luften, der har betydning for, hvor hurtigt den grønne patina dannes, og da luftens svovldioxidindhold er faldet meget på grund af røggasrensning samt andre begrænsende tiltag fra omkring 1980, tager det i dag væsentlig længere tid, inden den grønne patina dannes.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvorfor installerer man ikke offer-anoder i biler?

Illustration: DCE

Tager måske over 50 år

Omkring 1960, da luftforureningen med svovldioxid var høj med ca. 80 µg/m3 SO2 som årsmiddelværdi og op til 120 µg/m3 i vintermånederne, opstod den grønne patina på 7-10 år, mens det i dag, hvor luftens svovldioxidindhold er under 5 µg/m3 tager væsentlig længere tid end 20 år.

Det viser erfaringerne fra f.eks. Vor Frue Kirke eller fra Roskilde Domkirke, hvor Margrethespiret fik ny kobberbeklædning i 1999, og hvor kobberet på tvillingetårnene og dele af kobbertaget blev udskiftet og stod færdige i 2008.

Det er således den formindskede luftforurening og de lave svovldioxidkoncentrationer, der er årsag til, at kobberbeklædningen på Vor Frue Kirke og på Christiansborg Slot endnu ikke har dannet den grønne patina.

En ny kobberbeklædning med metalblank overflade antager allerede i løbet af det første halve år en lys, brunlig overflade på grund af dannelse af et tyndt overfladelag af korrosionsprodukter, der hovedsageligt består af kobberoxid. Overfladen bliver gradvist mørkere, efterhånden som lagets tykkelse øges.

Hvornår den grønne patina begynder at opstå, vides ikke med sikkerhed, måske tager det omkring 50 år eller mere, og måske opnår patinaen ikke samme karakter og udseende som tidligere. Patinaen opbygges hurtigst på opadvendte kobberoverflader med lav hældning i forhold til lodret stående overflader.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Danmark har man en bestemmelse om, at man ikke må patinere offentlige bygningers kobbertag kunstigt, fordi - ja - det kommer til at se kunstigt ud. Man kan sammenligne et naturligt patineret tag med f.eks. taget på den russiske ambassade i København, som angiveligt er kunstigt patineret, da patinaen er helt jævn.

Det er altså et æstetisk spørgsmål om 'autencitet'.

Men man kan smøre saltvand på - eller, måske endnu bedre - tisse på taget; så går det hurtigt.

Jeg var selv værnepligtig marinesoldat ombord på kongeskibet Dannebrog - og jeg undrede mig dagligt over hvorfor man dog har lavet så mange ting i messing ombord på et skib, fordi søluften får det til at irrer lynhurtigt.

Derfor er der hver morgen i sommermånederne omkring kl. 9 et antal gaster i gang med at pudse messing ombord på Dannebrog, som et led af den daglige rengøring. Min daglige opgave var at pudse beslagene på de såkaldte prinsesseluger på akterdækket :)

Derudover véd jeg efter et praktikforløb hos en sølvsmed, at de bruger en brun og meget meget ildelugtende substans, som de smører i kanter, hjørner og graveringer af sølvtøj - lader det stå lidt - vasker det og og pudser sølvtøjet op igen. Det giver en mørk patina/oxydering i riller og 'revner', som er med til at fremhæve sølvtøjets former, ornamentik og eventuelle graveringer.

  • 9
  • 0

Kunstig patinering må vel også nedsætte tagets "kemiske" levetid. Men den "mekaniske" levetid påvirkes ikke. Mekanisk nebrydning = udmattelse på grund af termisk ekspansion og vindbelastning.

Jeg var selv værnepligtig marinesoldat ombord på kongeskibet Dannebrog - og jeg undrede mig dagligt over hvorfor man dog har lavet så mange ting i messing ombord på et skib, fordi søluften får det til at irrer lynhurtigt.

Messing danner et beskyttende korrosionslag, ikke særligt dekorativt, men ganske effektivt. Det er det korrosionslag man fjerner ved daglig pudsning på et "paradeskib". Messing, bronce og andre kobberlegeringer har været anvendt i århundreder til søs.

Elektropoleret syrefast stål er i virkligheden meget bedre til at holde på den blanke overflade, men det er noget nymodens "stads" opfundet inden for de sidste 100 år.

  • 0
  • 0

Er der nogen, som ved, hvor meget kobbertage forurener grundvandet?

Spændende spørgsmål - og en hurtig googlesøgning kunne give dig svaret:

https://vcob.dk/media/1431/vcob-faktaark-k...

Kort fortalt, så har kobber det med hurtigt at binde sig til andre stoffer - så selvom der er en afvaskning fra regn, vejr og vind, så udgør det ikke nogen betydelig stor toxicologisk risiko.

Uden jeg véd det, så kunne jeg forestille mig at gamle blytage var væsenligt mere problematiske i den retning.

  • 2
  • 0

Tusinde tak til David Christensen for det spændende link.

Jeg har bidt mærke i denne information (citat): "Den voksende udbredelse af løsninger til lokal afledning af regnvand (LAR) udgør en ny trussel til grundvandet. Overordnet kan kobber fortsætte med at være en del af bybilledet uden stor risiko for vandmiljøet under forudsætning af, at kobber ikke udledes direkte til vandrecipienter, men at udvaskningen samles og udledes gennem et filter eller et langt betonkloakrør, hvor opløst kobber kan binde sig fast."

  • 2
  • 0

Torben Jensen skriver bl.a. i sit svar:

”Den irgrønne farve eller patina på kobbertagene på vores historiske bygninger er opstået ved, at svovldioxid i luften reagerer med kobberoverfladen. Dermed dannes et tyndt overfladelag, der består af en række stoffer, hvor basisk kobbersulfat udgør hovedbestanddelen.

I kystnære områder, hvor overfladerne også udsættes for kloridforurening, indeholder den grønne patina også basisk kobberklorid.”

Det engelske oversættelse af det danske ord ir er verdigris og der er nok mange der forbinder det irgrønne patina på kobber med kobberkarbonatsalte specielt CuCO₃. Det er således relativ ny viden at hovedbestanddelen består af basisk kobbersulfat, f.eks. brochantit Cu₄SO₄(OH)₆, som er et grønt mineral. Og i marine miljøer f.eks. atacamit Cu₂Cl(OH)₃ som også er et grønt mineral.

Det undre mig lidt at Torben Jensen slet ikke nævner de karbonatholdige mineraller som f.eks. malakit, Cu₂CO₃(OH)₂, som også er et grømt mineral. CO₂ koncentrationen i atmosfæren er stigende, vil der så ikke dannes mere malakit Cu₂CO₃(OH)₂ på kobbertagene?

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten