Det må kunne lade sig gøre at hjælpe patinaen på vej med en passende overfladebehandling.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Der er kommet nye kobbertage på flere flotte slotte og kirker, og det har fået Daniel Bergsagel til at spørge:
Som ung i København i 1980'erne er jeg vokset op med byens ir-grønne tage og tårne.
I slut 1990'erne blev så først Frelserkirkens tårn udskiftet med nye brune kobberplader. Siden Christiansborg Slot og slotskirke samt en række andre kobbertage.
Lige siden har jeg ventet på at se dem irre og igen give København sin karakteristiske grønne farve tilbage. Men hver gang jeg krydser Knippelsbro, bliver jeg skuffet over, hvor lidt der sker.
Nu søger jeg en forklaring. Hvor lang tid tager det for kobber at irre? Er pladerne mon coatede for at undgå irring?
Torben Jensen, materialekonsulent i Force Technology, som også har været konsulent for Slots- og Kulturstyrelsen, svarer:
Den irgrønne farve eller patina på kobbertagene på vores historiske bygninger er opstået ved, at svovldioxid i luften reagerer med kobberoverfladen. Dermed dannes et tyndt overfladelag, der består af en række stoffer, hvor basisk kobbersulfat udgør hovedbestanddelen.
I kystnære områder, hvor overfladerne også udsættes for kloridforurening, indeholder den grønne patina også basisk kobberklorid.
Det er koncentrationen af svovldioxid i luften, der har betydning for, hvor hurtigt den grønne patina dannes, og da luftens svovldioxidindhold er faldet meget på grund af røggasrensning samt andre begrænsende tiltag fra omkring 1980, tager det i dag væsentlig længere tid, inden den grønne patina dannes.
Omkring 1960, da luftforureningen med svovldioxid var høj med ca. 80 µg/m3 SO2 som årsmiddelværdi og op til 120 µg/m3 i vintermånederne, opstod den grønne patina på 7-10 år, mens det i dag, hvor luftens svovldioxidindhold er under 5 µg/m3 tager væsentlig længere tid end 20 år.
Det viser erfaringerne fra f.eks. Vor Frue Kirke eller fra Roskilde Domkirke, hvor Margrethespiret fik ny kobberbeklædning i 1999, og hvor kobberet på tvillingetårnene og dele af kobbertaget blev udskiftet og stod færdige i 2008.
Det er således den formindskede luftforurening og de lave svovldioxidkoncentrationer, der er årsag til, at kobberbeklædningen på Vor Frue Kirke og på Christiansborg Slot endnu ikke har dannet den grønne patina.
En ny kobberbeklædning med metalblank overflade antager allerede i løbet af det første halve år en lys, brunlig overflade på grund af dannelse af et tyndt overfladelag af korrosionsprodukter, der hovedsageligt består af kobberoxid. Overfladen bliver gradvist mørkere, efterhånden som lagets tykkelse øges.
Hvornår den grønne patina begynder at opstå, vides ikke med sikkerhed, måske tager det omkring 50 år eller mere, og måske opnår patinaen ikke samme karakter og udseende som tidligere. Patinaen opbygges hurtigst på opadvendte kobberoverflader med lav hældning i forhold til lodret stående overflader.
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.
