Spørg Fagfolket: Hvorfor var det kun de gamle europæere, der spredte sygdomme?
Vores læser Alexander Thillerup har spurgt:
Når europæerne har landsat sig på nye territorier, f.eks. Australien, så medbringer de sygdomme, som udsletter 90 procent af den lokale befolkning.
Hvordan kan det være, at det ikke er den anden vej rundt, så det var europæerne, som blev udslettet?
Læs også: Spørg Fagfolket: Kan man bestemme en sommerfugls stadie ud fra en dna-prøve?
Simon Rasmussen, lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet, svarer:
Det korte svar er, at europæerne tidligere havde været i berøring med en masse sygdomme og var blevet mere robuste end flere andre steder i verden.
Årsagen skal findes i vores tidlige overgang til bondesamfund. Det skete for ca. 10.000 år siden, da folk begyndte at bo tættere sammen og udvikle landbruget.
Går vi frem til bondestenalderen for ca. 5000 år siden, så finder vi samfund på helt op mod 10.000 mennesker, der levede som bønder, så det var ret store byer.
På dette tidspunkt kan vi også se – gennem analyser af historisk dna fra tænder – at infektionssygdommene er et problem, selv om det er usikkert, hvornår de begyndte at blive det.
Læs også: Spørg Fagfolket: Skader narkose hjerne og muskler?
Pesten var grum
Jeg har især beskæftiget mig med pest, og her kan vi se, at de første større udbrud sker omkring bondestenalderen, og siden udviklede den sig til det, vi kender som Den Sorte Død, der indtraf for ca. 700 år siden.
Undervejs, for ca. 5.000 år siden, havde bakterien en genetik, der gjorde, at vi tror, at den kunne give lungepest, men endnu ikke byldepest, som vi så det under Den Sorte Død.
Alligevel har vi også en hypotese om, at sygdomme kan have været slem nok til at gøre de store bondesamfund så svage, at de ikke kunne modstå invasionen af nomader fra det nuværende Rusland på dette tidspunkt.
Det betyder, at mænd og drenge fra bondesamfundene i Europa blev udryddet – det er i hvert fald, hvad vi formoder, når vi ser på data fra dna-analyser – og at kvinderne blev overtaget af nomaderne fra det nuværende Rusland, Ukraine og Caucasus. Det er formentlig dette, der gør, at vi i dag ser ud, som vi gør.
Smitsomme sygdomme har altså været stærke årsager til, at europæerne løbende har udviklet sig, både i forhold til modstand, men også at de stærkeste har overlevet til næste generation.
Læs også: Spørg Scientariet: Er der virus, der holder os sunde?
Vi er formentlig mere robuste
Selv om andre samfund også har udviklet bondesamfund, er det sket langt senere, og derfor formoder vi, at vi har fået større robusthed, fordi vi simpelthen har været igennem langt flere runder med sygdomme.
Så da europæerne langt senere kommer til lande som Amerika, og formentlig også Australien, møder de en befolkning, der ikke på samme måde har levet tæt sammen med husdyr.
Det betyder, at de slet ikke har været rustet til at modstå de sygdomme, som europæerne uvægerligt har taget med sig, og det kan være alt fra simple forkølelser til kopper. Det har mange af disse samfund ikke kunnet tåle, så de døde.
Omvendt havde de knap så meget at smitte europæerne med, fordi de australske dyr ikke på samme måde var tamdyr. I Amerika smittede de vist nok europæerne med syfilis, men det spredte sig knap så voldsomt som luftbårne sygdomme, som europæerne havde med. Og kolera og salmonella tog de skam også med.
